Tomodachi Life: Living the Dream er spillet, hvor du skaber din helt egen sæbeopera, med lige præcis de personer du vil! Det er præmissen bag spillet, der som nævnt i teksten ovenfor er det nyeste spil i Tomodachi-serien. Spillet er en del af social sim-genren, der er en undergenre af life sim, som primært simulerer sociale forhold i livet. Som spiller skal man lave Miis (via Nintendos klassiske character creator-motor fra Wii’en), som skal befolke ens ø. De miis man laver skaber så sociale relationer på kryds og tværs, mens man indretter øen, låser op for nye faciliteter og måder at tilpasse sine miis på. Hver Mii har sit eget hus, samt sine egne behov, som man som spiller skal prøve at tilfredsstille. Hver gang et behov tilfredsstilles, tjener man lidt penge, men også ‘happiness’, der optælles i en lille flaske, som over tid får ens ‘Wishing Fountain’ til at få levels. De levels oversættes til ønsker, som låser op for nye tilpasningsmuligheder til ens miis og til selve øen. Man kan bruge øens forskellige faciliteter til at købe diverse ting, der opfylder forskellige behov. Jo mere mad, tøj, indretninger, m.m. man giver til sine Miis, jo bedre.
Og det er egentlig det generelle gameplay loop, men der hvor spillets ægte underholdningsværdi ligger er i dialogen og de forskellige vilkårlige begivenheder, der kan ske i spillet. Dine miis får nogle gange en lille tænkeboble over deres hoved, som indikerer at de tænker på noget. Måske har de lyst til at lære en anden mii bedre at kende, og spørger derfor dig, spilleren, til råds om hvad man kan snakke om. Her kan man selv indtaste et emne, en person eller en ting, som de skal tale om, hvilket så bliver tilføjet til øens ‘ordbog’. På denne måde begynder dine Miis lige så stille at inkorporere de ord de lærer i forskellige samtaler og sætninger. Spillets humor kommer virkelig til udtryk her, med en sjov, velskrevet dialog, som kan skabe underholdende situationer, nærmest lige meget hvad man skriver. Der kan ske en masse uventede ting, som er mere eller mindre underholdende, og selvfølgelig vil der være gengangere, så forskellige begivenheder sker flere gange, men har man mange Miis, er det nærmest altid en ny Mii der bliver udsat for ting. Derudover kan de sociale relationer, Miis imellem, blive dybere, så man pludselig ser venskaber og kærlighedsforhold udvikle sig. Det bliver rigtig sjovt, når en tilfældig Mii pludselig falder for en anden Mii, som man slet ikke havde forestillet sig de kunne lide. Og måske har man endda tilføjet personer fra ens eget liv, kendte personer eller spilfigurer til sin ø, hvilket kan skabe nogle hysterisk morsomme situationer - kun fantasien sætter grænser.
Men det er nok også der, hvor nogle spillere måske ikke vil synes Tomodachi Life: Living the Dream virker særligt interessant. Det er et spil der kræver en vis mængde fantasi og kreativitet, før det rigtigt løfter sig. Og jeg skal da love for at man har fri mulighed for at være kreativ. I Mii character creatoren får man nærmest frie tøjler til at designe figurer, der både understøtter simple, men effektive designs, men også nok frihed til at de rigtig dygtige kan gå helt amok, på trods af at man kun kan ændre ansigtet, samt højde og bredte på ens figurer. Herudover låser man senere op for at kunne lave sine egne objekter, alt fra mad til tøj, samt custom designs i alle afskygninger, som vi kender det fra Animal Crossing, så man kan give ens ø og Miis et helt unikt look, hvis det er det man leder efter. Med det sagt, så er det egentlig hovedsageligt i opstartsfasen, at spillet kalder på ens kreativitet. Især når man skal lave en lang række Miis, som kan bo på ens ø. Niveauet af ‘kreativitet’ det kræver er også forholdsvist lavt, så de fleste spillere vil kunne komme på nye Mii-designs, og alle custom designede objekter er komplet valgfrie om man vil kaste sig over eller ej. Efter opstartsfasen begynder de ‘kreative’ situationer at opstå lidt af sig selv, medmindre man som spiller stritter imod, og konstant lukker ned for at nye venskaber eller forhold udvikler sig i en anden retning end man havde tænkt. Spillet fungerer bedst når man organisk giver Mii’erne lov til at følge deres mærkelige idéer og drømme. Kreativitet belønnes i Tomodachi Life: Living the Dream, men barren for at være med og skabe sjove situationer gennem ord, Mii-designs eller custom designs er forholdsvist lav og kan tilpasses alle former for humor - alt fra tamt til lummert.
Spillet begrænser i øvrigt ikke spilleren på nogen måde. Så du kan skrive vulgære ord, uden de bliver censureret eller tegne lige hvad du vil i custom designs. Som resultat af denne frihed har Nintendo dog valgt at begrænse billeder og videoer man kan dele fra spillet. Man kan derfor ikke overføre medie-filer fra sin Switch via Switch app’en, da billeder og videoer fra spillet blokeres for overførsel. Der er selvfølgelig måder at komme rundt om det - enten ved at overføre filer fra dit SD-kort eller tage et billede af din skærm med en mobiltelefon, men det er altså gjort ekstra besværligt fra Nintendos side. Det er en lidt underlig måde at håndtere det på, men alternativet havde været at indføre en masse censur. Problemet er lidt at Nintendos løsning ikke er skudsikker, og det er nemt for folk der har bare en lille smule teknisk snilde at omgå det. Det er dog ikke noget der som sådan går ud over spillets oplevelse, men det er svært at dele sjove øjeblikke fra spillet med sine venner, hvilket er ærgerligt.
Spillet er overordnet set rigtig underholdende og jeg var overrasket over hvor mange timer jeg rent faktisk kunne sidde og spille det i streg. Men gameplayet er også meget passivt. Man bruger meget tid på at kigge rundt på ens ø og vente på der sker noget interessant. Især hvis man lige kører alle ens Miis ‘requests’ igennem. Og det kan også tage sin tid, hvis man har rigtigt mange. Noget af tiden har ens Miis de førnævnte tænkebobler over hovedet, men ofte vil de også bare spille et lidt kedeligt minigame med dig, som kan give nye items. Spillet kan derfor godt blive lidt ensformigt, da mange af de begivenheder og minispil minder om hinanden. Hvis man bare sidder og venter på den næste tænkeboble, så kan man godt fange sig selv i at kede sig. Men i virkeligheden er Tomodachi Life: Living the Dream ikke et spil der er tiltænkt at man spiller det i flere timer ad gangen. Det fungerer bedst i kortere sessioner henover dagen, hvor man lige tjekker op på sine miis her og der. Med det sagt, så kan de rigtigt kreative sagtens bruge timevis i spillet. Man kan frit indrette sin ø, som endda bliver større, jo flere Miis du sætter ind. Der kan bo op til 70 miis på din ø, så hvis du har tiden og den kreative juice, så er der nok at tage sig til. Derudover kan man, som nævnt, designe custom objekter og designs i hobetal, hvis det er det man er til. De daglig sessioner understøttes også af at spillet har nye ‘daily items’ i de forskellige butikker, så man belønnes ved at tjekke op på spillet hver eneste dag.
Konklusion
Tomodachi Life: Living the Dream er et underholdende spil, der kun bliver sjovere, jo flere kræfter du lægger i det. Det er et spil der tiltaler de kreative gamere, men samtidigt handler det også i høj grad om humoristiske situationer og sjov dialog, og barren for hvor meget fantasi man har brug for, er i realiteten rimelig lav. Spillet vil for nogen nok føles lidt dyrt ved de 449 kr., men tag ikke fejl, der er mange timers underholdning i spillet. Det er et spil man kan spille lidt hver dag, op til flere gange om dagen, over flere uger, måneder eller år, men hver gang man kommer tilbage til det efter at have lagt det lidt væk, er der altid noget nyt at se frem til når man tænder op for det igen. Spillets gameplay er passivt, så det er ikke her man får den adrenalinfyldte moment-to-moment gameplay-oplevelse, men til gengæld kan man få en god griner, når en bestemt dialog rammer helt rigtigt, eller når man laver det Mii-design man lige fik en idé til mens man stod og vaskede op. Det er et spil der kan spilles uendeligt, men som også nemt kan blive ensformigt for nogle spillere. Med det sagt, så er Tomodachi Life: Living the Dream en yderst gennemført spiloplevelse, der med sin underlige, japanske humor har rigtig meget underholdningsværdi. Er du blevet fristet til at lave din helt egen Nintendo-sæbeopera? Giv lyd i kommentarsporet herunder. Undertegnede har i hvert fald haft en lille fest med spillet i de indtil videre 15+ timer jeg har spillet.
AnneDB
#1