Skrevet af JOEP - 14-12-2025 15:55
Metroid Prime-serien blev hyldet for sin nytænkning og teknik og ikke mindst det gode gameplay, da seriens første spil udkom til GameCube i 2003. Sidenhen fik den to opfølgere, som afsluttede den historie, som det første spil startede, og for godt otte år siden kunne Nintendo så bekræfte, at der blev arbejdet på en 4’er. Metroid Prime 4: Beyond er nu udkommet til Switch og Switch 2, og det er svært ikke at lade sig farve af den voldsomt lange udviklingstid.
Spillet starter med, at Samus .. Herefter vågner hun op på planeten Viewros, hvor hun møder hologrammer af et uddødt folkefærd, Lamorn, som omtaler hende som Den Udvalgte og beder hende hjælpe med at udbrede viden om folket. Her starter hendes rejse på Viewros, hvor hun får telekinetiske evner - der i praksis ikke er meget anderledes end de evner, hun har fået i andre spil - og skal indsamle fem nøgler, der er spredt på planeten. Undervejs i spillet får vi flere detaljer om dette folkefærd og deres eksperimenter for at undgå at uddø.

Undervejs i spillet får hun hjælp af medlemmer af Galactic Federation-styrken, som er strandet på planeten på samme måde som Samus. Disse styrker hjælper Samus undervejs ved at lave ting for hende og hjælpe med nogle enkelte opgaver og nedskydning af fjender. Det sjove her er, at de bliver helt star-struck, når de møder Samus, og endda kommenterer på hendes dragt, når den har ændret sig. Når du sidder fast, får du nogle gange et hint eller to af en af dem, hvilket kan hjælpe på det, da der ingen pile er i spillet og du derfor er overladt helt til dig selv - en mulighed for at slå dette fra havde dog nok hjulpet på noget af kritikken, men personligt følte jeg det velkomment, da det også kan være noget træls ikke at have nogen anelse om, hvor man skulle gå hen - specielt uden et fast-travel-system, kan det let tage lang tid at prøve sig frem her.
Gameplayet i spillet er præcis, som det altid har været. Du følger Samus i første-persons perspektiv gennem snævre gange og skal nedskyde monstre, mens du løser små opgaver, der bringer dig videre i din færd. Din færd bliver dog tit bremset af, at du mangler nogle evner, som på mystisk vis er blevet taget fra dig i starten af spillet, og når du finder dem, åbner der sig nye områder op. Udover de “nye” telekinetiske evner får du adgang til element-baserede våben, der kan fryse eller brænde fjenderne, og som kan bruges i omgivelserne til at smelte is og lignende.

Udover at nedskyde fjender er det også en centralt mekanik at scanne dine omgivelser, hvilket åbner op for interaktive elementer og information om verden. Du kan scanne snart sagt alt omkring dig, og det er også nødvendigt at gøre for at komme videre i spillet og få 100 % i det. Det er bare lidt irriterende, at du altid skal scanne objekter, som du godt ved, du skal interagere med, før du egentlig kan det - f.eks. at trække en luge ned eller trykke på en knap. Det hindrer lidt, at man selv skal tænke sig om, føler jeg.
De personer du møder undervejs i spillet bosætter sig i en base camp i det første område, og det betyder, at du skal tilbage til det område flere gange, efterhånden som du finder opgraderinger, hvilket er en underlig ændring i forhold til tidligere, og det føles mest som unødvendig fylde i et spil, der i forvejen måske er lidt til den korte side - der er omrking 12 timers spiltid i missionen, du sendes ud på, men der er ikke nogen sidehistorier at give sig i kast med, og belønningen for at gå tilbage til gamle områder og lede efter nye veje er meget lille taget tidsforbruget i betragtning - der er nemlig ingen genveje eller teleportationsmuligheder i spillet.

Det bringer os så til en af spillets reelle nyheder - motorcyklen Vi-O-La (jeg har stadig ikke forstået, hvorfor den har fået det små-tåbelige navn). Du bliver introduceret til motorcyklen i starten af spillet og skal bruge den til at bevæge dig gennem det område, Sol Valley, som forbinder de egentlige områder. Problemet her er, at Sol Valley bare er en ørken med meget få ting til at distrahere dig. Det tager et par minutter at køre på motorcyklen fra endelig til anden, så det er heldigvis ikke større end det, men hvorfor de går med et ørken-område er mig en gåde. Man kunne sagtens have lavet et mere levende område med søer og dyr, uden det have gjort noget ift. spillets gameplay. Motorcyklen kan skyde og laves om til en hover-bike, så du også kan nedkæmpe fjender og klare enkelte forhindringer på vejen, men ellers føles den ikke særligt nødvendig som tilføjelse til universet.

Det sagt, så føles det hele som at udforske en fremmed planet, områderne er velfungerende og flot præsenteret, og der er stor forskel på dem. Vi ser både naturlige områder og områder, der tydeligt er præget af civilisation, som dog er blevet overgroet. Monstrene i spillet får vi en forklaring på, men ellers ser vi ikke noget liv, desværre. Ufarlige dyr og planter havde været en kærkommen tilføjelse.
Ingen Metroid uden bosskampe, og Metroid Prime 4: Beyond er ingen undtagelse. For at få fat i de føromtalte nøgler, skal du selvfølgelig forbi nogle monstrøse (men måske misforståede?) monstre, der bestemt ikke er at spøge med. De første par bosskampe føles lidt for lang og trivielle, men senere bosser har større variation. Undervejs møder du også figuren Stylux, som forsøger at forhindre dig i at nå dit mål - af årsager der senere åbner sig for dig.

Før hver bosskamp gemmes spillet automatisk, men ellers er det et manuelt system, hvor du skal finde såkaldte Save Stations, hvor du også bliver helbredt og din ammunition bliver fyldt op. Sådan har det altid været i Metroid, men givet konsollens bærbare egenskaber, havde det været rart med en mulighed for Save & Exit - hvor du altså laver et midlertidigt checkpoint, der slettes ved indlæsning. Dør du, er det lige fluks tilbage til seneste Save Station, der snildt kan ligge 20 minutters spiltid væk - så hold dig i live! Spillets sværhedsgrad er på Normal meget passende, men har du lidt mere svært ved det, kan du med fordel vælge Casual. Skal det være mere retro, kan du også i spillets Options slå “Tutorials” fra, og så er der ikke meget hjælp at hente - det har så den ulempe, at der er nogle ting, som du bare ikke får at vide, da det kun fortælles i forbindelse med interaktionen med en gåde. Det er en underlig forglemmelse.
Vi kan ikke tale om Metroid Prime 4: Beyond uden at komme ind på den tekniske side af spillet. Spillet kører absurd flydende, ikke et eneste fald i billedkvaliteten, hverken på TV eller som håndholdt, og du kan endda få spillet i 4K med 60 billeder i sekundet, eller lidt lavere opløsning og 120 billeder i sekundet. Dette er selvfølgelig kun på Switch 2, men selv på den gamle Switch får du et yderst tilfredsstillende resultat med en flot og flydende billedside. Lydsiden er der heller ikke noget skidt at sige om, men nogle gange føles den mere storladne baggrundsmusik lidt malplaceret.

Det eneste jeg sådan set vil komme ind på, som trækker min overordnede glæde ved spillet ned, er, at det efter lidt tid bare føles som lidt mere af det samme. Det er det samme, som du så i de gamle Metroid Prime-spil, og der er ikke så meget variation i dine opgaver til trods for nye egenskaber. Det er lidt for ensformigt, hvad du skal gøre fra område til område, og fjenderne er mere eller mindre de samme. Og mellem hvert område bliver du presset tilbage til base camp via en halv-kedelig køretur gennem en stor, tom ørken, hvilket bare lige trækker smilebåndet lidt nedad.
#1 - JOEP
Level: 51 (Rito)
14-12-2025 17:06
Noget jeg ikke kom ind på, fordi det slet ikke passede ind i anmeldelsen er, at jeg altid fascineres af, at alle gåder og områder er specielt designet til Samus' evner. I andre Metroid-agtige spil er det altid lidt generiske evner, men Morph Ball og Grapple Beam er helt vildt specifikke ting at finde tilfældigt i en verden.
