Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

The Legend of Zelda: Breath of the Wild (Switch)

Skrevet af Zone - 22-03-2017 12:52

The Legend of Zelda er en spilserie, der efterhånden er over 30 år gammel. Det har været en skælsættende serie, der på mange måder har inspireret mekanikker, som bruges i næsten alle action adventure-spil i dag, og den har påvirket mange spillere positivt på tværs af kloden. På trods af eksempelvis Ocarina of Times betydning for 3D action-adventure-spil, så har flere kritikere dog ment, at serien og dens konventioner har siddet fast lidt for længe. Nintendo selv har i flere omgange prøvet om lave om på den velkendte formular, men har aldrig helt formået at skabe noget nyt. Det skulle det nyeste spil i serien, Breath of the Wild, der netop er udkommet i starten af måneden, ifølge de japanske spilmagere gøre op for, men kan dette spil nu også bryde konventionerne og bringe Zelda-serien til nye højder, eller er det endnu et fejlet forsøg på at overgå Ocarina of Time? Det svar har jeg prøvet at finde i min anmeldelse af den helt store lanceringstitel til Switch.

En verden i ruiner
The Legend of Zelda: Breath of the Wild foregår i en mørk tid i Hyrule, og som i alle andre spil i serien, spiller man som en reinkarnation af Link. Link vågner uden hukommelse op efter 100 års søvn og har derved ingen idé om, hvad der venter ham på den anden side af døren, og Hyrule har i de seneste 100 år været i forfald, efter Calamity Ganon brød fri og næsten udslettede riget. Det er nu op til Link at få hans hukommelse tilbage og forhåbentlig denne gang sætte en stopper for Calamity Ganon. Spillets introduktion, hvor Link har mistet sin hukommelse, er en genial måde at forene Link og spilleren på, da spilleren heller ikke ved, hvad der skete for 100 år siden. Breath of the Wild er derfor på historiefronten en fortælling, der udfolder sig naturligt for både spilleren og Link på samme tid.



Frie tøjler i en kæmpe verden
Zelda-serien har altid været god til at skabe en illusion om, at Hyrule er en stor verden, selvom det ikke nødvendigvis har været tilfældet, men det er først nu, i Breath of the Wild, at serien reelt set har skabt denne store verden. 'Stor' er faktisk på ingen måde beskrivende nok, for Breath of the Wilds verden er gigantisk, og det måske mest utrolige er, at spilleren meget tidligt i spillet bliver sat fri i Hyrule, og kan gøre stort set lige hvad han/hun vil – og der er masser at lave!

Spillet belønner i høj grad spilleren for at udforske Hyrule. Spillet er f.eks. spækket med såkaldte Shrines, der fungerer som en form for mini dungeons, som alle har hver deres udfordring bestående af et eller flere puzzles eller en udfordrende kampsekvens. De fungerer sådan set meget ligesom enkelte rum i traditionelle Zelda dungeons og er derfor med til at kompensere for, at spillet "kun" har 4 traditionelle dungeons (mere om disse kommer længere nede). For hvert shrine, som spilleren gennemfører, får spilleren en såkaldt "Spirit Orb", og fire af disse orbs kan byttes for en ekstra heart container eller mere stamina, som begge er værdifulde resurser for spilleren. Der er dog andre ting værd at holde øje med, og hvis man ser noget på sin færd, der virker en smule mærkeligt, som f.eks. en enlig sten der sidder på en bjergtop eller en blomsterring i en sø, så bliver man oftest belønnet for at prøve at løse disse mini puzzles. Mange gange er der nemlig Koroks på spil, som giver dig et Korok Seed for at løse deres puzzle, og disse frø kan så bruges til at udvide sit våbenlagers størrelse.



Ikke nok med at spillet giver dig meningsfulde belønninger, så er det ofte en belønning i sig selv at udforske spillets verden, da man tit får set en spændende ny del af Hyrule. Spillet er spækket med landsbyer og spændende seværdigheder, som enten giver spilleren nye muligheder eller skaber en unik oplevelse. Selve rejsen til målet er næsten også altid enten en udfordring, og ofte ser man noget interessant på vejen hen mod sin destination. Selvom verdenen er stor og fri, så skal man dog altid være forsigtig. Nogle områder byder på sværere fjender end andre, og det er derfor vigtigt, at man altid har nok hjerter eller stamina til at være i et bestemt område. Stamina må især ikke undervurderes, da mængden af Stamina dikterer hvor langt du kan sprinte, svømme eller klatre. Det kan derfor være en kæmpe begrænsning for ens muligheder, hvis man kun fokuserer på at få nye hjerter og glemmer at opgradere sin stamina.

Masser af indhold der ikke presser sig på
Én ting er sikkert. Breath of the Wild byder på masser af indhold og skal man klare alt, som spillet har at byde på, så kommer det til at tage lang tid. I andre open world-spil, kan en overflod af indhold godt dræbe spillet for nogle spillere – især hvis de aktiviteter og collectables spillet tilbyder er for trivielle. Breath of the Wild formår dog, modsat mange spil i samme genre, at lade være med at presse indholdet ned i halsen på spilleren. En af grundene til dette kan være, at spillets kort ikke lister en lang række objekter og mål, som spilleren kan finde i de forskellige områder. Det er først, når spilleren har fundet et mål, at det bliver markeret på kortet. Fremfor at pege direkte på hvor spilleren skal gå hen, så lægger Breath of the Wild altså op til, at spilleren selv leder efter målet og ofte finder et nyt shrine eller et korok seed helt tilfældigt. Spillet har tilmed også masser af traditionelle sidequests, som spilleren kan udføre for Hyrules mange indbyggere. Disse giver andre typer af belønninger, så som materialer eller rupees, men man føler helt klart at shrines og korok puzzles er mere meningsfulde at klare det meste af tiden.



Oplev historien i dit eget tempo
Grundet spillets meget åbne format, så er historien langt mere fragmenteret end i andre spil i serien, hvor historien ofte er meget kronologisk sat op. På trods af denne fragmentereting begynder man så småt at finde hoved og hale i historien, i takt med at man låser op for flere af Links minder og gennemfører flere main quests. Det fungerer dog rigtig godt, at spillets historie ikke kommer i vejen for spillerens eget tempo, selvom man måske nogle gange godt kunne tænke sig at få endnu mere at vide om spillets karakterer, som i de fleste tilfælde er rigtig interessante. Den mest interessante af dem alle er måske Prinsesse Zelda, som i Breath of the Wild har fået langt mere personlighed end tidligere. Man får en masse nuancer af hendes personlighed at se, og man mærker tydeligt hendes indre kamp mellem det nysgerrige og forundrede unge menneske, som hun egentlig, på den ene side og den pligtopfyldende, legendariske prinsesse med masser af byrder at bære på den anden. Der bliver spillet på følelser som aldrig før, og man føler virkelig at både Link og Zelda har noget på spil i kampen mod Calamity Ganon.

Også spillets biroller er utroligt spændende og har alle et unikt forhold til både Link og Zelda. De består i øvrigt af spillets mange andre racer og kulturer, og næsten alle racer, som man har mødt i andre Zelda-spil, er repræsenterede. Man møder dog mange forskellige personer på sin færd, og lige meget om de er relateret til en main quest, en sidequest eller blot har deres egne agendaer ude i det fri, så føler man altid, at de har en funktion i Hyrule, hvilket skaber en mere levende verden.

En verden af liv og farer
Det er til gengæld ikke kun spillets karakterer, der skaber liv i Hyrule, for vilde dyr og monstre spiller en stor rolle i spillets gameplay og spillerens indlevelse i spillet. Man er nemlig ret afhængig af at jagte dyr eller finde materialer i Breath of the Wild, og dyrene er derfor ikke bare til pynt, men har en funktion – ja, man bruger faktisk en del tid på at jage vildt eller gå på svampejagt for at skaffe materialer. Man er dog nødt til at jagte med omhu, for hvis man f.eks. laver for meget lyd, så flygter det vildsvin, som du var ved at jage, hvorved det bliver sværere at slå ihjel. De materialer og produkter, som man samler, er yderst vigtige, eftersom de bruges til at give Link sine mistede hjerter tilbage, men maden er bedst, når den bliver tilberedt, og det er her, at spillets madlavningssystem kommer ind i billedet. Ved at smide de helt rigtige ingredienser i en gryde kan man lave retter, der giver mange flere hjerter tilbage, end hvis man spiste maden uden, at den var tilberedt. Smider man ekstra ingredienser i gryden, så kan man tilmed give retterne specielle effekter, der f.eks. giver forbedret angrebsstyrke, midlertidige hjerter eller større modstand overfor kulde.



Maden kan altså være en vigtig brik i at overleve Hyrules til tider hårde vejrforhold, og før man finder/køber udstyr, der kan modstå varme og kulde, så er det vigtigt at bruge de forskellige retters buffs til at overleve intens varme og kulde. Dette skift i vejrforhold understreger overlevelsestemaet i Breath of the Wild og skaber en interessant dynamik. Har man det rette udstyr til at overleve forholdene, så gør det spillet en del nemmere, men ofte skal man først overleve en tur igennem et bestemt slags vejr, før man får det rette udstyr, og selv da er det sjældent, at udstyret, der modstår varme eller kulde, har ligeså godt forsvar som andet udstyr tilgængeligt, og der er dermed både fordele og ulemper at tage højde for. Der er dog også nogle vejrproblemer, som man ikke kan spise sig ud af, og er der tordenvejr, så bør man f.eks. gemme alle metalgenstande væk, medmindre man drømmer om at blive slået ihjel af et lynnedslag. I alle slags regn må man tilsvarende døje med glatte klippesider, hvilket gør, at man ikke kan klatre særlig godt, og det bliver derved næsten umuligt at bestige bjerge og klipper. Det er derfor altid en god idé at kigge på sin vejrmåler under sit minimap, så man ved, hvilket vejr man kan forvente.

Den vilde natur, både i form af dyr, naturmaterialer og vejr, er helt klart en af de ting, som gør spillet mere levende, og som samtidig udfordrer spilleren, men et andet aspekt, der er næsten ligeså vigtigt i de to henseender, er spillets monstre. Der har altid været fjender i Zelda-spil, men fjenderne virker langt mere integrerede i spillets verden i Breath of the Wild end i tidligere spil i serien. Bokoblins har nærmest deres eget liv, så længe Link ikke er ved at slå dem ihjel. De danser rundt om deres bål eller konverserer, når der ikke er fare på færde, og selvom dette ikke altid påvirker gameplayet direkte, så er det med til at skabe større indlevelse. Monstrenes opførsel kan dog påvirke gameplayet i andre henseender. F.eks. løber Bokoblins febrilsk væk hvis man sætter ild til noget i nærheden af dem, og hvis man får vristet deres våben ud af hænderne på dem, så begynder de at kaste med sten, hvis de ikke kan finde et andet passende våben af slå med. De fleste fjender i spillet har unikke adfærdsmønstre, og man gør livet langt nemmere for sig selv ved at lære, hvordan fjenderne hver især opfører sig. Der er i øvrigt stor variation i fjender og deres adfærd, og det kan endda også være klogt at undgå visse fjender, indtil man bliver stærkere, da nogle af dem, som f.eks. de kentauragtige Lynels, er utroligt hårdføre.



Fysikmotoren fordrer kreativitet
Udover at fjenderne og deres adfærd skaber dybde i spillet ændrer spillerens tilgang til kampe, så har Breath of the Wild også en utrolig fleksibel fysikmotor, der i høj grad fordrer kreativitet. Næsten alle objekter kan interageres med på en eller anden måde – enten gennem tyngdekraft eller en anden unik funktion – og denne fysik kan bruges både i og uden for kamp. F.eks. kan man rulle en sten ned igennem en monsterlejr oppe fra en bakketop og derved hurtigt og nemt få ram på nogle af fjenderne, og fysikken kan endda til tider sætte gang i en kædereaktion. Et eksempel kunne være, at man sætter ild til en krudttønde og derved skaber en kæmpe eksplosion, der slår et par Bokobliner ihjel, men eksplosionen sætter måske også samtidig ild til noget tørt græs, som spreder sig og slår endnu flere fjender ihjel. Breath of the Wilds mest tilfredsstillende øjeblikke opstår ofte spontant pga. spillets fysikmotor, og det er en fryd at afprøve alle mulige tilgange i forskellige situationer.

Det er også, når vi taler om spillets fysik, at runerne kommer ind i billedet, og modsat mange tidligere Zelda-spil, så får man ikke items der åbner op for nye muligheder og funktioner løbende. I stedet får man meget tidligt i spillet låst op for runerne, der giver Link mulighed for at manipulere metalliske objekter, stoppe tiden for et objekt, smide bomber og lave isblokke. Disse runer giver Link muligheden for at manipulere med spillets fysik og kan åbne nye veje i spillets verden eller hjælpe Link i kamp, og det fungerer overraskende godt at have alle muligheder åbne fra starten. Jeg kan ikke understrege nok, hvor meget spillets fysik og runerne til tider ændrer gameplayet og giver en ekstra fed oplevelse.



Simpelt, men fleksibelt kampsystem
Kamp er og vil altid være et centralt aspekt i Zelda-spil. Mange tænker måske altid først på puzzles og centrale historieelementer, men kamp har altid været endnu en søjle i Zelda-serien. Breath of the Wilds kampsystem ser på overfladen utrolig simpelt ud, og det er det i princippet også, men grundet dets fleksibilitet er det også et tilfredsstillende kampsystem. Hvor man før i tiden stort set altid havde et eller to sværd at vælge imellem, så har man i Breath of the Wild langt flere, og der er i princippet tre forskellige våbentyper; ethåndsvåben, tohåndsvåben og spyd. Ethåndsvåben er som regel sværd, boomeranger pinde eller fakler, mens tohåndsvåben som regel er hammere, økser eller tohåndssværd, mens spyd også kan tage form som hellebarder. Hver våbentype opfører sig forskelligt, eftersom spyd f.eks. stikkes med, fremfor at blive svunget, og har længere rækkevidde end ethåndssværd, mens tohåndsvåben stadig svinges, men er langsommere og kraftigere end de to andre våbentyper. Alle våbentyper har også deres egen udgave af det klassiske spinangreb, som altid bruger stamina. Det kan altid betale sig at eksperimentere med forskellige våbentyper mod forskellige fjender, men i teorien kan alle våben bruges mod alle fjender. Nogle våbentyper, så som økser og hammere, har dog også andre effekter der gør dem brugbare udenfor kamp, til f.eks. at samle materialer, som træ og mineraler.

Udover de tre våbentyper, så er der også skjolde og buer. Skjoldene bruges til at modstå fjenders angreb, men kan sågar også bruges til at surfe ned ad bakker. Buerne bruges til langdistanceangreb og kan være en vigtig brik, når man vil tilgå en monsterlejr uden at blive opdaget. Pile har man dog ikke uendeligt af, så det kræver, at man rammer præcist, hvis man vil være en effektiv bueskytte. Pile kommer desuden også i forskellige variationer, som alle har deres unikke parametre. Man kan få elementpile, der kan brænde, fryse eller zappe fjender, samt mere unikke pile, så som bombepile, der sprænger i luften, når de rammer deres mål, og ved at bruge hver pils unikke parameter, så kan man igen nyde et spil, der belønner kreativitet. Når man bruger buen i luften, så kan man i øvrigt sænke spillets hastighed og få mere tid til at sigte og affyre en masse pile på en fjendes svage punkter. Det er et træk, der er utroligt effektivt.



Alle våben har dog deres begrænsninger, for Breath of the Wild gør brug af et holdbarhedssystem, der betyder, at alle våben, lige meget hvor sjældne eller velproducerede de måtte være, kan gå i stykker, hvis de bliver slidte nok. Det kan til tider være en smule irriterende, at ens våben går i stykker, og man kan være direkte bange for at bruge et godt våben til at kæmpe med, fordi man risikerer at miste det. Dog er spillet ikke bange for at smide våben efter spilleren, og man får tit så mange nye våben, at man må smide nogle af dem ud for at få plads til nye og bedre, da Link kun har plads til et vist antal våben. Pladsen kan dog som sagt udvides med Korok Seeds, hvilket gør dem til en ret god belønning, når man finder dem. Når spillet har så mange våben at byde på, så gør det ikke så meget at våbnene går i stykker, men lander man i en situation, hvor man mister størstedelen af sine våben, så kan spillets sværhedsgrad pludselig stige markant, hvilket gør systemet mere interessant. De mange våbentyper gør alt i alt, at spilleren kan tage sin foretrukne tilgang til en kampsekvens, hvis spilleren altså har det rette våben på det gældende tidspunkt.

Et udfordrende eventyr
Breath of the Wild er et af de første Zelda-spil i mange år, der rent faktisk er udfordrende. Alt fra natur og vejr til vilde dyr og fjender kan slå Link ihjel, og man starter spillet med kun tre hjerter, hvilket virkelig ikke er ret meget, eftersom nogle fjender i startområdet kan slå Link ihjel med et enkelt slag. Forvent derfor at dø rigtig meget i spillet, indtil du låser op for flere hjerter og får opgraderet dine mange sæt tøj for at få bedre forsvar. Ikke siden Ocarina of Time: Master Quest eller Hero Quest i Skyward Sword har et spil i serien været så udfordrende og det er virkelig forfriskende. Selvom spillet er svært, så straffes spilleren imidlertid ikke særlig meget når han/hun dør, eftersom man kan gemme nærmest hele tiden, og man er derfor hurtigt tilbage på hesten, hvilket gør det mindre frustrerende at dø ofte.



Kreative og veludførte dungeons
Det føles måske som om, at spillet allerede nu er blevet rost til skyerne, men der er skam mere endnu. Spillets dungeons er nemlig et af de bedste aspekter ved spillet, hvilket bare gør det mere ærgerligt, at der kun er fire af dem i spillet. Hver dungeon befinder sig i en af de såkaldte, Divine Beasts, som blev skabt af Sheikah-folket for tusinder af år siden. Det unikke ved Breath of the Wilds dungeons er, at de fremfor at føles som en serie af rum, der skal løses et efter et, i stedet føles som et stort puzzle i sig selv. Selvfølgelig består en dungeon af flere mindre puzzles også, men når man f.eks. leger med en dungeons hovedmekanik, så kan hele den pågældende dungeon ændre sig fuldkomment. Hver dungeon har nemlig en primær mekanik, der kan styres af spilleren, og man bliver nødt til at eksperimentere med mekanikkens forskellige indstillinger for at se, hvad der fysisk ændrer sig, og dette gør, at man skal anskue dungeons på en helt ny måde.

Hver dungeon er i princippet bygget op på samme måde. Det første man skal, det er altid at finde en terminal, der giver én et kort og samtidigt låser op for, at spilleren kan manipulere med dungeon'ens hovedmekanik. Derefter skal man finde en række andre terminaler, før man får lov til at kæmpe mod dungeon'ens boss. Sværhedsgraden af de forskellige dungeons varierer voldsomt – måske fordi nogle af dem er lettere at gennemskue end andre – men fælles for dem alle er det, at de er en fryd at gennemføre, og det er derfor ærgerligt, at der ikke er flere af dem. Heldigvis gør shrines en smule op for det, da de også er utroligt veludførte. Yderligere giver hver dungeon Link en ny evne, som forbedrer hans arsenal, uden at de føles nødvendige for at spille spillet. De er blot evner, der gør det nemmere at udforske Hyrule og overleve de monstre, der måtte prøve at gøre livet surt for Link.



Hyrule har aldrig været flottere
Grafik på Nintendo-konsoller har aldrig været det, som man ville købe et spil for, men jeg føler stadig, at jeg bør tale lidt om det. Breath of the Wild er det allerførste Zelda-spil i hovedserien, der er i HD, og det klæder spillet rigtig godt. Ikke nok med at Hyrule aldrig har været så stort, som det er i Breath of the Wild, så har det heller aldrig været flottere. Dette går bl.a. op for én lige i starten af spillet, når Link træder ud af Shrine of Ressurection. Her får man et flot kig ud over Hyrule Field med Hyrule Castle, Death Mountain og andre landemærker i baggrunden, og det viser virkelig Hyrules storhed som aldrig før. Spillets artstyle, som har en snært af Wind Wakers celshadede look, er utrolig velvalgt, da den viser objekter og figurer i høj detaljegrad, men også understreger hver karakterers ansigtsudtryk på klar vis – det er f.eks. utrolig nemt at læse Prinsesse Zeldas humør ud fra hendes ansigtsudtryk. Spillets artstyle er også god til at kommunikere med spilleren, og man lærer f.eks. hurtigt at orange betyder, at et shrine ikke er klaret endnu, eller at man skal passe på, hvis en guardian lyser lyserødt, da det er Calamity Ganons farve. Spillets brugergrænseflade er tilmed minimalistisk, hvilket gør at spillets flotte grafik til hver en tid kommer til udtryk.

Musik og lyd er yderst godt implementeret
Personligt betyder musik i spil utroligt meget for min oplevelse og ikke mindst i Zelda-spil, hvor musik ofte også spiller en gameplay-mæssig rolle. Det gør det ikke på samme måde i Breath of the WIld, som det f.eks. gør i Ocarina of Time, men musikken er stadig mesterligt udført. Fremfor at alle områder i spillet har markante temaer, som man kan nynne med på, så tager Breath of the Wild først og fremmest en minimalistisk fremgangsmåde til spillets musik. Enkelte og stille klaverstykker spiller, når man udforsker Hyrules vilde natur, mens kampmusik i de fleste tilfælde heller ikke er specielt fremtrædende, men den minimalistiske tilgang understøtter spillets lydeffekter og atmosfære, hvorved man skaber en velfungerende symbiose.



Når man til gengæld bevæger sig ind i en landsby, så skifter musikken til et decideret tema, i stil med hvad man kender fra serien, men også her er musikken dynamisk, eftersom den ændrer sig i forhold til tidspunktet på dagen. F.eks. sættes musikkens tempo stille og roligt ned i takt med, at solen går ned, og den ender med fuldstændigt at have ændret karakter, når det er blevet nat. Flere stykker musik er også baseret på musik fra ældre spil i serien – f.eks. er den i Rito Village baseret på musikken fra Dragon Roost Isle i The Wind Waker, hvor Rito-racen boede i dét spil. På trods af dette formår de musikstykker dog stadig at føles nye, og der er også blevet plads til episk musik, når en mellemsekvens eller bosskamp kræver det. Breath of the Wild har derfor en gennemgående lyd, som ændrer intensitet og kompleksitet, når situationen kræver det, og det er en fryd for øret.

Et kæmpe eventyr i lommeformat
Undertegnede har anmeldt spillet på Nintendo Switch, som er Nintendos nyeste konsol. Som bekendt kan Switch spille sine spil på farten, og jeg har selvfølgelig også prøvet at spille Breath of the Wild i handheld mode. Det er utroligt at se et spil køre så godt på så lille en konsol, og spillet bliver nærmest pænere af at spille det på Switch'ens skærm i 720p. Det eneste negative, der kan siges om at spille Breath of the Wild i handheld mode på Switch, er, at det er utrolig svært at se objekter på afstand, hvilket man gør rigtig meget brug af, når man udforsker Hyrule. Det er dog utrolig fedt at kunne tage et så stort spil, som man normalt kun kunne spille på sit TV, med på farten, men det er netop én af de store fordele ved Switch som system.



Konklusion:
The Legend of Zelda: Breath of the Wild er et eminent spil, der formår at belønne spillerens nysgerrighed og lyst til at udforske med meningsfulde belønninger, og selvom der er udfordrende, så straffer det ikke spilleren unødvendigt meget. Spillet er utroligt stort, og undertegnede har f.eks. brugt mere end 80 timer i spillet, inden anmeldelsen blev skrevet, og mangler stadig at gennemføre en del indhold. Selvom spillet er gigantisk, så bliver man dog ikke demotiveret af størrelsen, eftersom spillet lægger op til, at man klarer det i sit eget tempo, og der er hverken tjeklister eller hundredvis af ikoner på kortet, der prøver at fange spillerens opmærksomhed på én gang. På den måde formår Breath of the Wild at være nyskabende indenfor Open World-genren, eftersom spillet lader spilleren udforske og indsamle collectibles af egen lyst, mens andre spil i genren overdynger spilleren med information.

Det er ikke kun genren som helhed, der fornys i Breath of the Wild – nej, det er også Zelda-serien generelt. Hvor man før i tiden låste op for muligheder og veje gennem fund af nye items i dungeons, så låser Breath of the Wild op for alle spillerens funktioner og muligheder meget tidligt i spillet, og på trods af dette formår spillet stadig at skabe mål og fremdrift for spilleren. Tidligere spil var altså bundet af en kronologisk rækkefølge, som man skulle gennemføre dets sekvenser i, mens Breath of the Wild i sandhed giver spilleren fuld frihed, og når spillet så ovenikøbet får sin historie til at virke medrivende og meningsfuld, mens den samtidig præsenteres i fragmenter, der lader spilleren opleve den i eget tempo og rækkefølge, så føles det som om, at Nintendo endelig har fornyet deres elskede spilserie.

Historien, atmosfæren og gameplayet understøttes samtidig af flot grafik og fantastisk musik og lyd, der bare gør oplevelsen endnu bedre. Selvom spillet har sine irritationsmomenter (hovedsageligt i form af menuer og nogle få mindre systemer), så er de slet ikke markante nok til at skade spillets endelige omdømme. Ocarina of Time, som af mange var set som det måske bedste spil i serien hidtil, er stadig et fantastisk spil, og det vil nok altid være mit favoritspil af nostalgiske årsager, men jeg tror endelig, at Nintendo har formået at skabe et mesterværk, der overgår det, og det er dermed kun på sin plads at give The Legend of Zelda: Breath of the Wild den højest mulige karakter.

9
1ups givet

5/5


Hjernegymnastik

Klassiker

Særdeles udfordrende

Øjeguf

Kommentarer:

#1 - Zone

Level: 30 (Blooper)

22-03-2017 16:27

Så kom min anmeldelse af Breath of the Wild endelig op. Håber i vil læse den trods længden! Smiley
0
1ups givet

#2 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

22-03-2017 16:28

I modsætning til de internationale medier, så skulle Switch lige på gaden, før vi kunne få fingrene i dette spil, og Niklas er nu klar med sin anmeldelse Smiley
1
1ups givet

#3 - Yoshi The Photographer

Level: 2 (Keese)

22-03-2017 16:37

Gennemført anmeldelse med høj kvalitet. Det ligesom om du har taget dig ekstra god tid med netop DENNE anmeldelse, hmmmm
1
1ups givet

#4 - ThePatrickBay

Level: 33 (Hammer Bro)

22-03-2017 17:17

Husk i øvrigt at se vores Let's Play-serie, hvor Zone og jeg spiller hele starten af spillet.
1
1ups givet

#5 - madjor

Level: 17 (Deku Baba)

22-03-2017 19:04

Super god anmeldelse - jeg er meget enig i dine observationer, og i din vurdering af spillet. Jeg er efterhånden blevet 36 år, og har således været med siden NES, C64 og Amiga 500. Jeg har spillet rigtig mange af Nintendos spil igennem generationer af konsoller - tilmed også PlayStation Smiley Jeg har også spillet Ocarina of Time på N64 og sidenhen som 3D på new3ds... Men Breath of the Wild er den bedste oplevelse jeg til dato har haft på samtlige mine konsoller! Jeg har vel nu brugt 60 timer, og føler kun jeg lige er begyndt på spillet. Jeg taber fuldstændig tid og sted, når jeg spiller. Jeg nyder at gå på opdagelse i den store åbne verden, der aldrig bliver kedelig, eller ensformig. Der ligger altid et nyt eventyr - eller en ny oplevelse rundt om hjørnet. Spillet er sublimt og et bevis på, at Nintendo kan deres kram Smiley Jeg håber på mere af denne kvalitet fra deres hånd. INGEN må snyde sig selv for dette eventyr!
2
1ups givet