Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Load spil fra extern hard...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Monster Hunter Rise: Sunbreak (Switch)

Skrevet af Nemy - 07-07-2022 12:42

Det er lidt over et år siden, at Monster Hunter Rise udkom til Nintendo Switch, og selvom Rise er et fantastisk spil var det efterhånden svært at presse mere ud af citronen på nuværende tidspunkt. Det har Capcom selvfølgelig løsningen på med Monster Hunter Rise: Sunbreak, som er den nye udvidelse til spillet. Kan den nye udvidelsespakke puste nyt liv i spillet? Det spørgsmål har jeg forsøgt at besvare.

Det korte svar på spørgsmålet er ja (så nu behøver du ikke læse mere). Monster Hunter Rise: Sunbreak er i teorien en udvidelsespakke, men det kunne næsten lige så godt være et selvstændigt spil. Mængden af indhold er ikke til at tage fejl af, og med udvidelsen er der lagt op til mange flere gode timer i Monster Hunter-universet.



Sunbreak tager dig igennem en helt ny historie, der dog minder meget om dem vi kender fra tidligere. Den foregår i et nyt område, Elgado, og du har mulighed for løbende at bevæge dig mellem de to områder som du vil. Elgado er truet af forskellige monstre og det er din opgave at beskytte lokalområdet og besejre monstrene, som truer dagligdagen. Det er et plot vi har hørt før, men mon ikke det går når vi elsker formularen?

I Sunbreak er fjenderne markant sværere at besejre end i Rise. Du kan derfor også først tilgå det nye indhold når du er ca. halvvejs i det oprindelige spil, så du er sikker på du kender mekanikkerne og har bare nogenlunde gear. Med udvidelsen får du også udstyr, der er bedre end meget af det du får i Rise så du er klar til den nye udfordring, men selv med det nye udstyr står det hurtigt klar, at du skal ud og opgradere med noget nyt monster udstyr snarest.

Gameplay-loopet er som det plejer at være i Monster Hunter. Du klargør dig og tager på jagt til forskellige områder, hvor du klarer en række opgaver og kæmper mod alt fra små harmløse monstre til enorme imponerende bæster. Når du har nedlagt eller fanget dit primære bytte afsluttes missionen og du tager hjem med din fangst. De materialer du modtager kan du så bruge til at bygge nyt udstyr mv..



Alting er dog alligevel ikke helt som det plejer. Der er introduceret nye tilrettelser til ting som buddy- og Dango-systemet. Bl.a. kan du nu opgradere Dangos løbende, hvilket tilføjer en del mere kompleksitet til din forberedelse til en ny jagt. Rampage systemet er også blevet ændret en del så du nu bruger Rampage Dekorationer til dine våben. Så det er vigtigt at du undersøger, hvilke materialer du skal bruge til at bygge disse.

En anden velkommen ændring er, at man i Sunbreak har valgt at integrere solo og group-quests ved samme board. Det virkede underligt fragmenteret i Rise når du skulle skifte imellem disse imens det i Sunbreak føles dejligt flydende. Dertil kommer, at de forskellige jagter føles rigtig fint balanceret uanset om du er med en gruppe eller alene. I Sunbreak er der naturligvis også en række nye områder du kan gå på opdagelse i og nye monstre, som du kan kæmpe imod. Det tager lidt tid før sidstnævnte for alvor folder sig ud, men der er virkelig lagt arbejde i de nye designs, som er virkelig fede. De nye områder er også virkelig gennemførte, og long-time fans af serien vil kunne glæde sig af et remake af den gamle ”Jungle”-bane.

Konklusion
Alt i alt er Sunbreak en super god udvidelse til et i forvejen fantastisk spil. Sunbreak forlænger levetiden på Rise betydeligt, og indeholder meget mere af det, som i mine øjne gør Rise til et af de bedste Switch-spil på markedet. Timingen er også perfekt da der lige præcis er gået nok tid til, at man er sulten på at jagte monstre endnu engang og tage hul på et nyt Monster Hunter-eventyr.

0
1ups givet

5/5


Særdeles udfordrende

Øjeguf

Kommentarer:

Monster Hunter Rise

Monster Hunter Rise
Platform:
Nintendo Switch

Udgivelse:
26-03-2021

Kan købes hos:
Proshop - 273.00 kr
Coolshop - 399.00 kr