Super Mario 3D All-Stars ...

Game Boy event i Super Sm...

Microsoft køber Bethesda

Nintendo stopper produkti...

Ori and the Will of Wisps...

N-cast #63: Partner Direc...

Hades ude nu - se lanceri...

Nintendo Direct Mini: Par...

Rune Factory 5 skubbet ti...

Monster Hunter Stories 2:...

Mario Kart Tour

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Sony og Microsofts næste...

Spil på vej til Switch

LOL tråden (Video, bille...

Super Mario 3D All-Stars

Alternative nyheder

Switch - spilrygter og sp...

Nintendo Switch

Tilbudstråden

Super Mario 3D All-Stars ...

K: Nintendo/Playstation M...

S: Classic Xecutor2 modde...

K: Heart Gold/Soul Silver

Reserveskruer til Gameboy...

Animal crossing Amiibo ko...

S/B: Switch og PS4 spil

K: Hori game case white

Føler/råd om PS4?

N-club Juletema 2018

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Story of Seasons: Trio of Towns

Mario Party: The Top 100

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Northgard (Switch)

Skrevet af ChampionOfWhat - 06-10-2019 22:40

Jeg voksede op med konsol og pc-spil op igennem 90’erne og 00’erne, og derved også en masse forskellige real time strategy-titler, så som Command & Conquer og Age of Empires. Begge serier blev spillet til døde og genren er stadig en af mine favoritter, så da jeg fik tilbuddet om at anmelde det for nyligt udgivede RTS spil Northgard til Switch,udviklet af franske Shiro Games, var jeg ikke længe om at sige ja tak. Så kom med mig på et strategisk eventyr og se om spillet er noget for jer.

I Northgard befinder vi os midt i den norske mytologi med vikinger, guder og hvad der nu ellers hører til der. Historien starter med at du bliver præsenteret for spillets hovedperson Rig, som er søn af vikingernes konge. Kongen og hans mænd er på jagt efter et nyt og uopdaget land ved navn Northgard, men inden de når at drage ud, bliver de angrebet af en anden klan som dræber kongen og alle hans mænd på nær Rig som bliver efterladt i den tro at han er død. Den anden klan der bliver anført af Hagen, stjæler Gjallarhorn, som er bevis på at man er kongelig. Rig drager nu ud som den sidste af hans klan, men det er ikke Northgard der er i hans fokus mere, nu er det hævn over hans klan han søger, og det er her spillet starter.

Northgard er delt op i 3 akter med kapitler i hver akt og der er i alt 11 kapitler i spillet, og hver akt slutter af med en sekvens der fører historien videre. Spilletiden for hvert kapitel kører på hvordan man vælger at bære sig ad på sin færd, men man skal i hvert fald regne med 1-2 timer per bane bare på en standart gennemspilning. I løbet af historien løber du ind i andre klaner, som du rekrutterer til din færd ved at hjælpe dem eller vinde over dem på en bestemt måde.



Gameplayet går ud på at du starter hvert kapitel med at have et startområde på et kort, hvor du har en Town Hall, som er din hovedbygning og en lille håndfuld folk som bruges til at arbejde i de forskellige bygninger du kan bygge. Ud over det så har man også en mission, som skal opfyldes for at klare banen. Hver bane er et kort, der er bygget, som en masse låste sektioner du skal låse op for, for at kunne overtage dem og bygge på dem, så det er ikke som i klassisk RTS-stil, hvor du har hele kortet til rådighed fra starten af. For at kunne låse op for nye områder, så koster det ressourcer, ressourcer som i dette spil er mad, træ og kröwns, som er spillets form for valuta. Du kan også samle sten og jern som kan bruges til at opgradere bygninger og soldater. Ud over ressourcer og bemanding skal man også sørge for at ens befolkning hele tiden er glad, for ellers så yder de ikke deres bedste.

Det vigtigste aspekt man skal lære i spillet er at mestre balance. Jo flere områder, bygninger og indbyggere du har, jo flere ressourcer og glæde skal du sørge for at samle sammen, og det kan være svært at finde ud af i starten hvordan du rammer en perfekt balance, men jo mere du lærer spillet at kende, jo bedre bliver man også til at have et overblik over ens ressourcebygninger så man hele tiden holder balancen ved lige.
Hver bane har også et årsbarometer som skifter mellem de forskellige årstider, så ud over at holde styr på de før nævnte ting, så har man også et klima man skal holde styr på, og det giver spillet et ekstra lag af udfordring, da man indimellem skal kunne planlægge frem i spillet.
I løbet af spillet samler man også EXP sammen ved at gøre forskellige ting i spillet, og den EXP kan bruges på en Lore, som virker som et opgraderingssystem hvor du kan låse op for alt fra ekstra ressourcer til opgraderinger til dine kampenheder.



Spillet indeholder udover kampagnen en singleplayer mode, som egentligt bare er en PvE-del, hvor du kan spille mod computerstyrede fjender. Denne game mode fungerer på samme måde som kampagnebanerne gør med hensyn til gameplay, men her skal du så bare sørge for at eliminere det antal fjender du har valgt at spille imod. I singleplayer mode er der låst op for alle de klaner du støder på i løbet af spillet, og der er hele 6 af dem. Hver klan er repræsenteret af et dyr, som betegner deres filosofi, men det er ikke noget der sådan har en virkning på spillet. Det der adskiller de forskellige klaner er deres forskellige bonusser. Hver klan har nemlig en specifik startbonus, som f.eks. kan være at starte med flere ressourcer, eller have en bestemt bygning, som andre klaner ikke besidder. Så her kan man lege lidt taktikker og planlægge hvordan man vil spille ud fra hvilken klan man gerne vil spille med.

Grafisk er spillet hvad man kan forvente af et RTS spil. Hele spillet er som sagt bygget op omkring nordisk mytologi, så spillet foregår selvfølgelig i Norden, så det er en masse skov og grønne områder, udviklerne har gjort et ganske fornuftigt stykke arbejde med at ramme essensen af den nordiske natur. De forskellige små detaljer så som, at man kan se fisk hoppe rundt i en sø eller hjorte gå og græsse giver spillet liv og er med til at skabe en god stemning i banerne. En af de ting der for mig var det bedste ved det visuelle, var måden spillets historie blev fortalt på, det gjorde den nemlig med en række flotte billeder som illustrerer historien.



Lydsiden i spillet er selvfølgelig også præget meget af en nordisk klang. De forskellige temaer fungerer godt i løbet af spillet, men kan også godt gå hen og blive lidt for meget at hører på hvis du lige bruger lidt for lang tid i en tilfældig bane. Men det er ikke noget der som sådan ødelægger spillet for en. Den omtalte billedeserie indeholder også en stemme der fortæller historien, og der har udviklerne fået fat i en person med nordiske rødder, og dette er med til at give fortællingen et helt andet niveau. Teksterne indeholder nemlig rigtig mange nordiske ord og navne, og at høre dem blive udtalt nøjagtigt, som de skal er et rigtigt godt touch.

Teknisk er det et tungt spil som Switchen til tider har svært ved at kunne trække. I starten af spillet sker der ikke så meget på skærmen, og så kan spillet godt følge med, men jo længere hen i spillet du kommer, jo mere sker der på skærmen, og derfor har Switchen en smule svært ved at følge med. De sidste to baner i spillet havde rigtigt mange framedrops på min maskine, men ikke noget, der ødelægger oplevelsen. Spillet udkom oprindeligt til PC i 2017, så man kan godt mærke at spillet oprindeligt er bygget til PC.

Spillet indeholder desuden en online del, men de gange jeg har prøvet at deltage i et onlinespil så har den ikke kunne finde nogen, så den del af spillet har jeg desværre ikke haft muligheden for at teste.



Konklusion
Når alt kommer til alt så er Northgard et ganske hyggeligt spil. Historien er godt fortalt, og du føler ikke at den er svær at følge med i. Det der godt kan trække spillet ned for nogen, er hvis man ikke er så god til at holde overblik, for du har mange ting du skal holde øje med hele tiden og det kan skabe problemer for en hvis man ikke holder øje med alt der skal holdes øje med. Men er man til nordisk mytologi og kender til de forskellige historier får man selvfølgelig mest ud af det, men folk med lidt kendskab kan også sagtens få noget ud af det. Folk med hang til strategi kan også roligt samle spillet op og få en masse gode timers gameplay ud af det selvom den mytologiske del af spillet ikke siger en noget.

Spillet fylder 652 mb.

5
1ups givet

3/5


Særdeles udfordrende

Kommentarer:

#1 - ŞųņņyŞpļąţ

Level: 2 (Keese)

22-12-2019 15:19

Der ser super spændende ud. Det er lige noget for mig Smiley

0
1ups givet

#2 - HinKyto

Level: 7 (Korok)

22-12-2019 16:11

Elsker nordisk mytologi. Jeg har ikke en bestemt stor viden om emnet, men har altid fundet dets historier meget interessante, så jeg tror nok, at jeg skal spille det på et tidspunkt ^^
0
1ups givet

Northgard

Northgard
Platform:
Nintendo Switch

Udgivelse:
26-09-2019

Kan købes hos:
Coolshop - 267.00 kr
Proshop - 268.00 kr