Pokémon Legends: Arceus (Switch)

Skrevet af JOEP - 08-02-2022 07:27

De fleste Pokémon-fans har stiftet bekendtskab med anime'en, der pt. er at finde på Netflix, men som for os lidt ældre var ugens højdepunkt lørdag eller søndag morgen i 00’erne. Men gik man fra anime'en og til spillene, fik man sig nok lidt af en overraskelse, da de to er milevidt fra hinanden i, hvordan Pokémon rent faktisk håndteres, og siden da har fans længtes efter en oplevelse i spillene, som kan måle sig med, hvordan det ser ud i TV-serien. For et år siden blev Pokémon Legends: Arceus så afsløret, et spil der i sin stil og form lignede noget, der var taget fra den populære serie. Nu er spillet så udkommet, og den udgivelse har været fulgt med spænding fra fans - kan spillet virkelig levere?

Det er ikke nogen hemmelighed, at de fleste Pokémon-fans var mere end lidt nervøse for Game Freaks første rigtige åbne Pokémon-spil. Studiet er ofte blevet anklaget for at sjuske med spilserien, for ikke at være ambitiøse nok og for ikke at være teknisk dygtige nok til at eksekvere på en af de bedst-sælgende spilserier nogensinde. Men lad mig sige med det samme, at Pokémon Legends: Arceus er noget nær det bedste Pokémon-spil i lang, lang tid, og hvad det mangler i teknisk snilde, har det helt sikkert med sig i sjælen.



Historien i Pokémon Legends: Arceus er på sin vis delt i to. Det starter med, at du som et moderne menneskebarn på 15 ligger i din seng og pludselig befinder dig på en strand, flere hundrede år tilbage i tiden. Her bliver din smartphone lavet om til en mere guddommelig enhed, og du bliver mødt af Pokémon-professoren Laventon. Han undrer sig over din ankomst, som tilsyneladende er knyttet sammen med en rift i rum-tids-kontinuumet, der er opstået over Mount Coronet-bjerget og som skaber kaos blandt de stærke Pokémon i Hisui-regionen.

Vi befinder os i en verden, hvor Pokémon blot er vilde dyr, som de fleste af indbyggerne i Jubilife Village hverken ved noget om eller tør nærme sig. Du viser dig så at være et naturtalent i at fange Pokémon og bliver hvervet af Galaxy-organisationen, der har til formål at undersøge Pokémon helt ned i alle detaljer. Det stemmer heldigvis meget godt overens med dit eget mål, som du har fået af ingen anden end gude-Pokémon’en Arceus, nemlig at du skal fange alle Pokémon. Din egen mission bliver dog sat noget i baggrunden i resten af spillet, og det er derfor dine opgaver hos Galaxy Team, der bærer dig gennem spillet. Her skal du undersøge, hvorfor nogle ekstra stærke Pokémon - Noble Pokémon - pludselig er begyndt at rasere områder efter at være blevet ramt af nogle underlige lyn, der stammer fra åbningen i rum-tid-kontinuumet.



Efter en lidt for langtrukken introduktion med tekstboks efter tekstboks bliver du sat fri i spillets første område uden for Jubilife Village, og det er her, spillet for alvor begynder. Foran dig ligger et kæmpe område fyldt med liv og vild natur. Væk er de tilfældige møder med Pokémon, disse er udskiftet med fritgående Pokémon, som du kan fange så let som at klø dig i nakken. Sådan da. For Pokémon har forskellige naturer, og nogle vil være interesserede eller i bedste fald ligeglade med dig, andre vil angribe dig så snart de ser dig, og andre igen vil flygte fra dig. Det gælder derfor om at kende lidt til de forskellige Pokémon, inden du skal fange dem, så du kan beslutte dig for den bedste måde at gøre det på. Du kan snige dig gennem græsset og undgå at blive set, og til de særligt sensitive Pokémnon kan du også påføre dig noget spray, som får dig til at snige dig endnu bedre.

Det at det er så legende let og tilfredsstillende at fange en Pokémon gør, at du faktisk har lyst til at gøre det. Ikke siden Pokémon Gold & Silver har jeg faktisk fuldendt mit PokéDex, men i Pokémon Legends: Arceus er jeg tilbøjelig til at ville gøre det. Der er stadig et element af tilfældigheder i spillet, du skal stadig være heldig at den rette Pokémon dukker op, men processen er ikke så frustrerende og langtrukket, som i hovedserien.



Skulle en Pokémon være for stærk til at blive fanget i en PokéBall lige med det samme, så kan du også vælge at kæmpe mod den. Dette foregår ved, at du kaster en Pokémon fra dit hold mod den vilde Pokémon, og derefter har du en helt klassisk, turbaseret kamp forude. Også dette aspekt fungerer glimrende og flydende, og væk er også de generiske baggrunde, der ellers hidtil har præget serien - nu kæmper du bare der, hvor du er. Mens kampene i forhold til hovedspillene er forsimplet en smule - der er færre angreb at vælge mellem, der er ingen abilities, ingen mulighed for at holde genstande, og status-effekter er kun midlertidige - så er der da tilføjet et enkelt nyt element: Du kan udover normale angreb også vælge mellem Agile Attack og Strong Attack - Agile lader dig nogle gange udføre to angreb i træk, som til gengæld er svagere, mens Strong kan være stærkere angreb, som til gengæld kan medføre, at din modstander kan angribe to gange i træk. Du kan heldigvis altid se rækkefølgen i kampen og tage stilling til det ud fra den. Du vil i løbet af spillet se nogle overraskende kløgtige anvendelser af denne nyhed, og det er noget, der snildt kan give dig sved på panden, når din stærkeste Pokémon lægges ned af en kombination af et Agile og et Strong angreb.

Kampene mod de almindelige, vilde Pokémon er rimelig lette (når det er 1 mod 1 - 1 mod 3-kampe kan hænde og være rimelig vanskelige), og tit kan en Pokémon alligevel fanges med en PokéBall lige med det samme. Til gengæld kan du også møde såkaldte Alpha Pokémon, der som regel er noget højere niveau end de øvrige Pokémon i området og samtidig har en bedre AI og anderledes angreb end de sædvanlige. Tit har de angreb, der er stærke mod deres egen svaghed, hvilket godt kan sætte dig i en penibel situation. Det er derfor vigtigt at bruge Potions og Revives i løbet af spillet, men disse kan heldigvis lige som PokéBalls laves uanset hvor du er via Crafting - overalt i de åbne områder finder du materialer, der skal bruges til at lave forskellige genstande, der kan hjælpe dig med at overleve og fange Pokémon. Din taske er til gengæld alt, alt for lille, og det er voldsomt dyrt at opgradere den fuldt ud, men du kan heldigvis altid deponere dine indsamlede genstande i en lejr.



Alt dette foregår helt naturligt, ja, du kan sågar få lidt dårlig samvittighed over at fange en Pokémon, fordi den bare gik fredeligt rundt og nød sit liv. Det er forfriskende. Da jeg anmeldte Pokémon Sword & Shield roste jeg også Wild Area heri og håbede på, at det var fremtiden i Pokémon, vi fik et glimt af der. Nu har jeg oplevet det i stor skala, og jeg håber, det er et element, der definerer de kommende Pokémon-spil. Områderne du bevæger dig rundt i er virkelig store, og det er måske også lige stort nok, for udover at fange Pokémon er der ikke voldsomt meget andet at se og opleve. Det havde været fedt, hvis der var flere rester af gamle civilisationer eller nogle gåder, der kunne løses. Der er enkelte huler, men de er ikke store eller komplekse, så det er nok et område, udviklerne skal kigge på i næste ombæring. Til trods for størrelsen er det dog hurtigt nok at komme rundt, specielt når du får adgang til at ride på forskellige Pokémon - du kan nemlig også teleportere dig til enkelte punkter på kortet.

I løbet af historien vil du skulle udkæmpe kampe mod såkaldte Noble Pokémon, der er vogtere over forskellige områder. Disse kampe er væsentligt anderledes end de sædvanlige Pokémon-kampe, for her er de dig som figur og ikke dine Pokémon, der skal udkæmpe kampen. Disse noble Pokémon er af en eller anden årsag blevet vilde, og det er din opgave at berolige dem igen ved at kaste salver af deres yndlingsmad på dem. Du skal så undgå deres angreb ved at trykke Y på det rigtige tidspunkt. Det giver et godt afbræk i gameplayet, og de sidste par kampe skal nok udfordre selv de mest hardcore Dark Souls-spillere - uden at de dog er umulige, for skulle du dø, kan du vælge at fortsætte kampen der, hvor du døde.



En stor del af Pokémon-spillene har værer at udkæmpe kampe mod andre trænere, både computerstyrede og andre mennesker. Det er desværre et element, der er udfaset i Pokémon Legends: Arceus. Der er trænere i spillet, men dem kan du indtil slutningen af spillet tromle hen over uden så meget som at få sved på panden, og så er lokal eller online multiplayer begrænset til bytning af Pokémon - noget der ikke rigtig er nødvendig længere, idet der blot er én version af spillet.

Skulle du blive lidt træt af bare at vandre rundt og fange Pokémon, kan du dog også tage et smut tilbage til Jubilife Village, hvor du kan samle såkaldte Requests op. Dette er små missioner, som indbyggerne gerne vil sende dig ud på. Nogle er så simple som “Fang den her Pokémon til mig” eller “Find x antal af denne plante til mig”, mens andre er mere interessante som “Min søster er forsvundet!”, “Hvad laver den Mr. Mime her i byen???” eller “Hjælp, tre Bidoof hærger byen!”. De første typer kan man som regel klare på stedet, hvis man har fanget nok Pokémon, mens de øvrige er lidt mere interessante.



Der er dog nogle åbenlyse forbedringsmuligheder på missionsfronten. Systemet er nemlig noget gammeldags opbygget, og du får absolut ingen notifikationer om, hvorvidt du har fuldført en mission eller ej ude i marken. Ej heller kan du altid få hints til, hvor du finder noget eller hvad næste skridt er, og det synes ydermere tilfældigt, om du må aflevere genstande eller Pokémon fra dine fjern-bokse eller ej, når du vil fuldføre en mission. Dertil kommer, at det nogle gange er tilfældigheder der afgør, om en Pokémon er i området eller ej. Det kan godt opleves som et lidt tungt system. Det ville desuden være rart, hvis man kunne sortere missionerne efter områder, de skal startes i. Det er ikke ødelæggende for spiloplevelsen, men når alt andet er så flydende i spillet, så virker dette system ret klodset.

Game Freak er ikke kendt for at være teknisk dygtige udviklere, og det beviste de da også med Pokémon Sword & Shield. De skal dog have ros for sit arbejde i Pokémon Legends: Arceus, som faktisk kører rigtig fint. Du kan se Pokémon og genstande på afstand, mens træer og animationer på afstand bliver mere fantasi-objekter end reelle objekter i spillet. Det er dog den hæl, de har måttet klippe for, at spillet kører fornuftigt, og i min tid med spillet har jeg ikke oplevet nogen nævneværdige dyk i billedhastigheden. Grafikstilen og menneske-animationerne er lidt speciel, men man vænner sig hurtigt til det. Lydsiden er afdæmpet og drager stærk inspiration fra Legend of Zelda: Breath of the Wild med små stykker klavermusik. Den er dog også ret tilfældig, for der er faktisk musik i spillet, som pludselig blusser op for så at falme igen kort efter - man kan så udsøge musikken på internettet og høre, at der faktisk er brugt energi på at tilføje gode remixes af nogle kendte temaer.



Noget der dog har overrasket mig positivt er de relativt korte loadingtider. Rejser du fra Jubilife Village til områderne, tager det ikke mange sekunder, før området er loadet, og når du er i områderne, er alt på plads. Der er således ingen ventetid. Der er dog lidt for lange loadingtider, når du skal ind og ud af bygninger, du finder i områderne, men det er sjældent nødvendigt.

Overordnet set er der rigtig meget godt at sige om Pokémon Legends: Arceus; spillet er et friskt pust i Pokémon-serien. Alting er gjort mere flydende, og væk er alle de afbræk og stille stunder, der godt kunne præge hovedseriens spil. Samtidig er det en befrielse at få lov til at gå i alle retninger og ikke bare være tvunget til at følge en slagen rute. Til gengæld er spillet måske nok lige simpelt nok - og selvom det stadig efter 30 timer føles fedt at fange en ny Pokémon, så bliver det lige trivielt nok i længden at få niveau 10 på alle Pokédexets Pokémon. Samtidig er historien ikke noget, der hiver Nobels litteraturpris hjem, og figurgalleriet er - som altid - skørt og for de flestes vedkommende papirtyndt. Jeg vil derfor håbe, at elementer fra spillet her flyder over i hovedserien frem for en decideret efterfølger med mere af det samme, for det vil være i hybriden mellem friheden i dette spil og strukturen i hovedserien, at vi kan finde det sande Pokémon-eventyr, vi længes efter.

Konklusion
Det har længe været min drøm med et Pokémon-spil, der er propfyldt med eventyr, Pokémon og action, og som faktisk repræsenterede anime’en. Jeg har altid holdt af universet, men jeg føler, at spillene bare aldrig har matchet potentialet i det. Men med Pokémon Legends: Arceus er vi endelig nået til et punkt, hvor spillene faktisk har udviklet sig siden de første spil i serien. Det er det friske pust, serien så længe har haft brug for, og mens jeg ikke behøver en direkte efterfølger med samme formular, så håber jeg meget, at mange af tingene i Pokémon Legends: Arceus siver over til hovedserien. Friheden i spillet er ufattelig kærkommen, og med en meget mere strømlinet proces er det igen blevet fornøjeligt at kæmpe mod og fange vilde Pokémon. At opleve Pokémon i deres - så at sige - naturlige habitat er også ekstremt tiltalende. Pokémon Legends: Arceus er ikke perfekt: missions-systemet trænger til en overhaling, der er stadig rigelig med tilfældigheder omkring fangsten af Pokémon, og spillets formular kan godt blive lidt tyndslidt efter 30-40 timer i selskab med det, men alt i alt er spillet altså en fornøjelig affære. Vær dog opmærksom på, at kampene i spillet er noget mere begrænsede i forhold til hovedserien, så hvis de er grunden til, at du spiller Pokémon, vil du givetvis ikke være helt så tilfreds med Pokémon Legends: Arceus.

Kommentarer: