Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Load spil fra extern hard...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Infinite Minigolf (Switch eShop)

Skrevet af Zone - 13-11-2017 16:53

Frekventerer man nyhederne med Ugens Downloads her på siden uge efter uge, så vil man vide, at Switch har meget andet end Nintendo-spil at byde på. En lang række andre udviklere har efterhånden kastet deres spil efter konsollen, og sidst i juli var Zen Studios, udviklerne bag blandt andet Zen Pinball 2 og CastleStorm til Wii U, klar med deres første spil til Switch. Det kom i form af Infinite Minigolf, som giver spillere muligheden for at udleve sine vildeste minigolf-drømme, og siden udgivelsen i sommers og har vi allerede fået to gratis DLC-pakker, Tortuga og Hangar 37, dertil. Her kigger vi nærmere på, om dette eShop-spil er værd at købe.

Infinite Minigolf er et spil, der spilles som almindelig minigolf, men det byder imidlertid på en række twists for at gøre det mere spændende. Spillet har en adskillige game modes – heriblandt Quick Play, hvor man kan spille så mange baner i træk, som man lyster, Tournament, hvor man kan spille udviklerdesignede baner og Editor, hvor man kan lave sine egne baner. Der er derfor fin variation i spilvarianter, selvom gameplay’et ikke ænder sig synderligt.



Mod det uendelige (minigolf)-univers
Infinite Minigolf er navngivet utrolig præcist, for spillet indeholder potentielt set et uendeligt antal minigolf-baner. Ligesom Super Mario Maker kommer spillet med en række baner, som udviklerne har lavet, og så kan spillere også lave deres egne baner. Når man besøger Quick Play i spillet, bliver man derfor smidt igennem vilkårligt udvalgte baner, som andre spillere har lavet, og det fungerer egentlig meget godt, men ikke alle baner er lige gode. Det er selvfølgelig at forvente, men det gør bare, at man oftest hellere vil spille de baner, som udviklerne har lavet, da man så er sikker på, at der er holdt en nogenlunde kvalitetsstandard. Der findes i skrivende stund fem forskellige ”verdener”, der bestemmer temaet for banerne, som man spiller, og forhindringerne, man møder. Temaerne inkluderer et forvokset teenage-værelse og sågar det ydre rum, og udviklerne har været ret kreative med at finde på objekter, som man kan støde på i de enkelte verdener.

Tilgængeligt gameplay med et twist
Spillet fungerer ganske fint fra et gameplay-mæssigt synspunkt, og man starter hver bane med at lægge sin bold i startområdet, hvorefter man bruger den højre analogpind til at sigte og den venstre til at bestemme, hvor hårdt man slår. Man skal derefter forsøge at forudsige hvilke vægge, bolden kastes tilbage fra, og samtidig undgå diverse forhindrer på banen – ligesom i ’rigtig’ minigolf. Her indføres dog et twist undervejs i form af power-ups, og disse kommer i alle former og afskygninger – lige fra raketter, der giver din kugle fart på, over vinger, der får din kugle til at flyve, til magneter, der indsamler collectibles, og en spil-controller, der gør det muligt at styre din kugle, mens den er i fart.



Inkluderingen af power-ups føles på én gang både fantastisk og irriterende, da det giver mulighed for nogle helt igennem sindssyge bane-designs, der til gengæld samtidig kan være utrolig frustrerende og langt fra minigolf i ’virkeligheden’. Det er dog også netop også dét, der gør spillet så interessant, og ovenikøbet er det et simpelt spil at samle op, da man vil have lært styringen inden for få minutter. Overordnet set er styringen, som den skal være, men kan til tider være svært at sætte kraften på ens slag, til det man har i tankerne, da den højre analogpind er utrolig følsom.

Multiplayer ér bare sjovere
Infinite Minigolf fungerer fint nok, når man spiller alene, men det ér altså langt sjovere at spille med andre, og dette kan man enten gøre lokalt eller online med op til otte spillere. Underholdningsværdien stiger en del, når man har andre at sammenligne sig med undervejs, men multiplayer er dog ikke meget anderledes end single player rent gameplay-mæssigt. Den store forskel er der dermed ikke på at spille alene eller med andre, men det er som sagt lidt mere underholdende at konkurrere om, hvem der kan få bolden i hul på færrest skud, ligesom man ville gøre det med en gruppe venner i den virkelige verden.



Bane-editor er en stor del af spillet
Selvom mange brugerskabte baner ikke fungerer særligt godt eller er utroligt svære, så er det der med at lave baner alligevel en stor del af spillet, og det er samtidig noget af det bedst implementerede i Infinite Minigolf. Der er en decideret editor, som tager udspring i de fem temaer, som nævnt tidligere, og som spiller har man præcis de samme værktøjer at skabe baner med, som udviklerne har anvendt. Styringen i editoren kan godt være lidt klumpet til tider, og brugergrænsefladen har enkelte fejl, der kan være frustrerende, men når man først har mestret styringen, så er det rimelig let at lave den bane, man har i tankerne. Det eneste værktøj man godt kunne savne var at være i stand til at flytte flere dele på én gang, da det bliver en smule irriterende at skulle flytte alle dele af banen én efter én, hvis man f.eks. har placeret resten af banen for højt eller for lavt til at sætte næste del. Man kan naturligvis også i skabelsesprocessen anvende power-ups og dynamiske forhindringer som platforme, der warper, eller forvoksede ventilatorer, der giver kuglen et ekstra ’pust’ i en bestemt retning.

Klumpet menu-system kan skabe irritation
Et af spillet største kritikpunkter må imidlertid være smenu-systemet, og allerede når man starter spillet, kan man mærke, at hovedmenuen er mærkeligt skruet sammen. Styringen er ikke intuitiv, og man kan bruge lang tid på at lede efter de mange spilvarianter, som spillet indeholder – blandt andet Tournament og Editor. Yderligere er systemet omkring at åbne op for nye tøjdele til sin avatar lidt sært skruet sammen, for man får ikke deciderede tøjdele, når man klarer en bane, men derimod får man billetter, som man så kan bruge i en given kategori for at låse op for dele. Det fungerer egentlig fint, men tager noget tid at gennemskue.



Konklusion:
Infinite Minigolf er et ganske underholdende spil, som virkelig giver spilleren mulighed for at udleve sine minigolf-drømme. Man kan nemlig spille nærmest uendelig mange baner, og hvis ingen af de eksisterende baner, som Zen Studios eller andre spillere har lavet, er noget for dig, så kan du bare lave dine egne. Skal du for alvor være godt underholdt, så kræver det dog, at du er rigtig glad for minigolf, for hvis det ikke er tilfældet, så bliver spillet hurtigt kedeligt, og det er heller ikke fordi, at belønningerne, man får undervejs, føles specielt fede, eftersom man bare får muligheden for at låse op for mere tøj til sin avatar. Spillet bliver dog væsentligt sjovere, når man spiller enten lokal eller online multiplayer, for her føler man for alvor et konkurrenceelement. Spillet fungerer ganske fint på de fleste områder, med det har dog nogle menuer, der ikke er særligt intuitive, og styringen er til tider lidt frustrerende, hvilket kan være irriterende i udvalgte situationer. Er du vild med minigolf, så er spillet helt klart noget for dig, men hvis ikke, så er dine 112,50 kr. nok bedre brugt et andet sted.

Spillet fylder 1,7 GB.

4
1ups givet

3/5


Essentiel multiplayerdel

Forbeholdt niche gamere

Kommentarer:

#1 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

21-10-2020 15:51

Niklas har taget en tur med Infinite Minigolf, og efter at have brugt "uendelig" lang tid med spillet, er teksten nu blevet klar til publicering Smiley.

Vi hører selvfølgelig gerne andres meninger om spillet, hvis I har gjort egne erfaringer. Har du overvejet at købe det, så skriv da også gerne, hvorfor du har holdt dig tilbage indtil videre Smiley
0
1ups givet

#2 - Krisp

Level: 18 (Twhomp)

14-11-2017 09:09

Hvordan styrer man i spillet? Er det via motion controls, som i Wii dagene, eller med control stick og knapper? Smiley
0
1ups givet

#3 - [8-Bit] MoNkEy

Level: 31 (ChuChu)

14-11-2017 15:26

Han, den gode hr. ZONE, skriver at man bruger den højre stick til at sigte med og den venstre til at bestemme styrken på slaget. Altså ingen motion controls, desværre...
0
1ups givet

#4 - Krisp

Level: 18 (Twhomp)

21-10-2020 15:51

[8-Bit skrev:
MoNkEy]Han, den gode hr. ZONE, skriver at man bruger den højre stick til at sigte med og den venstre til at bestemme styrken på slaget. Altså ingen motion controls, desværre...



Det må jeg have misset. Tak for info. Smiley

Lidt ærgerligt. Det kunne ellers have været et godt party spil. Jeg spiller stadigt Fun! Fun! Minigolf på Wii'en af og til.

1
1ups givet