Pokémon Legends: Z-A (Switch 2)

Skrevet af JOEP - 26-10-2025 09:32

Næste år er det 30 år siden, at Pokémon første gang så dagens lys med Pokémon Blå/Rød/Grøn i Japan. Lidet anede vi, at disse spil ville føre til en af de mest populære og bedst-sælgende serier i spilhistorien. Siden udgivelsen af de første spil er der sket meget med serien, og så alligevel ikke. Grund-spillet er nemlig præcis, som det var for 30 år siden, med turbaserede kampe, trænere at besejre og Pokémon der skal fanges. Men der er kommet mere avancerede elementer til, der er kommet over 1000 Pokémon til siden, og spillene er rykket over i 3D-verdener. Spillene har også avlet flere spin-off-titler, og det nyeste skud på dén stamme er Pokémon Legends-serien, der startede med Pokémon Legends: Arceus i 2022. Nu er Pokémon Legends: Z-A kommet, og her bydes nok engang på nytænkning af de traditionelle elementer fra Pokémon-serien.

Grundessensen af Pokémon Legends: Z-A er stadig at fange Pokémon og kæmpe kampe med dem, men ligesom med det første Pokémon Legends-spil, er der rusket lidt rundt i formlen. Væk er de turbaserede kampe og langsommelige animationer, der indleder kampe. Du kan gå direkte fra at udforske et område til at fange en Pokémon og kæmpe mod en eller flere af lommemonstrene. Det hele foregår glidende i byen Lumiose i Kalos-regionen, som vi første gang stiftede bekendtskab med i Pokémon X og Y til 3DS. Byen er gjort større end før, og den er genopført i fuld 3D og med masser af baggyder at undersøge og caféer at besøge, og så er det muligt at komme op på mange af byens tage for at se, om der skulle være hemmeligheder her. Byens beboere er dog nogle miljøsvin, så de har smidt om sig med genstande, som tilfældigvis er super brugbare for en aspirerende Pokémon-træner som dig selv.



Spillet starter ud med, at vi møder din figur i toget på vej mod byen, og som alle andre spil er han eller hun en total nybegynder udi Pokémoner - hvilket jo kan undre en, når man nu bor i en verden fyldt med Pokémon. Lige uden for stationen møder vi så Taunie/Urbain (kønnet er det modsatte af din figurs køn), som lokker dig med ind på et skummelt hotel, Hotel Z, og optager dig i en eksklusiv klub, Team MZ, der ledes af den ifølge ham selv 3000 år gamle mand ZA, der desuden er urimeligt høj. Det viser sig så, at du er et vidunderbarn inden for Pokémon-kamp, og du begynder at kæmpe dig gennem ranglisten i ZA-turneringen, der foregår om natten i byens gader. Herfra tager historien fart, og pludselig er du ude på en mission om at redde Pokémon, som pludselig Mega-udvikler sig uden trænere eller sten, som ellers er nødvendige for at Mega-udvikle sig.

Historien er ikke så interessant i sig selv, men har alligevel lidt mystiske elementer, som holder dig til ilden. Undervejs i historien skal du udkæmpe boss-kampe mod Pokémon, der er Mega-udviklet, lidt som vi så det i Pokémon Legends: Arceus med de såkaldte Frenzied Pokémon. Det fungerer som en fin afveksling i spillets gameplay, men i denne omgang minder kampene mod disse bosser mere om kampene mod de ordinære Pokémon og trænere.

Kampene er det absolut mest ændrede i spillet her i forhold til tidligere spil i serien, så lad os dykke lidt ned i dem. Du har et hold á seks Pokémon, som du har fanget eller fået foræret, og disse kan du vælge mellem ved at trykke på piletasterne. Hver Pokémon har en type, som er stærk og svag over for angreb af visse typer, og de har hver fire forskellige angreb, som kan udskiftes efterhånden som din Pokémon bliver stærkere - alt dette er som i hovedspillene. Hvad der til gengæld er nyt er, at kampen ikke længere er turbaseret, men foregår i realtid, og det handler derfor om at positionere ens Pokémon rigtigt. Hvert angreb har en cooldown, som betyder, at du ikke bare kan bruge det samme angreb igen og igen. Du kan desuden undgå fjendens angreb ved at bevæge dig til siden og kalde din Pokémon hen mod dig. Dette giver nogle hurtigere kampe, men på bekostning af strategi, og det føles som om, at vi her får mere ud af bare at have fire forskellige offensive angreb og får mindre ud af stat ændrende angreb som Growl, Swords Dance og Double Team. Men ikke nok med, at du skal passe på at dine Pokémon ikke tager for meget skade, du skal også holde dig selv uden for krydsilden, og det kræver noget tilvænning - for mens du dirigerer din Pokémon, er din egen figurs bevægelighed begrænset, og din egen opmærksomhed er også et helt andet sted. Jeg har lidt adskillige nederlag (der dog ikke gør andet end at sende dig direkte tilbage til det nærmeste Pokémon Center) på bekostning.



Trænerkampe foregår på samme måde, men her kan trænere have flere Pokémon, og det kan være nødvendigt for dig at skifte ud. Det koster lidt i angrebsfrekvensen at skifte Pokémon, så man kan ikke bare skifte hele tiden. Du helbreder dine Pokémon ved at trykke på X og åbne din taske, men det har også en cooldown på, hvilket er en fornuftig begrænsning.

Tempoet i kampene er højt, og for nybegyndere kan det faktisk godt være lidt uoverskueligt - specielt hvis man ikke kan læse engelsk. Spillet er mindre egnet til de yngste børn, end hovedspillene, og det bliver hurtigt svært, hvis man ikke har styr på grund-elementerne. Det er heldigvis hurtigt og let at udskifte Pokémon og deres angreb, men det er til gengæld ikke så let at se, at Pokémon kan lære nye angreb og udvikle sig, da beskeden kommer under kamp og

For os garvede Pokémon-spillere er det dog helt vildt fedt at få lov til at udkæmpe kampe i et højere tempo, som kræver lidt mere rumlig forståelse og strategi, også selvom det sker lidt på bekostning af det mere velovervejede strategiske element, spillene ellers er kendt for. Det bliver spændende at se, om denne spilform også vil bevæge sig over i hovedspillene og Champions, som udgives næste år.



Når du ikke udkæmper kampe i Pokémon Legends: Z-A, så er der heldigvis masser andet at lave. Det vigtigste her er selvfølgelig at fange Pokémon, og det foregår lidt på samme måde som i Pokémon Legends: Arceus. Du finder en Pokémon, du kan kaste en Pokéball på dig og håbe på det bedste, eller du kan kæmpe mod den, og når den er slået ud, har du 5 sekunder til at fange den. Det foregår i et højt tempo, og det føles skønt at fange Pokémon på denne måde, ligesom det gjorde i det første spil. Du opfordres gennem små missioner til at fange adskillige Pokémon af samme type, hvilket er knap så fedt, da det føles unødvendigt. Det vender jeg tilbage til. Der er desværre i Pokémon Legends: Z-A ingen nye Pokémon, hvor der i stedet er fokuseret på nye Mega-udviklinger, så følelsen af at opdage nyt er mindre end i andre spil i universet.

Pokémon løber vildt rundt i byen, men de er dog i de fleste tilfælde indhegnet i såkaldte Wild Zones, hvor du kan finde 5-10 Pokémon i hver af dem. Det føles ret kunstigt, og her savner man virkelig de åbne områder i Pokémon Legends: Arceus, hvor Pokémon lever i et mere naturligt miljø. Hvert område indeholder en eller flere Alpha Pokémon, som genkendes på de uhyggelige røde øjne. Disse Pokémon er et højere level end andre i området, og så er de noget mere robuste og tager derfor længere tid at klare.

Spillet er proppet med opgaver. Kort inde i spillet møder du detektiven Emma, som får dig overtalt til at hjælpe hende med en masse små opgaver for folk i byen (opgaver som på ingen måder kræver en detektiv, så det er underligt, at hun har fået de opgaver i første omgang). Opgaverne spænder fra alt mellem at følge en flok Trubbish over til nærmeste skraldespand, besejre en træner i kamp og hente mad til Pokémon. Der er adskillige af disse opgaver, og klarer du dem, får du genstande og penge, enkelte gange endda Pokémon.



Udover disse sidemissioner er der også en række opgaver fra professoren Mable, som vil have dig til at hjælpe med at undersøge Pokémon. Her skal du fange x antal af hver Pokémon-type, udvikle y antal og udkæmpe z kampe. For hvert mål, du når, får du en TM, som du kan bruge på at lære Pokémon nye angreb. Mange af disse kommer af sig selv, men ønsker du at gennemføre spillet 100 %, så skal der spilles længe - lidt for længe efter min mening, da opgaven i sig selv sjældent er andet end tidskrævende.

Pokémon Legends: Z-A er svært underholdende at spille. Det hele kører meget gnidningsfrit, og når du først har overstået den alt for lange indledning til spillet og får frie tøjler til at udforske Lumiose, så går der ikke lang tid, før man fortæller sig selv, at man lige skal finde den sidste Pokémon, og inden man får set sig om, er der gået en time mere i selskab med spillet. Præcis som det var tilfældet med Pokémon Legends: Arceus. Kampene er lidt hektiske i starten, men efterhånden som man får det ind under huden, bliver de meget mere overskuelige og sjove.

På gameplay-planet fungerer spillet altså helt fortræffeligt, mens vi på den tekniske side er mødt af en række begrænsninger. Som tidligere nævnt finder jeg byen lidt for kedelig som eneste omgivelser, og Game Freak har indført en kraftig begrænsning på din bevægelighed - du kan ikke hoppe eller klatre over kanter - så det at udforske byen føles lidt hæmmende i den optik, hvilket er pudsigt, når fri bevægelighed i spil er blevet et fokus siden udgivelsen af Legend of Zelda: Breath of the Wild. Der er sågar indført små platformselementer, hvor du skal udnytte, at du kan rulle over kløfter - hvorfor ikke bare give en simpel hoppe-mekanik? Det fungerer bare ikke i denne tid.



Det hjælper ikke på det, at byen er ret livløs. Der er selvfølgelig mennesker, men ingen trafik og ingen mennesker, der bevæger sig fra A til B - alle står simpelthen bare stille. Assassin’s Creed havde livlige byer i 2007, men vi må nøjes med statiske omgivelser her i 2025 - det er altså en ommer. Dertil kommer så, at bygningerne i byen alle er nærmest identiske uden lir på facaderne. Ved siden af gameplayet er dette selvfølgelig en mindre detalje, men det er bare ikke så interessant. Der er også en del drop-ins, altså hvor ikke-spilbare figurer bare popper op på skærmen, når man nærmer sig, hvilket også efterlader et lidt træls indtryk. Spillets menneskelige figurer er også ret udtryksløse, hvilket er meget tydeligt i spillets mellemsekvenser, hvor de taler med hinanden - stadig uden stemmeskuespil, hvilket bliver mere og mere kikset at se på med tiden.

Den simple grafikstil er nok et produkt af, at spillet også er udgivet til Switch. Her må jeg læne mig op ad andres erfaringer, men spillet skulle køre ganske glimrende på Switch med stabile 30 billeder i sekundet (mod 60 billeder i sekundet på Switch 2). Der er dermed væsentligt mindre forskel på disse to versioner af spillet end man lige skulle tro, og du behøver ikke storme ud og købe en Switch 2 for at spille Pokémon Legends: Z-A. Det bliver dog spændende at se, hvad næste udgave af Pokémon-spillet har at byde på, når det er udviklet specifikt til Switch 2.



Lydsiden er fyldt med genkendelige toner og remixes af disse, og det lyder fint, men en aften blev jeg bedt af konen om at skrue ned, fordi lydene ifølge hende var lidt irriterende. Det er jo smag og behag, men baggrundsmusikken er der ikke noget i vejen med, og musikken under boss-kampe er energisk.

Efterhånden som du når videre i spillets historie, begynder dine missioner at ligne hinanden lidt for meget fra gang til gang. Du skal stige i rang, for at gøre det, skal du om natten udkæmpe et antal kampe for at få adgang til at matche en, der kan få dig til at stige. Igen og igen gennem hele alfabetet (eller i hvert fald en del bogstaver). Herefter får du en opgave om at finde en Rogue Mega Evolution-Pokémon, som skal beroliges, og sådan går det. Det er ikke kedeligt. Har du mere lyst til at fange Pokémon, er du begrænset af, at hver Wild Zone kun har få tilgængelige Pokémon at fange, så du skal rejse en del rundt mellem Wild Zones - og overordnet set er der kun et par hundrede Pokémon at fange. Når hovedhistorien er klaret, dukker de legendariske Pokémon op, hvilket giver lidt mere udfordring.

Nogle af udfordringerne fra hovedserien er stadig til stede. Jeg synes, det er kedeligt, at vi altid er samme arketype af Pokémon-træner - den uslebne diamant, som viser sig at være helt fantastisk. Det ville være rart, hvis man som spiller og figur blev mødt med muligheden for at skippe det helt basale om Pokémon, som vi har hørt det igen og igen. Dertil kommer så, at spillets opgaver ikke er så udfordrende eller altid er lige sjove, og mange ting ender med at blive tidskrævende arbejde - f.eks. er der en mission, som kræver, at du har en Pikachu i level 60 - eller du skal klare 1000 kampe i spillet og lignende. Det kan gøre spillet lidt ensformigt i længden, men så er det jo godt, at der er online-kampe at bruge sine nye Pokémon i.

Konklusion:
Pokémon Legends: Z-A er et Pokémon-spil på godt og ondt. Historien og den tekniske side er der tydeligvis ikke fokuseret på, men gameplay-loopet er så vanedannende og fedt som altid. Pokémon Legends-stilen med at fange Pokémon giver en gnidningsfri og flydende oplevelse, mens det større fokus på kampe og det ændrede format i kampene fungerer virkelig godt, når alt kommer til alt. Kampene har et højere tempo og er mere lig det, vi ser i animeen, mens det strategiske element stadig er bevaret, om end nedtonet pga. det højere tempo. Omgivelserne i spillet er kedelige sammenlignet med Pokémon Legends: Arceus, der bød på store områder og masser af hemmeligheder, og her kommer Lumiose City altså til kort - specielt når byen er så livløs, som den nu engang er, og hovedpersonen samtidig er ude af stand til at forcere selv de mindste forhindringer. Spillet mangler desuden i høj grad stemmeskuespil i mellemsekvenserne, da det virker enormt akavet, at nogen råber “PAS PÅ” og venter på, at man trykker på A for at fjerne tekstboksen. Spillet kører dog flydende og glat, selv på den originale Switch, og der er således ingen grund til at købe en Switch 2 for dette spil alene. Det sagt, så har jeg haft en god oplevelse med spillet alt i alt, og det er bare stadig sjovt at fange Pokémon og bruge dem i kamp.

Kommentarer: