XCOM 2 Collection (Switch)

Item: XCOM 2 Collection (Switch)
Rating: 4
Author: JOEP

Skrevet af JOEP - 14-06-2020 15:28

Når man taler om spil, der har vist sig at være genredefinerende for efterfølgende spil i historien er der mange, som peger på, at militær-strategigenren ikke har været det samme siden udgivelsen af XCOM: Enemy Unknown fra 1994, og det lagde derfor helt naturligt et stort pres på efterfølgeren XCOM 2 fra 2016. Heldigvis modtog spillet favorable anmeldelser ved udgivelsen, og efterfølgende er der så kommet nogle udvidelser og konsoludgaver af spillet. Men til trods for genren er spillet generelt krævende, og derfor vakte det forundring hos mange, da spillet i marts måned blev afsløret til Switch. Nu er spillet så udkommet, og det er derfor på tide at kigge på, om spillet har klaret overførslen til den i forhold til konkurrenterne svage konsol.

I XCOM 2 starter du med en lille gruppe af XCOM-soldater, som sætter ud for at redde dig fra at være blevet taget til fange af de fjendtlige rumvæsner, som har overtaget magten på Jorden. Efter du er blevet reddet, får du til opgave at genvinde styrken i XCOM og kæmpe imod den trussel, de invaderende rumvæsner udgør for Jorden. Undervejs i spillet får du kontakt til The Resistance, en anden modstandsgruppe, altimens rumvæsnerne gør hvad de kan for at stoppe dig. Historien fortsætter således den historie, der var i det første XCOM-spil og foregår 20 år efter hændelserne i dette. Historien vinder ingen priser, men bliver lynhurtigt også sekundær i forhold til selve gameplayet.

Genremæssigt ligger spillet tæt op ad de klassiske strategispil i den forstand, at du har en gruppe soldater - 4-6 figurer - der skal flyttes rundt på en bane for at nå et mål, hvad enten det er at fjerne alle fjender i området, eskortere en vigtig person væk fra området eller desarmere en bombe e.l. Spillet er turbaseret, så når du har flyttet alle dine soldater og udført de handlinger, du vil have dem til, er det fjendens tur, og sådan skifter det, indtil en af siderne har vundet. De mulige handlinger afhænger af klassen af dine soldater - nogle er almindelige soldater, andre kan bruge sværd i nærkontakt, mens andre er snipere og skyder på afstand osv. Du kan vælge, hvad du vil med dine soldater - du kan gå indenfor et blåt felt og bruge et angreb den tur, eller du kan vælge at gå længere væk fra udgangspunktet og så miste chancen for et angreb. Derudover er der specialhandlinger såsom at sende en drone af sted, hacke en genstand på banen, helbrede en frænde og sådan.

Selvom strategidelen af spillet fylder meget, har du dog også et let RPG-element, hvor dine soldater bliver stærkere for hver mission, de får mere helbred og bliver bedre skytter. Soldaterne optjener forfremmelser ud fra sine handlinger i missionerne. Dette medfører dog også såkaldt permadeath, hvor du altså mister din soldat i resten af spillet, hvis den dør eller bliver efterladt i en mission. Bliver en soldat såret under missionen, men dør ikke, vil der går nogle dage i spillet, før du kan bruge soldaten til missionen igen. Samtidig har du mulighed for at lave dine egne soldater, som til trods for en del begrænsninger i skabelsen alligevel kan komme til at ligne din nabo, ven, mormor eller anden person. Alt dette betyder, at du bliver særdeles beskytsom overfor dine soldater, og da spillet gemmer ved hver tur - tre ture tilbage - kan du altid bare genindlæse et tidligere gemt spil, hvis det utænkelige skulle ske. Det havde jeg i hvert fald en tendens til at gøre. Du kan dog altid også erhverve dig en ny soldat, men de koster lidt, og så vil de i starten var svagere og uden de særlige evner, den døde soldat havde.

Når du starter en mission, er du som regel (men ikke altid) skjult, så du kan bruge nogle ture på at fare uset frem på banen, og du kan sætte bagholdsangreb op. Vælger du at skyde eller bliver du spottet af en fjende, går fjenden i angrebsmode og kender til din placering. Dette virker dog begge veje - du ved heller ikke, om du bevæger dig indenfor en fjendes synsfelt, og da banerne er relativt tilfældigt genererede og fjendens bevægelser ligeså, vil du ikke rigtig kunne have fordel af at starte en mission forfra. Desværre gør det det også umuligt at klare missioner ved at snige sig rundt, fordi det virker som om, at computeren alligevel har en tendens til at ville opdage dig.

Når du ikke er på mission, så bruger du tiden ombord på dit fly The Avenger. Her kan du mange ting, og det er essentielt, at du bruger tid her for at gøre dig klar til missionerne. I starten har du ikke så mange muligheder, men efterhånden som du kommer længere i spillet, får du bygget flere rum, som giver dig nye våben, færdigheder, osv. Hvert valg du foretager dig i spillet koster dig i form af tid (dage i spillets tid før en aktivitet er færdig), ressourcer og penge, og du vil også have brug for personer til at udføre disse - ingeniører og forskere - hvilket er en ret begrænset mængde. Det handler således om at vælge rigtigt, og her er spillet nok ikke alt for god til at indikere ordentligt, hvad der er rigtigt og forkert i starten. Som ny spiller er du i hvert fald ikke særligt hjemme i dette område, og jeg fik da truffet nogle forkerte valg i mit spil, ved jeg.

Historien og alle disse valg er naturligvis pakket ind i et menu, som desværre er ret kluntet, og hvis du spiller direkte på Switch-skærmen også ret lille, hvilket betyder at du hurtigt - dog mest i starten - mister overblikket og bare kommer til at sige ja til ting, der nok ikke var det smarteste at gøre på det tidspunkt. Sådan mistede jeg i hvert fald ved et uheld penge, som jeg hellere skulle have sat i udviklingen af våben - det opdagede jeg desværre først senere, at man kunne. Visse steder i spillet får det også zoomet ud fra menuerne, så du reelt set ikke kan læse, hvad der står (heller ikke på TV’et). Dertil kommer, at jeg fandt det svært at udskifte og ændre på soldater, der skulle på missioner, hvilket også ledte til nogle uheldige valg, der gjorde missionerne sværere. Alt dette er selvfølgelig min egen skyld, men jeg føler alligevel, at spillet via et kluntet interface gør det sværere end nødvendigt at gøre det rigtige.

Missionerne i spillet har naturligvis forskellige sværhedsgrader, og også her er spillet ikke så hjælpsomt. Det er naturligvis en del af oplevelsen, men jeg kunne godt tænke mig information om, hvilke våben der ville være smarte at medbringe - f.eks. elektromagnetiske våben til missioner med mange robotter. Alt dette er naturligvis for at gøre spillet så realistisk som muligt, men det har nogle få gange betydet, at jeg ikke kunne klare en mission, jeg ellers har brugt meget tid på og derfor var nødsaget til at genindlæse et gammelt gemt spil for at komme ud af banen. Det kan føre til spildtid, og det er noget, jeg finder både utilfredsstillende og lidt utilgiveligt af spil.

Mens jeg ikke er stor fan af management-delen af spillet, så fandt jeg selve missionerne og gameplayet både sjovt, udfordrende og interessant. Det er tilfredsstillende at få sat dine soldater op uden at blive opdaget for så at starte et overraskelsesangreb mod fjenderne ved hjælp af dine soldaters Overwatch-evne, der tillader dem at skyde fjenderne, hvis de måtte bevæge sig frem fra sit skjul. Det er desuden ret fedt, at du får angivet sandsynligheden for at ramme din fjende, når du sigter mod den, fordi det giver dig en god mulighed for planlægning.

På det tekniske plan er Switch-versionen af XCOM 2 en svær sag at vurdere. Spillet udkom oprindeligt til PC i 2016 og udkom til konsoller lidt senere på året, og det har altid været anset som krævende for maskinerne, og konsollerne havde svært ved at følge med. Derfor er det i sig selv imponerende, at Virtuous (der har stået for Switch-udgaven) har fået presset den ned på maskinen, men det er ikke uden omkostninger. Grafikken er meget kedelig, og baggrundene er meget pixelerede og utydelige. Dertil kommer så en billedhastighed mindre end 10 i cutscenes, så det hakker rundt og relativt lange loadingtider - men disse to ting lider de øvrige konsolversioner også af, og det siges faktisk, at spillet kører ca. lige så godt og loader hurtigere end PlayStation 4-versionen. Mens det ikke direkte skader gameplay, fordi det er turbaseret, så skæmmer det alligevel helhedsindtrykket. Jeg har spillet både håndholdt og på TV’et, og mens tingene bliver lige det større på TV’et, så er der ikke den store forskel på de to modes.

Jeg har kun oplevet at måtte genstarte spillet en enkelt gang, da jeg sad fast i en animation, men der er folk på internettet som rapporterer om flere crashes undervejs i spillet - det er dog aldrig noget, der tager dig langt tilbage, da der er autosave hver tur.

Ser man dog isoleret set på Switch-versionen uden at kende spillets tekniske baggrund, så vil man objektivt set synes, at det her er en ret dårlig udgave af spillet. Det er derfor vigtigt at pointere, at du skal købe XCOM 2 på Switch, fordi du ikke har andre muligheder for at spille det eller alternativt er meget tændt på idéen om at have spillet med dig overalt. Det kunne være spillet for dig, der elskede Mario + Rabbids: Kingdom Battle og er frisk på noget mere i den dur - men vær opmærksom på, at præsentationen og tilgængeligheden af disse to spil er meget forskellig.

Udover selve grundspillet får man i Switch-versionen også udvidelsen War of the Chosen, som tilbyder endnu mere indhold til spillet. Her er nye og sværere fjender, men det anbefales først at man spiller denne, når man føler sig som veteran i grundspillet - og den følelse fik jeg ikke, da jeg måtte gå fra Veteran-sværhedsgraden (det der karakteriseres som Normal) til Casual efter omkring 10 timer, da jeg konstant så mig selv genindlæse tidligere gemte spil for at undgå at miste soldater, og fordi fjender som Viper King gjorde det af med mig.

Konklusion:
XCOM 2 blev ved udgivelsen i 2016 rost til skyerne for at være blandt det ypperste i militær-strategigenren, og nu er spillet så landet på Switch. Mens selve gameplayet i konverteringen er intakt, så halter spillet meget på den tekniske front, og selvom de øvrige konsoller også har haft svært ved at håndtere spillet, så er det alligevel skuffende, at et spil fra 2016 kører så dårligt på Switch og alligevel ser så dårligt ud. Selve gameplayet i XCOM 2 er dog rigtig, rigtig fornuftigt og du kan snildt sidde med spillet i adskillige timer uden at tænke over det. Det er bare et sjovt spil, så hvis du kan leve med grafiske og tekniske begrænsninger, og er du vild med militærstrategispil vil du helt sikkert skulle se nærmere på XCOM 2 til Switch. Har du derimod spillet på en anden platform, så skal det at kunne have spillet med på farten være din grund til at købe det, og ellers kan du sagtens undvære denne oplevelse. Det skal dog nævnes, at de tekniske udfordringer på ingen måde påvirker gameplayet i spillet, fordi det er turbaseret.

Spillet fylder 25 GB.