Blade Strangers (Switch eShop)
Skrevet af Shajita - 29-08-2018 21:00
Kampspils-genren befinder sig i lidt af en gylden æra med høj-kvalitets spil fra øst og vest, som hver især griber en bid af markedet for sig selv. Det er i dette konkurrencedygtige klima, at udvikler Studio Saizensen og udgiver Nicalis håber på at efterlade et indtryk med deres kampspil, Blade Strangers, der sælger sig selv med detaljeret pixelart, et konkurrencedygtigt kampsystem og figurer fra Saizensens historie tilsat diverse indie-ikoner, såsom Shovel Knight. Det blev i går udgivet på Switch eShop i Europa, men med høje standarder sat for genren, kan Blade Strangers mon så konkurrere, eller bliver det slået ud af ringen? Det skal vi se på her.
Blade Strangers byder som sagt på en krydsning af diverse spiluniverser, heriblandt Studio Saizensens egne Code of Princess og Umihara Kawase, men også figurer fra de Nicalis-publicerede titler Binding of Isaac og Cave Story er med, og vi finder såmænd også Gunvolt fra Azure Striker Gunvolt i kampringen. Spillet prøver at retfærdiggøre denne blanding af helte med sin Story Mode, hvori en original skurk ved navn Lina har dræbt den sidste beskytter af det digitale multivers; en kriger, der bar titlen Blade Stranger. Det digitale multivers’ vise mænd, i form af en samling af selvtænkende computere, der eksisterer uden for de spil-verdener, som spillet tager figurerne fra, samler derfor helte fra nær og fjern for at finde en erstatning i tide. For at fremskynde processen samler de en stor mængde krigere og justerer deres hukommelser, så de tror, at de tager del i en kampsportsturnering, hvor vinderen får et ønske opfyldt, men i virkeligheden vil vinderen blive udvalgt som den næste Blade Stranger, der skal beskytte multiverset fra trusler som Lina.
Historien bliver løbende uddybet i spillets Story Mode, som består af 7 kampe, med små samtaler mellem figurerne før og efter næsten hver kamp, og gennem disse samtaler sættes noget kontekst op. Næsten alle figurernes historier er dog meget ensformige, og de gentager nærmest sig selv med små, karakter-specifikke justeringer. Der bliver heller ikke gjort et synderligt godt arbejde med at introducere de enkelte figurer for spillere, der ikke kender dem, og det føles lidt som spildt potentiale på den front.
Heldigvis har Blade Strangers et solidt og veludført kampsystem til at opveje den lidt tynde historie. Her er tale om et traditionelt 2D-kampspil, hvor to modstandere dyster imod hinanden om position og skade, indtil den ene kæmper løber tør for liv, eller indtil tiden løber ud. Alle figurer kan gøre brug af light attacks, heavy attacks og specielle angreb, og disse kan naturligvis også forbindes med hinanden i den rækkefølge. Der er desuden også en knap dedikeret til angreb som sweeps, der fejer benene væk under modstanderen, og overhead-angreb, som skal blokeres stående.
Blade Strangers snupper en idé fra Nintendos Super Smash Bros.-serie i forhold til, hvordan specielle angreb bliver udført. Spillet har nemlig en knap specifikt til dette formål, og hvilket angreb du bruger, bliver besluttet af retningen, som du holder styrepinden eller piletasterne i, mens du trykker på knappen. Der er derfor ingen typiske kampspil-inputs, som den klassiske kvart-cirkel bevægelse for at bruge en ildkugle, at finde her, og som resultat deraf er indlæringsperioden drastisk reduceret for begyndere i genren.
Ligesom så mange andre kampspil er der også et supermeter at tage højde for her, og dette fyldes op, når du tager og giver skade. Energien derfra kan så udløses i form af superangreb – eller mere interessant et dash cancel. Med et tryk på en knap kan du således ofre en bar af dit supermeter og forlænge dine combos eller rette op på en fejl, men supermetret tager lang tid at opbygge i Blade Strangers, så hvornår og hvordan du bruger dine ressourcer, det er en stor del af dét at spille optimalt.
Den største kritik af kampsystemet er, at mange af figurerne føles lidt for ens. Der er helt bestemt nogle nuancer – specielt når du begynder at øve dig på dine combos – men jeg havde håbet på mere variation i de diverse figurer med hensyn til basale angreb og håndteringen af disse. Med et udvalg på blot 14 figurer er det lidt af et spildt potentiale ikke at differentiere dem yderligere.
Blade Strangers har desværre heller ikke et særligt spændende udvalg af måder at spille på, men i det mindste mangler der heller ikke noget i dem. Oven i den førnævnte Story Mode har vi Arcade Mode, som er ligesom historien, men med mellemsekvenserne klippet fra, en Practice Mode, hvor du kan udvikle dine egne comboer eller øve dig på en håndfuld combo-udfordringer for hver figur, og slutteligt den typiske Versus Mode, som kan spilles både offline og online (desværre fik jeg ikke en chance for at prøve spillet mod andre, før anmeldelsen blev leveret). Der er altså intet ekstraordinært her, hvilket er lidt af en skam. Andre spil på markedet, såsom Killer Instinct og Skullgirls, har eksperimenteret med modes, der lærer dig mere om, hvordan spillet skal spilles generelt, hvilke angreb du skal bruge hvornår og hvorfor, men Blade Strangers beskriver blot deres systemer og lader dig prøve dem af uden videre forklaring, hvilket igen føles som spildt potentiale.
Modsat smange andre moderne alternativer, der har bevæget sig over til de mere fleksible 3D-modeller, bliver kampene her præsenteret af figurer, der toner frem som tegnede sprites,. Disse er store og detaljerede, hvilket ser fremragende ud på billeder, men det sker desværre på bekostning af animationerne. Der er beklageligvis ikke lige så mange tegnede billeder per bevægelse, som jeg ville have foretrukket, og spillet kan virke unaturligt langsomt og stift som resultat deraf. På trods af dette kan man dog ikke ignorere, hvor detaljerede de her figurer er, når de hopper rundt og fylder størstedelen af skærmen. Et glimrende eksempel er Shovel Knight, som (på trods af proportioner, der er meget mere realistiske end hans design fra sit eget spil) er animeret nærmest som om, at han trådte lige ud af sit eget eventyr.
Om spillets specifikke grafikstil er noget for dig, det kommer an på din personlige holdning til en meget specifik form for anime. Blade Strangers består primært af letpåklædte unge piger med store øjne og endnu større barm, og de råber og skriger med skingre stemmer, hver gang de bevæger sig. Musikken er som forventet for genren med råbende stemmeskuespillere og tempofyldt rock’n’roll, som prøver at overdøve diverse slå- og skære-lyde, der kommer fra angrebene. Hvis spillets dramatiske, animerede introvideo ikke fanger din interesse, så vil resten af spillet det nok heller ikke.
Konklusion:
Blade Strangers har mange kvaliteter, men for hvert plus er der desværre et minus. Det har solidt gameplay, men potentialet er spildt på grund af de meget ensformige figurer. Det har alle de modes, som man forventer, men intet ud over det. Det har nogle super smukke sprites, men på grund af de mange detaljer er man gået på kompromis med antallet af tegninger per animation. Hvis Blade Strangers får en efterfølger, står jeg som den første i køen til at afprøve det, men det spil, vi har nu, kan desværre ikke hamle op med andre spil på markedet – end ikke spil, der allerede er tilgængelige eller meget snart udkommer på Nintendo Switch. Der er ganske vist et solidt kampsystem her, der er værd at rive fra hinanden med nogle venner fra tid til anden, men hvis du leder efter dit næste fest-kampspil eller et seriøst spil, som du kan konkurrere i, så er Blade Strangers kun et okay valg – ikke det bedste – og i Europa må vi indtil videre indfinde os med en digital udgivelse til 300 kr.
Spillet fylder 2 GB.
3/5
Nemt at gå til
Forbeholdt niche gamere
