Denne anmeldelse fokuserer hovedsageligt på Super Mario Bros. Wonder - Nintendo Switch 2 Edition + Meetup in Bellabel Park og det indhold, som Switch 2-udgaven tilføjer til det eksisterende spil. Du kan læse JOEPs anmeldelse af Super Mario Bros. Wonder her på N-club.dk hvis du vil vide mere om grundspillet.
En af Switch generationens største overraskelser, 2D Marios comeback, i form af Super Mario Bros. Wonder har nu fået en Switch 2-opgradering. Personligt var det nok det spil jeg følte der havde mindst brug for det, da spillet allerede kører upåklageligt og er en finpudset oplevelse. Men Nintendo er ikke enige, og har lagt denne Switch 2-opgradering ind som en fejring af Super Marios 40 års jubilæum. Så nu må vi se om de alligevel har kunnet producere en meningsfyldt opdatering til spillet og om det gør spillet bedre i sidste ende.
Lad os få de lidt mere kedeligt tekniske tilføjelser af banen til at starte med. Vanen tro har spillet fået et løft i opløsningen, der gør at man nu kan spille spillet i en 4K opløsning. Det kræver selvfølgelig at man har et TV eller en skærm der understøtter den opløsning, for at man kan se forskellen. Jeg er ikke ekspert i at se forskel fra 1080p til 4K, hvilket betyder at jeg ikke har mærket en nævneværdig forbedring, så det er ikke her de 150 kr. (eller mere) er vundet hjem igen. Til gengæld er der en række gameplay tilføjelser, så som nye baner og udfordringer, samt en ny power-up og en ny figur, som vi nu skal dykke ned i.
Hele konceptet i Switch 2-udgaven cirkulerer, som navnet indebærer, om Bellabel-parken, en forlystespark der huser den magiske skat, Bellabel-blomsterne. Hvor der er dyrebare artefakter, er der problemer, og på vej mod Bellabel-parken viser Koopalingerne, Bowser’s trofaste håndlangere, deres grimme ansigter - klar til at stjæle blomsterne. Og her starter singleplayer-indholdet, som Switch 2-udvidelsen tilføjer. Som resultat tilføjes der 8 nye baner, der hver især indeholder en ny bosskamp, som spredes ud i spillets eksisterende verdener. Det er i sig selv en fin mængde indhold, men der hvor udvidelsen i den grad tilføjer mere singleplayer-indhold er gennem Toad-brigadens ‘træningsmissioner’. Disse udfordringer er dog alt andet end ‘tutorials’, som de måske lyder som. Det er udfordringer, der kan tilgås i Bellabel-parken, som gradvist bliver sværere. De kommer i forskellige kategorier der hver især har et twist eller en begrænsning, og de kan blive ret svære jo længere man kommer ind i hver kategori. Disse udfordringer er sjove og udfordrende, og der er mange af dem, men det nogle udfordringer sætter ens evner på prøve, så de senere udfordringer er henvendt de mest hardcore 2D Mario-spillere. Træningsmissioner har overrasket mig positivt og de er faktisk en underholdende tilføjelse til singeplayer-indholdet. Personligt skal jeg dog klare dem i etaper. Det bliver lidt for ensformigt bare at tonse sig igennem dem alle på én gang. De integreres langt bedre i spillet når man spiller det forfra, men mere om det senere. En af grundene til at det kan være ensformigt er også at det tager lidt for lang tid før de starter, når man har valgt én. Man skal altid igennem en loading-skærm, en forklaring fra den talende blomst og så en nedtælling. Det bliver sgu lidt tungt!
Af andre tilføjelser kan jeg nævne at der er en ny figur man kan spille, nemlig Rosalina! Hende og Luma har tilsluttet sig Marios følge, og mens Rosalina fungerer som de andre ‘almindelige figurer’, der ikke har hjælpe-mekanikker indbygget, så er Luma en ny form for hjælpefigur. Luma kan nemlig hjælpe den anden spiller med at samle ting, lidt i stil med 2P-cursoren fra Super Mario Galaxy. Ligeledes kan man bruge mouse controls til at styre Luma! Og så tilføjes der en ny power-up i form af Super Flower Pot, der giver spilleren blomsterevner og et bedre hop. Det er en fin lille power-up, men indtil videre har jeg kun set den i de baner der hører til koopalingerne, så så snart man spiller andre baner, er det kun de gængse power-ups fra grundspillet man ser. Det kunne være fedt hvis de gamle baner også havde den nye power-up, men mange af dem er selvfølgelig designet med en bestemt power-up i tankerne. Den største nye gameplay-tilføjelser er de nye badges. De nye badges kombinerer to badges i én, så man f.eks. Både kan bruge svævehat og dobbelt hop på samme tid. De er virkelig stærke, men det lader til at de først låses op senere i spillet. Man kommer derfor ikke ud for pludselig at have et ‘dobbelt badge’ i de tidlige baner. Det er egentlig meget fedt at kunne kombinere sine yndlingsbadges, så man ikke skal vælge, og det lader til at der er badges der kombinerer næsten alle de gamle badges på kryds og tværs. Måden man låser dem op er ved at vande blomster i Bellabel-parken. Dette nye gatcha-agtige system er den primære måde man låser op for ting i Switch 2-udvidelsen, modsat grundspillet hvor man bruger lilla mønter. Hver gang du vander en blomst har du en chance for at låse op for noget bestemt, enten en dekorativ blomst som kan udsmykke Bellabel-parken, en instrumentblomst der låser op for et instrument til Bellabel-parkens marchende band og til sidst de nye badges!
Jeg har primært spillet den nye udvidelse på den save file hvor jeg har gennemført grunspillet i Super Mario Bros. Wonder. Derfor kunne jeg bare fokusere på at klare det nye indhold. Men faktisk vil jeg sige at de nye tilføjelser fungerer endnu bedre hvis man spiller spillet forfra. Man kan låse op for Bellabel-parken efter de første 2 baner i spillet. Når man spiller det nye indhold på denne måde, åbner det gradvist op, som man spiller igennem spillet, og man møder, helt organisk, koopaling-banerne som del af grundspillet. Ligeledes åbner ‘træningsmissionerne’ op gradvist, jo længere man kommer ind i spillet, da de alle er baseret på eksisterende baner. Det gør, at man får en naturlig pause fra dem, i stedet for at man tonser sig igennem dem alle sammen en efter en, når man har klaret grundspillet, som jeg. Her giver det også mening at man nemt kan rejse frem og tilbage mellem grundspillets verdener og Bellabel parken løbende.
En af de helt store tilføjelser til spillet, er selvfølgelig den nye multiplayer-del. Bellabel-parken har en hel forlystelsespark fyldt med multiplayer mini-spil. De kan spilles både via lokal multiplayer og online i de her game rooms, men for at spille online skal man være venner og begge spillere skal eje spillet. Men det er der en vej udenom! Med Switch 2s nye GameShare-funktion kan man nemlig invitere andre spillere til at spille multiplayer-delen med én, om de har spillet eller ej. Det kræver dog at de kan bruge GameChat, hvilket nu kræver et Switch Online-abonnement. Man kan selvfølgelig også bruge GameShare lokalt, hvor det ikke kræver abonnement, men her taler vi udelukkende online! Det er virkelig en fed måde at bruge GameShare på, som virkelig tager mig tilbage til de gamle Nintendo DS-dage, da maskinen havde en lignende feature. Da jeg ikke kender så mange der ejer spillet, var det en af de få måder jeg kunne teste multiplayer-delen på inde min anmeldelse skulle ud. Og det fungerer upåklageligt. Der er ingen nævneværdig lag og man kan spille størstedelen af spillene, bortset fra dem der kræver Game Rooms for at virke.
Men hvordan er multiplayer-spillene så? De er meget sjove. De minder meget om hvad man ville finde i et Mario Party-spil, men er alle bygget op omkring 2D Mario Gameplay. Spillene kommer både i et VS og Co-op format, så hvis man ikke har lyst til at kæmpe mod sine venner, kan man prøve at arbejde sammen - men lige meget hvad, så kommer venskabet på prøve. Der er alt fra gemme- og ‘tag fat’ leg til ‘saml x antal mønter præcist’ og bob-omb stafetløb. Det er ikke det indhold der trækker mest i mig, og har da også kun afholdt én session. Men det er en perfekt tilføjelse til børnefamilier og andre husstande med flere beboere, der elsker at game.
Konklusion
Switch 2-tilføjelsen, Meetup in Bellabel Park, har overrasket positivt med mængden af indhold den tilføjer til grundspillet i Super Mario Bros. Wonder. Der har været utroligt meget fokus på multiplayer-delen i trailers, men der er langt flere timers singleplayer-indhold end først antaget. Det fungerer fint at spille igennem det på en save file der er igennem spillet, men der hvor det nye indhold i den grad skinner, er hvis man spiller spillet forfra og spiller de nye indhold integreret med grundspillet. Så spiller man Super Mario Bros. Wonder for første gang i denne Switch 2-udgave eller har man lyst til at genopleve spillet, så er det klart den bedste måde at spille det på. Indholdet er godt, og det gælder både de nye koopaling-baner og ‘træningsmissionerne’ (eller udfordringerne, som de egentlig er), og sværhedsgraden på sidstnævnte stiger ret markant i de senere missioner. Derudover er det nye multiplayer-indhold ganske fint, ikke mindst fordi at der er mange måder at spille det på, både lokalt, online og sågar med folk der ikke ejer spillet. Alt i alt er det nok en af de bedre Switch 2-udgaver, i hvert fald når vi ser på indholdet det tilføjer. Den forbedrede opløsning til 4K oplever man kun med en 4K skærm og hvis man går op i den slags, men spillet så i forvejen godt ud på Switch 1 og kørte ganske fint, så det er ikke her spillet har set den største opgradering. Med nyt indhold, nye karakterer, en ny powerup og sågar en assist mode jeg slet ikke har snakket om, så ender udvidelsen egentlig med at leve fint op til de 150 kr. Jeg har i hvert fald fået mere end 3 timers underholdning ud af det nye singeplayer-indhold indtil videre, og jeg mangler stadig en del missioner, som blandt andet byder på en sværere udgave af Koopaling-bosskampene. Alt i alt er det en ganske fortrinlig Switch 2-udgave, der især kan anbefales til børnefamilier og husstande med flere spillere, samt hardcore Super Mario Bros. Wonder-entusiaster.
Raxia
#1