Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Load spil fra extern hard...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Iron Man 2: The Video Game (Wii)

Skrevet af Lukas Skywalker - 27-07-2010 08:07

Noget som jeg ikke så på spilæsken, men som jeg så da jeg startede spillet, var at det er High Voltage Software der står bag Iron Man 2 til Wii. High Voltage Software er jo de gutter der gav os det berygtede The Conduit, altså nogle folk der allerede kender godt til Wii'en, og har lavet en stortitel før. Når man starter spillet, ser man som det første en mellemsekvens. Denne er dog ikke særlig lang, og den viser egentlig bare Tony Stark tage hans Iron Man dragt på, på vej ud til et område hvor han, kort sagt, skal sprænge nogle ting i stykker. Historien er der skam, men det var ikke noget jeg gad interessere mig for. En af de positive ting er dog, at figurerne er modelleret efter dem i filmen (så godt som Wii'en nu kan vise det – det skal jeg nok komme ind på senere), og det velkendte skuespillere som f.eks. Samuel L. Jackson er blandt stemmeskuespillerne.



Dobbelt så stor fjende? Intet problem, min ven


Som sagt interesserede jeg mig ikke synderligt for historien, og selvom det er et filmspil, skal man ikke nødvendigvis tro at det er et spil, der skal fortælle filmen. Det er jo således, at de der køber spillet, højst sandsynligt har set filmen, og derfor er det ikke nødvendigt at fortælle præcist den samme historie igen. Jeg vil ikke fortælle hvad historien er, for den er overhovedet ikke vigtig for spillet. Alt man behøver at vide er bare, at man er Tony Stark, og man skal tæske en masse onde fyre – eller, rettere sagt, eksplodere.

Der er ikke ret meget der er federe end at sprænge ting i luften, i hvert fald i videospil hvor det jo ikke kan gøre nogen skade. Dette får man lov til i Iron Man 2, så det kan jo næsten ikke blive bedre. Eller hvad? Kontrollen er lige til og enkel, du styrer med Nunchuken, og skyder med skud eller missiler samt interagerer med ting med Wii Remoten. Man sigter selvfølgelig også med Wii Remoten der hvor man vil trykke på noget, eller skyde et missil hen. Det er en kontrol der er lige til, og den får da heller ikke nogen klager herfra. Det man umiddelbart først opdager er, at man er helt ekstremt kraftfuld i forhold til sine fjender. Jovist er man da en mand i en pansret metal uniform udstyret med maskingeværer og raketmissiler, men når du ikke står overfor mere end 10 mennesker med små nuttede maskingeværer, bliver det altså lidt for "overkill", og det virker umiddelbart alt for nemt at spille. Selvfølgelig bliver det sværere senere, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at den gennemsnitlige gamer vil have lidt for nemt ved spillet, i det første lange stykke tid.



Af vejen lastbil, jernmanden skal forbi. Eller, egentlig ikke, men eksplosioner er fede at kigge på


Som sagt kan man sprænge ting i luften, og det er en fed ting. Der er fladskærme der hænger ned fra loftet, biler, tønder, søjler, og meget andet, som man kan sende et missil eller to imod, hvorefter det lige så fint eksploderer. Desværre betyder det ikke rigtigt noget, at sprænge unødvendige ting i luften. Medmindre de står i vejen for ens sigte, selvfølgelig. Hvad der derimod gælder, er at man selvfølgelig også kan sende disse missiler af sted mod fjenderne. Jeg fandt mig selv i stort set slet ikke at bruge maskingeværerne – hvorfor gøre det, når man kan skyde med missiler? Man kan for øvrigt også vælge at flyve, dog ikke mere end et par meter oppe i luften, og kun i begrænset tid ad gangen. Det er for det meste kun nødvendigt at flyve på enkelte steder i banerne, og oftest gør det det bare lettere, hvilket betyder at man sagtens kan løbe på jorden.

En anden ting, der er en rigtig god funktion og del af spillet, er at man kan opgradere sin Iron Man-dragt, men man kan også spille som War Machine - et spændende twist der forandrer gameplayet lidt. Man tjener nogle penge efter hver bane, og det kan man så købe opgraderinger for – det kan være alt fra helt nye ting til dragterne, til opgraderinger af de gamle våben og funktioner. Det virker godt, og der er overraskende mange ting at vælge i mellem – selvom jeg før sagde at man var lige lovlig kraftfuld i forhold til sine fjender, så går det skam hen og bliver så svært, at man nok skal blive glad for de mange opgraderinger.



Flere fjender der venter på at få tæsk


Grafikken i Iron Man 2 the Video Game er desværre ikke noget at råbe hurra for. Det er mildest talt blot lidt kraftigere end noget man kunne opleve på den første PlayStation, og det skuffer. Det er irriterende at se alting så grumset, når man ved at det sagtens kan gøres pænere. Heldigvis er det ikke noget der som sådan går udover selve gameplayet.

Lyden i spillet er som den skal være, men så er den altså heller ikke bedre. Eksplosionerne har nogle fine effekter, ligesom skudene. Baggrundsmusikken er meget ligegyldig, i sær fordi at jeg havde forventet noget fedt AC/DC ligesom i filmen. I stedet får man kastet en masse musik i hovedet, der i mine øjne er fuldstændig malplaceret, som f.eks. numre fra Lamb of God. Jeg skal dog ikke kunne sige om der var federe bands/numre med, da jeg stoppede med at lytte allerede efter de første par sange. Stemmeskuespillet er helt i orden, så der er ikke noget at klage over der, især ikke når bl.a. Samuel Jackson lægger stemme til en af figurerne.



Bare rolig hr. soldat, jeg skal nok ordne dig om lidt


Konklusion
Iron Man 2 the Video Game er på nogen måder det gennemsnitlige filmspil, men formår til gengæld at bringe et frisk pust til det hele. Ikke mindst de mange opgraderinger er noget som jeg i hvert fald personligt langt fra havde set komme, og det er bestemt positivt. Musikken og grafikken skuffer dog, men alene det faktum at man kan sprænge ting i luften, gør det hele meget bedre. Alt i alt er det et ganske udmærket køb hvis man har set filmen og/eller er interesseret i Iron Man i det hele taget.

0
1ups givet

3/5


Nemt at gå til

Kommentarer:

#1 - N-OWNER

Level: 1 (Goomba)

31-07-2010 12:49

"Man kan sprænge ting i stykker" - Næsten grund nok til at købe det Smiley
0
1ups givet

#2 - kahka

Level: 1 (Goomba)

03-08-2010 21:14

^ Haha, præcis Smiley

Elsker kommentarerne til billederne Smiley
0
1ups givet