The Bug Butcher (Switch eShop)

Skrevet af KJ85 - 22-02-2019 22:00

Tilbage i slutfirserne og starten af halvfemserne var der stadig liv i arkadehallerne verden over, og i denne periode gjorde blandt andet Pang-serien sit indtog. Spillene, hvor man skulle sprænge bobler, der ofte delte sig, var ganske populære, og det simple og samtidig fængende gameplay passede godt til tidens platforme. Serien har ganske naturligt inspireret udviklere gennem tiden til at kreere spil i samme stil, og fra Dadako og 13AM Games fik vi på Wii U og New 3DS i efteråret, 2016, et bud på, hvordan en ny retro-fortolkning kunne se ud. Tidligere samme år havde østrigske Awfully Nice Studios på Steam udgivet sit bud på en mere moderne udgave, og med 2Awsome Studio som udgiver fandt deres spil, The Bug Butcher, vej til Nintendo Switch d. 8. november sidste år. Det skal vi nu se nærmere på.

The Bug Butcher er selvsagt et vertikalt orienteret skydespil som dets inspirationskilde, og når du åbner spillet, så vil du finde tre game modes at kaste dig over. Arcade Mode er den mest oplagte at kaste sig over fra start, og dette er essentielt set også spillets Story Mode. Her bliver du i en kort tutorial introduceret til skadedyrsbekæmperen, Harry, der i en fjern tidsalder er kaldt til en fremmed planet for at hjælpe en gruppe forskere med at genindtage deres inficerede arbejdsplads. Tutorial’en forklarer også hurtigt den grundlæggende styring (gå, løb, skyd og brug gadgets), og med advarslen om, at det ikke er helt ordinære skadedyr, går spillet ellers for alvor i gang.

For at opnå spillets endelige mål om at udrydde samtlige skadedyr må du som spiller kæmpe dig vej gennem bygningen rum for rum, og det sker rent praktisk i 30 missioner med et voksende udvalg og antal af fjender. De skrækindjagende skadedyr entrerer rummet i bølger, der skal elimineres, før de næste fjender dukker op, og som i Pang-serien bevæger de fleste sig i et bølgemønster mellem gulv og højere luftlag og deler sig i mindre væsner, når de skydes. Andre fjendetyper introduceres dog også til mikset, så snart finder vi ”edderkopper”, der kravlende på loftet forsøger at tage livet af forskeren, der viser os vej gennem bygningen, fjender med andre bevægelsesmønstre og små uhyrer der kravlende på gulvet forsøger at springe på din karakter, når de kommer nær.

Til at udrydde de mange fremmede skadedyr har du som udgangspunkt et maskingevær, der kan sende en konstant strøm af projektiler direkte op i luften, og ved at skyde nok fjender kan du fylde et meter, der lader dig bruge en tilfældig af dine tre gadgets én gang. På denne måde kan du midlertidigt blive hurtigere og usårlig, fryse fjenderne eller sende en gruppe varmesøgende missiler afsted mod dem, og derefter kan du naturligvis fylde metret på ny. De mange skadedyr vil af og til også tabe objekter, der kan gøre dit maskingevær midlertidigt stærkere eller gøre dig hurtigere, men disse forsvinder, hvis du ikke samler dem op nogenlunde hurtigt.


Foruden maskingevær og gadgets vil forskerne i løbet af spillet give dig adgang til andre våben, som de sender ind på banen i kasser, og når du at samle sådan en op, kan du midlertidigt bruge et andet våben i stedet for maskingeværet. Det kan være et altødelæggende lasergevær med en kraftig stråle, et Gatling-gevær med spredte skudsalver, et raketstyr med grupper af missiler, der spredes i flere retninger, eller et strømgevær, hvis skud skader grupper af fjender nær hinanden. Disse våben er særdeles effektive på hver sin vis, men forskningsstationen er opdelt i etager, og i baner, hvor man rejser i elevator mellem dem, må du undvære forskernes hjælp.

Helt specifikt består bygningen af fem etager, og mens rummet på den første er helt tomt, så indeholder rummene på de resterende etager alle objekter, der ændrer spillet en smule. På 2. etage er der glasvægge, der kan aktiveres eller deaktiveres via kontakter på gulvet. På 3. etage finder man små horisontale platforme, der kan smadres (men dukker op igen), hvis man vil skyde noget over dem. Dette gør man også på 4. etage, hvor en hammer midt i rummet kan knuse dig, hvis du går under den på det forkerte tidspunkt, og på 5. etage deler spildevand fra det inficerede bo af og til rummet i fem.


Spillet kan gennemspilles på tre sværhedsgrader, og valget af denne afgør, hvor meget liv du har. På letteste niveau har du otte barer, mens du på medium har fire, og på den sværeste har du kun én og må således slet ikke tage skade. Selv valgte jeg medium, og det kan i de senere baner være ganske svært at holde sig i live med fire barer, selvom fjender af og til også taber ekstra liv. I et fjendehav kan man let blive ramt, hvis man ikke passer på, og der er desuden ting, der kan betyde, at du er nødsaget til at starte en bane på ny. Forskerne må eksempelvis ikke blive spist af ”edderkopperne”, fjenderne, der kravler på jorden, kan dræbe dig med et enkelt hit, og løber tiden, der typisk er på 2-3 minutter, ud, så lukkes en altdræbende gas ind i rummet.

Hver bane i spillet har i øvrigt sit eget leaderboard, og for at få en god score skal man opbygge sin combo ved at nedlægge fjende på fjende uden at tage skade, og samtidig er det vigtigt både at være hurtig og at samle mønter, som fjenderne taber, op. Går der mere end seks sekunder, fra en fjende er dræbt, til du nedlægger den næste, mister du ligeledes din combo, og efter at have klaret banen tildeles du 0-3 stjerner alt efter præstation. For hver stjerne tildeles man bonus-mønter, og det gør man ligeså ved at have opnået en tilstrækkelig høj combo i banen.


De opsamlede mønter kan udenfor banerne bruges til at opgradere våben og gadgets, og dette er ganske nyttigt, hvis du jagter topplaceringer på spillets leaderboards. Ikke alene kan du øge tiden, hvori dine gadgets er aktive, men du kan også gøre våbnene stærkere, og der er nogle ekstra fordele at hente i butikken også. Du kan nemlig købe dig adgang til et skjold, der lader dig beholde liv og combo efter første kollission, længere tid til at opretholde din combo og sågar en hastighedsforøgelse. Det koster en del guld at købe alt, og efter at have gennemført spillet havde jeg endnu ikke råd til det hele.

Udover Arcade Mode indeholder spillet en Panic Mode, der gennem sit navn dermed også hylder Pang-serien, og denne findes i to varianter; single player og co-op for to spillere. Ligegyldigt hvilken variant, du vælger, gælder det om at overleve så længe som muligt og få så høj en score som muligt. Man starter med tre minutter til rådighed, men man kan få ekstra tid at gøre godt med gennem tidsbonusser fra hver besejret fjendebølge, og besejrede fjender taber ofte objekter, der kan give dig 3 sekunder ekstra. Med mindre du er rigtig god, så er det imidlertid ikke tiden, der bliver din største fjende, for du har blot tre livsbarer, og du starter med svage udgaver af dine hjælpemidler. Du kan dog for guld opsamlet undervejs forbedre dit udstyr til enhver tid, og spiller du co-op, så kan du sågar genoplive din medspiller, hvis han/hun mister alt sit liv.


Det gode:
Med et mere moderne tag på den boblesprængende klassiker er det naturligt, at der blevet tilført ting som leaderboards og et opgraderingssystem, hvor man løbende kan købe sig til forbedringer, og det er da også nogle af de elementer, der er med til at gøre The Bug Butcher til en positiv oplevelse. Ranglisterne sørger nemlig for, at der altid er noget mere at stræbe efter, og selv hvis du ikke går så meget op i den slags, så kan du jo i første omgang bare prøve på at få tre stjerner på alle baner i Arcade Mode, når du har været igennem dem den første gang. Det er nemlig med til at forlænge spiloplevelsen, og når du først har opgraderet det meste, så bliver det noget lettere at opnå en høj score i banerne.

En anden faktor, der ikke er unik for denne fortolkning, er naturligvis de simple grundsten, som spillet er bygget på, for det er her opskriften på succes er grundlagt. Styringen, hvor der blot er tre knapper at koncentrere sig om, er utrolig let at tage til sig, og det kan hurtigt blive ganske vanedannende at nedlægge fjendebølge efter fjendebølge – hvad enten det er i Panic Mode, hvor muligheden for co-op-spil er en fantastisk funktion, eller i de sværere og sværere baner i Arcade Mode. Mister man alt sit liv, så kan det være svært ikke lige at tage et forsøg til, og sådan kan der i og for sig gå lang tid, men spillets Arcade Mode er faktisk også oplagt til korte spilsessioner, da banerne højest varer tre minutter.


Udviklerne skal også have ros for indførslen af nogle mere utraditionelle og forskelligartede fjender i et spil af denne type, for sammen med de seks forskellige lokationer er det med til at skabe lidt ekstra variation i spillet. Alle sammen er de ganske farvestrålende og flot animeret i en spændende tegneseriestil, der passer ret godt til det rumunivers, som spillet foregår i, og generelt er spillets indpakning bare i orden. Der er flere forskellige dødsanimationer til vores helt, musikken hamrer derudaf i elektro-stil, der skriger action, uden at forstyrre, og der er tilmed tilsat en god portion humor i dialogen mellem forskerne og vores skadedyrsbekæmper i spillets Arcade Mode. Det er måske små ting, men det er med til at give god stemning til spillet.

Det dårlige:
Skal man kritisere The Bug Butcher for noget, så må det først og fremmest blive, at det ikke fortæller spilleren om muligheden for at opgradere sine våben i Arcade Mode. Personligt præsterede jeg således at komme helt til sidste bane, som jeg forgæves kæmpede med i flere timer, før jeg forlod spillet og så, at de mange mønter kunne bruges til andet end at opbygge en høj score. Herefter kunne jeg med en håndfuld ekstra forsøg endelig klare banen, og jeg var nok lidt træt af ikke at have opdaget det tidligere.


En anden ting værd at nævne er, at spillet forholdsvist hurtigt bliver så svært, at det kræver en del forsøg at klare banerne – i hvert fald uden at købe opgraderinger. Det er der som sådan ikke noget galt i, men når det så af og til føles som om, at det er en ulempe ikke at få de rigtige våbenkasser og gadgets på de rigtige tidspunkter, så føler man, at der er for stor tilfældighed i et score-baseret spil. Grundet banernes størrelse vil man tilmed opleve, at våbenkasser dukker op i modsatte side, så man ikke kan se dem, og man kan derfor risikere at gå glip af vigtige hjælpemidler. Det er små ting som disse, der kan frustrere en smule, men heldigvis starter spillet hurtigt op igen efter et fejlet forsøg, og måske er man mere heldig med hjælpemidlerne der.

Konklusion:
Hvis du er til arkade-agtige oplevelser, hvor det mest af alt handler om at opnå høje scorer og bruge masser af timer på at forbedre sine muligheder for at få dem, så går du ikke galt i byen med The Bug Butcher. Spillet er med sin farverige tegneseriestil, et godt sammenskruet combo-system og muligheden for køb af opgraderinger undervejs et rigtig fint bud på en moderne version af Pang, og grundelementerne i den gamle klassiker fungerer stadig i dag. Spillet er utrolig let at gå til, og selvom historien kun indeholder 30 baner, så kan du sagtens som jeg ende med at bruge syv timer på at komme gennem dem. Det skyldtes vel at mærke, at spillet ikke oplyste om muligheden for at opgradere udstyr, og man kunne af og til ønske, at det var muligt at se banerne i deres fulde bredde i single player, men i sidste ende, så er det alligevel de 60 kr. værd. Med leaderboards og co-op-funktionalitet, så har det netop de elementer, jeg savnede i Pirate Pop Plus, men prisen er også lidt højere.

Spillet fylder 204 MB.

Kommentarer: