N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Se Indie World Showcase i...

Prøv Eiyuden Chronicle: ...

Tre nye spil til SNES Onl...

Inti Creates annoncerer U...

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Monster Hunter Rise (Switch)

Skrevet af Nemy - 23-03-2021 16:10

Et af de spil, som jeg har brugt mest tid på de senere år er Monster Hunter World, som jeg spillede på PC. Derfor blev jeg omgående interesseret, da Capcom annoncerede Monster Hunter Rise til Nintendo Switch. Her var et Monster Hunter-spil, der mindede mig lidt om World, og som jeg endda kunne have med på farten. Nu har jeg haft muligheden for at prøve spillet af, og jeg blev bestemt ikke skuffet. Monster Hunter Rise er mere af det samme krydret med lidt ekstra.

Som i andre Monster Hunter-spil bliver du i Monster Hunter Rise sat i rollen som en såkaldt Hunter, hvor din fornemmeste opgave er, at jagte monstre. Disse kan du så enten tage til fange eller nedslagte alt efter temperament og behov. Du er en hunter i byen Kamura og byens leder kan fortælle dig, at der er en stor ulykke på vej mod byen i form af farlige monstre og at du derfor må træne og være klar til at beskytte byen.



Hermed er scenen sat og du er klar til at blive kastet ud i kamp. Det meste af aktionen foregår i såkaldte hunts, hvor du og dit hold drager ud til områder, hvor monstrene færdes. Inden hver hunt er der en god del forberedelse afhængig af, hvilken hunt du skal ud på. Det er vigtigt, at sammensætte dit gear og loadout korrekt således, at du giver dig selv de bedste betingelser for en succesfuld jagt. Udover dit gear og våben bliver du (i singleplayer) ledsaget af din Palico (en form for kat) og din Palamute (en form for hund), der kan hjælpe med at bekæmpe monstrene du møder. I online-modes vælger du én af de to, der skal ledsage dig. Palamuten er en ny tilføjelse ift. World og har den fordel, at du kan ride på den. Det er en super god måde at komme hurtigere rundt i områderne når du eksempelvis jagter et specifikt monster, der flygter eller befinder sig langt væk.

Din hjemby er dit kontrolcenter. Det er her, hvor du bestemmer hvilke missioner du vil acceptere og tage ud på. Det er også her, hvor du sammensætter nyt gear, køber nye items, sammensætter opskrifter og meget mere. Du kan selv løbende vælge, hvilke missioner du vil ud på. De varierer i sværhedsgrad og giver forskellige belønninger. Overordnet kan du acceptere almindelige missioner og såkaldte hub quests. Sidstnævnte er designet til når du spiller multiplayer. De tilgængelige missioner vil løbende blive udvidet som du klarer nye monstre og fuldfører flere missioner. Du kan gentage en mission så mange gange du vil, hvilket kan være nødvendigt, hvis du har svært ved at klare et monster på næste niveau. Så vil du kunne farme materiale og erfaring nok til, at du kan crafte nyt gear og er stærk nok til at prøve igen. De almindelige missioner er inddelt i en sværhedsgrad indikeret af en stjerne. 1-stjernede missioner er i den lette kategori, mens 2-stjernede er lidt sværere osv..



De to buddies (Palico og Palamute) udgør en stor del af dit arsenal, og det kan derfor godt betale sig at bruge tid på at give dem det rigtige gear. De stiger i level i takt med, at du klarer hunts og de bliver således løbende stærkere så de fortsat er en hjælp når du skal kæmpe mod de mere udfordrende monstre. I byen finder du desuden et buddie-område, hvor du kan finde og hyre nye Palicos. Du kan så skifte imellem, hvilken Palico du gerne vil have med på en jagt. Dem du ikke benytter, kan du vælge at træne hos Dojoen. Her betaler du for, at de kan træne og stige i level og stadig være relevante senere hen.

Ligesom i Monster Hunter World fungerer Rise, i min optik, bedst i multiplayer. Det er her, hvor man sammen med sine venner indtager forskellige roller og samarbejder for at finde frem til og nedkæmpe et givent monster. Det resulterer i nogle fede oplevelser og episke kampe mod de større monstre, som man ikke har den store chance for at nedkæmpe på egen hånd. Jeg føler mig næsten nødsaget til at sige, at online-delen fungerede upåklageligt for undertegnet de gange jeg spillede den. Det skal dog indskydes, at jeg kun har haft mulighed for at prøve online-funktionerne et par gange i samarbejde med et par venlige Capcom-folk og andre pressefolk inden online-serverne planmæssigt blev lukket i midten af anmeldelsesperioden. Derfor er mine indtryk her baseret på de korte spilsessioner, hvor dette var muligt sammenholdt med de ting, som jeg kan se man har importeret fra World. Spillet understøtter også lokal multiplayer mellem flere Switches, men denne funktion har jeg ikke haft muligheden for at prøve.



Udover det almindelige gameplay loop er der også en ny mode i Rise kaldet Rampage. Rampage er en survival mode, hvor det handler om at beskytte hjembyen mod monstre, som invaderer den. Imellem runder er det muligt at instruere NPC’er i, hvordan de skal agere når monstrene angriber. Rampage er en sjov mode, hvis man har brug for en pause fra de almindelige hunts, men den almindelige jagt-mode er nu alligevel den mest underholdende.

Visuelt er Monster Hunter Rise virkelig en fryd for øjet. Jeg er imponeret over, hvor godt spillet ser ud i docked tilstand, og jeg har ikke oplevet nævneværdige frame-drops i min gennemspilning. Det visuelle niveau falder en smule når man spiller i handheld mode, men det er stadig imponerende, at et spil i den skala kan køre på den håndholdte maskine. Jeg bliver overrasket over maskinens formåen gang på gang. For 2½ år siden spillede jeg Monster Hunter World på en relativt kraftig PC og nu kan jeg få en lignende oplevelse på en håndhold maskine. Imponerende! Det håndholdte element tilføjer også et aspekt, som jeg virkelig bifalder. En hunt har typisk en tidsbegrænsning på 50 minutter. Afhængig af type kan de tage ned til 10 minutter og det er perfekt til det håndholdte format. Det betyder, at jeg kan hive min Switch frem på farten eller når jeg lige har en halv time og klar en hunt.



Konklusion:
Alt i alt er Monster Hunter Rise et virkelig solidt spil. Jeg har hygget mig gevaldigt med det og har allerede startet et nyt save, som jeg skal spille sammen med mine venner, der køber spillet på release. Det er en fornøjelse, at man har valgt at bygge ovenpå World, der tog serien til et nyt og bedre niveau. Switch er en oplagt maskine til spillet og kan man li’ genren og konceptet er det et must-have. De varmeste anbefalinger herfra.

3
1ups givet

5/5


Essentiel multiplayerdel

Øjeguf

Kommentarer:

#1 - DragonTail

Level: 6 (Cucco)

23-03-2021 16:46

Jeg har været i tvivl fordi jeg ikke har været fan af de monster hunter spil vi har set på switch. Men tror det bliver et køb nu, det ser ud som om det læner sig mere op af World 😃
0
1ups givet

#2 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

24-03-2021 11:06

Digital Foundry har lavet et tech-review af spillet:



Docked: 756p
Handheld: 540p
FPS: Locked 30, almost all the time.

Der er en gennemgang af resultaterne her, hvis man ikke gider se hele videoen.

---

Er glad for, at dette spil bliver så positivt modtaget. Det er ikke et spil, jeg selv samler op, men det er godt at se, at serien stadig har et kvalitetsstempel Switch.
0
1ups givet

#3 - Goldmumfe

Level: 8 (Pirahna Plant)

24-03-2021 15:50

Jeg er i den anden boldgade, hvor jeg er lidt nervøs for de implementeret ting fra monster hunter world. Har altid været glad for serien, men en del af spillet handler om at gather materialer, hvilket de har fjernet meget af. Tedious gameplay er stadig gameplay. En mekanik jeg bestemt ikke er glad for er movement under healing. Det gør det mindre farlig at heal up.

Har kun prøvet demoen og selvom der er ting ved den nye titel jeg ikke er glad ved. Er jeg sikker på stadig at få masse af hundrede timers sjov i. Ellers kan jeg jo altid spille de tidligere titler igen
1
1ups givet

#4 - Nemy

Level: 27 (Beetle)

24-03-2021 16:48

^Ja det er selvfølgelig en smagssag, personlig var jeg vild med World-formularen, så derfor er Rise og right down my alley Smiley
0
1ups givet

#5 - Moods

Level: 1 (Goomba)

25-03-2021 07:06

Ja jeg synes også meget bedre om World end de forrige spil og ser meget frem til Rise imorgen.
0
1ups givet

#6 - Michael

Level: 18 (Twhomp)

25-03-2021 10:20

Virker som om de har taget en masse gode valg, i hvert fald hvis man er mere til World end Generations Smiley Glæder mig til at prøve Rise i morgen!
0
1ups givet

Monster Hunter Rise

Monster Hunter Rise
Platform:
Nintendo Switch

Udgivelse:
26-03-2021

Kan købes hos:
Proshop - 273.00 kr
Coolshop - 399.00 kr