Namco Museum (Switch eShop)

Skrevet af Brocky - 05-09-2017 16:10

Namco Museum er en efterhånden gammel spilserie, der har været udgivet på et hav af platforme gennem årenes løb. Serien består af udgivelser, der alle indeholder en række af gamle, klassiske spil fra arkadernes storhedstid, og den første udgivelse i serien så dagens lys helt tilbage i 1995 på den originale PlayStation. Sidst vi var så heldige at se et spil i serien på en Nintendo-platform var i 2007 på Wii med titlen Namco Museum Remix, men det seneste kapitel i serien hedder blot Namco Museum uden undertitel, og det er nu eksklusivt ude til Nintendo Switch. Spillet indeholder ti klassiske arkadespil samt det nyere Pac-Man Vs., der blev udviklet af Nintendo selv til GameCube, fra 2003/2004.

En arkadeoplevelse på godt og ondt
Namco Museum er præcis, hvad det udgiver sig for at være: En opsamling af ældre spil emuleret i en fin kvalitet på Nintendo Switch. Lad det dog med det samme være sagt, at har man ingen forkærlighed for klassiske arkadespil, og/eller har man ingen tidligere kendskab til de pågældende titler, så er sandsynligheden for, at Namco Museum er noget for en, nok ret lav. Det her er arkadespil på godt og ondt. Det er pixeleret grafik med få bits og simple, men vanedannende bipbip-lyde. Det er med andre ord forholdsvis korte og simple spil, der til gengæld byder på masser af udfordring, og det er oftest jagten på den hurtigste tid eller den højeste score, der tæller.

Namco Museum har først og fremmest en god brugerflade. I hovedmenuen er der eksempelvis en kort beskrivelse af, hvad hvert spil går ud på, og hvordan man styrer der, og derudover er det i spillets indstillinger muligt at ændre styringen og oprette save points at fortsætte fra, som vi kender det fra Virtual Console-tjenesten. Det er tilmed muligt at vende sin Switch vertikalt, så skærmbilledets dimensioner minder om arkademaskinernes, hvilket er en sjov feature, hvis man virkelig ønsker en autentisk oplevelse. Der kan dog være lidt problemer med at få konsollen placeret på en behagelig måde, hvis man vil spille sådan, og den bedste løsning er umiddelbart at have den liggende på et bord eller i sit skød.

Alle de klassiske arkadespil kan spilles på traditionel vis, hvor man skal forsøge at slå den højeste highscore, og disse scorer kommer automatisk ind på online leaderboards, hvor man kan se, hvor god man er sammenlignet med resten af verden. Derudover har alle de klassiske arkadespil også fået tilføjet en challenge mode, hvor man får en særlig udfordring. Det kan fx være at klare det sidste level på tid, og det er en rigtig fin tilføjelse, der giver alle spillene ekstra levetid. Hvilke spil det drejer sig om, det kommer vi til i det følgende.


De ti klassiske arkadespil
Pac-Man (1980) behøver ingen introduktion, men skal man alligevel give en, så handler det om, at man styrer den ikoniske gule figur i en labyrint i jagten på at spise små oste, og målet er at få spist alle ostene uden at blive fange af en række spøgelser. Spiser man en stor ost, bytter rollerne for en stund, og man har mulighed for at spise spøgelserne i en begrænset tidsperiode for ekstra point.

Galaga (1981) og Galaga '88 (1987) er vertikale shoot 'em up-spil, når de er bedst. Man styrer et rumskib i rummet og skal skyde samt undvige en masse forskellige fjender i form af aliens. Specielt ’88-versionen holder stadigvæk virkelig godt i dag med mere detaljerede baggrunde og forbedret gameplay. Spillet er meget udfordrende, så det handler om at have reaktionerne i orden og lære at genkende og forudse fjendernes angrebsmønstre.


Dig Dug (1982) er et spil, der handler om at grave sig selv ned under jorden og dræbe fjender, der befinder sig i små rum og huler. Det kan man enten gøre ved at grave jorden væk under sten, der så kan falde ned i hovedet på fjenderne, eller ved at gå tæt på fjenderne og "pumpe" dem op ved hjælp af et redskab, man har med sig, så de til sidst eksploderer. Spillet adskiller sig fra de andre på listen ved at være langsommere og mere strategisk. Her handler det ikke nødvendigvis om at reagere hurtigst, og i stedet skal man forsøge at planlægge, hvordan man får ramt på fjenderne ved at lokke dem de rigtige steder hen.

The Tower of Druaga (1984) er et rollespil, hvori man ser sin karakter oppefra i en slags labyrint. Da spillet oprindeligt udkom, blev det af mange døbt som en fantasy-udgave af Pac-Man – blot med kampe og puzzles inkluderet. Spillets mål er at slå fjender ihjel, finde nøgler til låste døre og andre RPG-lignende ting, men det er dog meget simpelt sammenlignet med dagens standarder indenfor genren, og styringen kan godt føles lidt kluntet. Ikke desto mindre er det sjovt at opleve, hvordan genren startede.


Sky Kid (1985) er et horisontalt shoot 'em up, hvor man flyver i en lille flyvemaskine fra højre mod venstre (ja, ikke omvendt). Her er der masser af flyvemaskiner i luften og tanks på jorden, der forsøger at skyde en ned, og spillet tillader, at man kan skyde diagonalt, hvilket giver mere frihed, når man skal sigte. Generelt er spillet mindre svært og mere begyndervenligt end eksempelvis Galaga-spillene, så det er et åbenlyst spil at starte med.

Rolling Thunder 1 (1986) og 2 (1990) er to traditionelle beat 'em up-spil, som de fleste nok har oplevet i arkadehallerne. Spillene har en super fed og farverig 80'er-stemning, som taget direkte ud fra en amerikansk actionfilm fra dengang, og de indeholder bl.a. en smule platformselementer i form af højere etager og tønder, som man kan hoppe op på. Fjenderne kommer ofte fra flere niveauer – fx fra højere etager – og man dræber fjenderne ved at skyde dem med ens pistol. Finten er dog, at man har et begrænset antal skud, så hvis man bare skyder løs, så løber man hurtigt tør for kugler og dør. Der er generelt rigtig mange fjender på skærmen af gangen, så man skal skyde hurtigt for at overleve, og Rolling Thunder 2 adskiller sig ved at have en kvinde i hovedrollen, hvilket ikke var så hyppigt dengang.


Splatterhouse (1988) blev kendt for at være så ekstremt voldeligt, at Namco var nødt til at advare om dets indhold på spillets boks, som en hjælp til forældre med yngre børn, og der er altså tale om et horror beat 'em up-spil med masser af blod og monstre. Spillet lægger ikke skjul på sin inspiration med åbenlys brug af elementer fra fx Friday the 13th og Evil Dead, og i spillet styrer man således en stor gut med en hockey-maske, der skal kæmpe sig ud af et større palæ. Modsat Rolling Thunder foregår spillet i et langsommere tempo, og styringen er mere tung, så ens karakter er langsom til at slå og dreje, og man kan på den måde hurtigt blive overrumplet af fjender. Det kan umiddelbart lyde irriterende, men det passer dog udmærket til genren.

Tank Force (1991) er endnu et spil set ovenfra i en labyrint, og som titlen antyder, styrer man en tank, der skal forsvare sin base mod andre tanks. Spillets grafik og lyd er forholdsvis simpel, når man tænker på, at det er et af de nyeste spil i denne opsamling, men til gengæld tilbyder spillets gameplay en god blanding af hurtigt skyderi og strategi. Der er et hav af forskellige fjender og power-ups, der hver især har sine fordele, og spillets baner har også stor variation, hvilket har afgørende betydning for, hvordan man skal forsvare din base og samtidig forsøge at dræbe alle fjenderne. Få ændringer i terrænet kan presse en til markant at ændre strategi, og selv om Tank Force blot har 36 baner, så bliver det hurtigt meget svært. Det kan være en fordel af spille 2-player, for Tank Force er nemlig et af de spil i samlingen, der tillader at man kan spille to spillere på én gang – modsat nogle af de andre multiplayerspil, hvor man skal skiftes og vente på tur. Eneste problem her er, at fjenderne også bliver stærkere, når man er to, men det til trods er det stadigvæk en fordel at være to, da man har muligheden for at forsvare ens base fra flere vinkler.


Det glemte Pac-Man Vs. fra Nintendo GameCube
For mange Nintendo-fans vil Pac-Man Vs. nok være det spil i Namco Museum, der vækker mest interesse. Spillet er som tidligere nævnt udviklet af Nintendo selv, og nogle vil måske kunne huske, at selveste Shigiru Miyamoto fremviste spillet under E3 2003. Pac-Man Vs. er en multiplayer-fikseret og nyfortolket udgave af det klassiske spil, og i GameCube-versionen kunne man ved hjælp af en GameBoy Advance og et linkkabel tilslutte den lille konsol til GameCuben spille og styre med sin skærm. Problemet var dog, at mange fandt det alt for besværligt, så kun få fik spillet det, men på Nintendo Switch er det nu gjort noget nemmere. Her er der to forskellige måder at spille Pac-Man Vs. på, og den mest interessante er måden, hvor man lokalt forbinder flere Switch-konsoller og spiller mod andre lokalt, for her kan man spille mellem to til fire spillere.

For at spille Pac-Man Vs., som det oprindeligt var tiltænkt behøver man kun at eje ét eksemplar af Namco Museum, for ens venner kan være med via gratis download-play, som vi kender det fra eksempel Nintendo DS og 3DS. Ens venner skal blot downloade en begrænset udgave af spillet på Nintendo eShop og være i samme lokale, og så kan de være med. Når man spiller Pac- Man Vs. med flere konsoller forbundet, handler spillet om, at én spiller styrer Pac-Man, hvis mål er at spise de små oste og score point, imens de resterende spillere er spøgelser, der i fællesskab skal fange Pac-Man. Spilleren, der styrer Pac-Man har det fulde overblik over hele skærmbilledet og herunder modstandernes placeringer, imens spillerne, der styrer spøgelserne, kun kan se det lille område, hvori de befinder sig. Det gør det en smule klaustrofobisk at være spøgelse, men samtidig fungerer det som en fin fordel til Pac-Man, da denne spiller er alene. Hvis du ikke har prøvet Pac-Man Vs. før, men synes, at konceptet lyder bekendt, er det fordi, at Nintendo genbrugte ideen i minispillet Mario Chase i Nintendo Land til Wii U for nogle år siden.


Hvis man ikke lige har andre bekendte med en Nintendo Switch, indeholder Pac-Man Vs. også en spilvariant, hvor man kan spille med andre på sin egen konsol. Det betyder dog, at man ikke kan få lov til at styre Pac-Man, og derfor kan kun tre spillere tage del i løjerne her. Hver spiller styrer dermed et af spøgelserne, og målet er udelukkende at fange Pac-Man, som er styret af CPU'en, hurtigst muligt. Det er her også muligt at spille single player, og i sådan situationer samarbejder man med CPU-styrede spøgelser i jagten på Pac-Man.

Pac-Man Vs. er klart sjovest, når man spiller med flere konsoller forbundet og tre spillere skal jagte den sidste. Det bliver hurtigt hektisk på den sjove måde, og der vil foregå al mulig kommunikation mellem de jagende spillere. Spiller man derimod tre spillere mod en CPU-styret Pac-Man, føles det ikke ligeså sjovt, og selvom muligheden for at spille single player er fin, så er det næppe noget, som ret mange gider at bruge særlig lang tid på. Det føles nemlig hurtigt ret tamt at spille sammen med CPU-styrede figurer for at fange en anden CPU-styret figur.


Konklusion
Namco Museum er bestemt en solid udgivelse, men nogle vil nok også finde den en anelse uimponerende og skrabet, grundet antallet af spil og prisen på 225 kr. Der er ingen tvivl om, at Pac Man Vs. er hovedattraktionen på Switch, for spillet er et sjovt lokalt multiplayer-spil for spillere, der er glade for at spille simple, men sjove spil mod venner og familie i samme rum. Har man allerede Nintendo Land til Wii U, så er det derimod nok begrænset, hvor meget mere man får ud af oplevelsen her, for Mario Chase er både flottere og lidt mere avanceret end Pac-Man Vs., men der er selvfølgelig også andet at komme efter. Namco Museum indeholder nemlig klassiske spil som Pac-Man og Galaga '88, og er man fan af disse typer af spil, er det sjovt nu at kunne spille dem på farten såvel som i stuen, men den dedikerede arkadefan vil nok ærgre sig over, at spil som Ms. Pac-Man, Mappy og Pole Position ikke er inkluderet. Disse tre titler har tidligere figureret i andre Namco Museum-udgivelser og kunne med fordel have erstattet de ældste versioner af Galaga og Rolling Thunder for at gøre pakken mere spændende. Om Namco Museum er pengene værd, kommer således i sidste ende an på, hvor stor en arkadefan man er, og i hvor høj grad man ønsker at have Pac-Man Vs. i sin samling.

Spillet fylder 876 MB.

Kommentarer: