N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Se Indie World Showcase i...

Prøv Eiyuden Chronicle: ...

Tre nye spil til SNES Onl...

Pokémon Unite

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Save me Mr. Tako! Tasukete Tako-San (Switch eShop)

Skrevet af JOEP - 04-11-2018 17:20

Inden vi fik Switch, inden vi fik 3DS, og inden vi fik DS var der GameBoy. Den var højdepunktet for mobile spil tilbage i 90’erne og i starten af 00’erne og nåede at udkomme i tre forskellige udgaver og mange forskellige former og størrelser. Den var synonym med Nintendo og spil i en lang periode, men pludselig forlod Nintendo varemærket for at satse på to skærme og et nyt varemærke. Men vi er mange, der husker GameBoy’en og husker tilbage på den med et smil på læben og et forelsket udtryk i øjnene, for der er brugt mange, mange timer i selskab med murstenen. Lige for tiden er der en tendens til, at spil helst skal ligne spil fra Super Nintendo-tiden med moderne spilmekanikker, men det er få spil, der hylder GameBoy-stilen med den begrænsede mængde farver og lyd. Her kommer Save me Mr. Tako! fra den franske enmandshær Christophe Galati med hjælp fra udgiveren Nicalis ind i billedet, der netop er det - en hyldest til GameBoy-formatet. Men der mere at komme efter end en grafikstil?

Spillets fulde titel er Save med Mr. Tako: Tasukete Tako-San, men bliverange steder omtalt som Save med Mr. Tako! i stedet, og det vil jeg også gøre fremadrettet.



Modsat mange platformspil har Save me Mr. Tako! faktisk en historie, der ikke er vildt overfladisk. Efter mange års stridigheder mellem mennesker og blæksprutter er der opstået krig mellem de to racer, og hvis denne krig ikke slutter, ender vi med, at en af racerne er uddød - og hvorfor er det nu lige, at der faktisk er denne krig i det hele taget? Er den anden side faktisk også ond? Og hvad er der sket med den tapre blæksprutte, der tog turen til overfladeverdenen for mange år siden? Det er spørgsmål, som vores blækspruttehelt Tako stiller og forsøger at finde svar på efter at have mødt en fe, der giver ham evnen til at trække vejret på overfladen.

Save me Mr. Tako! er et 2D platformspil ikke helt ulig de gamle Kirby-spil til NES og GameBoy. Som Tako kan du hoppe (overraskende højt), hvilket hjælper dig forbi forhindringer på banen, og du kan skyde med blæk, som enhver ordentlig blæksprutte. Undervejs i spillet samler du nogle hatte op, som ændrer på den måde, du skyder på eller giver dig lidt andre evner, men i det store hele ændrer det ikke på, at du skal bruge dine skydeevner til at fjerne fjender fra banen - du dræber dem ikke, men når du har skudt blæk på dem, forstenes de i et variabelt tidsinterval, og i den tid kan du bruge dem til at hoppe på eller gå i dækning bag. Dit mål på en bane er som regel at nå til døren, der leder ud af banen, men du kan også blive tvunget ud i bosskampe. Alt i alt er det altså et relativt simpelt spil, men der lurer nogle overraskelser under overfladen - eller over for den sags skyld, da meget af spillet foregår over havets overflade.



Spillet er for så vidt ikke vanvittigt svært på de enkelte parametre, men samler du alle dele sammen får du et spil, der nok skal få dig til at bande. Platformsekvenserne er lette nok, især hvis du husker lige at kigge nedad inden du hopper, men tit skal du samtidig med at du hopper lige undgå en fjende, eller nå at skyde den i hoppet. Sætter du dette sammen med, at du dør ved en enkelt berøring, så får du pludselig noget mere udfordring. Samtidig er det nogle gange overraskende, at du dør, fordi hjørnet af din hitbox lige snitter et hjørne af fjendens hitbox, som måske er lidt for fintfølende og stor i forhold til din karakter. Dette gør spillet til en svær og frustrerende oplevelse til tider, og selvom det ikke varierer vanvittigt meget fra opskriften bag 2D Mario-spil, så oplevede jeg i hvert fald tit en større frustration her, end jeg har gjort i et Mario-spil. Jeg oplevede tit at blive overrasket af fjender, der pludselig dukker op fra højre, når man bevæger sig fremad, og det virker generelt som om, at banedesignet ikke er helt gennemtænkt i forhold til fjendernes placeringer, hvilket yderligere gør spillet sværere end det burde være. Men kan jeg så ikke bare skyde blæk foran mig for at undgå at blive overrasket? Nej, for der er en blæk-bar, der skal fyldes i ny og næ for ikke at løbe tør. Derudover spiller du også som et menneske fra tid til anden, og denne kan ikke gøre noget som helst udover at hoppe.



Fjenderne varierer mellem statiske forhindringer, fjender der bevæger sig frem og tilbage eller bare hopper op og ned, at være pileskydende, og til direkte at hjemsøge dig og være målsøgende. De sidste er helt sikkert de værste, fordi de er super svære at undgå og giver anledning til en omgang bandeord. Dertil kommer også, at man nogle gange rammer ind i en fjende uden at se den - f.eks. bliver der skudt pile mod dig inden fjenden kommer i syne, og du kan falde nedad og banke direkte ind i en fjende. Som nævnt kan du kun tåle et enkelt slag, inden du bliver sendt tilbage til et checkpoint tidligere i banen, og det kan du gøre et vist antal gange, inden du må starte forfra på banen - det antal afhænger af mængden af fjer, du har indsamlet. Du får også fjer ved at indsamle 100 mønter, men disse mister du naturligvis, hvis du løber tør for fjer. Når du har en hat på, kan du dog tåle et ekstra slag, men du mister så hatten for resten af banen, hvis du bliver ramt, og skal du have en ny hat, må du tilbage til oververdenen, som du vælger baner fra, for at finde odderen, der giver dig dem.



Der skal dog lyde et bravo for spillets æstetik. Det er som taget direkte fra et GameBoy-spil, lige fra grafik og lyd til gameplay. Farveskalaen er som den var på GameBoy, og med L- og R-knapperne kan du skifte til det farvetema, som passer dig bedst. Lyden er glimrende og passer både med de sene 90’eres spillyd og til spillet generelt. Det er heller ikke fordi, at kontrollen i spillet giver dig udfordringer, Tako hopper nemlig når du trykker på hop, og skud falder også prompte ved knaptryk.

For de 96,50 kr. spillet koster får du et spil af en vis længde, du kan godt forvente at bruge 10-15 timer på spillet uden at få 100 %, alt afhængigt af dine evner, og hvis du formår at holde interessen for spillet hele vejen igennem. Spillets er i min optik en anelse for langt for sit eget bedste, da der ikke varieres super meget mellem banerne, og da mine frustrationer med fjenderne fik mig til at lægge det fra mig mange gange. Der er 6 verdener at gå igennem, og sværhedsgraden stiger mellem hver af dem.



Konklusion
Save me Mr. Tako! er for de spillere, der er vokset op med GameBoys og savner udfordring i deres Kirby-spil. Æstetikken i spillet er nemlig som taget direkte ud af et GameBoy-spil, og gameplayet minder i høj grad om et Kirby-spil, men med en noget højere grad af udfordring. Mens udfordringen imidlertid ikke kommer fra sirligt banedesign og svære platformsekvenser får du den fra mødet med fjender, og det virker desværre ikke helt tilsigtet, for Tako dør på et enkelt slag, og dertil er fjenderne bare placeret forkert og er for svære at undvige - hvis du da når at se dem, inden du dør. Det giver mange frustrerende oplevelser med spillet, hvor det bare føles unfair at dø, og det er ærgerligt, for Save me Mr. Tako! havde bestemt potentiale til at blive noget større med en gennemført GameBoy-stil, en interessant historie og et i bund og grund fint gameplay.

Spillet fylder 787 MB

0
1ups givet

2/5


Nemt at gå til

Særdeles udfordrende

Kommentarer:

Save me mr Tako

Platform:
Switch Download Software