Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Flipping Death (Switch eShop)

Skrevet af KJ85 - 07-08-2018 15:33

For lidt over fire år siden fik jeg og andre Wii U-ejere lejlighed til at stifte bekendtskab med det skæve puzzle-eventyr, Stick It to The Man, fra svenske Zoink Games, og mødet med Ray Doewood og hans lyserøde spaghettiarm, der stak ud fra hjernen, var bestemt en mindeværdig oplevelse. Siden da har firmaet blandt andet udviklet Fe, som EA udgav i vinters, og Stick It to The Man har såmænd også fundet vej til Switch, men personligt har jeg nu blot gået og ventet på den spirituelle opfølger, Flipping Death, som blev annonceret få dage før lanceringen af Nintendos nyeste konsol. Spillet udgives digitalt i dag, mens det senere på året også lander fysisk i butikkerne, og jeg har henover weekenden haft fornøjelsen af at kigge nærmere på det.

Også denne gang er der tale om en puzzle-platformer, og i Flipping Death tager man som spiller kontrollen over Penny Doewood, der indledningsvist jobber i en begravelsesforretning. Herfra fyres hun dog relativt hurtigt, da hun i anledning af Halloween har klædt sig ud som dæmon og holder skræmmende salgstaler for kunderne. For at gøre ondt værre så ender hun, på vej hjem for at have en sjov og opmuntrende aften med kæresten, med at køre galt, men heldigvis kommer hverken Penny eller kæresten til skade. De beslutter sig imidlertid for at skyde genvej gennem kirkegården til fods, men det skulle de nok aldrig have gjort, for her styrter Penny i døden efter at være kravlet ind i et mausoleum med råddent gulv.


Med arbejde i en begravelsesforretning er Penny Doewoods humor måske lidt for morbid.

Ovenstående handling skildres i spillets indledende fase, men selvom Penny nu er død, så stopper fortællingen ikke – nej, den begynder tværtimod først for alvor, og spillet tager herfra og gennem de efterfølgende syv kapitler rigtig form. Penny befinder sig her i dødsriget som spøgelse, og efter en kort gåtur blandt de åndelige rester af fortabte sjæle støder hun på selveste Døden. Fejlagtigt forveksler Døden Penny med sin vikar, hvorfor hun udstyres med hans le og en kåbe, og således bliver det dit job at holde ro og orden i de dødes rige, mens Døden er på ferie på månen. Det skal du blandt andet gøre ved at løse problemer, der holder de fortabte sjæle fanget i dødsriget.

Din første opgave i det nye job bliver at finde frem til sandheden bag en ældre bruds død, og den ældre dames spøgelse foreslår, at du undersøger hendes mands palæ på den anden side af vandet i Flatwood Peaks. Det lyder måske som en umulig opgave, da Penny befinder sig i dødsriget, men Dødens le har magiske kræfter, og med den i sin besiddelse kan hun besætte de levende, læse deres tanker og udføre handlinger i deres sted. For at gøre det skal hun dog være i besiddelse af et bestemt antal spøgelses-kravl, og dem kan man heldigvis indsamle i dødsriget.


Døden er træt af at lytte til den gamle hejres problemer, så du overtager jobbet.

Spillets præmis er således, at man for at løse en overordnet opgave i hvert kapitel skal udføre handlinger i dødsriget såvel som i de levendes verden, og man skal faktisk forestille sig, at dødsriget er bagsiden til sidstnævnte. Når man besætter et levende væsen, så vendes verdenen nemlig rundt, og hvad der før var til højre, det er nu til venstre, om end omgivelserne ikke er helt de samme. Bliver man forvirret, når verdenen vendes, så kan man ganske praktisk fremkalde et kort med et tryk på A, og fra kortet kan man nemt teleportere sig til personer, som man tidligere har besat i det pågældende kapitel.

Det skal selvfølgelig ikke være helt ligetil at løse de overordnede problemer i hvert kapitel, og undervejs i dem kan man derfor blive stillet flere opgaver, som også skal løses for at komme problemet til bunds. I første kapitel skal man eksempelvis over på den anden side af vandet for at komme til palæet, og en sejlers genfærd vil kun låne dig sin båd, hvis den bliver malet. Malingen findes i de levendes verden, men den skal flyttes fra fabrikken til båden, og det foregår i de dødes verden, hvor bøtten portrætteret som et monster jager Penny, indtil man når en hånd, som flytter malingen tilbage til den virkelige verden. Opgaven slutter dog ikke her, for bøtten skal også åbnes, og man skal finde sig noget at male med, men transporten af objekter mellem de to verdener er et tilbagevende element i spillet.


Koret er et praktisk hjælpemiddel.

I hvert kapitel vil man støde på et fint lille udvalg af spøgelser og levende væsner, der kan besættes, men nogle mennesker/dyr kan kun besættes med ekstra store spøgelses-kravl, som man skal bruge sine platforms-evner på at skaffe. Nogle af dem findes i Metroid-lignende skabninger, som man skal undgå kontakt med i et stykke tid, mens andre fås ved indsamling af en lang række kravl på tid, og i disse situationer får man brug for en anden praktisk egenskab ved Dødens le. Den kan nemlig kastes med et tryk på ZR i retningen bestemt med højre analog, og trykker man på ZR igen, så teleporteres man til den, mens et tryk på ZL i stedet kalder leen tilbage.

Til trods for, at hvert kapitel indeholder en fin portion figurer, så er det dog langt fra alle, der skal interageres med for at nå frem til løsningen på det overordnede problem. Nogle karakterer er der nemlig kun med det formål, at de kan bruges til at opfylde særlige udfordringer, som man belønnes med spøgelses-kort for at opfylde. Disse kort kan man finde frem til fra menuen, og her kan man som en bonus læse noget mere om figurerne derpå.


Med en overordnet mission og ekstra udfordringer er der nok at se til.

På sin vej gennem spillets syv kapitler vil Penny støde på et væld af fjollede karakterer, og vi møder såmænd også en vis psykolog, som nogle vil genkende fra Stick It to The Man. På rejsen vil Penny langsomt blive mere fortrolig med sit vikarjob, men hun kommer også gennem handlinger i nutiden og fortiden til at lære mere om sin egen død, og hvem ved, måske formår hun at ”vende døden”. I hvert fald står det klart, at du kan søge hjælp til at komme gennem spillet via hints, der findes i spillets pausemenu.

Det gode:
Ligesom det var tilfældet i Stick It to The Man, så er det især historien med de mange skæve og besynderlige eksistenser, der er med til at gøre Flipping Death til noget særligt, og der kommer virkelig mange fantastisk underholdende samtaler ud af at læse folks tanker. Overraskende mange tager det ikke så tungt, at de pludselig hører stemmer i hovedet, og den lokale præst, der tilsyneladende har andet end helligt vand i sin drikkeflaske, tror såmænd, at Gud taler til ham. Det er ofte virkelig sjovt, og det hjælper selvfølgelig gevaldigt, at stemmeskuespillet er helt sublimt, da det er med til at give samtlige figurer karakter ud over det sædvanlige. Det ligefrem stråler ud af Døden, at han ikke orker sit arbejde længere, og den slags er med til at gøre spiloplevelsen til noget særligt.


En bikertøs i koma giver anledning til sjove momenter.

Grafisk er det ej heller til at tage fejl af, at der er tale om en spirituel opfølger til spillet fra 2014, og man kan nærmest ikke andet end at beundre udviklernes håndværk. De mange figurer er godt tegnet i den særlige tegneserie-stil, hvor hoveder er delt i to ved munden, og samtlige af spillets lokationer er ganske detaljerede. Nogle gange bør man simpelthen give sig tid til at stoppe op og kigge nærmere på omgivelserne, for det er altså ganske imponerende, og det mørke dødsrige komplimenterer fint de mere lyse og positive farver i de levendes verden. Dette gælder i gameplay-situationer såvel som i forbindelse med de mange mellemsekvenser, der ligeledes er virkelig flotte.

Jo, man kommer langt med en fantastisk præsentation, men de bærende elementer i spillets gameplay-skal selvfølgelig også være i orden, og det gør sig heldigvis også gældende. Man fornemmer, at sværhedsgraden på de point-and-click-agtige puzzles har taget sig et passende skridt op siden Stick It to The Man, der var lidt for let at finde ud af, og som spiller nyder jeg virkelig, at der skal tænkes over tingene for at finde frem til løsningerne. Det er helt fint, at man ikke løser opgaverne i et snuptag, og det kan være særdeles underholdende at eksperimentere med brugen af de forskellige figurer, som man kan besætte. Skulle man sidde fast, så er det selvfølgelig prisværdigt, at udviklerne har lagt tydelige hints klar til spilleren i menuen, men har du det som jeg, så har man det alligevel bedst med selv at løse problemerne.


Virtual Reality bliver behandlet på ganske humoristisk vis i et blik tilbage i tiden.

Ikke kun på puzzle-siden er der sket forbedringer, for platformsdelen synes også at være mere interessant denne gang. Takket være evnen til at kaste med leen og teleportere sig til den får man nogle mere tempofyldte ture gennem dødsriget, og det er nu rart, at leen også midlertidigt kan uskadeliggøre onde ånder, der jagter Penny og forsøger at tage spøgelses-kravl fra hende. Det gør flugtsekvenser til en noget bedre oplevelse end de var det i Stick It to The Man, og samtidig er det også bare vældig praktisk, at man let kan teleportere sig til andre steder i en bane via kortet, så man slipper for at rende alt for meget frem og tilbage.

Personligt brugte jeg omkring 10 timer på at gennemspille Pennys eventyr, men det gode er, at jeg denne gang også vil få noget ud af at genspille historien. Det har udviklerne ganske fint sørget for med introduktionen af udfordringer i hvert kapitel, og samlet set mangler jeg stadig at skaffe seks af de 34 kort, der giver noget interessant baggrundsinfo om figurerne. Det gode ved udfordringerne er, at man også bliver nødt til at tænke lidt ekstra over indholdet i banerne, når man forsøger sig med at få fat på kortene, for de er kun beskrevet på hintform med et ord eller en sætning, og derfor bliver man også ganske tilfreds, når det lykkes.


Indsamling af spøgelseskort giver spillet ekstra værdi.

Det dårlige:
Indholdsmæssigt er det svært at sige noget dårligt om Flipping Death, for det er ganske simpelt et fremragende spil på de fleste parametre, og skulle man stille sig kritisk over for noget, så skulle det være i forhold til styringen, som godt kan føles noget løs i nogle tilfælde. Det er ganske vist meningen, at spillets figurer skal være lidt kluntede, når du besætter dem og tager kontrollen over deres bevægelser, men det kan godt gøre det lidt svært at ramme visse objekter i nogle tilfælde.

Det mest kritiske er dog, at der i skrivende stund er problemer på det tekniske område, så spillet lider under, at der af og til kan opstå uventede fejl. På min personlige gennemspilning oplevede jeg blandt andet, at spillet lukkede ned af sig selv et par gange, men heldigvis betød det ikke noget for min fremgang, da den automatisk gemmes løbende. Det gjorde det til gengæld med de fejl, jeg stødte på i andensidste kapitel, så der blev jeg nødt til at genstarte kapitlet og gøre ting i en anden rækkefølge for ikke at komme i problemer. Forhåbentlig er det noget, som udviklerne retter meget hurtigt, for det er alt andet lige et rigtig godt produkt, der fortjener at blive spillet af mange.


Kunne de tekniske problemer også blot fikses, så ville det være helt perfekt. Forhåbentlig lykkes det bedre end reparationen af Dødens le.

Konklusion:
Er du til sort humor og fjollede karakterer, så har du måske en god grund til at kigge nærmere på Flipping Death, men er du samtidig fan af puzzle-platformere med point-and-click-lignende opgaver, så er der nærmest ingen vej uden om. Zoink Games har formået at skabe en fantastisk opfølger til Stick It to The Man, og som ferieafløser for selveste Døden får man bestemt en på opleveren. Spillet er fyldt med skæve eksistenser, der vækkes til live med sublimt stemmeskuespil, og det er altid en fryd at høre, hvad de forskellige figurer tænker, når du besætter dem og udnytter deres evner til at løse forskellige problemer. Opgaverne er ganske opfindsomme, så det kan godt tage lidt tid at regne det hele ud, men sådan skal det nu også være, for det gør det endnu mere tilfredsstillende, når man finder frem til løsningerne. I skrivende stund lider spillet desværre under, at tekniske problemer kan tage lidt af spilleglæden fra dig, men der er nu ganske meget at være begejstret for, og med ekstra udfordringer, der giver genspilningsværdi, så får du bestemt noget for dine 149 kr.

Spillet fylder 2,5 GB.

0
1ups givet

4/5


Nemt at gå til

Hjernegymnastik

Øjeguf

Fremragende lyd

Kommentarer:

Flipping Death

Platform:
Switch Download Software