Super Mario Party Jamboree (Switch)

Skrevet af JOEP - 22-10-2024 08:53

Det er nok de færreste, der egentlig kender ordet jamboree - ifølge Wikipedia er det et ord fra spejderbevægelsen og betyder “fredelig kappestrid mellem mange stammer”. Det må derfor siges at være et meget passende ord, der kom i enden på det nyeste Mario Party-spil, Super Mario Party Jamboree, der følger op på Super Mario Party fra 2018. Denne gang lover Nintendo, at Mario Party aldrig har været større og vildere.

Lad os starte undersøgelsen af Super Mario Party Jamboree med en snak om, hvad Mario Party egentlig er. Serien startede på Nintendo 64 med Mario Party i 1998, og det bød på digitalt brætspil for op til fire spillere krydret med en masse minispil og baner, der virkelig ikke var til at stole på - på godt og ondt. Du slår med en terning og rykker frem på et bræt med forskellige felter i jagten på stjerner. Når alle havde slået med terningen én gang dystes der i et mere eller mindre skørt minispil, som giver mønter, som man kan bruge til at købe hjælpegenstande eller stjerner for. Vinderen er den med flest stjerner til allersidst - lige efter en gang bonusstjerner for forksellige ting som at have flest mønter, gå flest felter eller lignende. Spillet er kaos på spilform, og serien har adskillige ituslåede venskaber på samvittigheden. Serien var banebrydende indenfor lokal multiplayer og blev voldsomt populær på Nintendo 64 med hele tre spil på platformen, som alle tre hædres for at være blandt de bedste i serien.

Spoler vi frem til 2024 er der udkommet intet mindre end 12 spil, hvor Super Mario Party Jamboree er det 13. i rækken. Spillets essens har ikke rigtig ændret sig siden de første i serien, men der er kommet flere minispil til, og Super Mario Party Jamboree er det første i rækken til at inkludere muligheden for at spille online på de ordinære bræt - og der er endda spiltyper i spillet, som kun kan spilles online.



De fleste vil nok starte ud med et klassisk slag Mario Party brætspil. Her kan du vælge 10-30 runder, som tager mellem 90 og 210 minutter, så du skal huske at sætte god tid af til at spille. Derudover kan du vælge mellem forskellige regler, og du kan endda vælge Pro Rules, hvor du selv kan sætte mange af reglerne i spillet. Det er en sjov variation, især for de gamle fans, der har spillet adskillige runder Mario Party.

Du skal også vælge bane, og i denne omgang kan du vælge mellem flere forskellige bræt, hvoraf enkelte af dem låses op ved spil over tiden. Efterhånden som du gennemfører forskellige ting og spiller de forskellige spiltyper, får du uundgåeligt nogle “Achievements”, som der er 50 af, og som alle låser op for lidt nyt indhold i spillet, hvad enten det er nye bræt eller ting i butikkerne.

Det er kaotisk og sjovt, og de nye baner er fine og afvekslende. Det undrer mig, at der er angivet sværhedsgrad på brættet, da det ikke rigtig giver nogen mening, men det er dog en indikation af, hvor besværligt det er at navigere rundt på brættet, og hvor mange tilfældigheder der er på banen.



Men det centrale element i Mario Party-spillene er og har altid været minispillene. Dem er der i denne omgang 110 af, nogle nye, nogle gengangere fra tidligere spil. Kvaliteten svinger selvfølgelig, det er uundgåeligt, men jeg har ikke mødt mange, hvor jeg følte, at jeg ikke havde nogen indflydelse på resultatet - det første der lige falder i tankerne er Gate Key-pers, der er ren og skær held-baseret, og opfinderen af det spil burde fyres med øjeblikkelig virkning. Spillene er delt ind i forskellige typer: alle mod alle, 1 mod 3, 2 mod 2, og yderligere kræver bevægelsesstyring - det er nemlig muligt at spille det hele med Pro Controller og helt fravælge spil med bevægelsesstyring i sine spil, hvilket er helt fantastisk for os, der ikke har nok JoyCons. Hvis du dog bevæger dig ind på de minispil, der kræver JoyCons, er det dog ikke helt let at vende tilbage til at bruge Pro Controller igen, hvilket er lidt ærgerligt.

Udover de almindelige minispil er der også ti forskellige Showdowns, som du i Mario Party-spiltypen møder, når der skal dystes om at have en medspiller (en ally) med sig rundt på brættet. En ally kan give dig forskellige bonusser og muligheden for at få dobbelt op på ting i løbet af de par runder, den er med dig. Der er ti forskellige allies i spillet, som alle har forskellige egenskaber - men passerer du en modspiller, hopper din ally over til modspilleren. For at få adgang til disse medspillere skal en af spillerne nå til feltet, hvor den står, og så skal der dystes om, hvem der skal have dem - det er her, spillets Showdowns kommer, og det er længerevarende minispil med flere elementer. Det er en sjov afveksling, og enkelte af disse Showdowns er helt fantastiske, mens et par stykker falder til jorden og er for lange.



Efter det klassiske Mario Party er der også flere andre forskellige spiltyper i Super Mario Party Jamboree. Med venner i sofaen kan du dykke ned i Minigames Bay, der huser samtlige 110 minispil, men i forskellige rammer. Der er Survival, hvor der skal vindes flest minispil, Endless, hvor du bare skal slå rekorder på nogle enkelte minispil og så videre. Her kan man godt komme til at synke nogle timer, specielt hvis man går efter high-scores, og generelt er kvaliteten af minispillene helt fin.

Det er også mere indhold i singleplayer i form af Party-Planner Trek, hvor du får muligheden for at vandre rundt på brættene i spillet og hjælpe nogle forskellige figurer med små opgaver for at gøre dem klar til at blive spillet på. Her skal du samle et antal mini-stjerner, og når du har samlet dem, møder du en boss, og efter at have besejret denne kan du gå videre til næste bræt. Det er en fin afveksling, og det er godt, at der er noget at lave, som ikke nødvendigvis bare er at spille mini-spil, når man er alene hjemme eller ikke har tiden til at gennemløbe et helt spil Mario Party.



Ydermere har vi fem helt nye spiltyper:

• Koopathlon: Her skal du kæmpe mod 19 andre i et ræs, hvor du skal gennemføre tre omgange på en bane - dette kan ske enten online eller offline mod computere, for her kan du kun spille 1 person pr. konsol. Inden spillet starter, får du udvalgt tre minispil, som du skal deltage i for at få mønter - samler du 150 mønter på tvæs af minispillene, har du gennemført en omgang og skal møde Imposter Bowser i et minispil. Næste runde er minispillene de samme, men de er blevet lidt sværere - til gengæld kan du så også vinde flere mønter. Det er ærgerligt, at man ikke kan spille dette med flere lokalt, for det er faktisk ret sjovt og nervepirrende.
  
  
• Bowser’s Kaboom Squad: Her skal du samle et hold á 8, som skal nedkæmpe en særdeles vred Imposter Bowser. Du har fem runder til at nedkæmpe ham ved at samle bomber sammen på små baner med forhindringer - og en Bowser der forsøger at nedlægge dig. Det her er kaotisk og sjovt, men jeg forestiller mig, at det kan være frustrerende at spille online, hvis alle ikke yder lige godt. Det er ærgerligt, at det ikke supporterer lokal multiplayer for fire spillere, for det kunne godt gå hen og blive en nervepirrende kamp på de højere sværhedsgrader.
  
  
• Paratrooper Flight School: I dette minispil skal du bruge dine JoyCons til at flyve rundt som en fugl. Det lyder fjollet, og det er det også. Her kan man kun spille 1-2 spillere lokalt, men det kræver et sæt JoyCons til hver. Du kan vælge mellem fri-flyvning, hvor du udforsker området, eller du kan samarbejde om at agere taxi, eller du kan dyste om at samle nogle dyr. Det er egentlig ret sjovt, men kan godt give lidt ondt i armene, da det kræver armbevægelser at flyve rundt. Børnene fandt det dog ret sjovt at flyve rundt med Mario her.
  
  
• Toad’s Item Factory: Som med Paratrooper Flight School kan dette kun spilles af 1-2 spilelre, men hver spiller kan nøjes med en enkelt JoyCon. Her skal man ved hjælp af bevægelser guide en bold fra A til B. Det er nogle sjove opgaver, men som med alt andet, der kræver præcision og timing, kan det godt gå hen og blive en anelse frustrerende, om end også ret sjovt med to spillere, da det kræver en del samarbejde.
  
  
• Rhythm Kitchen: Som navnet antyder, er der her tale om et rytmespil for 1-4 spillere. Det er ret basalt, og du skal sådan set bare bevæge din JoyCon i takten, men kan give en fin afveksling - det er dog utvivlsomt noget, man vender tilbage til igen og igen.

Med indførslen af disse spiltyper er der jo naturligvis indført mere variation i spillet, men det er jo ærgerligt, at de ikke er muligt at spille i lokal multiplayer, selvom begrænsningen er til at forstå givet perspektivet i spillene. Det giver dog noget at lave i spillet, selvom man er alene - noget som serien ellers historisk set ikke har været så god til.

Overordnet set er Super Mario Party Jamboree et ganske sjovt party-spil. Men der er også skår i glæden. Jeg har spillet det med mine drenge på 3 (snart 4) og 7 år, og den 3-årige kan lige finde ud af at slå med terningen og til dels bevæge sig lidt rundt i minispillene, mens den 7-årige naturligvis kan en del mere, men alligevel har det lidt svært. Men i minispil er alle ligestillet, hvilket gør det til en frustrerende oplevelse for specielt den ældste - hvorfor der ikke er mulighed for at skrue på enkelte parametre for børn er mig en gåde, og det gør spillet meget mindre fornøjeligt. Det burde være et familiespil! Dertil kommer, at en omgang på brættet tager alt, alt for lang tid - vi taler ca. 90 minutter for 10 runder. Det kan man som børnefamilie nu om dage have svært ved at finde til en (skærm)aktivitet sammen. Det havde været fedt, hvis man kunne lave en pause-funktion på brættet.



Jeg oplevede desuden under et spil Mario Party, at stjernerne dukkede op på en lige linje, så den der havde fået den første stjerne altid var tættest på den næste, og selvom computeren var på Easy eller Normal, tog den en fejlfri rute mod stjernen hver gang. Det kan godt virke en kende uretfærdigt og burde være noget, som ikke fandt sted.

Ydermere er der en række designvalg, der bare undrer mig. Det er f.eks. ikke muligt via et menupunkt at ændre antallet af spillere - her skal man enten fjerne en controller, finde en Toad eller lukke spillet ned Derudover er det ikke helt logisk, hvor de forskellige ting er - nogle ting er placeret på Party Plaza, mens andre ting og spil er på øer, som man skal finde via en luftballon, og selvom det vises i starten af spillet, er det et underligt valg ikke bare at samle det hele på ét sted. Der er flere af disse små finurligheder, og det kan godt trække lidt ned i ens overordnede vurdering af spillet, for det virker ikke særlig finpudset på den front.

Konklusion:
Det er altid svært at finde ud af, om man skal købe det nyeste spil i Mario Party-serien, for ultimativt set byder spillene bare på mere af det samme. Men med Super Mario Party Jamboree synes jeg alligevel, at udviklerne har forsøgt at ryste posen lidt og har tilført spillet en masse nyt indhold, så tænker meget udenfor boksen denne gang, og med indførslen af en masse nye spiltyper er der også en masse at komme efter. De klassiske brætspil med Mario og vennerne er stadig sjove og kaotiske, og det er helt sikkert et sted, man nok skal bruge meget tid, men sidder du alene er de nye spiltyper alligevel noget sjovere, specielt hvis du kan finde nogen at spille dem med online. Der er tilføjet en masse nye minispil, og overordnet set er de ganske sjove, men jeg synes der mangler lidt mere på brugervenligheden, specielt rettet mod de lidt mindre børn, der har svært ved at følge med i minispillene, og dertil kommer et lidt forvirrende design, hvor nogle ting er gemt på en lille plads, og andre ting er på hver sin ø. Jeg har ikke selv Super Mario Party, så jeg kan ikke guide dig til, om Super Mario Party Jamboree tilføjer meget nyt til oplevelsen her, men har du ikke nogen Mario Party-spil på Switch og har du brug for lidt nyt liv på multiplayer-fronten, er Super Mario Party Jamboree et sikkert valg, der sikrer dig adskillige timers underholdning, også som single-player-spil.

Kommentarer: