Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Se Indie World Showcase i...

Spil på vej til Switch

Amiibo!

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Sonic and the Secret Rings (Wii)

Skrevet af CAPTAIN N - 04-05-2007 19:58

I dette Sonic-eventyr skal Sonic, som han plejer, redde verden, men der er faktisk en del nye tiltag, som jeg vil beskrive løbende i denne anmeldelse. Sonic vækkes om natten af den magiske Shahra, som kommer fra hans 1001 nats eventyr-bog. Denne ånd fortæller, at en anden ond ånd, som hedder Erazor Djinn, er ved at udrydde alle sider i 1001 nats-historierne. Shahra overtaler Sonic til at hjælpe med at stoppe den onde Erazor Djinn og redde Arabiens nat. Sonic får en magisk ring af Shahra og bliver ringens herre. Shahra tager Sonic med ind i bogen, hvor de møder Erazor Djinn. Ånden kaster en besværgelse, som rammer Sonic i form af en flamme i hans bryst, som, når den går ud, vil betyde hans ende. Erazoren forlanger, at Sonic skal finde de 7 world rings, så han kan blive hersker over Arabiens nat. Sonic skal så selvfølgelig redde sig selv men også besejre Erazor Djinn. Et ret anderledes eventyr for et Sonic-spil.



Som man kan se, er grafikken både flot og stemningsfuld, når man suser over Arabiens ørken


Fart, parat, Wiii!
Sonic ATSR bringer dig igennem 7 forskellige verdener, der alle har fart som gennemgående tema. Du starter først i nogle træningsbaner, hvor du lærer de basale controls. Det føles lidt kedeligt, men så snart du er forbi det, går spillet rigtigt i gang.
Den første bane, du skal gennemføre, er en stor ørkenbane, hvor der fra start er fart på. Sonic virker måske ikke så hurtig lige i starten men bare rolig, det kommer. I dette spil bevæger Sonic sig altid fremad. Du skal sådan set bare styre ham sikkert gennem banen ved at tilte din Wiimote til højre eller venstre. Du angriber fjender ved at trykke og holde A-knappen inde og så flippe. Når du er i luften skal du så ryste din Wiimote hurtigt frem, og Sonic vil så storme imod den ønskede fjende.
Der er også tilføjet levels i dette spil, som Sonic så kan stige i. Du får point for, hvor godt du klarer banerne, og når du har nok, stiger du så et level. Når du stiger i levels, får du oftest en ny evne. Det kan være højere hastighed, acceleration, nye moves, ja, der er over 100 forskellige evner. Så hvis du har tiden og lysten, kan du virkelig booste Sonic til det næsten latterlige. Men du får brug for mange af dem, for visse baner vil være næsten umulige at klare uden de rigtige evner. Selvom der er 7 verdener, er det oftest den samme bane, du drøner igennem med forskellige missioner, som kunne være at komme igennem på en bestemt tid, dræbe et vist antal fjender eller samle ting sammen. Banerne ændre sig så lidt fra mission til mission, men det er i bund og grund de samme baner, du spiller, men heldigvis har det ikke den store betydning, når først man er i gang.
Der er også en multiplayer-funktion, men denne side af spillet fungerer mere som et Mario Party-spil, hvor man har en plade og nogle minispil, man dyster i. Man kan være op til 4 og er en god ekstra ting ved spillet. Du unlocker de forskellige små spil ved at finde nogle hemmelige tokens i singleplayer-delen, så du kan ikke rigtig kaste dig ud i multiplayerdelen lige med det samme, desværre.



Tro os, når vi siger, at spillet kommer til at blive hurtigere end det ser ud. Til sidst mister man næsten kontrollen


Flot og stemningsfuldt
Selvom spillet langt fra benytter sig at al den kraft Wiien tilbyder, så er grafikken flot og stemningsfuld, og der er virkelig kælet for at gøre turen gennem banerne til en smuk oplevelse. Måden hvorpå kameraet på virkelig flot vis følger dig gennem banerne, og de mange scenerier der sker undervejs, gør bare stemningen i spillet til en skøn oplevelse, også selvom du oftest suser meget hurtigt gennem dem.
Der er god variation i banerne. Der er ørkenbaner, ildbaner, mørkebaner, dinosaurbaner og paladsbaner. En lidt ’plat’ ting ved spillet er dog, at der næsten ingen animerede scener er i spillet. De fleste scener består af stemmer og bevægelige billeder. Det virker lidt tyndt, kan man godt synes, men går ikke udover det egentlige gameplay.

Heavy, Funk og 16 Bit
Lydsporet i Sonic plejer altid at være i højt tempo ligesom som ham selv. Helst noget heavy metal blandet med eksplosioner og plinglyde fra de gode gamle 16 bit-dage. Det er nogenlunde samme mix, der er brugt denne gang og tilføjet lidt arabiske lyde for at give spillet dens nødvendige stemning. Spillet kan både spilles på engelsk og mange andres sprog deriblandt japansk. Den japanske vil uden tvivl glæde mange gamere, da ikke alle bryder sig lige meget om de engelske voice actors.



Sørg for at holde dig væk fra dinosaurer, bomber og hvad der nu ellers måtte være i vejen for dig


Hvordan fungerer det hele?
Måden, hvorpå du styrer med Wiimoten, fungerer perfect til Sonic. Selv når der er meget fart på, er der ikke problemer. Men der er selvfølgelig også nogle bagsider af spillet. Det værste må nok være, at hoppeknappen virkelig svigter mange gange, når man virkelig har brug for den. Enten reagerer den ikke eller også gør den noget forkert, og det kan virkelig give dig lyst til nogle gange at tyre wiimoten mod dit fjernsyn.
Men ser man bort fra det, sidder vi med et spil, der fungerer udmærket. Det er også fedt hele tiden at få lov at gøre Sonic bedre og bedre i sine skills. Men hvis du spiller dig helt op på de højeste niveauer, kan nogle af skillsne desværre fungere lidt fejlagtigt i banerne. Det kan også være lidt surt altid at skulle bladre gennem 117 skills, før du lige finder den, du vil slå til eller fra hver gang, du spiller. Sonic er et spil der er nemt at kaste sig ud i men faktisk besværligt at mestre.

Så hvad sidder vi tilbage med?
Vi sidder med et Sonic-spil som både har højt tempo, god musik og uden nævneværdige glitches. I de sidste par år har det været hårdt for de mange Sonicfans at holde modet oppe med alle de ringe spil, Sega har spyttet ud med Sonics navn på. Sonic and the Secret Rings er et af de mest velfungerende og sjove spil i lang tid, som dog med har nogle mangler, der hiver lidt ned.
Et mere varieret gameplay ville have været dejligt, men generelt set sidder jeg med en tilfredsstillende følelse over det her spil og kan godt sige god for det.
Så er du fartglad eller bare Sonicfan, så bør du nok tag et kig på Sonic and the Secret Rings.



Der er ikke så mange bosser i spillet, desværre, men her er en af dem. Bosserne er gerne mange gange større end Sonic, men det lader ikke til at stoppe ham

0
1ups givet

4/5


Fremragende lyd

Kommentarer:

#1 - Don Joko

Level: 1 (Goomba)

04-05-2007 21:47

Kunne være en titel man skal prøveSmiley ?
0
1ups givet

#2 - Justaway

Level: 1 (Goomba)

04-05-2007 22:16

til 500 kr er wii spil ikke rigtig noget man bare lige kan prøve

0
1ups givet

#3 - Don Joko

Level: 1 (Goomba)

04-05-2007 22:20

man kan sagtens købe det for 300 kr brugt hvis det var.
0
1ups givet

#4 - HypNosE777

Level: 1 (Goomba)

04-05-2007 22:32

SOOOOOONIC!!! WEEE nå ja øhhm god anmeldelse :b hehe
0
1ups givet

#5 - Justaway

Level: 1 (Goomba)

04-05-2007 22:38

hvor kan man købe wii spil til 300?

0
1ups givet

#6 - ZharO-,,

Level: 1 (Goomba)

04-05-2007 22:39

Fin anmeldelse! Jeg synes også det er godt. Har givet mig og Strunge mange svære stunder Smiley !
0
1ups givet

#7 - ZharO-,,

Level: 1 (Goomba)

04-05-2007 22:46

Anbu han sagde brugt.. Ellers tjek cdwow.com. Jeg bestilte det til 380 derfra !
BTW, så hedder han Erazor Djinn Smiley
0
1ups givet

#8 - happyman

Level: 1 (Goomba)

04-05-2007 23:44

Super fedt spil har det selv..


0
1ups givet

#9 - Aura

Level: 1 (Goomba)

05-05-2007 12:39

"Sonic and the Magic Rings er et af de mest velfungerende og sjove spil i lang tid"

Secret Rings, right?
Anyway, så tror jeg, at jeg køber mig dette spil snarest muligt ^^
0
1ups givet

#10 - Shajita

Level: 28 (Skeeter)

06-05-2007 00:23

jeg har spillet Smiley
måske er jeg over-sonic fan men jeg synes det er hammer fedt Smiley
desuden er det sjovt at vise sine venner hvem der bestemmer i nogle mini spil ^^
hvis jeg må rette en enkelt fejl, så hedder han Erazor Djinn men det udtales på samme måde som jin Smiley
0
1ups givet

#11 - Sillyyy

Level: 17 (Deku Baba)

07-05-2007 00:00

God anmeldelse.
Lyder fedt.
Jeg køber spillet.
Smiley er dog også en Sonic fan, såå ...
0
1ups givet

#12 - Butju

Level: 1 (Goomba)

17-05-2007 21:20

Ved ikke helt....
Måske køber jeg det...........hvis jeg får råd altså!
0
1ups givet

#13 - Rasengan

Level: 1 (Goomba)

31-05-2007 22:01

god anmeldelse Smiley .....har ikke en wii Smiley men får nok en til min fødselsdag Smiley men det lydermeget spændene kunne godt tænke mig en Smiley ......Sonic er et spil der er nemt at kaste sig ud i men faktisk besværligt at mestre. skal vi se om det Smiley
0
1ups givet

#14 - Justaway

Level: 1 (Goomba)

08-06-2007 12:53

den fik 4/10 i gamereactor

0
1ups givet