Wipeout: The Ultimate Red Ball Challenge (Wii)

Skrevet af Mr. Mario - 18-06-2010 15:23

Til de enkelte der endnu ikke måttet have set et af programmerne, så består det af en række nærmest umenneskelige forhindringsbaner, og dette gælder så også for spillet. Spillet er spækket med de kendte forhindringer fra fjernsynsprogrammet som for eksempel væggen med de mange boksehandsker og ej at forglemme de store røde bolde, der mere eller mindre er programmets varemærke og som også indgår i spillets titel. Disse forhindringer bliver du præsenteret for i fire så kaldte tv-shows. Det første tv-program er selvfølgelig tilgængeligt fra start, mens du skal gøre dig fortjent til de tre andre. Og det er ikke så mærkeligt at de bliver kaldt tv-shows, da de er udstyret med en vært.

Sig hej til John, der står klar til at gøre sig selv til grin

De fire tv-programmer består af fire dele (The Qualifier, The Sweeper, Dizzy Dummies og The Final Round), så du skal mere eller mindre det samme i hvert af de fire tv-shows, banerne varierer dog lidt, men ikke så forfærdeligt meget fra tv-show til tv-show.
Det lyder jo let og lige til, men det er det langt fra. For lige så svært og uretfærdigt tv-programmet er, er det at få tæmmet kontrollen i spillet. Kontrollen er så frustrerende ringe, at den dræner spillet for underholdningsværdi, kontrollen gør det simpelthen ikke sjovt at spille spillet. Frustrationerne over styringen topper i The Sweeper, hvor Mindscape har gjort Wii Remote så fatsvag, at spillet nogle gange ikke reagerer. Hermed ikke sagt at et spil ikke må være svært, men når din figur ikke hopper efter at du har gjort den rette bevægelse, så er det dårligt spildesign og ikke høj sværhedsgrad.
Til gengæld har de røde bolde aldrig været lettere at komme over, i spillet handler det bare om at taste på den rigtige knap hurtigt nok. I de senere tv-shows udvikler det sig til tastekombinationer. Så der er altså ikke noget i vejen med kontrollen, når der skal trykkes på knapper, men når det gælder bevægelser, så stinker styringen i Wipeout: The Ultimate Red Ball Challenge.
Spillet indeholder selvfølgelig også en mulitplayer-del for op til fire spillere. Denne del kan måske underholde nye Wii-spillere, der endnu ikke har spillet for mange spil, hvor styringen rent faktisk fungerer.

Mareridtssweeperen!

Ud over den elendige styring så halter spillets grafiske side også gevaldigt. Det er det grimmeste spil til Wii, jeg til dato har haft fingrene i. Der er godt nok blevet forsøgt at få forhindringsbanerne til at ligne dem, man har set på tv, og man bliver da også beskidt af at ryge en tur i mudderpølen, man hvad hjælper det når det er gyseligt grimt. Værten er spækket med sorte streger, der vel at mærke ikke skal være der, falder du ned fra de røde bold sker det på samme måde hver gang, og jeg havde den ære at kunne få lov at kigge durk gennem hovedet på en af figurerne på et tidspunkt. Jeg kunne dermed konkludere, at vi i spillet har at gøre med stjerner uden hjerner. De enkelte fede effekter der så er i spillet, er importeret direkte fra tv-programmet og det scorer man altså bare ikke på. Overordnet set er der intet GameCuben ikke ville kunne have klaret rent grafisk.
Lydsiden pynter dog trods alt lidt på møddingen. Den består selvfølgelig blandt andet af spændingsmelodier, der af og til godt kunne lyde som nogen man ville kunne støde på i en Bond-film. Værten i spillet snakker skam også engelsk, dog uden nogen som helst form for variation, hvilket betyder at det bliver røvsygt at høre på i længden.

Ser man på spillets holdbarhed, han I jo nok allerede gætte hvor vi er henne på skalaen. Og tror I at Mindscape har forsøgt at øge holdbarheden? Ja, det har de – eller det har de så ikke alligevel. Igennem spillet låser du nemlig op for muligheden for at spille tre udplukkede udfordringer uendeligt eller til du falder eller bliver slået ud. Formålet her er selvfølgelig at få den højeste score, men hvad hjælper det, når man ikke kan smække sit navn på bagefter? Og ikke nok med det, så er de mange mellemsekvenser også utroligt belastende for holdbarheden. De kan dog springes over med et tryk på A-knappen, men det bliver til alt for mange tryk på A-knappen inden man kan gå i gang. Men den ringe holdbarhed er måske i sidste ende en fordel, da frustrationerne over den ringe styring kan være til stor fare for både dig selv og dine omgivelser.

Var der nogen der sagde Donkey Kong?

Konklusion
Wipeout: The Ultimate Red Ball Challenge er for det første det grimmeste spil jeg har spillet til dags dato og for det andet det spil med den mest frustrerende elendige styring jeg nogensinde har oplevet på Wii'en. Spillet er ikke vær at bruge tid og penge på om så du får det gratis. Alt i spillet er mere eller mindre et eksempel på, hvad man ikke skal gøre som spiludvikler. Så jeg kan hermed konkludere at det ikke er sjovere at styre begivenhederne selv end at se andre fjolle rundt på tv-skærmen og kvitterer hermed med min første Bowser.

Kommentarer: