Red Steel (Wii)

Skrevet af Zøvnig - 09-01-2007 22:34

Så er det tid til at kaste sig ud i kampen for at redde den eneste ene i dette firstperson shooter spil til Wii. Mange har ventet med længsel efter 0denne titel, selvom feedbacken fra pressen under E3 og efterfølgende var meget blandet. Og lad det være sagt med det samme: Red Steel er en svær størrelse som jeg ikke helt ved hvad jeg skal stille op med. Så meget er gjort så rigtigt og alligevel bærer spillet præg af ikke at være gennemarbejdet.

Høje forventninger
Sidste år var Red Steel det første tredjeparts spil som blev annonceret til Wii. Konsollen havde på forhånd fået en hård medfart pga. de manglende grafiske evner og pludselig slog lynet ned fra en klar himmel og åbenbarede Red Steel for os. I starten af April måned 2006 dukkede der pludselig nogle lækre screenshots frem fra dette spil, som Ubisoft var i gang med at udvikle. Billederne så imponerende ud ved første øjekast og Nintendo fans øjnede muligheden for at kunne få et ekslusivt firstperson shooter til Wii, som Playstation fans ville savler over. Efter E3 messen begyndte de første bekymrende meldinger dog at dukke op. Grafsk var det slet ikke så imponerende som forventet og styringen var ifølge store dele af pressen direkte dårlig. Alligevel bevarede mange håbet da der trods alt var tale om et tidligt build af spillet. Og disse er ikke ligefrem kendt for at være fejlfri.



Personligt prøvede jeg selv spillet kort under den Danske D3 messe og havde uden tvivl selv lidt problemer med styringen. Det var dog det førnævnte E3 build jeg prøvede, så jeg var spændt da jeg endelig fik muligheden for at spille den færdige udgave af Red Steel. Jeg skal være ærlig og sige at jeg absolut ikke finder styringen dårlig. Den tager tid at vende sig til uden tvivl. Men efter et par timers spil fik jeg godt fat i styringen og derefter fandt jeg det rimelig let at styre Scott igennem banerne. Man bruger selve analogen på Nunchucken til at styre Scotts bevægelser med. Z knappen på Nunchucken bruges til at dukke sig med og C knappen til at hoppe med i normal mode. Derimod bruges den til at slowe tiden med når man er i aim mode, så man på denne måde har god tid til at sigte og skyde på flere modstandere af gangen inden tiden sættes i gang igen. Det at skyde og kigger op og ned og sidelæns klares med selve Wiimoten. Skal jeg nævne en ting som kunne gøre styringen bedre var det at det hele forgik lidt hurtigere. Det føles indimellem som om man har lidt for tunge og klodsede bevægelser når man løber igennem banerne. Så der er 100% sikkert plads til forbedringer omkring styringen, men den er på ingen måde så dårlig at det kan ødelægge selve spiloplevelsen. Og at beskrive selve spiloplevelsen er lidt svær. For på mange punkter er det et firstperson shooter spil der virkelig virker unikt til at begynde med. Stemningen er god og jeg var virkelig positivt overrasket efter de første par timers spil. Det at skyde mig vej gennem fjenderne og fægte mod enkelte modstandere virkede meget tiltalende på mig fra første minut.

Miljøerne er rimelig forskellige i spillet og byder på de sædvanlige lagerbygninger, lufthavne, strande, natklubber med mere. Forskellige ja, men på ingen måder nyskabende. Og det er nok der spillet halter en hel del, efter min mening. Når den første rus har lagt sig og man er kommet så over det fede i at kæmpe med sværd de første par gange, så dukker kedsomheden frem. Den sneg sig ind på mig efter de første par timers spil og jeg endte med at lægge spillet fra mig i nogle uger. Det er ikke fordi de enkelte scener er kedelige eller fordi der ikke er nok at skyde efter. Men har man spillet mange firstperson shooters, er der simpelhen ikke særlig meget nyt at komme efter. Jeg har allerede ryddet 50 lagerbygningerne og besøgt Natklubber i hobetal, i lignende spil. Det har jeg gjort siden jeg gennemspillede Duke Nuke Em i sin tid og oplevelsen ændre sig altså ikke det store fra spil til spil. Det ser pænere ud i dag men ellers er det begrænset hvor stor en udvikling der er sket. Scott har heller ikke den store personlighed og der er så mange småbosser man skal kæmpe imod, at sværdkampene på et tidspunkt går hen og bliver trivielt. Det kan selv nye moves og de fornærmelser de enkelte bosser kommer med, ikke ændre på.



Er det så kedeligt eller sjovt?
På mange måder er spillet faktisk udmærket sjovt. Jeg kan sagtens tage der frem i nogle timer af gangen og nyde at skyde modtandere ned i hobetal. Men det er på ingen måder er spil jeg kan bruge mange aftener i træk på. For det første er spillet ikke særlig langt og for det andet er det ikke meget replay value i spillet efter min mening. Der er selvfølgelig lidt lir man kan få fat i men ikke noget der gør selve spil oplevelsen bedre. Har man derimod en stor skærm kan jeg varmt anbefale at spiller 4 spillere mod hinanden. Jeg havde muligheden for at teste spillet på en stor dejlig 50” skærm og med så godt et udsyn kan man sagtens spiller 4 på en gang, med stor succes. Banerne i multiplayer er måske lige lovlig store, men det er kun et problem indtil spillerne lærer den enkelte bane ordenligt at kende. Dog er oplevelsen slet ikke lige så fed på mit eget lille 28”. Der har jeg helt droppet at spille multiplayer da alting bliver for småt og gnidret at se på.

Er der guf for øjenene
Overaskende må jeg sige ja. Indimellem kan grafikken være ganske imponerende og flot. Absolut et næstegenerations spil værdigt. Problemer er den meget svingende kvalitet. Først står man i en forhal hvor loftet og alle vægge genspejles i gulvet på flotteste vis. Bagefter træder man ud i en have hvor træerne nærmest er firkantede og misfarvet. Andre steder igen går man ind en lagerbygning hvor væggene er direkte grimme, men kigger man op kan man se de flotteste lyseffekter fra lyset der siver ind af tagvinduerne. Det virker som om idéerne har været der men at udvikleren skulle have brugt mere tid på spillet før det landede i butikkerne. Havde de ikke evnerne til at lave flottere grafik kunne jeg leve med det. Men når vi direkte snakker sjusk fra udviklerens side så tæller det sgu ned.



Bang, Bang
Lyden i spiller er som sådan god. Det trækker helt klart op, at når du for beskeder fra din kontakt i spillet ja så ringer din Wiimote som en telefon. Også det at lade lydende kommer fra selve Wiimoten fungere rigtig fedt. Det er den slags effekter som kun Wii kan tilbyde og det er dejligt at se at Ubisoft udnytte denne funktion spillet igennem. Stemmeføringen på fjenderne er til gengæld kedeligt og uinspirerende. Alt i alt er lyden rimelig og funktionel uden dog at imponere.

Konklusion
Ubisoft har uden tvivl haft de bedste hensigter med Red Steel og spillet har da også så mange opløftende momenter at en opfølger skal være velkommen. Bare de denne gang bruger så god tid på udviklingen af spillet at jeg ikke igen kommer til at stå med en lidt flad fornemmelse. Jeg ville så gerne elsker dette spil, da det uden sammenligning, har været den titel jeg har glædet mig mest til. Dels fordi jeg er virkelig glad for firstperson shooters selv og dels fordi jeg virkelig mener at Wii har brug for en killer titel fra en tredjepartsudvikler. En titel der kan beviser over for andre udviklere at der er fornuft i at skabe ekslusive titler til Nintendos nyeste konsol. De høje forventninger fra min side har selvfølgelig gjort ærgrelsen over det færdige projekt større end normalt. Det er naturligvis ikke spillets fejl at jeg havde høje forventninger. Hvad der derimod er udviklerens og dermed spillets fejl er det sjuskede håndværk der ligger bag spillet. For mange stder skinner det tydeligt igennem af de har manglet tid til at gøre spillet færdigt. Den skuffer mig en del da Ubisoft ellers i mine øjne er en af de få udviklere der har et meget højt bundniveau. Så giv Red Steel en chance hvis du er fan af genren eller hvis du historierne om Yakuzaen facinere dig. Er du ikke fan af nogle af delene så prøv spillet hos en ven før du smider dine spareskillinger på bordet, i din lokale spilbutik.

3/5

Fysisk udfoldelse

Kommentarer:

#2 - MegaGame

Level: 2 (Keese)

10-01-2007 12:36

hmm vi mangler et nyt punkt under wii spil, venstre hånd styrning
jeg ville meget godt vide om spillet kan spilles med wiimotor i venstre hånd.

#5 - Zøvnig

Level: 20 (Moblin)

11-01-2007 09:45

Men så er det ikke spillets skyld men det at du er dårlig til at bruge den anden hånd. Det svare til hvis jeg som højrehåndet ikke selv er god til at bruge min venstre. Det kan et spil ikke kompensere for

#7 - T-Photon

Level: 1 (Goomba)

09-03-2007 21:16

mener personligt at Red Steel skal have 9 i lyd, p.g.a. de fede soundtracks, og med hensyn til stemmeføringen så mener jeg da ikke at det var noget der blev lagt vægt på i anmeldelsen af Legend of Zelda TP

så derfor er det måske lidt underligt at det trækker så meget ned her, men det kan self. være at der bliver set mildere på spil lavet af Nintendo selv (ikke fordi jeg på nogen måde er uening i at TP er et fantastisk spil)

men ellers en rigtig god anmeldelse

#8 - Lukas Skywalker

Level: 25 (Kokiri)

09-03-2009 16:32

^ Det er nu nok fordi at der er aldrig har været (og nok heller aldrig kommer til at være) tale i Zelda-spil

Eller, i CDi spillene var der, men de tæller vidst ikke rigtig...

Derudover, så er lyden på våbene i Red Steel altså ret så tamme.