Mario & Luigi: Brothership (Switch)

Skrevet af Zone - 15-11-2024 20:03

Da Alphadream lukkede i 2019 var der mange der frygtede for om vi nogensinde ville se et ny spil i Mario & Luigi-serien, som op til det punkt udelukkende var blevet udviklet af Alphadream. Men til alle store overraskelse blev et nyt spil i serien annonceret under sommerens Nintendo Direct, nemlig Mario & Luigi: Brothership. Spillet er udviklet af Acquire (med hjælp fra Racjin) og skulle eftersigende have forhenværende Alphadream-udviklere på holdet også. Men kan det nyeste kapitel i Mario & Luigi-serien hamle op med sit ophav, eller mangler der noget i dette sø-eventyr?

Mario & Luigi-serien er en af tre grene af Mario RPG-serier. Sammen med Mario RPG og Paper Mario, har Nintendo altså en rimelig bred vifte af RPG-produkter der omhandler Mario, men modsat de to andre, så er det altså begge Mario-brødre der er i centrum i denne serie. Og det er også tilfældet med Brothership, der, ligesom titlen indikerer, foregår på et stort hav med en masse øer, de to brødre skal udforske. Brothership starter med at Mario og Luigi på mystisk vis bliver transporteret til en anden verden ved navn Concordia. Efter en kort adskillelse bliver Mario og Luigi genforenet, hvorefter vi bliver introduceret til Connie og Snoutlet, som bor på en ø der også fungerer som et skib, ved navn Shipshape Island. De fortæller, at Concordia plejede at være ét sammenhængende stykke land, men efter en apokalyptisk begivenhed er verdenen blevet separeret og er altså nu et kæmpe øhav. Connie er en såkaldt Wattanist, der har til opgave at dyrke og varetage et såkaldt ‘uni-tree’, som er nøglen til at forbinde alle øerne til én sammenhængende landmasse igen via en kraft ved navn ‘connectar’. For at samle alle øerne skal man tænde en række fyrtårne på det forskellige øer, og 4 store fyrtårne, som holder til i 4 forskellige have, skal også tændes.



Karakterne i spillet er ikke nødvendigvis de mest dybe eller interessante, men det er efterhånden standard for Mario RPG-spil. Dialog og historie når altså ikke spil som Paper Mario eller The Thousand-Year Door, men den velkendte humor er fortsat til stede. Historien er til tider lidt for langsommelig, og sætter ofte lidt for mange små stopklodser ind, når man nærmer sig de store øjeblikke. Den er også forudsigelig og når ikke Mario RPG’ernes højeste niveau for historiefortælling - men den er altså heller ikke den værste.

Mario og Luigi er langt mere udtryksfulde i denne serie, end de er i Paper Mario og Super Mario RPG. De snakker en form for volapyk-italiensk med hinanden, og siger ofte “Maaaario!” og “Luiiiigiii!” til hinanden, mens deres ansigter (især Luigis) skaber sig. Man ser hurtigt at Concordias objekter og indbyggere alle er inspireret af en blanding af planter og elektriske objekter og concepter - ledninger, stik og lyspærer er til at finde alle steder, både i design og navne! Og helt overordnet set, selvom der er nogle af Concordias indbyggere der ligner hinanden, så kan man ikke rigtig klandre spillet for kun at have toads, men vi er måske heller ikke ovre i de gamle Paper Mario-spils mangfoldighed.



Det er altså op til Mario og Luigi at samle alle Concordias øer til én landmasse og finde ud af, hvem der står bag den apokalyptiske hændelse, der forårsagede den nuværende situation. Og det er sådan set også det, som spillets struktur er bygget op om. Man bruger Shipshape Island til at sejle rundt i spillets 4 have, hvor man opdager spillets diverse øer. Som sagt skal de to brødre tænde alle fyrtårne, store som små, for at nå deres mål. Hver ø er forskellig fra de andre. Nogle øer er mere fokuserede på udforskning af øens flora og fauna, mens andre har deciderede landsbysamfund, som man interagerer med. Der er stor variation i øernes design og de ting man laver på dem - én ø er f.eks. en snørklet regnskov man skal navigere, mens en anden er en forlystelsespark. Der er sågar en ø der, i bedste Paper Mario-stil, har en forbrydelse, der skal opklares. Mange af øerne tager ikke ret lang tid at klare, før man når deres fyrtårn, mens andre godt kan trække ud pga. Leveldesign eller den aktivitet der er i centrum. Men den store variation gør at øerne sjældent minder om hinanden, og jo længere ind i spillet man kommer, jo mere forskellige bliver øerne.

I ægte RPG-stil, så er der selvfølgelig en masse side-indhold i form af side quests og collectibles. Når man har forbundet en ø til Shipshape Island åbner der sig nye veje på øen, og man kan frit rejse tilbage til øerne så tosset man vil. Her kan man enten klare side quests eller finde Sprite Bulbs. De bliver vigtige at samle, da de skal bruges senere (men mere om det når vi snakker om kampsystemet). Nogle side quests er tidsbestemte, hvilket betyder at de skal klares inden man går forbi et vist sted i hovedhistorien. Præcis hvorfor nogle side quests er sådan, har jeg svært ved at sætte en finger på, men det er en irriterende stressfaktor. Så hvis man vil 100% spillet, bør man smide alt hvad man har og bare få de tidsbestemte side quests klaret. Der er heldigvis ikke så mange ad gangen, og spillet gør dig opmærksom på det. Der findes også en række minispil og sideaktiviteter på de forskellige øer, såsom fiskeri, m.m.



Et godt RPG skal have et godt kampsystem. Traditionen tro har Mario & Luigi: Brothership et dynamisk turbaseret kampsystem. Den dynamiske del betyder, at man skal trykke på knapper for at gøre mest skade muligt og at man kan undgå de fleste af fjendernes angreb. Unikt for Mario & Luigi-spillene er at Marios dynamiske input styres med A-knappen og Luigis med B-knappen. Dette gør også at nogle fjender til tider angriber begge brødre i samme runde. Har man spillet Super Mario RPG eller Paper Mario, så kender man rutinen, men af en eller anden grund, så føles Brothership mere dynamisk og mere tilfredsstillende end nogle af sine ‘brødre’ i de andre serier. Måske er det fordi animationerne er flydende og at man har et lidt større vindue til at trykke på den rette knap. Derudover arbejder de to brødre sammen i deres angreb, og man skal derfor både trykke A og B på de rigtige tidspunkter, hvilket skaber mere dynamik. Som det er tilfældet med de andre spil, så bliver man bedre til det hele når man øver sig. Måden man ender i kamp er som i de andre spil. Man kan se fjenderne udenfor kamp og derfor undgå at komme i kamp hvis man vil - eller få første slag ind, hvis man er hurtig nok. Men kampsystemet forbliver sådan set ret sjovt, så det er sjældent jeg undgår kampe.



Mario og Luigi har begge to standardangreb, et hoppe angreb og senere et hammer angreb. De kan derudover låse op for såkaldte ‘Bros. attacks’ der kan gøre stor skade på en til flere fjender ad gangen, men som koster BP. Endnu længere inde i spillet kommer der dog et yderligere lag på kampsystemet - nemlig Battle Plugs. Battle Plugs er ‘stik’ man kan sætte i såkaldte ‘power taps’ og er forskellige effekter der kan aktiveres via angreb eller automatisk i kamp. F.eks. starter man med ‘Kaboom attack’, der gør at man laver skade på alle fjender rundt om ens mål, når man får en ‘Excellent’ rating på et almindeligt angreb. Der findes også ‘Battle Plugs’ der giver brødrene mere skade på visse fjender eller gør at de automatisk bruger healing items, uden at de skal bruge en tur på det. Man kan dog ikke bruge battle plugs uendeligt. Hver battle plug har et vist antal gange de kan bruges, før de går på cooldown. Det kræver så et vist antal ture før de kan bruge igen. Dette tvinger spilleren til at tænke over hvilke battle plugs de bruger i forskellige situationer, og hvornår det bedre kan betale sig at holde på dem, f.eks. Når man fornemmer, at en boss kamp nærmer sig. Og nu vi taler om bosskampe, så er det nok nogle af spillets sjoveste kampe - ikke mindst pga. Luigi Logic. Luigi er åbenbart den mest kreative af de to brødre og får nogle gange idéer midt i bosskampe, som giver ham og Mario en fordel.



Luigi Logic er dog også en ting udenfor kamp. Der er flere steder, hvor Mario og Luigi ikke kan komme videre, og ofte er det Luigi der finder en løsning med hans Luigi Logic. I visse tilfælde låser det endda op for et såkaldt Bros. Move, der giver brødrene mulighed for at komme forbi visse forhindringer, i bedste Metroidvania-stil.

I spillet styrer man altid Mario direkte, mens Luigi følger efter. Man kan dog sætte Luigi til at gøre ting, så som at trække turnips op ad jorden eller smadre kasser, og der er endda også puzzles, hvor man skiftevis skal gøre ting med Luigi og Mario. Nogen vil måske føle at Luigi bliver sat lidt i baggrunden i dette spil, men samtidig er det en simpel løsning der fungerer ganske fint. Luigi får masser af muligheder for at skinne igennem historien - ikke mindst fordi han er den klogeste og mest kreative Mario-bror.



Mario & Luigi: Brothership er det første 3D-spil i serien, men Acquire har formået at bibeholde det farverige, tegnefilmsagtige look. Spillet bruger celshading i stil med Wind Waker, hvilket passer rigtig godt til havet og øerne. Karaktererne er som sagt ret udtryksfulde, ikke mindst Mario og Luigi, og der er et væld af forskellige områder, som grafikken virker vækker til live. Performance-mæssigt kører spillet overordnet set ganske fint. Det ligger omkring de 30 billeder-i-sekundet det meste af tiden, og jeg har ikke lagt mærke til nogle grelle eksempler på at spillets ydeevne dykker. Modsat Super Mario RPG, hvor der er markant ‘input lag’, så har jeg sjældent haft problemer med at lave mine knaptryk i de dynamiske kampe. Det eneste jeg har svært ved er at få første angreb ind på en fjende, hvis den har set mig udenfor kamp. Men det kan ligeså godt være at jeg har dårlig timing, som det kan være hvorvidt spillet registrerer mit knaptryk. Spillet kører fint af et RPG og de 30 billeder-i-sekundet går ikke ud over gameplayet på nogen måde.



Spillets lydside er overordnet set ret god, med undtagelse af nogle små irritationer. Musikken er den helt store vinder på lydsiden, da der er stor variation, men også en overordnet orkestrering der binder numrene sammen. Og så er musikken catchy og velbalanceret. Der er nogle numre der gentager sig selv lidt hurtigt, men det er generelt set ikke et problem. Kampmusikken kunne godt have flere udgaver ift. Hvilket farvand man befinder sig i, men til gengæld er både kampmusik og bossmusik nogle bangers, hvis man spørger undertegnede. Til gengæld er nogle af stemmerne og lydene til de forskellige karakterer en smule for gentagende. Mario og Luigi siger konstant hinandens navne, og det er på den samme måde hver gang, og det sker ofte. Her bliver lydsiden lidt træg og repetitiv, men om det går én på eller ej, er en smagssag. Det samme kan måske siges om musikken, men ak.

Konklusion
Mario & Luigi: Brothership er en gedigen tilføjelse til Mario & Luigi-serien, som tager brødrene, og spillere, gennem et stort sø-eventyr gennem Concordias opbrudne land. Spillets store stjerne er kampsystemet og den store variation af øer, som man besøger i spillets gang. Kampsystemet er dynamisk og flydende, og har ikke så meget nedetid, som andre spil i genren kan have. Battle Plugs er et godt system, der bringer lidt mere dybde til kampene og boss kampene er utroligt gode, hvor interessante boss gimmicks og Luigi Logic ryster posen tilstrækkeligt. Historien er ikke den bedste man har oplevet i et Mario RPG-spil, men det er måske heller ikke seriens stærkeste punkt. Historien er forudsigelig og til tider lidt for langsommelig, men bibeholder dog den humor, som spillene er kendt for. Grafikken er flot med sin celshadede stil og de mange farver, som virkelig får Concordias mange øer til at skinne. Øerne gøres kun bedre af at deres udseende og indhold er så varierede, som de er. Lydsiden er irriterende repetitiv til tider, men musikken er til gengæld fuld af bangers.
Mario & Luigi: Brothership er det tredje RPG-spil med Mario, som Nintendo udgiver på et år, så jeg bebrejder ingen at de måske er lidt trætte af at se Mario i den genre. Men Brothership er trods alt det eneste nye af de tre spil, frem for at være et remake af en gammel klassiker, og det har trods alt også noget at sige. Så kan du lide Mario RPG-spil, og er du tilmed fan af ‘Best Bro’ Luigi, så er dette spil en no-brainer. Der er masser af indhold for pengene.

4/5

Forbeholdt niche gamere

For de yngste

Øjeguf

Fremragende lyd

Kommentarer: