Jeg havde ikke hørt særlig meget om Tamagotchi Plaza inden jeg fik det mellem hænderne, og derfor vidste jeg heller ikke helt, hvad jeg skulle forvente af det. Som spiller skal du hjælpe til i forskellige butikker på plazaen, hvor hver butik har sit eget unikke mini-spil. Du kan behandle tandproblemer hos tandlægen, lave det perfekte outfit i tøjbutikken og meget mere. Målet er at opbygge hver butiks ry ved at betjene over 100 forskellige Tamagotchi-kunder godt, så butikkerne kan opgraderes og tiltrække endnu flere kunder.
Switch 2-udgaven, som jeg har spillet, byder på tre eksklusive butikker der udnytter konsollens unikke funktioner. I Sushi-butikken holder man Joy-Con 2-controlleren som om man laver sushi, mens man i Shuriken-butikken kaster ninja-stjerner ved hjælp af Joy-Con 2's bevægelseskontrol. Disse butikker føles faktisk som de mest interessante i spillet, da de gør mere brug af Switch 2's muligheder end de normale butikker.
Progression i spillet sker ved at opbygge hver butiks ry gennem gode evalueringer fra kunderne. Jo bedre du klarer dig, jo flere kunder tiltrækker du, og jo mere kan butikkerne ekspandere. Loopet i spillet fangede mig aldrig rigtig. Mini-gamesne er relativt ensformige og den magi jeg husker fra mine gamle Tamagotchi dage opstod aldrig. Enten er jeg vokset alt for meget fra fænomenet eller også formår det ikke at genoplive den følelse man havde af fællesskab og ansvar for sine digitale venner dengang. Jeg er i hvert fald ikke særlig knyttet til de gotchier, som jeg har mødt på mit Plaza.
Visuelt minder spillet mest af et mobilspil, der blot er blevet skaleret op på en større skærm og har fået sat controller-scheme på. Der er ikke mange detaljer og ikke meget at give sig til i spillet. Lyden er heller ikke noget at råbe hurra for af samme årsag.
Og bedst som jeg troede, at jeg kun skulle være negativ slog det mig, at jeg nok ikke er målgruppen. Min søn, der er 8, synes nemlig spillet er ret sjovt at sidde og pusle med. Det er derfor også endt med, at han har brugt mere tid i spillet på sin profil end jeg har på min. Han hygger sig med at gå rundt til de forskellige shops og udføre små opgaver for de forskellige gotchier. Jeg mangler noget mere, et formål og noget at spille for, men det betyder ikke, at det er mig der har ret.
Tamagotchi Plaza er et spil, der ikke er lavet til mig. Jeg savner dybde, formål og den magiske følelse fra mine gamle Tamagotchi-dage. Mini-spillene føles ensformige, og det åbne område mellem butikkerne tilbyder ikke meget at tage sig til. Visuelt og lydmæssigt er det heller ikke noget, der imponerer, og det hele føles som et mobilspil, der er blevet skaleret op til en større skærm.
Konklusion:
At min søn har brugt flere timer i spillet end jeg har, og at han hygger sig med at gå rundt til de forskellige butikker og udføre opgaver for Tamagotchierne, minder mig om, at ikke alle spil skal henvende sig til mig. Hvis du er forælder til et barn, der kan lide Tamagotchi-universet, eller hvis du selv længes efter noget simpelt og stress-frit at fordybe dig i, så kan Tamagotchi Plaza sagtens være pengene værd. Men forvent ikke et spil med samme dybde som de store Nintendo-titler. Det er hyggeligt nok til hvad det er, men det bliver hurtigt kedeligt, hvis man som voksen søger noget med formål.
