Yaga (Switch)
Skrevet af ChampionOfWhat - 30-03-2020 21:35
Der findes rigtigt mange forskellige videospilsgenrer, og det er ikke alle genrer som alle der spiller videospil har med at gøre når de spiller. F.eks. begår jeg mig ikke så meget i RPG-genren, men grundet en smule kærlig mobning omkring min meget sparsomme horisont indenfor videospilgenrer, besluttede jeg mig for at tage tyren ved hornene, og prøve kræfter med genren. Heldigt nok fik jeg chancen i form af Yaga som netop er et RPG, dog i Action genren. Så læs med og se hvordan det kommer til at gå når jeg prøver kræfter med et Action-RPG.
Yaga er som skrevet i indledningen en blanding action og RPG. Dog vil jeg mene at det mere læner sig op ad en blanding af beat’em’up og RPG, da man bruger det meste af spillet på at tæve fjender man møder på sig vej. Spillet er udviklet af Breadcrumbs Interactive og udgivet af Versus Evil.
Historien i Yaga låner massivt fra slaviske folkehistorier og myter og uhyre fra den østlige del af Europa. Man starter med at få fortalt en historie om en Tzar der ikke vil være behjælpelig overfor en gammel dame og viser hende bort fra sin tronsal. Den gamle dame viser sig at være den mytiske heks Baba Yaga. Baba Yaga fortæller Tzaren at der i hans kongerige bor en mand, der er forfulgt af evigt uheld, og at dette uheld også vil gå ud over hans kongerige, og vælger Tzaren at dræbe denne person for at slippe af med uheldet på egen hånd, så vil hans kongerige smuldre til sand.
Det er her vi mødes spillets hovedperson, smeden Ivan som mangler en hånd. Ivan er personen der er forfulgt af det dårlige held og vi får vi lille videosekvens om hvordan han mistede sin hånd, og hvordan hans uheld startede. Tzaren hidkalder vores ven og beordrer ham til at forlade byen for altid da han bringer uheld til alle, dog giver han Ivan en chance for at råde bod på alt elendigheden ved at tage ud og finde ting der kan gavne Tzaren personligt. Ivan vælger at acceptere Tzarens opgave, siger derefter farvel til sin bedstemor, og drager ud på sit eventyr.
Gameplayet er som skrevet tidligere action med RPG-elementer. Spillet er bygget op af forskellige missioner som vores hovedperson får i løbet af historien, hver mission har et mål som skal findes frem til ved at bevæge sig rundt og slås med en masse forskellige fjender. Hver mission starter med at du kan vælge mellem 3 forskellige tidspunkter på dagen at starte, hvert tidspunkt giver et ekstra boost i banen og skifter mellem hver mission. Det kan f.eks. være at aftentid gør at du giver mere skade til fjender, mens morgen giver større mulighed for at fjender taber mere af spillets valuta end de normalt vil gøre. Hvis du dør i en mission, så bliver du præsenteret for et valg, enten at få en ekstra chance i banen, eller at opgive og starte forfra på den gældende mission, og her bevæger spillet sig lidt over i rogue genren da banens layout ændrer sig og du derfor står overfor en helt anderledes bane end den du var inde i inden du døde. Dette er med til at give spillet et friskt pust så det ikke bliver for ensformigt.
Banerne i spillet indeholder NPC’er som du kan snakke med. Nogen af dem har bare informationer til dig, mens andre gerne vil have din hjælp til at løse opgaver. En af spillets største forcer ligger i NPC-interaktion i form af dialog og valg på din rejse. Dine svar påvirker nemlig din karakter. Du kan f.eks. vælge at være en utrolig flink og hjælpsom fyr, en totalt douchebag, eller en yderst aggressiv fætter der bare vil tæve alt og alle, og disse forskellige personaer opstår gennem dine dialogvalg. Nogle valg giver også dårlig karma som kommer til at påvirke dit held, men det vender jeg tilbage til senere i anmeldelsen. Dialogen har desuden en helt bestemt funktion der virkeligt gør at den er noget af det bedste ved spillet, den er nemlig lavet som rim. Alt hvad spillets forskellige personer siger kommer nemlig ud som rim, og dette giver samtalerne i spillet humor og liv, og er med til at skabe en god og munter stemning under dialogerne.
Rollespilsdelen træder i kraft gennem spillets våben og item system, mens det også kan findes lidt i karakter upgrade i form af buffs som man får når man klarer missioner. Ens våben er en hammer som kan opgraderes og derved gøres stærkere. For at opgradere den skal man bruge resurser, og dem samler man op i missionerne ved at dræbe de forskellige fjender der findes. Før hver mission befinder man sig i en lille lejr hvor man har en armbold hvor man kan lave de omtalte opgraderinger på ens hammer. Ud over hammeren kan man også få et sekundært værktøj man kan tage med sig på en færd. Det kan f.eks. være et skjold som man kan bruge til at beskytte sig med, eller en klo med kæde som man kan kaste sig over afgrunde med. Det sekundære værktøj bruger stamina som man genoplader kort tid efter man har brugt det, sådan som man også gør i de fleste af nutidens spil der bruger stamina system.
Udover våben kan man købe items i ens hjemby. Disse items - eller Talimans som de hedder - giver dig forskellige fordele når de er i brug, det kan blandet andet være at fjender bliver nemmere at dræbe, eller at man tager mindre skade når fjender angriber en.
Som omtalt tidligere vil nogen af dine valg påvirke dit dårlige held, og derfor har spillet noget som hedder en ”Bad luck”-bar. Denne bar stiger hver gang du bruger magi, spiser eller bruger dialogvalg der påvirker dit dårlige held, når denne bar er fyldt helt op, bliver du jagtet af en ond heks som er inkarnationen af sort uheld. Det er blandt andet denne heks der er skyld i Ivans manglede arm og dårlige held. Bliver du fanget af heksen sker der dog ikke så meget andet end at din nuværende hammer går i stykker, og du må lave dig en ny.
Den grafiske side af spillet er noget af det jeg synes trækker spillet op. En lidt tegneserieagtig artstile blandet med natur og omgivelser taget fra det 19 århundredes Østeuropa giver spillet en hel unik charme, som gør at man føler at man befinder sig en gang tilbage for godt 100 år siden. Det føles grumt, gammelt og mørkt. Og det er med til at gøre at man laver sig mere visuelt ind i spillet.
Lydsiden i spillet er lidt for sig selv. Musikken i spillet er en blanding af hiphop beats og dubstep, og det føles utroligt malplaceret i de dystre slaviske omgivelser. Derimod er stemmeskuespillet i spillet spot on. Ivan, Tzaren, Baba Yaga og alle de andre sjove og finurlige karakterer der findes i universet, giver spillet et opløftende smil når musikken der godt kan blive lidt for tung, pauses og stemmerne tager over. Men heldigvis er det kun i missionerne af musikken tager denne drejning. Befinder du dig i byen bliver der afspillet mere passende musik der passer bedre til spillets tone.
For at egentligt finde ud af om Yaga er et godt eller dårligt spil, så bør man selvfølgelig kigge spillet lidt efter i sømmene for at kunne finde frem til en endelig konklusion.
Spillets største force er helt klart at det har enorme genspilnings muligheder. Du kommer aldrig til at have 2 ens playthrougs af spillet, lige meget hvor hårdt du prøver på det. Selvom historien er den samme, så kommer måden du kommer igennem spillet på aldrig til at være den samme, og det gør at der er så mange forskellige udfald af måden at komme igennem det på. Crafting systemet i spillet er også en af de lyse sider. Hvis du går op i at gøre din karakter stærk, så giver spillet dig rig mulighed for det via det massive crafting system, og det hjælper også på spillets holdbarhed. Når det så er sagt, så er der selvfølgelig også ting der trækker hen imod det mere negative. Og her må jeg nok ærligt indrømme at musikken er et minus. Et spil fra en ældgammel tidsalder burde have noget tilsvarende musik som i stil med de vi høre i f.eks. World Of Warcraft eller Age Of Empires, og ikke den yderst elektroniske stil som finder sted i spillet.
Yaga er et hyggeligt lille spil der på overfladen virker som et rigtigt spændende projekt. Men når du graver lidt dybere, bliver du mødt af noget der føles som et desperat forsøg på at skabe et fedt mix af mange forskellige genre på tværs af gameplay og lydstil, som bare ikke rigtigt lykkedes. Spillets historie kan man ikke rigtigt klage over. Den er godt skrevet og universet og karakteren giver en følelse af at være en del af de gamle slaviske eventyr. Gameplay er svingende og man kan godt føle lidt af det bliver for langtrukket når man skal et nyt område igennem hver gang man dør og skal starte forfra på missionen. Det er en skam at de prøver at være kreative med musikken for dubstep og hiphop passer slet ikke ind. Havde de kørt med den samme slags musik som de brugte i byerne, så havde det trukket oplevelsen i missionerne væsentligt op. Spillet tager godt og vel en 5-6 timer at komme igennem alt efter hvordan man bære sig ad. Man kan sagtens bruge mere tid og flere gennemspilninger af spillet da man aldrig vil kunne komme til at få det samme resultat hver gang man spiller. Så alt i alt er Yaga ikke et forfærdeligt spil, det prøver bare at blande en masse genrer sammen uden nogen form for held. Men er man til mixet af alt det som Yaga indeholder og tilbyder, så man kan godt samle det op og få en masse timers spilletid ud af det.
2/5
