N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Se Indie World Showcase i...

Prøv Eiyuden Chronicle: ...

Tre nye spil til SNES Onl...

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Splatoon 3 (Switch)

Skrevet af Zone - 17-09-2022 12:46

En af Nintendos mest friske og cool spilserier blev introduceret tilbage i 2015. Da det første Splatoon udkom viste det, at Nintendos unge udviklere havde formået at løfte den kreative arv fra veteranerne og kunne lave et spil der føltes moderne og nyskabende. En børnevenlig, tredjepersons shooter, hvor det handlede om at farve så meget af en bane til med blæk, mens man tog modstanderholdet ned samtidig. Da Wii U’en ikke nåede sit salgsmæssige potentiale, blev der selvfølgelig lavet et Splatoon 2, til den dengang nye Nintendo Switch, så Nintendo rigtigt kunne ramme et nyt, stort publikum. Derfor tilgav man måske også lettere at Splatoon 2 mindede meget om 1’eren, da der jo var tale om en ny generation. I dette herrens år, 2022, har vi så fået Splatoon 3 i hænderne, som ud fra trailers og andet, ligner Splatoon 2 til forveksling. Kan man retfærdiggøre at købe et spil der minder så meget om sin forgænger, når spillet er indeværende samme konsolgeneration? Er der nok nyt til at garvede Splatoon-spillere føler sig fristede? Find ud af det, og forhåbentligt meget mere, i min anmeldelse af Nintendos nyeste udgave i deres serie af multiplayer splatter-shooters!

Som nævnt i introen, ville de færreste nok klantre dig, hvis dit indtryk af Splatoon 3 er at det ligner Splatoon 2 rigtig meget. Men den er god nok, Splatoon 3 er sit eget spil, og selvom det minder meget om sin forgænger, så er der trods alt forskelle. Men lad os starte med at snakke om hvad Splatoon kan - også i 3’eren. I alle spiltilstande af Splatoon handler det om at skyde blæk ud over så meget territorie som muligt. Ikke nok med at du kan manøvrere bedre i blæk, ved at dykke ned i det i din blæksprutteform, så er det ofte den måde du vinder en kamp på. Splatoon-serien har altid føltes unik af spille, da den centrerer sig omkring ‘gyroskop’-styring, hvor du kan sigte ved at bevæge din controller. Det skaber en præcision der minder langt mere om en mus, end hvis du blot bruger din højre analogpind. Stort set alle spiltilstande gør brug af denne styring, som kan slås fra hvis man ikke er til det - men det anbefales altså stærkt at man vænner sig til gyro-styring, hvis man vil have den bedste oplevelse. Men lad os snakke lidt om indholdet i Splatoon 3. Det hele tilgås via Splatsville-hub’en, som fungerer som en interaktiv menu, hvor du fysisk kan gå rundt til de forskellige butikker og aktiviteter (bliver det for trættende i længden, kan du selvfølgelig også gøre brug af en decideret menu).



Splatoon 3 er delt op i 2 former for indhold: Multiplayer og Singleplayer. Ved sin kerne er Splatoon-spillene kompetitive multiplayer-spil, hvor du sammen med dit hold, skal vinde over spillerne på det andet hold. Spiller mod spiller-aspektet er noget af det mest kompetitive du finder i et Nintendo-spil, og de intense kampe på ca. 3 minutter kan virkelig få blodet til at pumpe i årerne. Det kompetitive komponent af Splatoon 3s multiplayer består af Regular Battles, i form af Turf War, hvor man skal dække en bane til med så meget blæk som muligt, inden tiden er gået, mens man kæmper mod det modstridende hold, og så består det også af Anarchy Battles, som er Splatoon 3s rangerede spiltilstand, hvor du kan gå op i rang, hvis du vinder nok, men også kan miste rang, hvis du taber for meget. Regular Battle er perfekt når du har brug for et hurtigt fix Splatoon, uden du behøver kæmpe om point. Anarchy Battles kan spilles som en serie af kampe eller en kamp ad gangen, og er der hvor de fleste nok gør sig mest umage, da man sætter point og rang på spil. Man starter ved C- og så kæmper man sig ellers op. I Anarchy Battles spiller du i øvrigt altid en anden spiltilstand en Turfwar. Du kan komme ud for at spille fire forskellige spiltilstande i Anarchy Battles, som alle har et andet taktisk element lagt ovenpå, end bare at fylde banen med så meget blæk som muligt. I en skal du f.eks. bevæge et tårn hele vejen hen i modstanderen banehalvdel for at vinde. Det gør spillet mere komplekst og i nogle tilfælde sværere, hvilket passer godt til Anarchy Battles, når nu det er den mest kompetitive spiltilstand i Splatoon 3.

Men er der så overhovedet noget nyt? Udover at der selvfølgelig er tilføjet nye baner, som sammen med en håndfuld gamle baner giver et maksimum af 12 forskellige arenaer, så har Nintendo, som altid, tilføjet en række nye våben til spillet. Udover de klassiske skydere, pensler og malerruller, med mere, så introducerer Splatoon 3 Buer og Splatanaer, som begge har en helt unik måde at splatte blæk på. Buerne er gode til spillere der er gode til at sigte, og kan både skyde bredt og præcist, både horisontalt og vertikalt. Splatana-våbentypen er et fantastisk våben hvis du godt kan lide at være oppe i fjæset på dine fjender, men pas på, for du skal være meget præcis hvis du skal ramme fjender på afstand. De to nye våbentyper er klart bedst til at angribe, mens mange af de velkendte våbentyper, som malerullen f.eks., gør sig bedre i at splatte blæk ud over det hele hurtigere og og mere præcist. Udover våben er der selvfølgelig tøj, som giver spilleren bedre stats. Men vent, der er to små detaljer yderligere, som måske først rigtigt kommer i spil når man spiller på et højere niveau. Splatoon 3 har nemlig to nye bevægelsesmekanikker: Squid Surge og Squid Roll. Squid Surge kan bruges til at hoppe højere, når du svømmer i blæk på en vertikal overflade, mens Squid Roll kan bruges til at skifte retning hurtigt når du er i blæksprutteform. Jeg har personligt haft svært ved at flette dem ind i mit gameplay indtil nu, men øvelse gør mester, ikke?



Men alt handler ikke om at spille mod andre spillere i multiplayer-delen. Salmon Run vender nemlig stærkt tilbage i Splatoon 3, og denne gang er det en permanent tilføjelse. I denne spiltilstand, som først blev introduceret i Splatoon 2 som en ‘limited time’ spiltilstand, skal du arbejde sammen med 3 andre spillere mod de onde ‘Salmonoids’. Du skal skyde dem med blæk, så de giver dig deres ‘Power Eggs’ og de helt store ‘Boss Salmonoids’ dropper endnu vigtigere æg, som skal transporteres over i et net. Salmonoids kommer i bølger, som du gang på gang skal manøvrere, mens du kæmper for overlevelse og høstning af æg. Hver bølge afsluttes med at en Boss Salmonoid spawner og så skal du og dit hold være ekstra på dupperne, da bosserne ikke bare kan skydes ned, som de almindelige Salmonoids. Salmon Run er klart en af de sjoveste spiltilstande i spillet, ikke mindst fordi at det også tiltaler folk der ikke nødvendigvis kan lide kompetitive multiplayer-spil, eller hvis man har brug for en pause fra det. Salmon Run har fået nye Boss Salmonoids, og selvfølgelig kan alle de nyeste våben bruges - selvom det ikke er op til spilleren selv at vælge sit loadout. Du får 4 muligheder i hver bane, som bliver udskiftet hver bølge.

Hvad er så ellers nyt i Splatoon 3? Før vi snakker om Singleplayer-kampagnen, synes jeg vi skal dykke ned i nogle af de ting, som rent faktisk vil være nyt for alle Splatoon-spillere. For det første er der kommet en ny butik, der sælger kosmetiske ting, så som klistermærker og skulpturer. Hvad kan man bruge dem til? Ja ser du, disse ting kan du bruge til at udsmykke dit helt eget skab! Dette skab bliver så delt online, så andre spillere kan se hvordan du har udsmykket det. Det er en lille tilføjelse, men da Splatoon-samfundet er kendt for sin kreativitet, er jeg sikker på mange vil vise deres personligheder i deres skabsdesigns. Når vi taler kreativitet, så kan du måske huske Nintendos gamle ‘Miiverse’ på Wii U? Her kunne folk tegne tegninger og skrive beskeder, som de så kunne ligge op i et forum, som andre spillere kunne tilgå, og Splatoon-spillere var i den grad også aktive. I Splatoon 3 kan du gøre noget lignende, da du kan ‘poste’ tegninger og beskeder via en postkasse, som så vil blive vist rundt omkring i Splatsville over den gældende spillers hoved eller på murene rundt omkring i byen, som graffiti.



Derudover er der en ny spiltilstand, i form af et minigame, der kan spilles både mod CPU og andre spillere ved navn Tableturf Battle. I dette minigame, der er kortbaseret, skiftes hver spiller til at smide et kort. Hvert kort har et unikt mønster, der udgør hvor meget af banen man splatter til med blæk. Man skal så være taktisk, nærmest i stil med kryds og bolle, og prøve at fylde så meget af banen med blæk som muligt, og bruge de rette kort på det rette tidspunkt og i den rette position. Det er ikke så nemt som det lyder, men det er meget sjovt. Kortpakker kan fås ved at deltage i spillets spiltilstande eller købes i en af butikkerne, fra tid til anden. Der er også en række livskvalitetsforbedringer i Splatoon 3. Lobby-systemet er f.eks. blevet meget nemmere at bruge, og nu behøver du ikke gå helt ud af multiplayer lobby’en for at skifte udstyr og våben, da du får 30 sekunder til at skifte gear inden du bliver sendt i kamp igen. Derudover kan du se dine medspillere i lobbyen, mens du venter på en kamp. Der er sikkert mange flere småjusteringer, men der er jeg måske ikke helt familiær nok med Splatoon 3s forgænger til at spotte dem.

Singleplayer-delen i Splatoon 3 ligner de forhenværende kampagner, men selvfølgelig er der en helt ny historie (som selvfølgelig ikke fylder såå meget) og en masse nye baner med deres helt egne twists. I Splatoon 3 påtager du dig rollen som Agent 2, en titel din selvskabte Splatoon-beboer får tildelt. Sammen med din partner ‘Small Fry’, en sød, lille Salmonoid, der åbenbart ikke prøver at tage livet af dig, skal du prøve at opklare mysteriet om den forsvundne Zap-fisk, som igen, igen er blevet kidnappet! I din søgen kommer du til det underjordiske område, Alterna, som nærmest ligner et laboratorie eller en fabrik på sydpolen! Alterna er et hub-område, som har en lang række baner du skal klare. Hver bane har sit eget tema eller mål, og du får ofte et eller flere weapon loadouts at vælge i mellem, for at klare banen. Hver bane føles anderledes fra den forrige, især fordi at Splatoon 3 skaber en masse variation i level design og opgaver. Første gang du klarer banen får du et vist antal power eggs, som du kan bruge til at låse op for flere områder i hub’en, hvor der gemmer sig nye baner. Singleplayer-delen af Splatoon 3 fungerer rigtig godt, og der er mange timers underholdning. Hvis du ikke føler dig klar til at spille mod andre spillere med det samme, er det en god idé at spille igennem Alterna først, da du får lov at prøve stortset alle våben, og nogle baner er endda en form for udvidet tutorial for nogle af de mere komplicerede mekanikker i spillet.



Noget af det som Splatoon altid har haft kørende for sig er en stærk visuel identitet. Det er der selvfølgelig ikke blevet lavet om på, og Splatoon 3 ligner en million, især når man tænker på hvad hardware det kører på. Teksturerne er skarpe og detaljerede, figurerne bevæger sig sprudlende og flot animeret, mens den farvede blæk der dækker banerne stadigvæk ser meget virkelighedstro ud. Den visuelle stil gør meget for at det er æstetisk tilfredsstillende at splatte blæk ud over det hele, og det er nærmest umuligt at efterlade et eneste hjørne frit for blæk, af ren mani. Udover at spillets grafik og grafiske stil er flot, som altid, så kører spillet glimrende. Selvom de i nogle områder, især i Splatsville’s centrum, viser spillet i 30 billeder i sekundet, så er alt reel gameplay i 60 billeder i sekundet, hvilket er vigtigt når man spiller et kompetitivt multiplayer-spil, eller skal klare en opgave i singleplayer uden at misse et eneste mål. Der er ingen stutters eller frame drops på nogen måde, og så er load-tiderne aldrig for lange, når man skifter mellem områder. Derudover er lydsiden som den plejer i Splatoon 3 - nemlig helt fænomenal. I det hele taget har Nintendo skabt en sammenhængende, interessant verden med et fuldstændigt unikt udtryk, som man stadig ikke er træt af i seriens tredje spil.

Det sidste jeg gerne vil ind på i den her anmeldelse er noget af det første jeg spurgte om. Kan man retfærdiggøre overfor sig selv at købe Splatoon 3, når det i bund og grund minder så meget om Splatoon 2, som begge er ude på samme platform? Svaret er nok forskelligt for alle, men alt i alt har Splatoon 3 masser at byde på, det er bare i en meget velkendt indpakning. Er du kæmpe fan af Splatoons univers og ikke mindst singleplayer-kampagnerne fra de to forrige spil, så vil du elske at få nye baner i en helt ny kampagne. Du kan også bide tænderne i et nyt minigame, i form af Tableturf battles, hvor dine taktiske evner udfordres. At Salmon Run er en permanent spiltilstand i Splatoon 3, vil for nogen måske også være en stærk tilføjelse, da den bølgebaserede spilstilstand er virkelig sjov.
Men når det kommer til multiplayer-delene af spillet, så begynder det at blive sværere at forsvare. Splatoon 3s multiplayer er mere eller mindre det samme som i 2’eren, og de største ændringer ser du i de nye våbentyper der er tilføjet, samt de forskellige livskvalitetsforbedringer der er blevet tilføjet. Det er nemmere end nogensinde før at hoppe ind og tage en kamp i Splatoon, om du er til rangeret eller casual PVP kamp, men oplevelsen er meget ens sammenlignet med den du er vant til - og måske er det også det man helst vil have, som veteran.



Er du inkarneret Splatoon-fan og spiller spillet dagligt eller ugentligt, så er det dog næsten umuligt ikke at opgradere til Splatoon 3, da spillet kommer til at få opdateringer og nye Splatfests de næste par år, mens 2’erens nye indhold for længst er stoppet med at komme. Derudover vil Splatoon 2s spillerbase højst sandsynligt skrumpe, hvis mange eksisterende spillere hopper på 3’eren. Derfor kan man måske føle sig nødsaget til at opgradere. Har du tilgengæld ikke spillet Splatoon før, så er Splatoon 3 det eneste rigtige sted at starte. Det er den mest opdaterede version, og udover de samme grunde som nævnt før, så indeholder Splatoon 3 alt hvad serien har budt på før i tiden. Det er altid svært at skulle vurdere om det kan retfærdiggøres at lave en efterfølger til et spil, når udvikleren i og for sig ‘bare’ kunne opdatere det eksisterende spil, men Nintendo har alligevel vurderet at der var sket nok til at de foretrak at smide en ny version ud. Selvom mange af tingene føles som substantielle tilføjelser, så er det stadigvæk meget små skridt der er lavet, og det er svært at få øje på hvordan Nintendo vil hæve Splatoon-formularen til det næste niveau, i fremtiden. Når alt det er sagt, så er det er tydeligt at udviklerne har lært af både Splatoon 1 og 2 og har skabt et bedre spil. Og Splatoon 3 er trods alt fyldt med kvalitet og kærlighed fra udviklernes side, hvilket gør spillet længder bedre end andre spil i det kompetitive online felt, som har lavet en helt business model ud af at lave nye versioner af det samme spil, med meget få ændringer. Forhåbentlig er Nintendo ikke ved at tage tilløb til sådan en model for Splatoon-serien.

Konklusion
Det var noget af en mundfuld, men vi kom igennem. Splatoon 3 er traditionen tro et intenst, kompetetivt multiplayer-spil i sin kerne, men med en stærk ‘co-op’ mode i form af Salmon Run og en substantiel singleplayer-kampagne, er det meget mere end blot Nintendos var på et kompetitivt online-spil. Tableturf battle giver derudover også ekstra variation i Splatoon 3s aktiviteter. Der er blevet tilføjet en række livskvalitetsforbedringer der gør spillet mere tilgængeligt og moderne at spille, mens nye våben, baner, mechanics og udstyr giver spillet en ekstra dybde. Splatoon 3 fortsætter seriens stærke visuelle og auditive udtryk, som er af højeste skuffe - Splatoon er stadig ligeså cool, som det var i 2015. Derudover kører spillet som en drøm på Switch, så du kommer ikke til at kunne skyde skylden på din Switch, hvis du bliver splattet. Det kan måske være svært for nogle af retfærdiggøre at købe et spil, der på overfladen ligner at det nye indhold kunne tilføjes som en opdatering til det gamle spil, men er du inkarneret Splatoon-spiller, der gerne vil have nyt indhold, så kan du næsten ikke ignorere 3’eren. Jeg synes alligevel at dette aspekt trækker lidt ned i karakter, da det havde klædt spillet at have flere ændringer eller have lavet flere tilføjelser for at forsvare et nyt Splatoon-spil. Med det sagt, har du ikke spillet Splatoon, men gerne vil ind i serien, så er der ingen grund til at købe 2’eren, da Splatoon 3 er den ultimative Splatoon-pakke, med den største variation af indhold i seriens korte historie, trods alt.

3
1ups givet

4/5


Nemt at gå til

Essentiel multiplayerdel

Øjeguf

Kommentarer:

#1 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

19-09-2022 19:56

God anmeldelse, men jeg hoppede på 1'eren, da det kom, og 2'eren da jeg fandt det billigt, og jeg fik aldrig rigtigt spillet dem. Jeg er bare ikke til de der kompetitive online-spil. Og mens spillene har single-player, så finder jeg figurerne halvklamme at se på og stilen kedelig (men dog farverig), så det har heller ikke været et trækplaster. Med de erfaringer tror jeg bare, at 3'eren er et nogo for mig.

Men jeg elsker diskussionen om spillets eksistensberettigelse. Synes den er spændende at følge.
0
1ups givet

Splatoon 3

Splatoon 3
Platform:
Nintendo Switch

Udgivelse:
09-09-2022

Kan købes hos:
Coolshop - 363.00 kr
Proshop - 399.00 kr