N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Se Indie World Showcase i...

Prøv Eiyuden Chronicle: ...

Tre nye spil til SNES Onl...

Inti Creates annoncerer U...

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

All Star Karate (Wii)

Skrevet af Mr. Mario - 23-06-2010 19:44

Historien i spillet er måske ikke den største overraskelse. Du skal nemlig som en ung gut, eller gutinde for den sags skyld, opnå det sorte bælte. Det overraskende er så til gengæld, at din karakter ikke lige havde intention om det fra start af, da han/hun intet karate kan, men dette ændrer sig ved et trylleslag, da du en dag støder på en ældre herre, der viser sig at være karatemester. I selskab med denne ældre herre påbegynder du så din rejse mod det sorte bælte. Men hvad skal man så lige helt præcis gøre, for at få fat i det sorte bælte?



Skal det sorte bælte mon opnås i bedste Super Smash Bros.-stil?


Karate er en kampsport, men det er desværre ikke kampene der fylder mest i netop denne titel, det gør derimod et utal af øvelser, hvilke der ikke er så forfærdeligt mange forskellige af. Men de kommer igen, igen og igen – ja det føles til tider som om der kommer uendeligt mange af den slags events, som de kaldes i spillet, da de hurtigt går hen og bliver monotone og kedelige. I disse øvelser handler det så bare om at udføre de bevægelser, du bliver bedt om at udføre, så All Star Karate ligger groft sagt mere eller mindre i grøft med spil som Dance Dance Revolution, her er dansetrinene bare blevet skiftet ud med karateslag og spark (bare med musikken skrællet af), hvilket måske ikke er så mærkeligt taget i betragtning at THQ tidligere har udgivet to All Star Cheerleader-titler. Så leder du efter et godt kampspil til Wii'en, er det bestemt ikke her du skal lede.
Kampsekvenserne skal dog ikke helt afskrives, for de er der selvfølgelig også, bare ikke så ofte som man kunne tænke sig, og en del heraf er blot små "venskabskampe" mod din mester. I kampene kan du selvfølgelig også udføre kombinationer og andre tricks, men disse er langt fra nogle du kommer til at lære, men blot udfører når de bliver vist på skærmen.

Spillet indeholder selvfølgelig også en multiplayer-del som man kan kaste sig over, hvis man da ikke er død af kedsomhed inden da. Ydermere låser du også op for forskellige såkaldte challenges gennem story mode, men disse bygger på de ensformige og kedelige events, så levetid leveres der intet af her. Det lidt mere interessante man kan låse op for undervejs, er historien om karate. Fælles for alle de ting man kan låse op for er, at man skal smadre noget for at modtage sine unlocks, blandt andet isblokke, pengeskabe og kæmpediamanter. Dette er måske sjovt den første gang, men efter et par gange bliver det bare et monotont og irriterende indslag.



Det er vist mange år siden at din mester (til højre) var på toppen


Styringen i spillet fungerer fint til at starte med, den er simpel og lige til, men svær at mestre. Man sender slag af sted med at vifte med Wii Remoten og Nunchuken eller en ekstra Wii Remote, og sparkene fungerer på samme måde, blot med et tryk på B- og/eller Z-knappen samtidig med. Efterhånden som man kommer længere ind i spillet og sværhedsgraden øges, begynder styringen dog at vise sin dårlige side, da den begynder at svigte, når det skal gå hurtigt. Det kan derfor let ende med, at man desperat og irriteret blot vifter med armene til alle sider, fordi man føler sig svigtet af kontrollen. Så undrer du dig over hvorfor vi endnu ikke har set spil som Street Fighter og Tekken med motion-kontrol, så har All Star Karate hermed svaret – nogle gange er det bare bedre med de go'e gammeldaws trykknapper. Spillet understøtter dog brug af Wii MotionPlus, men hvad hjælper det, når den kun kan repræsentere én hånd? Selv hvis du spiller med to Wii Remotes, er det kun den ene der kan udstyres med en Wii MotionPlus.

Med de mange ensformige events og den til tider drillende kontrol, motiverer spillet ikke ligefrem en til at spille spillet til ende og da især ikke når man ved, at der blot venter mere af det samme uinteressante og kedelige indhold, når man har klaret et event. Så du vil helt sikkert være mere end træt af spillet inden det overhovedet er spillet til ende.



Har du det der skal til for at få det næste bælte?


Hvad angår spillets grafiske side, var det bestemt ikke det bedste førstehåndsindtryk jeg fik, da spillet blev sat i maskinen. De pixelerede billeder, der dukkede op i Wii-menuen og Disc Channel, gav et indtryk af, at folkene bag spillet ikke havde lagt alt for mange kræfter i spillets grafiske side. Da jeg så fik startet spillet blev mit indtryk da heller ikke meget bedre, men det blev trods alt bedre. Spillet indeholder et hav af cutscenes, som historien bliver fortalt igennem, men disse er ikke den helt vilde oplevelse, da de mere eller består af stillestående billeder. Når du så selv står for actionen er der ikke meget variation i omgivelserne og i kampene kan du risikere at gå direkte gennem modstanderen. Og hvad sker der så – ja, man vender sig ikke om nej. Så hvis du kommer til at stå ryg mod ryg med din modstander og slår eller sparker ud, altså væk fra modstanderen, så rammer du ham alligevel. Det er bestemt ikke pænt at se på.

Lydsiden står så for den lidt mere positive, men stadig ikke gode, overraskelse, så at sige. Replikkerne i de utallige cutscenes bliver nemlig sagt med stemmer, men kun på engelsk. Og modsat det utal af dårlige og middelmådige spil der findes på markedet, så kan et udpluk af en af melodierne måske sætte sig ind på din langtidshukommenlse, selvom denne sekvens måske godt kunne have været bedre udført, så den lød lidt bedre. Spillet indeholder desværre heller ikke det helt vilde galleri af lydeffekter.



Det havde været sjovere at tæske løs på spillets cover, frem for en isklump


Konklusion
All Star Karate til Wii er langt fra nogen funklende perle i det store katalog af Wii-spil. Spillet formår aldrig for alvor at blive bare en smule interessant, så de mange ensformige events som spillet indeholder, gør spillet til en frustrerende og kedelig oplevelse. Så med mindre at du trænger til at få trænet din reaktionsevne eller bare ikke kan leve uden et karatespil, er der ingen grund til at investere i netop denne titel. I dette tilfælde havde det pyntet gevaldigt, hvis udviklerne havde skåret drastisk ned på spillets kedelige og ensformige indhold, og i stedet havde udgivet spillet som en WiiWare-titel, men det er desværre ikke tilfældet her. Så jeg kan jo næsten ikke gøre andet end at pudse Bowser efter denne titel.


0
1ups givet

2/5


For de yngste

Kommentarer:

#1 - L3G3ND

Level: 12 (Fire Keese)

23-06-2010 20:04

Hvorfor vidste jeg bare, at det her var dårligt udfra titlen... xD
0
1ups givet

#2 - 'Noes

Level: 1 (Goomba)

23-06-2010 22:33

Spildisken kan bruges som kastestjerne - thats funny shit man!
0
1ups givet

#3 - Placer

Level: 1 (Goomba)

24-06-2010 11:27

Men... ville kastestjernejoken ikke passe meget bedre ind til et ninja spil, eller bare ninjutsu? XD
0
1ups givet

#4 - Moysen

Level: 16 (Space Pirate)

24-06-2010 12:17

Jeg kan godt lide at hver gang der er et dårligt spil, siger du som positivt at den altid kan bruges til at kaste med. I dette tilfælde er det som kastestjerne. I et tidligere var det frisbee. Smiley
0
1ups givet

#5 - Mr. Mario

Level: 23 (Skree)

24-06-2010 12:55

Madgatez: Det står ikke lige i anmeldelsen, men der er både kastestjerne i selve spillet og dets logo. Og Moysen: Det var ikke mig, der skrev anmeldelsen, hvor den kunne bruges som fresbee. Smiley
0
1ups givet

#6 - Moysen

Level: 16 (Space Pirate)

24-06-2010 22:25

Når Okay. Men generelt at vi glade for alle de ting Wii-spil kan bruges til. Smiley
0
1ups givet