Pokémon LeafGreen - som er den version jeg har kigget nærmere på - er en opgradering af det oprindelige Pokémon Green, som udkom i Japan i stedet for vores Pokémon Blue, hvor spillets grafik og lyd har fået en overhaling, og mange af de forbedringer, der var kommet med i spillet op til 3. generation af Pokémon - Pokémon Ruby/Sapphire/Emerald - er blevet implementeret. Dertil kommer muligheden for at fange lidt nyere Pokémon lidt senere i spillet. Det er således ikke, som mange tror, en tro kopi af Pokémon Red/Blue/Green, vi har fået adgang til på Switch eShop, men til gengæld er det en version af spillene, som det ikke tidligere har været mulig at få fat i uden den originale konsol. Dertil kommer, at det event-baserede indhold senere i spillet bliver åbnet op for alle i denne udgave - Mystery Ticket og Aurora Ticket. Derudover er der rettet enkelte småting.
Selve spillet er dog stadig det samme spil, som du startede på din nyindkøbte GameBoy for snart 30 år siden. Du starter i Pallet Town, vælger en Bulbasaur/Squirtle/Charmander og drager så ud på livets vej og fanger Pokémon, mens du kæmper for verdensfred og at blive Pokémon mester. Undervejs skal du nedkæmpe de 8 sal-ledere og overvinde Elite Four, mens Team Rocket forsøger at overtage verdensherredømmet. Det vil sige, at alt er, som man forventer det.
Har du aldrig spillet de gamle Pokémon-spil, så venter der sig nogle overraskelser. Først og fremmest skal du være forberedt på, at spillet går ret langsomt. Du kommer til at bruge timer på at udkæmpe de samme kampe og skifte dine Pokémon frem og tilbage, fordi erfaringspoint ikke deles automatisk blandt dine Pokémon. Du kommer til at trave frem og tilbage ad stier og huler mellem Pokémon-centre og kampe for at helbrede dine Pokémon, og udskifte dit hold. Kampene er turbaserede, tekst-tunge og uden nogen som helst hjælp ift. typer, fysiske eller specielle angreb og lignende, og kommer du til at overskrive et forkert angreb, når dine Pokémon lærer nye, ja, så er det bare ærgerligt, eller om at finde den rigtige person i spillet, der kan hjælpe dig. Måske af denne årsag skal du også forvente at nærme dig 30 timer alene for at gennemføre historien, og så er der stadig masser at tage sig til.
Det sagt, så er det stadig lige så vanedannende at fange disse små monstre, som det var for 30 år siden på ens Game Boy. Der er altid liiige en til, man skal se om man kan fange, eller man er altid lige ved at stige i niveau. Dertil kommer, at spillet faktisk er forholdsvist udfordrende i forhold til nyere spil, måske netop i kraft af den manglende assistance i kampene og den begrænsede mængde Pokémon, man kan bruge. Det tager lang tid, før du finder noget, der kan tage kampen op mod gift-typer f.eks., og vælger du den forkerte starter, så bliver kampen mod de første par Gyms temmelige svære.
Det giver ingen mening at tale om det tekniske i spillet, da grafikken er topmoderne pixeleret grafik, som var det et helt nyt indie-spil, og lydsiden er bip-lyde i stereo - min hustru bad mig venligt og bestemt skrue helt ned for lyden, da jeg spillede i hendes nærvær. Man kan derfor udlede, at musikken muligvis ikke er for alle, selvom lydsiden i spillet er eminent. Lydsiden blev ikke mere populær i stuen, da jeg satte spillet på TV’et med surround sound, skal det lige siges. Jeg har mestendels spillet håndholdt på min Switch 2, og her skal man være opmærksom på, at skærmen ikke fyldes helt ud. Det gør ikke så meget, men det kan undre lidt, at det ikke er tilfældet. Som kompensation for den knap så imponerende teknik får du så her et spil, der lader din konsol holde strøm imponerende længe. Efter et par timers spil var min Switch 2 stadig over 50 % opladet.
En anden begrænsning, som er taget med i spillet fra den oprindelige udgave, er den manglende mulighed for at udkæmpe kampe og bytte Pokémon online. Her er man nødsaget til at tilbringe tid med sine venner i den fysiske verden, hvis man skal have en chance for at få Alakazam, Machamp og andre bytte-udviklinger. Det er ærgerligt, selvom det dog er rart at se sine venner i ny og næ uden et kamera mellem sig.
Konklusion:
Pokémon LeafGreen er stadig et helt sublimt spil med masser af indhold og ren nostalgisk fryd for øjnene og ørerne - men måske mindre så for omgivelserne, da lydene godt kan virke lidt skarpe ud af moderne højtalere. Gameplayet i spillet er så vanedannende og godt, som det altid har været, men man skal væbne sig med tålmodighed, for spillet går temmelig langsomt frem set med moderne briller, og det kan derfor godt afskrække yngre spillere lidt. Samtidig er det Pokémon i sin reneste form, hvor der ikke er megen hjælp at hente, kampene er tekstbaserede, og hvor der ikke kan fås EXP Share før sent i spillet. Pokémon LeafGreen koster 150 kr. på eShop, hvilket for nogle vil være en lidt for høj pris at forlange for et 22 år gammelt spil uden synderlige forbedringer, mens det for andre vil være en billigere måde at spille disse spil på - så om det er for dyrt, må du gøre op med dig selv. Har du lyst til at spille de første spil i et moderne format, så er det måske snarere Pokémon Let’s Go, Pikachu/Eevee, du skal kigge på, men ellers vil jeg mene, at man får en god oplevelse alt i alt af Pokémon FireRed/LeafGreen.
JOEP
#1Håber I kan bruge anmeldelsen.