I am Setsuna (Switch eShop)

Skrevet af Shajita - 20-03-2017 15:06

I am Setsuna, det anmelderroste RPG-spil fra Tokyo RPG Factory og Square Enix, har PC- og PlayStation 4-spillere verden over kunnet nyde godt af siden sommeren 2016, men flere publikummer kan jo altid bruges, og spillet fandt således vej til udgivelsen af Nintendo Switch d. 3. marts. Der sigtes målrettet efter at ramme den tabte charme fra traditionelle japanske rollespil (JRPG), og konkurrencen på Nintendos platform er sådan set ikke eksisterende endnu, da spillet lander i en tid, hvor Switch endnu ikke har fået et stort og varieret udvalg af spil. Spørgsmålet er så, om I am Setsuna nu også fokuserer på en fortid, der er værd at genleve?

Bag udviklingen af I am Setsuna står som sagt Tokyo RPG Factory, et mindre studio med det specifikke mål at udvikle gammeldags JRPG-spil, og dermed står det ret klart, hvad man går ind til rent genremæssigt, men der er selvfølgelig også en historie. Du spiller som Endir, der dog såvel som alle andre spilbare figurerer kan navngives efter dine ønsker, når vedkommende bliver introduceret i historien. Endir er en følelsesmæssigt fjern lejesoldat, og en dygtig en af slagsen, så efter et succesfuldt rutine-job bliver han straks tildelt et nyt liv, der skal tages, hvorefter han sætter kurs mod sit nye mål. Det er her, vi bliver introduceret til vores anden hovedperson – den titelbærende Setsuna. Setsuna skal, ligesom talrige af kvinder før hende, bruges som et helligt ofre i et fjernt land for at nedskære antallet af monster-angreb, som hærger byer og lande verden over. Mordforsøget på hende fejler dog, og efter nogle konflikter og katastrofer, når Endir til den logiske konklusion, at siden Setsuna alligevel skal ofres, så kan han ligeså godt hjælpe med at udføre hendes mission, og derved sin egen, for at slå to fluer med ét smæk.



Sammen med en kniv-bærende magiker ved navn Aeterna, sætter vores hovedpersoner snart ud imod et rige kaldet The Last Lands, hvor Setsuna skal ofres. På rejsen møder man naturligvis en stribe af farverige figurer, og en lille håndfuld kampdygtige krigere med tragiske forhistorier tager med på rejsen for at se den til ende af forskellige, personlige årsager. Historien falder desværre hurtigt ind i en velkendt rutine, hvor man møder op i en fremmed by, opdager at der er noget galt, løser problemet, og fortsætter – de store twists bag de forskellige byers mørke hemmeligheder er desværre ret nemme at se igennem. Heldigvis er dette dog opvejet af dit udvalg af rejsende, som næsten alle har en uventet historie at dele med dig, når tiden er inde til det. Mange af karaktererne falder ind i traditionelle anime-troper, men heldigvis kompetent udførte anime-troper.

Spillet har fået meget omtale som en slags spirituel efterfølger til Square Softs klassiske Super Nintendo-udgivelse, Chrono Trigger, og dette er ikke en unfair sammenligning, men muligvis en lidt opreklameret en af slagsen. Deres absolut største lighed (og adskillelse fra resten af genren) er deres kampsystemer, og fælles for de to er blandt andet, at der ikke er tilfældige fjendemøder. Modsat gamle Final Fantasy-, Dragon Quest- og Pokémon-spil kampe altså ikke blive udløst spontant, og du vil ikke blive transporteret til en kamparena for at løse konflikterne. Modstanderne kan ses i det åbne når du udforsker verden, og de vil kun indlede sig i kamp, hvis I engagerer i fysisk kontakt. Dette spreder så kombattanterne rundt i det fysiske område, hvor I mødtes, og her vil kampen blive udkæmpet.



Skulle du være heldig at løbe ind i en fjende bagfra, så starter dit hold med den første chance for at angribe, og ligesom i Chrono Trigger er position altafgørende for I am Setsunas kamp-system og strategierne deri. Næsten alle handlinger, som du kan foretage dig i kamp, har en relativ stor radius, hvori de er effektive, og med en gruppe af fjender er samlet tæt på hinanden vil et stort sving med et sværd eller en magtfuld torden-besværgelse således kunne skade alle samtidig. Det samme gælder skades-healende besværgelser, som ellers kun har effekt på én karakter, for disse vil hele flere, hvis dit hold står samlet. Setsunas basale angreb, et kast med et våben der funktionelt minder om en boomerang, beskriver nok dette bedst. Det skader alt på sin vej, så er en række fjender samlet på en række over for Setsuna, så kan du skade hele gruppen ved at sigte på den bagerste frem for den forreste.

Der er også specielle angreb, der kræver to personer at udføre, som for eksempel Endir og Aeternas fælles X-Strike – et særligt stærkt angreb hvor de to karakterer sammen angriber en udvalgt modstander over et kryds – og med den rette positionering kan dette angreb gøre stor skade på mange fjender. Da du kun må have tre figurer med i kamp, så må du dog være eftertænksom med, hvilke sammensætninger af figurer du vælger for at opnå god synergi mellem angreb og effekter. Desværre har du ingen direkte kontrol over din egen eller fjendernes position, men visse angreb er specielt bygget til at påtvinge et skift i position; eksempelvis Endirs Cyclone-angreb, der spreder alle fjender i hver sin retning, eller Setsunas healing-besværgelse, Cure, der får hende til at gå et skridt tilbage, før hun bruger den.



Ud over dine specielle angreb og items, så er der yderligere to elementer at tage højde for i kampene, og det er dit ATB-meter og Concentration. ATB er en forkortelse af Active Time Battle, og det skulle være kendt territorie for folk, der har spillet størstedelen af Final Fantasy-spillene, og Chrono Trigger-fanatikere. Hvor et typisk JRPG lader figurerne angribe på tur (som regel med udgangspunkt i en usynlig hastighedsværdi, der bestemmer angrebs-rækkefølgen), så har hver figur i I am Setsuna en bar, der fyldes op, når ingen handlinger kan udføres. Når baren er fuld, så får din figur én tur, med hvilken du kan skade, hele, eller prøve at flygte, men fjenderne adlyder samme system, så når deres bar er fyldt op, så kan de også angribe dig – selv hvis du er hjælpeløs på det givende tidspunkt. Skulle dette system stresse dig, så kan du dog gå ind i indstillinger og aktivere "wait"; en funktion der stopper alles ATB-metre, når du vælger handlinger, som fx. hvilket angreb du vil bruge på hvem.

Concentration er derimod et helt nyt trick, som I am Setsuna bringer på bordet, og det tilfører yderligere dybde til kampsystemet. Når din ATB-bar er opfyldt, og du ikke vælger at udføre nogle handlinger, vil et sekundært meter således blive fyldt op, og når dette er helt fyldt, så får du en concentration orb. Du kan maksimalt lagre tre af disse orbs, som du så kan bruge til at forbedre alle dine normale- og specielle handlinger – ofte med mere skade til følge, men andre gange med visse andre bonusser, som en ATB-bar der starter halvvejs i stedet for fra bunden, og kurrering af status-effekter såsom gift. Dette system er desværre ikke helt logisk forklaret, så lad mig gøre dig en tjeneste ved at fortælle, hvordan det bruges. Når du har mindst én concentration orb, så vælger du en handling og en fjende, og når et blåt lyn dukker op over din karakters hoved, så trykker du på Y for at bruge Concentration.



Forbedring af karakterer er en tradition for alle rollespil, og det er det sidste store element i I am Setsuna. Ud over de typiske levels, som du opnår ved at slagte fjender og samle Experience Points (EXP) derfra, så gør spillet dog også brug af noget, der hedder Spritnites. Disse fungerer meget som Materia fra Final Fantasy VII, da de er genstande, som du kan udruste dine karakterer med, og Spritnites giver specielle evner som fx. Cure, der giver en figur evnen til at hele skade. Spritnites kommer i to varianter, der påvirker henholdsvis Abilities og Passives. En ability er en direkte handling, som f.eks. at skade en fjende eller at hjælpe en ven, men passives kommer i form af quality-of-life forbedringer til din karakter, som eksempelvis en ATB-bar der oplader hurtigere. Både abilities og passives har dedikerede pladser på din karakter, så du vil under alle omstændigheder have lidt af det hele.

Items blev kort nævnt tidligere i teksten, og det er den sidste ting i kampsystemet, som vi skal ind på. Her er ikke de store overraskelser at komme efter, for de fungerer, som man ville forvente det. Der er Potions, der heler dit hold, Ethers, som giver MP (Mana Points) til at kaste flere besværgelser, specifik medicin, der kurerer status-effekter som sygdom og lammelse, telte, som kan regenerere hele dit holds liv på bestemte områder, og slutteligt våben, der forbedrer dine karakters basale evner som skade og forsvar. Mere er der sådan set ikke til det, og med kampsystemet rundet helt af går vi videre til bedømmelsen.



Det gode:
Vi starter som sædvanligt med det positive, og der er egentlig en del gode ting at sige om I am Setsuna. Kamp-systemet er først og fremmest underholdende og forlanger strategi igennem dets begrænsninger, men det er heldigvis ikke mere krævende end, at du sagtens kan spille med din foretrukne spillestil. For de lidt mere afslappede spillere iblandt os er der eksempelvis meget få uundgåelige fjender, der kræver en urimelig omgang "Grinding" – en term brugt om det at dræbe svage fjender med det enestående formål at blive stærk nok til at overvinde de større bosser – og det er sådan set meget rart.

I am Setsunas to største kvaliteter ligger til gengæld i dets karakterer og dets atmosfære. Som nævnt tidligere har næsten alle figurerne bagage, som de helst vil lade ligge bag dem, men igennem rejsen og dine handlinger bliver flere og flere konflikter løst, og dit hold kommer stærkere ud på den anden side som et resultat deraf. Når rejsen er omme, så er det svært ikke at holde af flere af karaktererne, som ender med at tilslutte sig din gruppe, og en del af den formåen kan bestemt tilskrives atmosfæren bygget op omkring figurerne. Det er nemlig ikke nogen glad og afslappet verden, som man befinder sig i. Forskellige byfolk, som du møder på din vej, har nylige minder om fredfyldte enge og grotter, der nu er komplet låst af på grund af monster-angreb, og menneskeheden kigger mere og mere desperat op på dets ledere, som selv tyr til desperate løsninger for at holde monster-angrebene nede.



Hovedårsagerne til den fantastiske atmosfære skal findes i verdensdesignet og det originale soundtrack. Landskaberne i I am Setsuna er dækket i sne – ja, hvert eneste område med udsigt til en himmel er næsten komplet begravet i det hvide stads – men mange af træerne bærer stadig blade; nogle af dem endda røde og smukke, hvilket implicerer en nylig forandring i klimaet, og det gør det utroligt smukt. Det originale soundtrack er blevet opbygget udelukkende med ét instrument i form af et klaver, og selvom Tokyo RPG Factory løb en risiko for at deres musik ville blive ensformigt, så ender det i stedet med at styrke stemningen. Mange af de mørke, dystre toner, sælger nemlig i samarbejde med det snedækkede landskab og den fortvivlede befolkning en smuk verden i langsomt, dystert forfald på bedste vis. I hænderne på mange andre havde en hel verden med ét motiv og kun ét instrument virket som et forsøg på at spare ressourcer, men udviklerne har altså formået at vende disse begrænsninger til en af spillets helt store styrker her.

Det dårlige:
Vi er dog også nødt til at snakke lidt om smag og behag her, for Tokyo RPG Factorys fokusområde med I am Setsuna lå som sagt i at bygge et JRPG som i de gamle dage, og nok har de været succesfulde på dette punkt, men nogle vil nok mene, at de har holdt sig lidt for tæt til traditionen. Der er visse små ting, som man enten værdsætter eller afskyr, og dette inkluderer begrænsede steder, hvorpå du kan gemme dit spil (som heldigvis er halvvejs løst takket være den generøse sleep mode på Switch), samt at død i kamp fører til en genstart ved seneste save frem for ved et checkpoint. Ej heller kan du springe historie-sekvenserne over, når du skal se dem igen efter en situation som denne, og det er alt sammen sådan noget, som let bliver små irritationsmomenter, så gem ofte, hvis du vil minimere det.



Som skrevet tidligere læner spillet sig meget op af typiske anime troper. Titelheltinden Setsuna er for eksempel meget barmhjertig og venligsindet til det punkt, hvor det grænser sig til naivitet, og hvorvidt det er ens kop te, det er op til den individuelle. Ja, alt afhænger vel i bund og grund af smag og behag, så hvis genren aldrig har appelleret til dig, så vil I am Setsuna det heller ikke. Siden vi har med et tur-baseret system at gøre, selvom det er et, hvor alle opererer på selvstændige tidsgrænser, så gælder eksempelvis den samme gamle tommelfingerregel i alle konflikter. Hvis du kan hele mere skade end modstanderen kan give, så vinder du. Der er med andre ord ikke de store overraskelser at komme efter.

Konklusion:
I I am Setsuna finder du et kompetent, men ikke nytænkende, JRPG-spil, og er det, hvad du leder efter, så vil du ikke blive skuffet over, hvad spillet har at byde på. Udviklerne satte sig et mål for spillet og udførte det, men spillet gør ikke for JRPG-genren, hvad eksempelvis Shovel Knight gjorde det for 2D-platformere, så det er mere en pastiche end en genfødsel eller ny retning for genren. Det til trods, så er det bestemt stadig et kærlighedsbrev til en glemt æra for japanske rollespil, og hvis du selv har minder om alle de timer, hvori du har siddet foroverbøjet med din Super Nintendo, dybt forgabt i dets 16-bits-fabler om tur-baserede konflikter udkæmpet af melodramatiske krigere og troldmænd, så er det her en rejse, der er mere end værd at tage. Til en pris på 299 kr. venter i hvert fald et spil med en fantastisk atmosfære, og dets kampsystem er såmænd ganske solidt.

Spillet fylder 1.3 GB.

4/5

Forbeholdt niche gamere

Nemt at gå til

Kommentarer:

#1 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

20-03-2017 15:10

Shajita har set nærmere på det eneste traditionelle RPG-spil på Switch, så det kan I læse om her, og I skal endelig bare fyre nogle kommentarer afsted

#3 - Scrapper

Level: 32 (Pebblit)

20-03-2017 16:17

^Jeg har faktisk købt det, men al min switch-tid bliver nu brugt på zelda, så må det her komme bagefter