Switch er den hurtigst-s...

Monster Boy and the Curse...

Tredje runde af pakkelege...

InkyPen kommer til Switch...

The Liar Princess and the...

Anden runde af pakkelegen...

Super Smash Bros. Ultimat...

Over 250 spil på tilbud ...

Lanceringstrailer for Mon...

Overcooked! 2 (Switch)

N-club pakkelegen

Pokémon GO

Spil på vej til Switch

Pokémon Let's Go, Pikach...

Super Smash Bros. Ultimat...

Nintendo Switch

Switch - spilrygter og sp...

N3DS - erfaringer med mic...

Glædelig Jul og Godt Nyt...

Feedback på ny side

S: Nintendo 64-konsol, St...

K: Harry Potter DVD-boks

S: Nintendo- og Playstati...

SOLGT

martinmartins salgstråd

1 2 Switch download kode

Hjælp til headset

Tilbudstråden

Black Friday-tilbud

B: Mario Tennis Aces til ...

N-club Juletema 2018

Madden 10 (Wii)

Celebrity Sports Showdown (Wii)

Mega Man 11 (Switch eShop)

Skrevet af ChampionOfWhat - 02-10-2018 13:55

Det er over otte år siden, vi sidst så noget til Capcoms lille, blå bomber, hvor det ikke har været i form af et remake eller en gæsteoptræden i et andet spil. Spillet dengang var det tiende i rækken af den klassiske serie, der startede på NES tilbage i 90’erne, og det var udviklet af Inti Creates, som består af en lille gruppe af tidligere Capcom-ansatte. Nu er den karakterstærke figur så endelig tilbage i et nyt spil i hovedserien, men det er Capcom selv der står bag det 11. i rækken om Mega Mans uendelige kamp mod den onde Dr. Wily. Spørgsmålet er, om spillet, der udkom i dag, så også kan leve op til forgængerne, eller er det mon et mislykket forsøg? Læs min anmeldelse og find ud af det.

De fleste Nintendo-fans, uanset alder, kender Mega Man, og ved hvad spillene går ud på. Dr. Wily har endnu engang smidt otte Robot Masters ud i verden, og det er atter vores job at besejre de otte robotter og nok engang bringe Wily bag lås og slå. Spillet indeholder en Story mode og en Challenge mode, hvor du, som navnet angiver, har en række udfordringer, der skal løses. Story mode er baseret på den klassiske Mega Man-formel, hvor der er otte forskellige baner med hver sin hovedboss, der skal besejres. Challenge mode indeholder derimod baner, som du f.eks. skal klare på hurtigste tid eller score flest point i. Der er i alt ni forskellige udfordringer, man kan prøve kræfter med.



Foruden historie og udfordringer indeholder spillet også lidt lækkerier for folk med hang til ekstramateriale, og det kommer i form af et galleri, som indeholder optegnelse af alle spillets fjender og bosser. Spillet indeholder også et rekordsystem, som fungerer som achievements, der låses op for, når du klarer specifikke ting i spillet, og til sidst kan også Leaderboards, hvor du kan se, hvordan du har klaret de forskellige udfordringer i forhold til andre spillere, nævnes.

Er det så Mega Man, som man kender det?
Mega Man 11 er, som alle de tidligere spil i Mega Man-serien, single player-spil, så der er ikke noget der har ændret sig der. Du styrer stadig Mega Man gennem de forskellige baner, som ændrer sig fra boss til boss, og handlingen er stort set også den samme: Løb gennem den aktuelle bane og slå bossen, hvorefter du får hans våben, som du så kan bruge til næste boss, du skal op imod. Våbnene er som altid den helt store faktor. Hver eneste nye våben, du får, er helt unikt på sin egen måde, og du får således nye måder at destruere fjender på med hvert af dem. Som i så mange andre af titlerne i serien, så kan Mega Man desuden bruge charge shots og glide henad jorden.

Hver bane passer i øvrigt til temaet for den gældende boss' deri. F.eks. har Tundra Man, hvis våben er is, et vintertema i sin bane, og dette er klassisk Mega Man, som vi kender det helt tilbage fra de første spil i serien. Hver bane har traditionen tro også en miniboss, som du løber ind i halvvejs gennem banerne, og denne skal besejres for at du komme videre.



Styringen i spillet drager også udgangspunkt i tidligere spil i serien, hvor det hovedsageligt er A og B, du bruger til at hoppe og skyde med. Mega Man bevæges til højre og venstre med D-Pad eller den højre analogpind, og trykker man ned og bruger hop-knappen, får dette Mega Man til at glide henad jorden, som det er set før. Triggerne på controlleren bliver også udnyttet i spillet – nemlig til at skifte mellem de forskellige våben, som du har i dit arsenal, og personligt synes jeg, at det er en lækker funktion. Man kan således hurtigt skifte til det våben, man ønsker, uden at skulle trykke Start og vælge det manuelt fra en menu, selvom dette også stadig er en mulighed. Skulderknapperne er i denne titel også taget i brug, og hvad de skal bruges til, det kommer jeg til som det næste.

Er der ikke noget i spillet der skiller sig ud fra de tidligere titler?
Jo, det er der, og det er her spillets største styrke ligger. Spillet introducerer os nemlig for Double Gear – et system udviklet af Dr. Wily. – og sådan et system har vores helt selvfølgelig, hvilket gør ham stærkere end tidligere. Double Gear-systemet giver spilleren mulighed for enten at blive stærkere i noget tid eller at gøre spillet langsommere, og spillet får et helt andet liv, når en af funktionerne er aktiveret. Systemet overopheder, hvis du benytter det for meget, og det har efterfølgende en mindre nedkølingsperiode, som kan nedsættes ved hjælp af møtrikker, du kan samle op hist og her i banerne.



Hver effekt er yderst brugbar hvis de bliver brugt ordentligt. Slowdown-effekten kan hjælpe dig gennem svære situationer i banerne, mens power-effekten booster de forskellige Robot Master-våben, så de bliver endnu mere kraftigere at bruge, men man skal som sagt passe på med ikke at overophede, for ellers kan det ende galt. Double Gear systemet er dermed et friskt pust til en spilserie, der på sin vis har oplevet, hvad der er at opleve i spilverdenen. Det eneste problem, jeg havde med egenskaben, var, når jeg i lidt pressede situationer kom til at aktivere en af funktionerne i stedet for at vælge et andet våben, som var det, der ellers var min plan. Disse hændelser havde jeg en del af lige i starten, men som spillet skred frem, blev det også nemmere at styre.

Er det egentligt et svært spil?
Spillet indeholder fire forskellige sværhedsgrader i form af Newcomer, Casual, Normal og Superhero. Jeg spillede det igennem på Casual., og jeg blev til tider udfordret markant, så selv på de nemme sværhedsgrader kan spillet godt være en udfordring for selv for de mest garvede 2D sidescrolling-spillere. Spillet indeholder desuden en shop-menu, som du kan benytte dig af, hver gang du er ude i Stage Select. I denne shop kan du af Dr. Light og Roll købe forskellige items, der kan hjælpe dig gennem banerne – det kan f.eks. være ekstra liv, E-Tanks, W-Tanks og meget andet. Hvert item har et max, så du kan ikke bare købe dig til uendeligt liv, eller uendelige E-Tanks, og tingene i spillets butik bliver betalt med bolte, som du får i banerne ved at dræbe fjender, hvilket også sætter en naturlig begrænsning.



Ligner og lyder det som Mega Man?
Mega Man 11 er et rigtigt flot spil. Man kan se, at Capcom virkeligt har gjort noget ud af at få spillet til at være noget, som spillerne tænker ”wauw” over, når de ser de forskellige baner. Den lidt 2,5D-agtige baggrund i banerne er blandt andet med til at give en god oplevelse, når man spiller de forskellige områder igennem, og Mega Man selv har også fået et mindre ansigtsløft, men ligner dog sig selv. Hans hjelm og Mega Buster ændrer sig, hver gang du skifter våben, så den ligner den pågældende boss man har fået våbenet fra, og det er en meget fed feature, da den giver Mega Man lidt mere liv, end hvis han blot havde rendt rundt med sit standardudstyr konstant.

Lydmæssigt er spillet også solidt. Det har fået sig en mindre voiceover i mellemsekvenser, og det giver spillet en vis charme i forhold til tidligere spil. Det er ikke første gang, der er stemmeskuespil med i et Mega Man-spil, men denne gang har de formået at gøre et bedre job end de foregående gange i den originale serie. Lydene i spillet er ellers, som man kan forvente i et Mega Man spil; nemlig lige i skabet. Våben, fjender og lydeffekter falder perfekt ind i de forskellige baner og sørger for at give spilleren den rette oplevelse og stemning, der skal til.



Musikken i spillet falder dog lidt af på den i forhold til tidligere spil. Hvor musikken i tidligere spil har været noget af det, der gjorde spillene så populære, så er det ikke musikken, man sidder og vil huske mest, når man lægger spillet fra sig igen efter at have gennemført det. Musikken er nymoderne, hvilket på ingen måde gør spor, for det trængte den til, men den er bare ikke så slagkraftig som i tidligere spil, hvilket er synd, da musikken som sagt altid har været en meget stor del i Mega Man-universets sjæl. Når det så er sagt, så musikken ikke noget, der ødelægger spiloplevelsen.

Konklusion
Mega Man 11 er et spil, som lever op til Mega Man-navnet. Historien er simpel som i de foregående spil, og spillet er nemt at gå til. Er du fuldkommen nybegynder, så vælger du bare Newcomer, men hvis du er hærdet Mega Man-spiller, så vælger du selvfølgelig en højere sværhedsgrad. Gameplay’et er som man kan forvente, og det samme er lyd og grafik, som selvfølgelig har fået et løft, så det er up to date. Det tog mig en små 5-6 timer at gennemføre spillet, og under hele forløbet havde jeg min kæreste siddende ved siden af. Hendes erkendelse var, at spillet var ganske udmærket, men at man nok skulle være fan af serien for at få det meste ud af det, og her vil jeg give hende ret. Mega Man 11 er skabt af Capcom for at nurse Mega Man-fans, som i så mange år har gået og længdes efter et nyt spil og ikke bare opsamlinger af gamle spil. Selvom man godt kan se dette, så ændrer det ikke på, at oplevelsen med spillet bringer rigtigt mange minder frem fra tidligere spiloplevelser med Mega Man og hans venner og fjender. Det ligner et Mega Man-spil, og det lyder som et Mega Man-spil. Det er ikke det bedste spil, jeg har spillet i serien, men jeg nød at begive mig på eventyr med min lille blå helt endnu engang, og jeg kan anbefale andre at gøre det samme.

Spillet fylder 2,1 GB.

3
1ups givet

4/5


Forbeholdt niche gamere

Øjeguf

Kommentarer:

#1 - [8-Bit] MoNkEy

Level: 30 (Blooper)

02-10-2018 17:31

En super duper anmeldelse, min gode hr. What! Smiley
Glæder mig meget til at gi' mig i kast med dette spil!

0
1ups givet

#2 - BroSmash

Level: 3 (Koopa-Troopa)

02-10-2018 19:16

Har lige købt det, er long time mega man fan så har store forventninger Smiley
0
1ups givet

#3 - CandyFace

Level: 13 (Baby Dodongo)

05-10-2018 17:54

Jeg fandt det umuligt at spille demo'en med joy-cons... og nostalgisk er man da så en 8Bitdo Pro G classic skulle man da have Smiley en platformer som kræver så meget gliding osv. kan jeg simpelthen ikke spille med knapper som erstatning for dpad.

Med det rigtige værktøj blev demo'en derefter gennemført, men nu er man jo hooked på at spille resten igennem. Det bliver en fantastisk weekend Smiley
0
1ups givet

Mega Man 11

Mega Man 11
Platform:
Switch Download Software

Udgivelse:
02-10-2018

Kan købes hos:
Coolshop - 309.50 kr