N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Se Indie World Showcase i...

Prøv Eiyuden Chronicle: ...

Tre nye spil til SNES Onl...

Inti Creates annoncerer U...

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Squareboy vs. Bullies: Arena Edition (Switch eShop)

Skrevet af KJ85 - 14-08-2019 21:05

Efteråret 2015 var første gang, at Squareboy vs. Bullies fra Rohan Narang så dagens lys, da det blev udgivet til Android og iOS-enheder og senere også Windows 10, men der skulle gå noget tid, før spillet fandt vej til konsol. Det skete hen mod slutningen af 2017, hvor Ratalaika Games bragte en ny port med ekstra indhold til i første omgang Switch og senere også 3DS og PS-platformene. Jeg har taget et kig på den firkantede helts kamp mod bøllerne, og det kan du læse meget mere om her.

Squareboy vs. Bullies: Arena Edition er et 2D beat ‘em up-spil med retrografik, og i spillet tager man kontrollen over den titulære helt, Squareboy. En dag, hvor han står og venter på bussen hjem fra skole, bliver han overfaldet af en flok bøller, men efter overfaldet tager en gammel mand ham med til sin dojo, hvor han underviser Squareboy i at slås, så han kan forsvare sig. Det er vores helt klar til, så snart han har nedlagt en række stationære dukker i dojo’en, og til at gøre det har han en række angreb, der alle udføres på B i kombination med forskellige retningstryk eller A, som man hopper på.


Bøllerne giver Squareboy en hård medfart.

Med sine tillærte evner beslutter Squareboy sig for en gang for alle, at gøre op mod bøllerne – ikke bare dem ved busstoppestedet ved skolen, men alle dem, der har tyranniseret andre, og det tager ham ud på en rejse gennem Squareburgs barske kvarterer i 13 baner, inkl. oplæringen i dojo’en. Her vil han i første omgang blot møde bøller, der bruger deres næver, men efterhånden som spillet skrider frem dukker stærkere fjender op. Nogle gangstertyper skyder efter vores helt, mens punkertyper kan være udstyret med kæder, og så er der også de smarte typer med kastet og baseballbat. Ja, han vil sågar møde ninjaer, der bruger kastestjerner og enkelte angreb, der minder om hans egne.

Banerne er typisk opbygget sådan, at Squareboy skal besejre en gruppe bøller, der kommer ind fra siderne lidt efter lidt, og med det gjort kan han bevæge sig videre i banen og gentage balladen igen og igen indtil banens afslutning. Dette skal man så gøre uden at miste al sin energi, men på vejen kan man også finde sygekasser, der kan fylde energien helt op, når man samler dem op. Dem er der naturligvis ikke mange af, så man skal være en smule forsigtig, når man deler øretæver ud til bøllerne, hvis man skal komme helt til vejs ende.


Bøllerne kommer i forskellige afskygninger.

For at nuancere kampbilledet, så kan Squareboy ikke bare slå og sparke bøllerne. Nej, han kan også holde dem fast og give dem knæ i skridtet, ligesom han kan samle dem op og kaste dem ind i de andre bøller. Skulle det ske, at bøllerne taber deres kæder og baseballbat, så kan man også samle dem op på X og bruge dem som våben, indtil de går i stykker, og på samme måde er der også tønder, bildæk og lignende, som man kan kaste med i nogle baner. Man kan også spurte ind i fjenderne, for at vælte dem omkuld, og det er samtidig en praktisk manøvre til at slippe væk fra bøllerne, når man kommer lidt i klemme.

I spillets sidste bane venter så en kamp mod bøllernes leder, der er markant stærkere end de andre fjender, og på vejen dertil kommer du sikkert til at dø nogle gange. For mit vedkommende tog det dog ikke mere end 2,5 timer at nå til vejs ende, så det er ikke et langt spil. For at veje op for dette har man til gengæld i denne version af spillet tilføjet en Arena Mode med baner, hvor man skal forsøge at nedlægge så mange fjender som muligt, før man bliver besejret, og i denne del er der ingen sygekasser at finde. Der er fire baner at finde her, og udover den første skal de alle åbnes op ved at komme langt nok i den forrige.


Papkasser kan slå overraskende hårdt.

Både Story Mode og Arena Mode kan spilles alene eller i selskab med en ven, og sidstnævnte mulighed er måske vejen frem, hvis man vil klare den sidste arena med sin såkaldte ”Insane” sværhedsgrad – jeg har i hvert fald ikke kunnet gøre det alene. Spillet ser ikke ud til at ændre sig med to spillere, men når man spiller med en ven i historien, så fyldes energien kun halvt op hos begge spillere ved sygekasser, og det gør ikke noget, at en spiller bliver nedlagt i en bane, hvis den anden gennemfører.

Det gode:
At spillets udvikler har været inspireret af ældre spil som Street Gangs (River City Ransom uden for Europa) er ingen hemmelighed, da han har en forkærlighed for NES- og Game Boy-spil, og det skinner tydeligt igennem i Squareboy vs. Bullies: Arena Edition. Retrografikken er nemlig ganske gennemført, og selvom det ser gammeldags ud, så er det altid tydeligt, hvad der foregår, og hvilke miljøer Squareboy kommer igennem. Grafikken bakkes i øvrigt op af et fint lille chiptune-soundtrack bestående af 14 numre, og det er bestemt med til at give en god følelse af at være tilbage i tiden foran barndommens konsoller.


Arena Mode har voldsomt mange fjender.

Spillets historie er ganske vist ikke noget særligt, men udvikleren formår alligevel at skabe en stemning og en vis atmosfære omkring helten og hans kamp mod bøllerne, og det bør man sætte pris på. På underholdende vis fremstilles bøllerne eksempelvis som værende dumsmarte ved at lade deres ordstrøm indeholde mærkværdige stavefejl, og den samme fornemmelse får man, når de med graffiti har skrevet ting som Buliz på sine territorier.

Også gameplaymæssigt står det klart, at spillet er en hyldest til de gamle spil i genren, da man nærmest udelukkende skal bruge to knapper og venstre analog eller knapperne under den til at navigere med. Det betyder at kontrolskemaet er ret simpelt, og det at udføre de forskellige angreb er dermed blot et spørgsmål om at sammensætte de rette tryk til specifikke kombinationer. Det havde måske været lettere, hvis man havde valgt at tage flere knapper i brug, men man må også bare respektere autenciteten i at gøre det på den gammeldags facon.


Man kommer vidt omkring i sin kamp mod bøllerne – her til søs.

Muligheden for at spille co-op er helt sikkert også et fint element i spillet, og har man lidt svært ved det, så er jeg sikker på, at dette kan gøre det en smule lettere at komme gennem historien. De første baner burde ikke volde problemer for nogen, når styringen er kommet på plads, men i den sidste halvdel af spillet er banerne både længere og indeholder flere og stærkere fjender – hvilket i øvrigt giver en god udvikling i sværhedsgrad – og det er ikke altid lige let at overleve op mod 10 minutter på egen hånd.

Det dårlige:
På den negative side, så er Squareboy vs. Bullies: Arena Edition en kort fornøjelse, og en enkelt gennemspilning af historien tager som sagt ikke mere end et par timer, hvis man ikke dør for meget. Spil i beat ’em up-genren er selvfølgelig kendt for at være notorisk korte, men de plejer til gengæld så også at være mere udfordrende end tilfældet er her, og med 13 baner, hvoraf den ene er en form for tutorial, så er der ikke helt nok indhold at komme efter. Det ændrer Arena Mode ikke på, for det bliver hurtigt kedeligt at se, hvor mange bøller man kan nedlægge, når der ingen form for leaderboard er i spillet, men man kan selvfølgelig altid fornøje sig med lidt co-op. Man skal dog være klar over, at to enkelte Joy-Cons er den eneste kontrolmulighed i multiplayer, men spillet fungerer faktisk også bedre med stick end med D-pad.


Co-op er en fin mulighed.

Spillet opererer også med et højst mærkværdigt og fuldstændig unødvendigt pointsystem, så efter at have gennemført en bane vil du se din samlede score såvel som point uddelt for stil og energi tilbage. Der er bare lige det ved det, at det samlede pointtal bliver ved med at tælle op, hver gang du spiller en bane, så det ender blot med at blive et mål for, hvor meget du har spillet, hvilket er meget underligt. Der er i hvert fald ikke noget formål med pointgivningen, så det kunne med fordel have været undladt.

En sidste ting værd at nævne er, at spillet ikke operer med nogen form for usårlighedstid, efter du er slået i jorden, og det kan godt give nogle frustrerende situationer, hvis det lykkes fjenderne at kaste ting efter Squareboy, så han rammes med det samme, når han rejser sig. Man har ganske vist et angreb til rådighed, som man kan bruge til at slå fjender i nærheden væk med det samme, men det hjælper ikke rigtig noget mod kasteskyts og projektiler, og samtidig er det ikke sikkert, at man trods simpliciteten i at trykke A + B får udført sit angreb korrekt.


Pointene øverst giver ikke megen mening for spillet.

Konklusion:
Squareboy vs. Bullies: Arena Edition er et udmærket bud på en klassisk beat ’em up-oplevelse, der bringer tankerne tilbage til de gamle dage i slutfirserne og starten af halvfemserne, og udvikleren er da også lykkedes med at skabe et fornuftigt spil med særprægede figurer og et ganske godt soundtrack. Spillet gør brug af et simpelt kontrol-layout, hvor ganske få knapper benyttes, og det gør spillet let at gå til, men det kan samtidig også gøre det frustrerende, hvis man ikke får trykket på knapperne i den rigtige rækkefølge. Spillet er egentlig ret sjovt at spille, men det er desværre også meget kort, så selvom der også er mulighed for co-op, så synes prisen på 37,50 kr. at være lidt for høj.

Spillet fylder 106 MB.

0
1ups givet

3/5


Nemt at gå til

Forbeholdt niche gamere

Fremragende lyd

Kommentarer:

#1 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

14-08-2019 21:09

Dette spil er også tilgængeligt på 3DS, hvor det dog kommer uden muligheden for at spille co-op.
0
1ups givet

Squareboy vs. Bullies: Arena Edition

Platform:
Switch Download Software

Udgivelse:
12-10-2017