De Mambo (Switch eShop)

Skrevet af Brocky - 04-08-2017 16:20

De Mambo er det første spil fra den lille selvstændige udvikler, The Dangerous Kitchen, og udviklerne har ikke lagt skjul på, at de har været inspireret af Nintendos tilgang til spildesign. Derfor er dele af De Mambos spildesign inspireret af serier som Super Smash Bros. og Wario Ware, men processen med at udvikle har ikke foregået under helt normale forhold. Det tre mand store hold startede projektet på universitetet, men størstedelen af udviklingen er foregået i en hotellobby, hvilket må siges at være ret specielt. Resultatet deraf blev udgivet på Switch eShop d. 13. juli, og i denne anmeldelse skal vi se på, hvad det er for en størrelse.

Minimalistisk spildesign
De Mambo er et minimalistisk spil i både indhold og udtryk, og spillet går ganske enkelt ud på at styre en lille kugle, der til forveksling ligner og opfører sig som en hoppebold. De Mambos nok mest interessante spildel er lokal multiplayer, hvor man enten kan spille kompetitivt eller co-op. I spillets kompetitive tilstand kan op til fire spillere med hver sin kugle kæmpe mod hinanden i et udvalg af arenaer, bestående af platforme, der omgivet af blokke. Målet er støde til og at få skubbet ens modstandere ind i blokkene, så de til sidst går i stykker, og når blokkene er smadret, er der fri adgang til at skubbe ens modstandere helt ud af skærmbilledet, hvilket fører til, at de mister et liv. Spillets co-op-del kaldes for survival og her gælder det om at overleve sammen med andre spillere på en platform, imens fjender i form af rumvæsner kommer oppe fra og ned med målet om at støde en ud af skærmbilledet. Inspirationen fra Space Invaders er her tydelig.

I De Mambo styrer man kuglens bevægelse ved hjælp af enten styrepind eller D-Pad, og derudover bruger man kun to knapper. Den ene knap bruger man til at hoppe med, og det er muligt at lave triple jumps – altså at hoppe tre gange i træk, før man skal ramme jorden igen. Den anden knap får en til at lade op og støde som et slags angreb. Man kan angribe på tre måder, så hvis man trykker hurtigt, laver man et kort stød, og trykker man på knappen, imens man er i bevægelse, laver man et lidt længere stød i stil med et "screw Attack" fra Metroid-serien. Holder man derimod knappen inde i længere tid, så man affyrer små projektiler, og de tre angrebstyper kan bruges til at smadre blokke eller støde modstandere med.

Overraskende solid, men kort singleplayer-del
De Mambo har også en en singleplayer-del bestående af en række små baner, der alle har en specifik udfordring. Setup’et minder om Wario Ware-spillene, hvor man skal igennem en lang række af baner på tid, der hver starter med en lille besked om, hvad målet er. Det kan være at “at komme i mål”, “besejre alle fjender” eller “samle særlige objekter”, og nogle gange er tidsgrænsen så lav som 30 sekunder – her føler man sig virkelig presset.


Den første håndfuld baner i singleplayer-delen fungerer som en tutorial, hvor spillet med få sætninger og symboler forklarer dig dine styringsmuligheder. Banerne bliver dog hurtigt mere komplekse med forskellige blokke, der kun kan smadres ved hjælp af et specifikt stødeangreb. Andre baner indeholder aflåste døre, hvor man skal finde en nøgle for at komme igennem, og derudover er der selvfølgelig et hav af fjender, der svæver omkring og forsøger at angribe dig. Nogle baner indeholder endda bossfights, så der er en del forskellige former for udfordring.

Spillets singleplayer-del er overordnet set en sjov blanding af platforming med sjove og sværere udfordringer. Det er dog forholdsvis kort spiltilstand, og når man først har lært banerne at kende, er der ikke meget at komme tilbage efter. Da banerne er på tid, er det selvfølgelig muligt at konkurrere med sig selv på tid, men det kræver, at man kan lide at speedrunne, og det er derfor ikke noget, som alle vil have lyst til.


Autentisk retrostil, hvis det er det, man er til
De Mambo er ligesom mange andre nyere indietitler meget retro-inspireret i grafik og lyd. Stilen er faktisk så gennemført, at spillets hovedmenu emulerer datidens design ned til mindste detalje, herunder så pixelerede logoer og tekst, at det kan være svært at læse eksempelvis credits i starten. Musikken skratter og laver også velkendte 8-bit lyde, der til tider lyder meget obskure. Personligt synes jeg, at den moderne tendens til at ville genskabe en retrostil af og til kan virke en smule distraherende, men det er uden tvivl en smagssag. Er man stor tilhænger af retrostilen, er der en god chance for, at De Mambos stil er noget for en.

Inspireret af Smash Bros., men uden samme kvalitet
Udviklerne bag De Mambo har åbent talt om deres inspiration fra blandt andet Super Smash Bros, og De Mambo har en lignende spilmekanik, hvor man ikke kan dø af skade, men i stedet skal “smashe” sin modstander ud af skærmbilledet, men lighederne stopper også her. De Mambo er nemlig ikke et traditionelt kampspil, og dets simple design tillader simpelthen ikke samme muligheder for angreb og forsvar som i mange andre kampspil. Spillet er nemlig udviklet med det i mente, at det med sin ene knap til at angribe med skal være let for alle at spille, men samtidig svært at mestre


Et af De Mambos problemer er, at styringen føles meget “stiv” i det med en tiltagende acceleration. Det medfører, at ens karakter bliver meget ukontrollerbar, når man først kommer op i fart, og et andet problem er, at en kompetitiv multiplayer-kamp har en skæv fordeling af intensitet. Man kan som sagt ikke tage skade, men bliver man skubbet ud af skærmbilledet, mister man et liv, og for at undgå, at den første spiller, der bliver ramt, ryger ud af skærmbilledet og mister et liv med det samme, har designeren implementeret en række af omkringliggende blokke, der først skal smadres, før der åbnes op for, at man kan “smashe” sine modstandere ud af skærmbilledet. Det medfører at første del af en kamp mangler intensitet, for man hopper blot rundt og støder hinanden velvidende, at det ikke har nogen alvorlig betydning. I modsætning til Super Smash Bros.-spillene akkumulerer man nemlig ikke en skadesprocent, der gør det mere sandsynligt at blive smashet ud af skærmbilledet, men når blokkene endeligt er blevet smadret, så går det meget hurtigt med at miste liv, og kampene slutter hurtigt.

Konklusion:
De Mambo er et minimalistisk kampspil i både indhold og udtryk, og udviklerne, The Dangerous Kitchen, har uden tvivl været inspireret af Nintendos tilgang til Super Smash Bros.-serien. De har forsøgt at bruge konceptet i en mere simpel version, og på papiret er ideen god, men resultatet er dog kun middelmådigt. Mulighederne i multiplayer-kampene føles først og fremmest for begrænsede. Man venter på at få smadret de omliggende blokke for så at støde ens modstandere ud af skærmbilledet, og selvom spillet er simpelt og nemt at forstå, gør styringen det svært at mestre. Den stive styring føles stilistisk mere hjemme i single player-delen, der til gengæld er forholdsvis kort og uden stor genspilningsværdi, med mindre man kan lide at konkurrere mod sig selv på tid. Der er bestemt positive elementer, men det er altså ikke alt, der føles lige vellykket, og en investering på 84,25 kr. kan nok kun retfærdiggøres, hvis man ofte har andre at spille med.

Spillet fylder 547 MB.

Kommentarer: