Semispheres (Switch eShop)

Item: Semispheres (Switch eShop)
Rating: 3
Author: KristianH

Skrevet af KristianH - 15-01-2018 16:40

Nintendo har altid været gode til at udvikle egne spil til deres konsoller, men tidligere har de haft svært ved at få andre udviklere med på vognen. De seneste år har vi dog set, hvordan vilkårene har ændret sig, så mange mindre udviklere har kunnet publicere digitalt på 3DS og Wii U uden for meget bøvl, og med Nintendo Switch lader det til, at der nu er åbnet godt op for posen. Uge efter uge udgives en god portion mindre spil på konsollen, og Semispheres må siges at være lidt af et indiespil, for Radu Muresan er både programmøren, spildesigneren og grafikeren på spillet. Gennem sit studie, Vivid Helix, kunne han midt i september udgive sit puzzle-spil på Switch, og undertegnede har nu taget et nærmere kig på det, som de selv kalder et meditativt et af slagsen.

Når Semispheres starter befinder du dig i et stort tomt rum, hvor to små prikker kommer til syne. Den ene prik er blå, mens den anden er orange, og herfra kan du se, at man skal bruge hhv. den venstre og den højre analog til at styre dem. Dette er et ret godt setup, hvis man har en Switch med de blå og røde Joy-Cons, for så passer det med, at den blå bliver styret med den blå Joy-Con, mens den orange bliver styret med den røde Joy-Con, og dermed har du som spiller lidt visuelt at forholde dig til i den virkelige verden også.

Prikkerne beskrevet i det seneste afsnit er en form for gopler eller vandmænd, og først i det øjeblik, hvor du får begge dine små vandmænd dirigeret inden for en cirkel midt i rummet, kommer du videre til næste bane. Det er simpelthen level select-skærmen, man starter ud på, men for undertegnede gik der noget tid, før jeg rigtig forstod det, og da det så endelig gik op for mig, så var det en rigtig god overraskelse. Spillet har nemlig på intet tidspunkt forklaret mig (andet end ved brug af billeder af knapperne på controlleren), hvad det er jeg skal gøre, men som spiller har jeg i stedet selv gennemskuet det og derved lært, hvad spillet går ud på.

Selve spillet består af over 50 små baner, hvor man skal gennemskue, hvordan man kommer hen til målet med begge sine vandmænd, men hver bane er delt op i to dele – en blå del i venstre side af billedet og en orange del i den højre – og hver del har sit eget mål. Det lyder måske simpelt, men taget i betragtning, hvordan du styrer de to vandmænd, så er det ikke helt tilfældet, og siden hver banehalvdel har sit eget mål, så klarer du ikke blot en bane ved at føre begge vandmænd i et af målene. Nej, de skal styres hen i hver deres mål, og dette er som sådan ikke så svært at overholde i starten, men hen imod slutningen af spillet, bliver det en smule sværere at opnå netop dette kriterie.

At alle banerne er delt op i to halvdele spiller en vigtig rolle i forhold til, hvordan du klarer dem. Dine to vandmænd kan nemlig interagere med hinanden på tværs af de to banehalvdele, og det har de brug for for at kunne komme forbi fjenderne i spillet. Interaktionen dine to vandmænd imellem gøres mulig gennem indsamlingen af små power-ups i de forskellige baner, og den første power-up, som spilleren bliver introduceret til, er en power-up, der udsender en lydbølge. Hvis en af fjenderne er inden for rækkevidden af denne lydbølge, så vil denne fjende blive nysgerrig og gå hen til det punkt, hvor lyden kom fra, og denne lille simple mekanik bliver således igennem spillet brugt til at distrahere fjenderne således, at du kan føre dine to vandmænd sikkert igennem de forskellige områder.

Det at distrahere fjender er selvfølgelig en smule simpelt i sig selv, og det rigtige puzzle-element i spillet opstår først, når du bliver introduceret til den næste power-up. Med denne kan du nemlig lave en lille portal mellem de to forskellige banehalvdele, og befinder en af dine vandmænd sig nær en portal og bruger den føromtalte lydbølge power-up, så vil lydbølgen blive sendt igennem portalen til den anden side. Dette tillader, hvis man gennemskuer at gøre det på den helt rigtig måde og med den helt rette timing, at spilleren kan føre sine vandmænd igennem områder, som før var helt umulige at komme igennem på grund af spillets fjender.

Med ovenstående fortalt har vi fået gennemgået spillets grundelementer, der bliver introduceret i et roligt tempo igennem de første to verdener, og herfra bliver spilleren gradvist introduceret til nye spilmekanikker i form af flere forskellige power-ups, som spilleren skal bruge for at kunne klare udfordringerne længere inde i spillet. Sværhedsgraden af de forskellige baner stiger således i et stille og roligt tempo, da mange af de ideer, som spilleren er nødt til at forstå for at kunne gennemføre en bane, ofte bygger videre på de ideer, som spilleren brugte i forrige bane. Det betyder, at hvis man kommer ind i det helt rette flow, så er løsningen på mange af spillets puzzles som regel ikke særlig svær at gennemskue.

For undertegnede har der kun været ganske få baner, som virkelig krævede, at man satte gang i de små grå, men alligevel har jeg godt kunnet føle udfordringen i de varierende opgaver. Nogle baner i spillet har nemlig mere fokus på puzzle-elementet, hvor du har tid til at tænke over, hvordan du får dine to vandmænd hen til målet på den rette måde, mens der i andre baner er fokuseret mere på din øje-til-hånd-koordination. Sidstnævnte baner er ofte ret nemme at gennemskue, men til gengæld er de ikke helt nemme at udføre, og dette skyldes, at du i mange situationer bliver nødt til at gøre noget med begge dine vandmænd på samme tid for at komme videre.

Spillets baner er alle sat sammen i små verdener med fire til fem af slagsen i hver, og i slutningen af alle verdener får man en lille tegneserie, der i bidder fortæller historien om en dreng, som får en legetøjsrobot i fødselsdagsgave. Tegneserien præsenteres i sort/hvid på en semitransparent baggrund, hvilket desværre gør, at den er en smule svær at læse, og derfor er det også en smule svært at følge med i, hvad der foregår på billederne. Dette resulterede i, at historien ikke rigtig fangede mig, og jeg sprang derfor hurtigt over de forskellige tegneseriestykker på min gennemspilning, men efter at have læst historien efterfølgende viser det sig også, at historien er en smule afkoblet fra resten af spillet.

Den eneste sammenkobling mellem spillet og historien er, at der på et tidspunkt i tegneserien bliver vist et billede, hvor nogen piller “hjernen” ud på robotten, og her viser det sig, at dens hjerne har de samme to farver som vandmændene, som man styrer i spillet. Man kunne derfor tro, at det man i virkeligheden styrer er to hjerneceller i hver sin hjernehalvdel, der så skal arbejde sammen for at nå i mål. Dette virker som en ret fed ide, men personligt ville jeg gerne have set en dybere forbindelse mellem historien og resten af spillet, da den i sin nuværende form meget let går i glemmebogen.

Som nævnt tidligere, så er spillet ikke voldsomt krævende, og det tog således undertegnet godt tre timer at spille igennem første gang og ca. en times tid anden gang. Jeg vurderer derfor, at det vil tage omkring 2-4 timer at gennemføre spillet for de fleste, afhængig af hvor hurtigt man er til at gennemskue, hvad den korrekte løsning til de forskellige puzzles er, og hvor hurtig man er til at eksekvere løsningen til dem. Spillet indeholder kun en enkelt game mode, hvor du spiller alle banerne igennem én gang, før du er færdig med spillet, og du kan ikke genspille noget, før du har gennemført spillet helt. Dette synes jeg er en super ærgerlig designbeslutning, da spillet ellers kunne få noget genspilningsværdi ved at man kunne udfordre sine venner i nogle af banerne eller spille dem sammen, hvor hver spiller styrer sin egen vandmand, a la det vi så i Snipperclips.

Konklusion:
Alt i alt er Semispheres et ganske fint puzzle-spil, og den simple grafik kombineret med den rolige lydside skaber en rigtig god og afslappende stemning. Personligt har jeg haft rigtig meget glæde af at spille det på farten, for de mange små baner passer perfekt til at spille, mens man sidder i bussen eller toget, men desværre holder spillet sig til den mere traditionelle formel. Dette er der som sådan ikke noget galt i, men det resulterer i, at spillet heller ikke rigtig skiller sig ud fra mængden, og derfor efterlader det heller ikke et større indtryk på spilleren. Oveni dette gør den manglende mulighed for at genspille allerede gennemførte baner samt den forholdsvis lave sværhedsgrad, der tillader, at man let kommer igennem mange af banerne, at spillet ikke har den helt store genspilningsværdi. Trods positive elementer er der altså også aspekter, der kunne være bedre, og med en pris på 75 kr. kunne man måske godt ønske sig lidt mere.

Spillet fylder 236 MB.