Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Mad Carnage (Switch eShop)

Skrevet af KJ85 - 09-03-2019 22:08

I sidste uge kiggede undertegnede nærmere på en egenproduktion fra QubicGames, men de polske spilmagere har som nævnt i anmeldelsen af Robonauts mange udgivelser på Switch på samvittigheden. En af dem er Mad Carnage fra Drageus Games, og spillet, der udkom i februar sidste år, skulle være et sandt blodbad, hvis vi skal tro titlen. De Mad Max-lignende figurer og fartøjer lægger op til action, men er det mon også værd at spille? Det finder vi ud af her.

Mad Carnage er måske overraskende for nogen et turbaseret strategispil med en kampagne strækkende sig over 21 missioner, og som spiller tager du kontrollen over figuren John, der i et post-apokalyptisk år 2058 er på jagt efter en genstand fra det ydre rum sammen med sine allierede. Som en lang indledende tekst og nogle tegneserie-sider vil slå det fast, så er de dog ikke de eneste på jagt efter ”skatten”, og snart går den vilde jagt gennem ørkenlandskaber i biler pakket med våben af forskellig karakter.


Startskærmen lægger op til fart og action.

Spillet vil efterhånden som missionerne skrider frem introducere sit indhold gennem korte tutorials i selve banerne, og her lærer du blandt andet, hvordan bilernes mulige destinationer i hver tur afhænger af momentum. En bil i høj hastighed kan ikke dreje særligt godt, hvilket kan få fatale konsekvenser nær klipper og andre forhindringer, og for at vende om skal farten sættes ned. Ligeledes er positionering vigtig i forhold til brugen af våben, for hver bil kan kun ramme fjender i et vist område, og dette gælder naturligvis også for dine fjender.

I hver mission, der i øvrigt indledes med mere tegneserie, er målet at destruere alle fjendens biler uden selv at miste alle sine egne biler, men det er forskelligt, hvilke biler man har til rådighed til formålet. Der findes tre biltyper, der er vidt forskellige, og disse introduceres i rækkefølgen; Fighter, Beserk, Heavy. Fighter-typen er hurtige biler med maskingevær på fronten, men de er også meget sårbare (2 HP). Beserk-typen er biler med armor i front, og med denne type bil vil man skade modstandere ved at køre ind i dem. Slutteligt er Heavy-typen langsomme og robuste (4 HP) larvefodskøretøjer, der kan skyde til højre og venstre ud gennem ruderne.


Når du skal lære noget nyt, så introduceres det i missionerne.

Fælles for alle køretøjer er det, at de af og til vil være udstyret med raketstyr, som kan bruges en enkelt gang under den aktuelle mission. Med dette våben kan et missil sendes ligeud i bilens retning, og her vil det rejse en vis afstand i egen tur, før det fortsætter efter fjendens tur, hvis det ikke allerede har ramt et mål. Modsat maskingeværerne i Fighter- og Heavy-bilerne er det ikke muligt at se det område, som raketter kan ramme modstandere i, før de affyres.

Rent praktisk skifter man som spiller mellem de tilgængelige køretøjer i en mission på L/R-knapperne, og i hver tur skal de hver især flyttes til et nyt felt blandt de fremhævede af slagsen – er feltet ikke grønt, så vil det lede til en kollision i runden efter. Bilernes våben kan alle affyres enten før eller efter, at man har flyttet en bil, og når man har flyttet alle biler, kan turen afsluttes. Før man flytter sine biler, kan det dog være en god ide at tjekke, hvor modstanderens biler kan nå til i deres næste tur, og tjekker man felterne, som de kan nå til, så kan det også ses, hvilke områder deres våben kan nå fra de pågældende felter.


Det er en god ide at tjekke sine mulige træk, før man udfører dem.

Som belønning for at have afsluttet en mission succesfuldt får spilleren et tandhjul, der kan benyttes til at opgradere de forskellige biltyper i garagen mellem missioner. Hver biltype kan opgraderes op til fire gange, hvilket vil styrke den på flere parametre, men det koster mere og mere at opgradere samme køretøj – den første del kan skiftes for bare 1 tandhjul, men den fjerde og sidste opgradering koster 4 tandhjul – så man kan med fordel brede tandhjulene ud på flere fartøjstyper. Ved at opgradere kan man blandt andet opnå mere HP, hurtigere biler og øget rækkevidde for våben.

Det kan godt tage lidt tid at komme igennem spillets kampagne, fordi man med garanti vil fejle på missioner af og til, og personligt brugte jeg således 6,5 timer på at klare historien. Spillet behøver dog ikke at være slut der, for det har også en custom-del, hvor man i otte forskellige baner kan spille alene mod en kunstig intelligens eller mod en ven lokalt. I denne del af spillet skal man, før kampene begynder, vælge sine fem biler og placere dem på banen, men der er selvfølgelig restriktioner at forholde sig til. Der må eksempelvis højst vælges én Heavy, og du skal placere dine biler i de fremhævede områder.


Figher-bilerne kan modtage disse fire opgraderinger.

Det gode:
Starter vi med positive, så er det værd at fremhæve Mad Carnage for de fine tegneserie-illustrationer, der fortæller historien, for her får vi en god fornemmelse for det postapokalyptiske univers, som vi befinder os i. Både figurer, deres køretøjer og landskabet ser spændende ud, og inspirationen af Mad Max-universet stråler ud af spillet i disse sekvenser.

Hvad angår gameplay, så fungerer spillet sådan set også ganske fint, og ideen om at bygge bevægelsesmulighederne op omkring momentum er spændende på papiret. Der er en god portion strategi i det at flytte sine fartøjer steder hen, hvor de ikke vil være i fare i modstanderens tur og samtidig kan komme til at gøre ondt på dem i turen efter. Sammenlagt med opgraderingssystemet giver det spilleren mulighed for at takle banerne på mange forskellige måder, og det er selvfølgelig værd at sætte pris på.


Illustrationerne er pæne og spændende.

Det dårlige:
Desværre for Mad Carnage, så er den på papiret gode ide om at hæfte bevægelse op på momentum også spillets største hæmsko i forhold til underholdningsværdi. Det er ikke alene lidt svært at forstå, fordi spillet også arbejder med terræn, der kan ændre mulighederne, men det er også ualmindeligt upraktisk i visse situationer. Ender du tilbage med en enkelt bil af samme type som din modstanders sidste køretøj, så kan du som konsekvens deraf nemlig komme til at køre rundt i cirkler uden mulighed for at komme på kurs af fjenden, og det kan i sådanne tilfælde blive nødt til at sætte farten ned, vende om og håbe på, at fjenden ikke er nået frem til dig inden.

Der synes også at være forskel på, hvordan missiler virker for spilleren og computeren, for ved flere lejligheder har jeg oplevet modstanderens af slagsen skifte retning i anden fase. De burde umiddelbart flyve i en lige retning, og det er lidt tarveligt, at man ikke kan regne med at gå fri fra deres linje, hvis man har planlagt sit træk efter det. Ja, generelt synes missilerne bare at være en lidt irriterende del af spillet. Det er fint nok at de findes og kan give høj skade, men spillet burde være lidt mere konsekvent i forhold til tilgængeligheden af dem ved at binde dem til en bestemt biltype eller i stedet give dem til alle. Nogle gange har man dem, og andre gange har man dem ikke, så man bliver nødt til at være lidt omhyggelig med at tjekke alle enheder på kortet, som det er nu.


Her går det åbenbart så meget nedad, at bilen kun kan køre galt i næste tur.

Hvad angår præsentationen, så hjælper det på ingen måde, at spillet introduceres med en tekstmængde, der nærmest svarer til et helt kapitel i en roman, og før man for alvor kommer i gang med spillet, er der faktisk gået en halv time. Det virker kedeligt og unødvendigt, for historien er alligevel ikke noget at råbe hurra for, og for at gøre ondt værre, så afbrydes første mission tilmed halvvejs af endnu mere tekst. I selve spillet bliver det også lidt ensformigt med alle de meget orange baner, og man kunne have håbet på lidt mere kreativitet på den front, ligesom man kunne det på lydsiden, hvor en enkelt melodi af kort varighed looper i det uendelige.

Muligheden for at opgradere sine biler er som sagt en fin funktion i spillet, men selv på dette punkt kunne det have været bedre. Opgraderingen udføres fra garagen, og man kan altid fordele sine tandhjul anderledes senere, men det er dermed også et problem, at man ikke ved, hvilke køretøjer, der findes i en mission på forhånd. Man kan gå ind i en bane med fuldt opgraderet Fighter blot for at finde ud af, at der ingen Fighter er tilgængelig i den pågældende bane, og så kan man jo ligeså godt gå ud igen og foretage ændringer. Dette kan man med fordel gøre i hver eneste mission i spillet, og dermed er der unødvendig spildtid.


Garagen burde ikke kun kunne tilgås fra kortet.

Konklusion:
Mad Carnage lover via sin titel et blodbad af en massakre, men efter at have spillet det turbaserede strategispil sidder jeg uden fornemmelsen af at have oplevet det. Gennem sine talrige illustrationer i kampagnen præsenter spillet et Mad Max-lignende univers, der virker spændende, men det bliver desværre lidt kedeligt, når man bane efter bane præsenteres for det ene orange landskab efter det andet, og værst af alt er det bare lidt svært at gennemskue konsekvenserne af sine træk baseret på momentum. Med 21 missioner i kampagnen og otte kort at udfordre en ven/computer på ved siden af, så er der sådan set rigeligt med indhold til prisen på 37,50 kr., men det er i sidste ende svært at anbefale.

Spillet fylder 798 MB.

1
1ups givet

2/5


Særdeles udfordrende

Kommentarer:

Mad Carnage

Platform:
Switch Download Software