Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Se Indie World Showcase i...

Amiibo!

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Spy Chameleon (Wii U eShop)

Skrevet af Rockarina - 02-02-2015 16:52

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er vild med farver. Jeg havde som barn et spionspil til Game Boy Color, som jeg brugte rigtig mange timer på, og med årene er jeg blevet meget glad for puzzle-genren generelt. Spy Chameleon, som efter jul blev udgivet på Wii U eShop, skulle med andre ord gerne ligge lige til højrebenet for mit vedkommende. Men gjorde det så det, eller blev jeg overrasket? Det vil I blive klogere på i denne anmeldelse, hvor der altså kigges nærmere på Enjoy Gamings port af Unfinished Pixels originale PC-udgivelse.

I Spy Chameleon tager man kontrollen over en kamæleon, der arbejder som hemmelig agent, og arbejdet består i at udføre nogle opgaver uden at blive opdaget af overvågningskameraer, robotter, mus og endda fisk. Spillet starter uden nogen særlig indledning, så man hopper direkte ind i spillets første bane, hvor man styrer ham med venstre styrepind og flytter kameraet med den højre. Som kamæleon kan man selvfølgelig tilpasse sig omgivelserne, og farveskift mellem rød, gul, grøn og blå styres via tryk på henholdsvis A, B, X og Y, hvilket fungerer rigtig fint.


Der er ingen ben i de første baner.

De første 10-20 baner løber man let igennem på ganske få sekunder – typisk brugte jeg vel 8-20 sekunder pr. bane i starten – og man lærer nye ting ret hurtigt. Der er ingen lange og tunge tutorials om hverken farveskift, ændring af kameravinkel eller afledning af spillets vagter. Der er ganske kort et hint, eller en pil på gulvet første gang man skal prøve noget nyt, men det er egentlig meget sjovere at prøve sig frem, så jeg læste kun sjældent de små hints spillet kommer med undervejs.

Tålmodighed er en dyd - skills er en fryd! Til trods for, at man vil finde sig selv tonse igennem de fleste baner i høj fart, så er der tidspunkter hvor man må hanke op i sig selv og sænke farten. Jeg er ikke særlig god til at vente – specielt ikke hvis jeg føler, at jeg kan komme hurtig frem – men jeg har dog måttet erkende, at jeg nogen gange gør klogt i at vente 2 sekunder længere på min base, inden jeg rykker videre til mit næste skjul. At få vinklen på de roterende overvågningskameraer til at gå op i en højere enhed kræver nemlig både evner og tålmodighed, når man kommer længere ind i spillet.


De røde cirkler på gulvet er checkpoints, som er gode at få trådt på. Det er et sted, man ryger tilbage til, hvis man bliver opdaget.

Overordnet set indeholder spillet 75 baner fordelt på 5 missioner, og sidstnævnte er det der bestemmer omgivelserne. Missionen kan eksempelvis bestå i, at tage et billede af en berømthed og dennes nye kæreste eller at fange en farlig skabning, og med disse objektiver introduceres man for blandt andet huset, laboratoriet og kontoret.

Foruden de overordnede missioner findes der forskellige mål, man kan bestræbe sig efter at fuldføre i hver bane. Først og fremmest kan man samle fluer, og det er ret vigtigt, at man forsøger at samle alle 10 i hver bane, da de låser op for nye baner. Derudover er der fastsat en tid, som man kan prøve at slå hvis man har lyst – det er ikke et generelt krav, at man skal klare banerne inden for disse tidsgrænser, så man behøver ikke få stress over det. Når en bane er klaret første gang kan den desuden klares igen med henblik på at samle mariehøns, som udgør en større form for collectibles. De kan nogle gange være lidt svære at få fat på, og her er det meget rart, at kameraet kan roteres, når man leder efter dem.


Her ses mission 3, og antallet af fluer der skal samles for at få låst op for de næste baner.

Spillet har to sværhedsgrader; normal og hard. Jeg startede meget naturligt ud med at spille på normal, hvilket må betegnes som værende utrolig let, og spillets 75 baner blev med andre ord fræset igennem i løbet af ingen tid. Går man ikke efter challenges kan det gøres på meget få timer, så udfordringerne er selvfølgelig det, der skal forlænge spiloplevelsen markant.

Det gode:
Jeg må indrømme, at jeg endte med at være ret imponeret over Spy Chameleon, og det er altså vildt vanedannende og svært at ligge fra sig, når man først får begyndt. Idet banerne er meget korte, så tænker man hele tiden; "jeg napper lige en bane mere før jeg slukker", og før man ved af det, har man klaret de næste 10, og så kan man jo lige så godt forsætte, når nu det går så godt.

Grafikken er ganske nydelig uden at være prangende – men trods alt stadig behagelig at kigge på. Det hjælper også, at hovedpersonen er en dejlig fjollet karakter med sit slimede ydre og udstående øjne – ja, man kan faktisk ikke lade være med at elske ham allerede lige fra spillets start. Til at runde præsentationen af er der lydsiden, og her ændrer baggrundsmusikken sig lidt i de forskellige baner, hvilket egentlig er meget rart, da nogle baner ellers ligner hinanden en smule.

Udover præsentation og gameplay, så er det rigtig dejligt, at spillet kan spilles på Wii U GamePad med TV’et slukket, og er man konkurrencemenneske, så kan man også sammenligne sine præstationer i banerne i forhold til sine venners. Leaderboards er til tider lidt længe om at loade, men det er skønt, at de er implementeret i et spil som dette, hvor man med garanti vil genspille banerne.

Det dårlige:
Jeg har ganske enkelt ikke noget rigtig dårligt at sige om Spy Chameleon. En enkelt gang oplevede jeg en fejl, hvor, hvor jeg sad fast og var nødt til at genstarte banen, fordi mit checkpoint var belyst af vagtmus. Jeg blev således opdaget, hver gang jeg blev smidt tilbage til checkpoint, og selvom det var irriterende, så var det altså et enestående tilfælde, hvorfor jeg ikke lægger særlig vægt på det.


Banens checkpoint er belyst, så det umuligt at klare den her uden at genstarte den.

Skal vi gå op i petitesser, var lyden måske også til tider en smule irriterende, men kun når banerne var mere krævende end gennemsnittet.

Konklusion:
Spy Chameleon er et meget godt spil, der er super nemt at gå til, og slet ikke nær så stressende som traileren viser. Man kan nemt lave et speedrun og være igennem det i løbet af ganske kort tid, men der lægges i den grad op til, at man spiller banerne igennem flere gange for at slå tidsrekorder og samle alt. Det er måske ikke det sværeste spil, men det er godt præsenteret og virkelig vanedannende, så jeg kan stærkt anbefale et køb til dem, der har overvejet at samle det op. Det skal siges, at spillet nok er bedst egnet til spillere, som går efter 100 % gennemførsel, men til 37,50 kr. er det nu alligevel et godt køb for de fleste, for man vil med garanti vende tilbage og forsøge at forbedre sine tider i hver bane – vi har vel alle et lille konkurrence-gen gemt i os..

Spillet fylder 697 MB.

4
1ups givet

5/5


Familiesjov

For de yngste

Nemt at gå til

Kommentarer:

#1 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

02-02-2015 20:14

Så kom der endnu en anmeldelse på tapetet i dag, så den håber jeg da folk kan bruge Smiley
1
1ups givet