N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Se Indie World Showcase i...

Prøv Eiyuden Chronicle: ...

Tre nye spil til SNES Onl...

Inti Creates annoncerer U...

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Shantae: Risky’s Revenge – Director’s Cut (WiiU eShop)

Skrevet af JOEP - 03-04-2016 09:59

Sidste år udgav WayForward Shantae and the Pirate’s Curse, der er det tredje spil i serien om halv-ånden Shantae, og inden udgivelsen af dette spil havde de faktisk i sommeren 2014 udsendt en forbedret udgave af 2’eren i serien til PC. Under titlen Shantae: Risky’s Revenge – Director’s Cut blev spillet, der oprindeligt så dagens lys som DSiWare i 2010/2011, genudgivet med forbedrede teksturer og spilmekanikker, og denne udgave har man siden da portet til PS4 sidste år og nu altså Wii U. Med en udgivelse d. 24. marts kan man sige, at det på Wii U lukker hullet mellem Shantae and the Pirate’s Curse og det næste spil i serien, som WayForward er i fuld sving med at udvikle, og har man ikke prøvet originalen tidligere, så er det altså et tilbageblik på begivenhederne, før Shantae blev nødt til at samarbejde med sin ærkerival. Hvordan dette eventyr tager sig ud på Wii U her fem år efter dets udgivelse på DSi, det vil jeg således i det følgende kigge lidt nærmere på.

Du spiller som halv-ånden Shantae, der er vogter for byen Scuttle Town. På en dejlig og solrig dag afholder byen den årlige Relics Hunter-messe, hvor hendes onkel fremviser sit nyeste fund; en mystisk lampe, men messen bliver dog afbrudt af den brutale pirat Risky, som stjæler lampen. Oven på dette bliver Shantae fyret som byens beskytter, men det til trods og kun bevæbnet med sit lange hår begiver hun sig ud på eventyr for at skaffe den forsvundne lampe tilbage og stoppe Riskys onde planer!


Disse små huler er som regel fyldt med skatte – og som regel de mest udfordrende platformssekvenser.

Shantae: RIsky’s Revenge er et platformsspil med elementer af Metroidvania, hvor man indsamler nye evner undervejs i spillet, hvilket giver adgang til nye områder i tidligere undersøgte områder. Disse evner er hovedsageligt tre transformationer; en abe, en elefant og en havfrue, der giver Shantae forskellige evner. Aben kan hoppe højere end Shantae og kravle på lodrette vægge, elefanten kan smadre sten, og havfruen kan dykke dybere i vand. Disse evner kan så hver især opgraderes én gang, hvilket igen åbner op for nye områder, så transformationerne er altså essentielle for at klare spillet. Ud over sin brug af transformationer har Shantae også brug for at kunne besejre spillets fjender, der lurer over det hele, og til dette formål bruger hun sit hår. Shantae angriber således fjender ved at piske med sin lange hestehale, og denne kan opgraderes til at piske hurtigere. Dertil kommer tre forskellige angrebs-magier, som kan købes og opgraderes. Spillets valuta er juveler og magisk marmelade – juvelerne er der mange af, men den magiske marmelade er straks sværere at finde, og det er denne marmelade, der giver adgang til kunne købe de nye magier. Marmeladen udgør dermed også sammen med Heart Containers, der giver Shantae mere liv, størstedelen af belønningerne i spillets hemmelige områder.

Af nye ting i Director’s Cut-udgaven har udviklerne opgraderet teksturerne i spillet og introduceret et Warp-system, så du kan rejse hurtigt mellem de forskellige lokationer i spillet. Desværre er disse warp points ikke helt gennemtænkte, for de er ikke helt der, hvor man skal bruge dem – i hvert kunne de godt have tilføjet et par stykker mere og meget gerne ét i hovedbyen centralt på kortet. Kortet, som man kan købe, er for øvrigt også blevet forbedret, har jeg ladet mig fortælle. I 2011 blev en form for ”New Game+”-mode tilføjet til iOS-udgivelsen, og denne er bevaret i Director’s Cut-udgaven. De kalder den Magic Mode, og egentlig er det bare et nyt kostume til Shantae, der giver bedre magi, men til gengæld modtager du mere skade fra modstanderne, så det er tiltænkt dem, som gerne vil prøve spillet på ny med en forhøjet sværhedsgrad.


Spillets kort og verden – det ser ikke så stort ud, og kortet er lidt forvirrende, den første gang man ser det, men der er egentlig ret meget plads. Verden er delt ind i lag, som man kan hoppe mellem.

Det gode:
Præsentationsmæssigt bevarer Shantae: Risky’s Revenge – Director’s Cut, som billederne nok har afsløret det, sit oprindelige billedformat tilsat kanter i højre og venstre side for at fylde skærmen ud. Nogle vil måske mene, at det er lidt dovent for en forbedret udgave af spillet, men det betyder såmænd ikke det store. Shantae er charmerende, den 16-bit-inspirerede grafik-stil tilsat masser af detaljer er nydelig, og formatet gør sig rigtig fint på Wii U GamePad. Lydsiden mangler heller ikke noget, så den ydre del af spillet kan man bestemt ikke klage over.

Indholdsmæssigt er der masser af hemmeligheder i spillet, som åbnes op med de forskellige transformationer, og det er helt fine belønninger, man får for dem. Havde det været nytteløse ting, så havde det i sagens natur ikke været så sjovt at gå på opdagelse i spillets verden, men når man rent faktisk får ting, som man har brug for, så giver det blod på tanden. Dertil kommer, at spillet fungerer rigtigt godt og har en passende længde – jeg havde således klaret sidste boss og samlet 85 % af tingene efter 5,5 timer.


Her er en great fairy fountain – eller hvad de nu hedder – og her får du en ny transformation.

Spillet egner sig desuden særdeles godt som en introduktion til genren, da sværhedsgraden ikke er vildt høj. Der er dog enkelte platformssekvenser, som nok kræver et par forsøg, selv for de rutinerede spillere af genren, og dette medvirker til, at der er noget at komme efter for de fleste.

(Det er desuden lidt sjovt at tænke på, hvordan en halv-lampeånd bliver til.)

Det dårlige:
Skal vi tage de kritiske briller på, så kunne Warp-systemet godt bruge lidt mere finjustering, og førstevalget i dialogen med statuerne er altid ”warp ikke”, som om man skulle vælge forkert hele tiden. Placeringen af disse statuer kunne også godt have været bedre, f.eks. med en lige ved Scuttle Town, der er spillets centrum. Du skal altid igennem et område fyldt med fjender for at komme til og fra den nærmeste Warp Statue, og da spillet har det med at spawne fjender på ny, så snart du har bevæget dig væk fra deres område, så kan det være lidt irriterende. Der mangler helt generelt også side-quests i spillet, hvilket er ret ærgerligt, for det var noget af det, der gav Shantae and the Pirate’s Curse mere dybde og grund til at udforske. Alle missioner er her en del af hovedhistorien, men man var selvfølgelig også teknologisk ret begrænset, da originalen blev udgivet på Nintendo DSi, og det har i sagens natur indskrænket omfanget af spillet.


Magisk marmelade! En af de hyppigste belønninger i spillet, og det giver adgang til at købe magier og opgraderinger.

Måden, hvorpå man transformerer sig, er lidt for besværlig, hvis I spørger mig. Det foregår via en mavedans, hvor du i hver position har mulighed for at skifte til en af formerne, men det er ikke valgfrit. Aben er første positur eller fase, elefanten er næste og havfruen den sidste. For at skifte til havfrue skal man derfor stå stille og danse (ved at holde X inde) i ca. 6 sekunder, hvilket er lidt tidsspilde – især hvis man kommer til at slippe lidt for tidligt og dermed bliver elefant i stedet, for så er det med at danse igen. Ikke et stort kritikpunkt, men de kunne have gjort det lettere, vil jeg tro, om end et alternativ måske ikke er helt så charmerende.

Jeg kunne også godt have tænkt mig en opgradering af hårets slagkraft, så de tidligste fjender kunne dræbes med et enkelt hug i stedet for to, og nogle af fjenderne er særdeles irriterende. Det er ikke muligt at angribe opad, så når en fjende kommer ovenfra, så må man bare løbe hurtigt væk og få den på linje med dit hår, men det ender som regel med, at man mister lidt liv på dette. Andre fjender angriber så snart de er inden for skærmbilledet, så du ikke kan komme til at angribe uden at tage skade, medmindre du ved, at de er der. Slutteligt er sidste boss i spillet lidt kedelig, selvom den skam er udfordrende nok.


Den gamle mand her sørger for at gemme spillet for dig. Han kan desuden godt lide, at du danser for ham.

Et sidste negativt aspekt et, at spillet ikke er helt så vittigt og kløgtigt i sin dialog som Pirate’s Curse – der er flere meta-spil-referencer og fornærmelser, men de når bare aldrig op på niveauet fra fortsættelsen. Har du ikke spillet det tredje spil, så er dette ikke relevant for dig, men det er værd at fremhæve!

Konklusion:
Shantae: Risky’s Revenge – Director’s Cut er et glimrende spil i sig selv, for figurerne er charmerende og gameplayet fungerer rigtigt godt. Dette kommer blandt andet til udtryk gennem fine detaljer i grafikken og nyttige belønninger, der giver lyst til udforskning. Spillet mangler dog nogle side-quests for at give det mere dybde, og der er enkelte frustrerende elementer hist og her. Det er ikke game-breakers, men højst ”her kunne de have forbedret oplevelsen en smule”, og har du ikke har spillet Shantae and the Pirate’s Curse, så er Risky’s Revenge et godt sted at starte. Har du derimod spillet Pirate’s Curse, så skal du nok, med mindre du kommer for at få hele historien med, være særdeles sulten efter mere for at behøve at punge 65 kr. ud for denne forbedrede version af det andet spil i serien, og der er desuden ikke nævneværdigt nyt at komme efter, hvis du allerede har spillet originalen.

Spillet fylder 241 MB.

4
1ups givet

4/5


Klassiker

Nemt at gå til

Øjeguf

Kommentarer:

#1 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

03-04-2016 13:44

Så kom JOEPs anmeldelse at Risky's Revenge op, så der er lidt nyt at læse denne weekend Smiley

Jeg skal med garanti have spillet, da det er en del billigere end DSiWare-udgaven, og så kan man jo lige så godt få de nye feaures med, om end de måske ikke har den store betydning..
0
1ups givet

#2 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

03-04-2016 13:47

Jeg vil gerne tilknytte en kommentar til spillet her: Jeg hældte mest til at give det 3/5 frem for 4, fordi Pirate's Curse gjorde alt i spillet bedre, men jeg er jo også nødsaget til at bedømme spillet på sine egne meritter, og det gør det jo som sådan godt nok.

For god ordens skyld er her et link til anmeldelsen af Pirate's Curse, så man kan sammenligne.
2
1ups givet

#3 - kevin rostrup

Level: 9 (Bob-omb)

09-04-2016 07:35

det er et godt spil
0
1ups givet

#4 - Kalak Nuan

Level: 18 (Twhomp)

10-04-2016 18:57

Smiley Den gamle mand her sørger for at gemme spillet for dig. Han kan desuden godt lide, at du danser for ham Smiley EPIC FUN FACT !!
Takker for endnu én fornuftig anmeldelse, havde spillet bare været til (N)3DS havde det været ét Dag1 køb for mig Smiley
0
1ups givet