Ori and the Will of the Wisps (Switch)

Skrevet af JOEP - 13-10-2020 21:22

Til alles overraskelse udkom Ori and the Blind Forest pludselig til Switch i september 2019, men dengang stod efterfølgeren Ori and the Will of the Wisps til at blive udgivet, og mange stillede så det naturlige spørgsmål - kunne Microsoft finde på at lade fortsættelsen komme på Switch også? Det blev dog hurtigt skudt ned - Microsoft sagde nej, og spillet havde problemer nok med at køre stabilt på Xbox One, en betydeligt kraftigere konsol end Switch. Spoler vi så tiden frem til september 2020, var der en overraskelse, de færreste nok havde set komme - Ori and the Will of the Wisps blev afsløret og udgivet til Switch, og den udgave skal vi da se nærmere på.

Historien i Ori and the Will of the Wisps er lige så dyb og rørende, som den viste sig at være i forgængeren, og den fortsætter direkte efter Ori and the Blind Forest. Ori og vennerne fra det første spil klækker et æg, som bliver til en ugle, der desværre har en defekt vinge. Uglen navngives Ku. Da Ku bliver gammel nok, vil den gerne flyve, men det lykkes bare ikke, indtil Ori finder sin gamle svævefjer frem og sætter den fast på vingen - og så flyver Ku og Ori ud i verden. De to venner lander i et ukendt område, Niwen, der er gået i forfald, efter at fugle-monstret Shriek har terroriseret området. Ori og Ku separeres under en storm, og Ori sætter ud for at finde Ku igen. Men Niwen er ikke helt som forventet, og Ori rodes ud i et større eventyr med større konsekvenser, end han havde forventet.



På gameplay-fronten minder Ori and the Will of the Wisps også om sin forgænger - dog krydret med nogle lidt nyere spil-elementer, som vi har set i f.eks. Hollow Knight. Du har i bund og grund et klassisk metroidvania-spil, hvor du i en kæmpe verden låser op for flere og flere evner, der til gengæld gør dig i stand til at nå nye områder. Og der er masser at se, låse op for og lave generelt i spillet. Spillet er kæmpestort, og der er masser af hemmeligheder - du bliver altid belønnet for at gå på opdagelse, hvad enten det er nye evner, mere liv, mere “magi”, spillets valuta eller noget helt andet.

Forgængeren blev kritiseret for en halvtom verden uden beboere, og den kritik har Moon Studios taget til sig. I Niwen har vi spredt på kortet dyrene Moki, der hjælper Ori på sin færd. Derudover er der kortmageren, gartneren og smeden, og en masse andre figurer. Spillet har også adskillige små side quests, hvor du som regel skal finde noget for en figur eller klare en udfordring. Det giver masser af indhold til spillet og giver dig noget at lave, når du ikke jagter slutningen på historien.



Noget af det, der er inspireret af Hollow Knight er introduktionen af Shards, der er ækvivalent med Charms i Hollw Knight. Her kan du ændre i din opsætning af Ori: du kan uddele mere skade, men samtidig også modtage mere; du kan få et tredje hop i luften; du kan få ekstra liv eller magi; du kan … ja, du forstår nok, hvor jeg vil hen. I starten kan du bære tre af disse på én gang, men efterhånden som du klarer visse udfordringer, kan du komme til at bære flere.

Udover at få opgaver i spillet kan du også aktivere to forskellige Spirit Shrines. Den ene er en Combat Shrine, hvor du skal besejre en masse bølger af fjender. Belønningen for at klare disse er en ekstra plads til dine Shards. Den anden type udfordring er en form for time trial, hvor du skal nå fra A til B på kortest mulig tid - og du kan så sammenligne dine tider her med andre via online leaderboards, noget som nok skal få high-score-rytterne op at ringe, for det er djævelsk vanedannende. Helt så skarpe og hurtige som f.eks. Donkey Kong Country Returns-spillene eller Rayman Legends er de ikke, men det er nu meget sjovt alligevel og giver én et godt forhold til Oris evner.



Et sted hvor spillet er blevet opgraderet særdeles meget er på kampfronten, hvor Ori har fået et større arsenal af angreb at vælge fra. Standard-angrebet er med et sværd-lignende våben, og så kan du skyde med bue og pil, kaste med spyd, eller slå med hammer. Det giver mulighed for at vælge den kampstil, der passer dig, men helt i samme klasse som f.eks. Hollow Knight er kampene ikke, og nogle gange føles det ganske umuligt at undgå at tage skade.

Sværhedsgraden er justerbar, når du starter spillet - jeg valgte Normal - men du skal indstille dig på at dø igen og igen visse steder. Det sker der heldigvis ikke så meget ved, da spillet er god til at gemme for dig, medmindre du går efter en acheivement for ikke at dø. Jeg oplevede dog ikke spillet som svært, og det var som regel bare fejl fra min side der betød døden for mig de fleste gange. Et enkelt sted døde jeg, fordi der senere i spillet er nogle bevægelser, der gør nærmest det samme, men aktiveres på to forskellige knapper (L og R) - det frustrerede lidt, men så var det heller ikke værre. Det tog mig alt i alt ca. 14 timer at gennemføre med 86 %, og det er min plan at samle de sidste ting op i spillet.



Da spillet blev udgivet til Xbox One blev det kritiseret for at hakke lidt og generelt have lidt problemer på billedsiden, noget som i bund og grund skrinlagde forventningerne til, at spillet kunne udkomme på Switch. Det er dog glædeligt, at spillet står knivskarpt og kører meget stabilt med 60 billeder i sekundet, uden de store fald. Det er helt utroligt, hvad Moon Studios og iam8bit har formået at gøre på Switch-hardwaren. Det er ikke perfekt, jeg oplevede jævnlige crashes, men udover at skulle bruge tid på at starte spillet igen, mistede jeg ingen fremskridt. Ind imellem var der da også lidt hakken i det, men intet i tidspunkter, hvor en glat billedoplevelse var nødvendig.

Lydsiden er der ikke meget negativt at sige om. Det er en fryd at lytte til Ori and the WIll of the Wisps med en lydside, der følger spillets op- og nedture helt perfekt, og du kan sågar ind imellem bare chille lidt i spillet og lytte til de blide toner, der flyder ud af højtalerne.



Der er ikke så meget at sætte en finger på i spillet, alle fejl - dem var der så ikke mange af - fra Ori and the Blind Forest er blevet adresseret her, og så er spillet bare blevet udvidet og forbedret på alle mulige fronter. Som tidligere nævnt er der to evner, der minder meget om hinanden, som er allokeret til hver sin knap, hvilket godt kan drille en efterhånden ældre hjerne-hånd-koordination som min, og så er der visse evner senere i spillet, som overflødiggør nogle af de tidligere, hvilket godt kan ærgre lidt og få det til at føles som lidt spild af plads. Dertil kommer, at spillet måske er en lille smule for stort, men det er virkelig småting, jeg pointerer her og absolut ikke noget, som jeg kan trække ned for.

Konklusion
Ori and the Will of the Wisps er mere Ori and the Blind Forest krydret med Hollow Knight-agtige elementer, og har et enormt ambitionsniveau. Og det lykkes virkelig at opfylde ambitionerne, Ori and the Will of the Wisps er større, mere kompliceret og flottere end sin forgænger. Kampene er blevet forbedret, historien er dyb og emotionel, og gameplay’et er i top. Så er der det tekniske - mange troede ikke på, at det var muligt at få spillet til at kører på Switch, men her ser vi tydeligt, hvad korrekt optimering kan gøre for et spil - det kører næsten bedre end på Xbox One X på Switch! Er du til platformspil, er du til tunge historier, eller er du til metroidvania-spil, så kan du ikke gå udenom Ori and the Will of the Wisps - og når det kun koster ca. 200 kr., så er der absolut ingen undskyldning for ikke at købe det.

Kommentarer: