? N-CLUB .DK N N-CLUB B A
ChampionOfWhat
ChampionOfWhat
29 dage siden

Pokémon Pokopia (Switch 2)

Pokémon Pokopia (Switch 2)
Pokémon, vi kender dem alle sammen. Spillene og serierne, der handler om at fange små nuttede dyr og træne dem så du kan blive den bedste Pokémon træner der findes! Sådan har serien primært været siden starten af den eksistens tilbage i 90’erne. Men nu her i 2026 prøver franchisen kræfter med en ny genre, nemlig et byggespil som vi kender fra spil som Minecraft, Dragon Quest Builders osv. i den genre. Men et Pokémon-byggespil, kan det mon noget? Klik ind og læs med når undertegnede dykker ned i Pokopias eventyrlige verden.

Vores eventyr begynder med en sovende Ditto, der vågner op af sin
søvn efterfulgt af en simpel character creator, hvor du kan vælge hudfarve, hårstil, hårfarve, tøj og tilbehør til din Ditto. Når man så har valgt de præferencer der passer til ens stil, hopper man videre og spillet begynder. Her teleporterer vores ven sig til en stor åben grotte, hvor den møder en anden pokémon, en Tangrowth, og sammen begiver I jer ud af grotten og opdager et stort område der er bart og udtørret. Her finder man en Squirtle der har meget brug for vand, men den kan ikke selv bruge sit vandangreb, efter en samtale med den slagne Pokémon lærer vores lille Ditto pludseligt at den kan transformere sig og bruge andre Pokémons evner og lærer Squirtles Water Gun-angreb, hvorefter vi kan vande jorden under den og give den et skud energi så den kan blive frisk igen. Vores venner finder hurtigt ud af at der er noget helt forfærdeligt galt i verden, der er ikke nogen mennesker eller Pokémon, de er sporløst forsvundet, og det er nu vores opgave at komme til bunds i mysteriet om hvad der er sket, og prøve at få alt tilbage til hvad det engang var.



Gameplayet i Pokopia går ud på at bygge, udforske og finde flere Pokémon, der kan hjælpe dig på din færd i historien. Ditto kan kopiere angreb fra bestemte Pokémon, som så kan bruges som værktøjer til diverse ting, som at ødelægge blokke, vande tør jord, så der kan gro ting eller at skære ting ned. Rundt omkring i området er der steder hvor man kan få færten af Pokémon, der ikke er opdaget endnu, her får du også en beskrivelse af deres optimale spawn miljø, for Pokémon i Pokopia dukker kun op hvis de har det rette miljø til dette. Og så det er os som spillers opgave at sørge for at lave såkaldte habitater, hvor der er mulighed for at specifikke Pokémons de så vil dukke op. Det kan være alt fra et bestemt antal græs liggende op af hinanden til et træ med græs ved siden af sig, og så videre. Jo længere man kommer i spillet, jo mere unikke bliver de forskellige habitater og der skal arbejdes for at finde materialer til dem. Når en Pokémon så dukker op, kan man snakke med dem og bliver venner med dem. Venskaber med de små nuttede dyr spiller en vigtig rolle, da spillet har et såkaldt Environment Level, og jo højere det level er, jo flere ting låser du op for at kunne købe og lave.

Dit environment level stiger ved at forsøde dine Pokémons tilværelse i deres habitater, det kan være alt fra bedre belysning, noget de kan side på eller ligge i og slappe af, noget legetøj, eller noget helt andet. Jo bedre dine Pokémons har det, jo højere bliver dit environment level også, og det er, som beskrevet før, vigtigt at få til at stige da det hjælper med til at låse op for flere ting du kan bygge og købe i løbet af spillet. Dog kan ens inventory godt føles overvældende og uoverskueligt selvom man vælger at gøre brug af den indbyggede sorteringsfunktion der er bygget ind. I starten af spillet skal man tilgå sine byggematerialer via sit inventory når man skal bruge dem, men senere i spillet kan man vælge at have en ’item hotbar’ i bunden af skærmen, som man skal aktivere fra inventory-skærmen.

Der er dog bare en mindre irriterende ting ved at have hotbaren fremme på skærmen, nemlig at man mister funktionen, der gør at du kan skifte Moves via din D-Pad da denne skal bruges til bevægelse på hotbaren, når man har den fremme. Man kan stadig nemt skifte Moves ved at bruge det move wheel man har til rådighed ved at trykke på L, men det kræver tilvænning. Alt dette er en præference som den individuelle spiller selvfølgelig selv vælger, og det er ikke noget der ødelægger spillet eller oplevelsen. Overall fungerer gameplayet ganske fint, styringen er upåklagelig og der er ikke noget delay på ens bevægelser. Måden du spiller på virker overskueligt og man finder sig hurtigt til rette i måden spillet styres på og hvordan ens forskellige funktioner bruges.



Pokopias verden er bygget op af områder som du låser op for ved at løse en række bestemte quests i hvert område. Disse quests er spillets svar på en main story, og de skal løses før man kan begive sig videre i spillet. Hvert område har nogle ’Gates’ du kan åbne op for, når et bestemt antal quests er løst så du kan rejse til spillets andre områder og finde flere Pokémon og låse op for flere ting i spillet. Hvert område har sit eget unikke tema, som selvfølgelig også indeholder et unikt sæt Pokémon der kan findes. Hvert område er med til at holde spillet kørende da det er spændende at gå på opdagelse i de massive områder der er fyldt med en masse ting at lave og steder at udforske. Det er dog også Pokopias enorme verden der nok godt kan tage pusten fra selv de mest hærdede spillere. Der er rigtigt meget at tage sig til jo flere områder man låser op for, og det kan godt virke uoverskueligt når man pludseligt ikke kun står med et område der skal udforskes og bygges på. Det ville have været bedre hvis hvert område skulle gøres helt færdig før man kunne gå videre til næste, sådan så man ikke hele tiden får alt for meget at tage sig til og man skal rejse hovedkulds frem og tilbage mellem de forskellige områder.



Visuelt er spillet simpelthen noget så bedårende, artstylen er nuttet og de mange Pokémon er livlige og er hele tiden aktive sammen med de andre Pokémon omkring dem, hvilket er med til at spillet ikke blive kedeligt at se på i længden, da der hele tiden sker noget omkring en. Det er simpelthen noget af det mest nuttede at se de forskellige dyr stå og snakke med hinanden og se deres udtryk, eller at se dem ligge og tage en lur. Spillet er flot og de mange skift i farver og miljø i de forskellige områder er med til at holde den grafiske side af spillet frisk og spændende hele vejen igennem. Switch 2’en kan godt droppe en smule frames hist og her, da der ofte sker meget på skærmen, men det er ikke noget alvorligt og hardwaren klarer spillet fint uden at man mærker noget



Lydsiden går godt i spænd med resten af spillet og binder hele pakken sammen. Musikken er afslappet og passer perfekt til et spil, som Pokopia, hvor det mest handler om at slappe af og spille det i sit helt eget tempo uden for meget stress og jag. Hvert område har sin egen musik så det ikke bliver for ensformigt hele tiden, hvilket er et friskt pust til spillet. I nogle situationer har musikken en lidt mere alvorlig tone, men det er mest når der sker noget vigtigt i spillet, og det fungerer rigtigt godt. Lyde i spillet er hvad man kan forvente af et Pokémon spil, de forskellige Pokémons laver forskellige lyde når de går rundt og snakker med hinanden, og det virker hyggeligt når man løber forbi to der står og snakker, eller man selv vælger at interagere med dem.

Spillet indeholder også en online del, hvor du kan bygge i en separat verden sammen med venner. Konceptet er det samme som hovedspillet hvor det gælder om at finde Pokémons, bygge en masse fede ting og skabe en fantastisk poké-tilværelse på øen, her gør du det så bare sammen med andre. Du har dit eget inventory som fungerer på samme måde som i singleplayer delen. Du kan endda købe nye opskrifter som så bliver gemt i dit singleplayer spil, men alt hvad du har i dit inventory bliver desværre ikke overført til singleplayer delene, og omvendt selvfølgelig. Det fede ved online delen er at så snart du har joinet en verden en ven har skabt, så kan du spille i den verden uafbrudt, også selvom opretteren af verden ikke er online, det er en fed feature som nogen byggespil mangler i deres online del.


Konklusion
Alt i alt er Pokémon Pokopia et vidunderligt spil. Det har sin helt egen specielle varme og charme, og gameplay, mens det visuelle og lyden spiller bare som det skal. Der er nok at begive sig til i spillet, og efter godt 30 timer inde i spillet er jeg i skrivende stund langt fra færdig, føles det som om. Det eneste jeg kan komme på der skulle være en negativ tanke om spillet er, som skrevet tidligere i anmeldelsen, at spillet godt kan føles uoverskueligt fordi der er så meget at lave og udforske på en gang og så mange Pokémons at interagere med, så man hurtigt kan blive overvældet og miste overblikket. Men ud over det, så fortjener Pokopia alt den ros det får rundt omkring, for det er et rigtigt godt spil!
Vurdering
4/5
Udmærkelser
Familiesjov
Familiesjov
Forbeholdt niche gamere
Forbeholdt niche gamere
8
1ups givet
Del:
Join os på Discord

Kom med i vores aktive Nintendo community og chat med andre Nintendo fans!

Kommentarer 2

JOEP
29 dage siden
Det er virkelig ærgerligt, at det her spil ikke har fået en demo. Vil gerne se, om det kunne være noget for mine knægte.

Jeg ved, at det ikke er et spil, jeg vil nyde, da jeg føler, jeg har for travlt generelt til sådanne never-ending spil og life-sim-spil som Animal Crossing, men børnene vil nok kunne lide byggedelen i spillet.
3
ThePatrickBay
28 dage siden
Åh ja, dette spil ville virkelig have gavn af en demo. Behøver ikke være mere end et 30 min udsnit fra starten af spillet, før man får en idé om, hvorvidt det er noget for en.
0
Log ind for at kommentere

Du skal være logget ind som medlem for at skrive kommentarer.

Log ind på N-club
Seneste kommentarer
Rygte: Nyt Star Fox og Le...
af JOEP - 12 timer siden
Gameplay fra Castlevania:...
af ChampionOfWhat - 13 timer siden
Rhythm Paradise Groove ud...
af Super Yoshi - 13 timer siden
Nintendo udgiver små Mari...
af JOEP - 17 timer siden
Ny opdatering til Disney ...
af ChiCkenEL - 1 dag siden
Mouse: P.I. For Hire får ...
af [8-Bit] MoNkEy - 1 dag siden
Paw Patrol ruller ind på ...
af Raxia - 1 dag siden
Super Mario Bros. Wonder ...
af Raxia - 1 dag siden
Nyt eShop udsalg i gang
af [8-Bit] MoNkEy - 1 dag siden
Vind fribilletter Super M...
af Marddos91 - 1 dag siden
Mario Shop