Shantae: Half-Genie Hero (Switch eShop)

Skrevet af KJ85 - 27-06-2017 11:22

Shantae-serien har sine rødder på Nintendo-platforme, og det hele startede med Game Boy Color-udgivelsen; Shantae, der udelukkende udkom i USA tilbage i 2002. Da WayForward i 2013 lancerede en Kickstarter-kampagne for et fjerde spil i serien, så var det derfor helt naturligt at inkludere Wii U som en del af planerne, og d. 20. december sidste år blev spillet udgivet verden over. På dette tidspunkt var Wii U som bekendt allerede så småt ved at blive faset ud til fordel for Nintendos næste konsol, og for at sprede spillet til et potentielt større publikum er spillet blevet portet til Switch, hvor det blev udgivet i starten af måneden. Vi fik ikke kigget nærmere på spillet, da det udkom på Wii U, men det har vi heldigvis fået mulighed for nu.

Shantae Half-Genie Hero er ligesom dets forgængere et actionpræget 2D-platformsspil med Metroidvania-elementer, men denne gang er pixelgrafikken skiftet ud med HD-tegninger og mere fyldige baggrunde i 3D. Som spiller tager man kontrollen over halv-ånden, Shantae, der som optakt til spillet har en drøm, hvori hun advares om onde kræfter, som truer eksistensen af både det åndelige rige og Sequin Land, og kun Shantae kan efter sigende forhindre den kommende katastrofe. Om der er noget hold i drømmen, det vil tiden vise, men da hun vågner går turen til Scuttle Town, hvor vi skal hjælpe onkel Mimic med at skaffe dele til en ny opfindelse, der skal hjælpe med at beskytte byen, og det er praktisk talt det, som spillet kommer til at gå med. I første omgang lykkes det dog en af din ærkefjendes, Risky Boots’, håndlangere at stjæle tegningerne til opfindelsen, så dem må du skaffe tilbage, før eventyret rigtigt kan begynde.

Metroidvania-genren forbinder man oftest med store sammenhængende områder, som man skal rejse frem og tilbage i, efterhånden som man opnår nye evner, der gør nye områder mulige at besøge, men her er man gået væk fra at have sammenhængende områder, og man har i stedet implementeret en banestruktur. Således har spillet foruden Scuttle Town, som man konstant vender tilbage til, seks baner, som man skal igennem, før man når spillets slutning, og for enden af hver af dem venter en bosskamp, hvor man får sine færdigheder testet. På trods af banestrukturen skal man dog stadig tilbage til de fleste baner flere gange i forbindelse med historien for at finde ting, som kan hjælpe en videre, og dermed er den grundlæggende opbygning den samme, som vi er vant til.

Fra spillets start kan vores kære halv-ånd blot løbe, hoppe og bruge sit hår til at piske fjenderne, men som spillet skrider frem får hun adgang til adskillige transformationer, som kan udføres med en lille dans, der sætter omgivelserne på pause. Der er både velkendte transformationer som aben, elefanten, edderkoppen og havfruen samt nye transformationer som krabben, musen og flagermusen, og hver især har de sine formål – som abe kan man eksempelvis hoppe højere og kravle op ad væggene, mens man som elefant kan løbe gennem nogle blokke. Nogle transformationer får man efter at have klaret en bane, og andre belønnes man med for at klare opgaver og finde hemmeligheder i banerne, så det kan godt betale sig at gå på opdagelse, og transformationerne bliver kun mere effektive, når man også finder et angreb til hver af dem.


Shantae starter i øvrigt spillet med to hjerter, men det kan man øge på sin vej gennem spillet ved at finde flere i skjulte skattekister, indtil man når det maksimale på 14, og det er dermed endnu en god grund til at udforske. Man kan godt nok også heale sig selv ved at spise forskelligt mad, som man kan finde i spillets baner, men det hjælper gevaldigt mod spillets bosser, hvis man også har mere liv at gøre med. Foruden transformationer og ekstra hjerter, så kan man slutteligt også forbedre Shantaes evner ved køb af forskellige relikvier i butikken i Scuttle Town og ved et slangevæsen i slutningen af flere baner – dette foregår med ædelsten, som man blandt andet finder i krukker. Herigennem kan man opnå forskellige magier, som alle dræner lidt af magimetret ved brug, og man kan komme til at slå både hurtigere og hårdere såvel som at tage mindre skade. Ja, der er sågar nogle ekstra danse-transformationer, som man kan få sig på den konto.

Når man opholder sig i Scuttle Town, så finder man foruden butikken og onkel Mimics værksted en badeanstalt, hvor en kvindelig figur på ethvert tidspunkt kan komme med råd til, hvad du bør foretage dig, og hos Shantaes gode veninde, Sky, kan man blive fløjet til spillets forskellige baner, efterhånden som man åbner op for dem. Der foruden findes et kunstmuseum, hvori man kan kigge på officielt artwork såvel som fan-tegninger indsendt til udviklerne, men for at åbne hver af museets ti døre skal man finde nøgler til dem i banerne. Både i bygningerne og uden for dem vil der i øvrigt være figurer at snakke med, og nogle gange vil de have opgaver til dig, som du skal løse i forbindelse med historien, mens de andre gange blot har gode råd. Følger man rådene kan en gennemspilning med indsamling af alt overstås på 9-10 timer, så man kan sagtens få lidt timer til at gå.


Rent indholdsmæssigt er spillet det samme som på Wii U, så man skal ikke forvente sig en voldsomt forbedret oplevelse på Switch, men det kommer dog med muligheden for at spille historien igennem på en højere sværhedsgrad fra start – en ting, der først blev tilføjet til de andre versioner af spillet i marts. Dertil kommer, at udviklerne har taget brug af systemets unikke mulighed for anvendelse af HD Rumble og efter sigende tilføjet mere end 150 forskellige rumble-effekter, og det er sådan set det første spil, hvor jeg har følt et behov for at fremhæve det. Her kan jeg virkelig mærke en forskel på de forskellige effekter, og det føles markant anderledes at svømme gennem vandet som havfrue, end det gør, når en bombe sprænger i nærheden af Shantae. Thumper med flere anvender også teknikken, men jeg har ikke rigtig oplevet det på en speciel måde før nu.

Det gode:
Ikke overraskende har Shantae: Half-Genie Hero mange kvaliteter, og det ser først og fremmest knivskarpt ud på Switch, hvad enten du spiller i håndholdt tilstand eller på dit TV. Det er ganske enkelt bare flot, og skiftet fra pixel-grafik til højtopløselig vektor-grafik er bestemt et succesfuldt stilskifte for serien. Både figurer og baggrunde fremstår i særdeleshed flotte, og nogle gange bliver man næsten nødt til lige at stoppe op for at betragte de smukke omgivelser. Det er dog ikke kun på det grafiske at spillet imponerer, for det har formentlig det bedste soundtrack i serien til dato. Lige fra hovedtemaet med vokaler til banernes forskellige melodier lyder det fantastisk, og jeg kan bestemt anbefale at tage et par hovedtelefoner på, hvis man spiller det i håndholdt tilstand.


De basale mekanikker i spillet er stadig med til at danne rammerne om et herligt spil, og man kan kun komme i godt humør, når man transformerer Shantae til den ene form efter den anden – nogle af dem er ganske mærkværdige. Det er også let og gnidningsfrit at skifte form, så gameplay’et har et godt flow uden for mange afbrydelser, hvilket er ganske rart, og ligegyldigt hvilken form Shantae tager, så føles styringen god og præcis. Det er ikke fordi, at ens platforms-evner bliver sat voldsomt på prøve, men der er da nogle steder, hvor præcision er påkrævet, og så er det altså rart, at styringen er i orden. Mens B bruges til at hoppe, så er Y til at angribe, X til at danse og A til at bruge magi samt snakke med figurer. ZR og ZL bruges så til at skifte mellem de tilgængelige magier, og på L kan man, hvis man har købt et bestemt relikvie, lave en lille bevægelse baglæns, så det er ikke voldsomt kompliceret.

Spillets baner er, selv om de er få, alle godt designede med masser af hemmeligheder og forskellige former for udfordring, og jeg kan godt lide, at man i den grad belønnes for at udforske dem til bunds. Nogle gange er det ganske vist påkrævet, men det føles godt når man finder et ekstra hjerte, et angreb til en af transformationerne eller noget andet, som ikke er nødvendigt for at klare sig igennem spillet, for man ved, at det kommer til at gavne i sidste ende. Forskelligheden i banerne kommer heldigvis ikke kun til udtryk i udseendet, så i nogle baner skal man primært rejse mod højre, mens man i andre skal koncentrere sig om at komme opad, og der kan sågar være indlagt ting som flugtsekvenser med auto-scrolling undervejs, hvilket skaber lidt variation. En ting, som jeg også godt kan lide ved banerne, er, at de ændrer sig på anden gennemspilning i forhold til fjender deri, så selvom bossen er væk og besejret, så kan der stadig være fare på færde.


En ting som Shantae-serien også er kendt for, det er i øvrigt dens humor, og der fejler denne udgivelse heller ikke. Du falder ikke om af grin, men der er masser af små sjove øjeblikke i spillets dialoger og handling, som sagtens kan fremkalde smil på læben. Eksempelvis er det ret sjovt, hvordan en af spillets bosser har set sit snit til at producere forfalskede havfruer på dåse, og hvordan en anden drømmer om en dag at blive den ultimative boss og få sit eget spil. Ligeledes er der nogle sjove passager med Shantaes venner, Bolo, Sky og Rottytops, som alle har sine øjeblikke, og dermed er der tilpas med fanpleje.

Det dårlige:
Shantae: Half-Genie Hero har til gengæld ikke udelukkende positiver, og jeg synes ikke, at den forholdsvis lave sværhedsgrad på en almindelig gennemspilning gør spillet godt. Der er spillet straks bedre på Hard Core Mode, hvor du vil blive udfordret til fingerspidserne fra start, og jeg vil anbefale erfarne spillere at starte der med samme. Der er i forvejen nok elementer, som gør spillet nemmere at gå til end nogle af de tidligere udgivelser i serien, for med den nye banestruktur kommer man ikke i tvivl om, hvor man skal hen, og man kan både forlade baner midtvejs og springe over sessioner i tidligere gennemspillede baner, når man har den rette dans. Det er ikke elementer, som jeg har noget imod, men det var ærlig talt ikke noget, som jeg rigtig benyttede mig af, og det er nok fortrinsvist beregnet til speedruns, ligesom Hero Mode (åbnes op efter første gennemspilning), hvor man starter spillet med de basale transformationer, er det.


Ganske fint for et nutidigt spil er der i spillets baner indlagt checkpoints, hvor dit spil kan gemmes, men dette system har umiddelbart en enkelt ulempe, der er til at få øje på. Dette kommer til udtryk, når Shantae mister al sin energi, for så sendes man naturligvis tilbage til seneste gemte sted, men man fortsætter spillet med samme energi, som man havde på daværende tidspunkt. Det vil sige, at du kan komme til at starte en boss-kamp om og om igen med meget lidt energi, og har du ikke noget mad på dig, så har det desværre den konsekvens, at du kan blive tvunget til at forlade banen og starte den forfra. Man kan selvfølgelig sørge for at få fyldt sit energi, før man går videre til et checkpoint, men da banerne har flere passager, hvor skærmbilledet skifter, så kan du ikke altid på forhånd vide, hvor de er, og det er en smule irriterende.

Jeg kan egentlig også godt lide, hvordan den nye banestruktur gør det muligt at opleve forskellige dele af Sequin Land, men et eller andet sted, så føles det alligevel en smule forkert for mig, at man ikke skal vade noget mere frem og tilbage for at finde spillets hemmeligheder og gøre fremskridt. Forstå mig ret, det er bestemt fint, at man kan se, hvilke områder man stadig mangler at samle lidt ting i, og det strømliner spillet for en positiv oplevelse, men man får bare ikke den samme tilfredsstillende fornemmelse over at finde dem, som når man selv skal finde rundt og være lidt mere selvstændig omkring det.

Konklusion:
Vil du have en god og action-fyldt platformer i Metroidvania-stil til Switch, så er Shantae: Half-Genie Hero bestemt værd at overveje, hvis du ikke har spillet det allerede. Sequin Land stråler i denne seneste udgivelse i serien, hvor et stilskifte i grafikken bestemt ikke har gjort spillet dårligere, og soundtracket er ligeledes i topklasse. Det meste er, som vi er vant til, så Shantae danser stadig derudaf i vanlig stil og gør brug af en masse fine transformationer, men et skift til en decideret baneopdeling giver spillet mere struktur end vi har set tidligere. Dette gør spillet let at gå til, og selv om det stadig er sjovt at gå på opdagelse, så er det ikke helt lige så tilfredsstillende denne gang, da man måske hjælpes lidt for meget på vej. I det hele taget føles spillet faktisk lidt for let, og er man en erfaren spiller, så bør man nok springe direkte ud i spillets højere sværhedsgrad. Trods lidt negative momenter, så er det bestemt et fint spil, og spillet viser også i glimt en dejlig humor, så de 127,50 kr. er godt givet ud.

Spillet fylder 1,6 GB.

Kommentarer: