Som altid sættes vi i rollen som et barn, der skal ud på sit første Pokémon-eventyr. Vi bliver betroet med opgaven, der hedder at udforske verden og opdage alle de forskellige Pokémon-arter der findes. På færden bliver man løbende udfordret af sin trofaste ven og rival, der er mere eller mindre kikset i forsøget på at vinde. Samtidig med, at man er draget ud på denne noble færd render man ind i en kult (i disse spil Team Galactic), der sigter efter verdensherredømmet og benytter Pokémon til den mission. Således er scenen endnu engang sat, og vi kan drage ud på livets vej.
Pokémon rosteren i spillet er en dejlig tur nedad memory lane. De gode gamle figurer er her, og samtidig er de krydret med nogle af de ”nye”, der skabte sund fornyelse i rosteren inden den (i min optik) blev for udvandet. Det var således en fornøjelse at finde og fange mange af de velkendte figurer og udvælge det hold, der i sidste ende skulle gøre mig til en Pokémon mester. Jeg nåede ganske vist ikke at få alle sammen som mit dedikerede mål var i gamle dage, men jeg havde bestemt lysten til det. Så når jeg en dag hilser pensionisttilværelsen velkommen kan det være det bliver tid til at besøge Sinoh regionen igen.
Undergrunden er en af de helt store tidsrøvere i Shining Pearl og Brilliant Diamond. Denne låser du op for i løbet af historien og den giver dig mulighed for at undersøge den kæmpemæssige undergrund under regionen. Her kan du tilmed indrette dit eget rum, hvor du kan stille trofæer mv., som du finder. I undergrunden får du også mulighed for at finde en lang række Pokémoner, som du ikke kan finde over jorden. Dette gør det interessant løbende at rejse ned i undergrunden fra forskellige lokationer i verdenen.
I og med, at Pokémon Shining Pearl og Brilliant Diamond er af den gamle skole vil de givetvis ikke tiltale Let’s Go fans, der nød det lidt mindre krævende gameplay. For undertegnet, der er kæmpe fan af de gamle spil (af mere eller mindre nostalgiske grunde) var det dog et glædeligt gensyn med den oprindelige formular og følelse, som spillet giver.
Visuelt er Shining Pearl og Brilliant Diamond ikke de pæneste Pokémon-spil, som er produceret, men jeg var alligevel glædeligt overrasket da jeg kom i gang med spillet. Verden føles levende og det visuelle udtryk giver en dejlig rolig setting, som er behagelig at bevæge sig rundt i. Kampenes baggrunde er dejlig afvekslende og gør det lige det sjovere at nedkæmpe en vild Pokémon for 20. gang. Værre står det til med lydsiden, der lader meget tilbage at ønske. Pokémon-spillene har aldrig været fyldt med bangers og hits, men det overrasker mig alligevel, hvor idéforladt det nye take på musikken har været.
Konklusion:
Jeg kan konstatere, at Pokémon Shining Pearl (som er den version jeg har anmeldt) var lige den Pokémon-oplevelse jeg har længtes efter i lang tid. Således er Shining Pearl præcis, som jeg husker de gamle spil. Uendelig mange mere eller mindre unødvendige kampe, 8 gyms, der skal besejres og en masse Pokémoner der skal jages i det høje græs. Spillet følger den helt klassiske formular, som i mange henseender skriger på fornyelse. Ikke desto mindre må jeg erkende, at det bare var det jeg havde brug for efter de senere års nye Pokémon-spil. Her er et spil tro mod de gamle spil som giver den gode gamle ”Pokémon feel”, som jeg synes de nyere spil har haft svært ved at levere.
JOEP
#1Jeg har valgt at springe disse udgivelser over, da jeg gerne så en lidt mere idé-rig nyfortolkning af de ældre spil. Det var skuffende for mig, at de ikke lavede disse med Sword og Shield-motoren, og jeg føler, at når der ikke tilføjes noget reelt nyt til et spil, så er en remake som denne rimelig ligegyldig, ja altså udover til at få de ældre Pokémon i de nyere spil.
Nu venter jeg bare på udgivelsen af Black / White til Switch. Dem håber jeg de gør mere ud af, da det faktisk var rigtig gode spil dengang.