Ny trailer for Disney Spe...

Se 10 minutters Tears of ...

N-club Streams: Uge 13

Se Super Mario Bros. Film...

LEGO 2K Drive annonceret ...

Lanceringstrailer for Sto...

Sonic Origins Plus annonc...

N-club Streams: Uge 12

N-cast #167: Skandale! Ze...

Nyt og gratis indhold til...

Nintendo Switch (OLED) - ...

Switch Online

Switch - spilrygter og sp...

Tetris 99

Legend of Zelda: Tears of...

Kirby's Return to Dreamla...

Mario Kart Tour

Spil på vej til Switch

Splatoon 3

Mario + Rabbids Sparks of...

Tilbudstråden

GBxCart eller lignende GB...

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

K: Diverse GameCube spil

K: Wii controllers med nu...

K: Dreamcast konsol (Defe...

S: Mario samlerting

S: Starlink inkl figur og...

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

N-club Juletema 2018

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Xenoblade Chronicles X (Wii U)

Skrevet af Zone - 10-12-2015 23:42

Efter spillet blev annonceret for en del år siden efterhånden, så er Xenoblade Chronicles X endelig ude til Wii U. Efter det fantastiske Xenoblade Chronicles til Wii har det nye spil i serien dog store sko at fylde ud. Lever spillet op til sin forfølger på Wii, eller er dette JRPG et man blot skal springe over? Det har jeg prøvet at finde ud af i min anmeldelse af spillet.

Jeg har spillet ca. 30 timer af spillet inden anmeldelsen og mangler stadig en del af hovedhistorien.

Historien
Xenoblade Chronicles X handler i alt sin enkelthed om menneskehedens overlevelse. Menneskeheden bliver nødt til at flygte fra jorden, efter den bliver fanget i mellem to alien-racer, som er langt mere avancerede end os. Vi følger rumskibet The White Whale, som undslipper alien-racernes kløer med nød og næppe. Efter 2 års rejse i rummet, hvor skibets passagerer leder efter en beboelsesvenlig planet at slå sig ned på, bliver skibet angrebet og nødlander på planeten Mira. Skibets beboelsesenhed bliver frigjort i atmosfæren, mens The White Whale bliver flået fra hinanden. Beboelsesenheden bliver navngivet New Los Angeles og bliver altså den sidste del af menneskehedens hjem. Problemet er dog, at mange af de andre dele af The White Whale er vigtige for menneskernes fortsatte overlevelse og disse skal derfor findes og dette aspekt udgør en stor del af historiens fremdrift. Spillet starter reelt 2 måneder senere, hvor ens avatar bliver fundet af BLADE-officeren Elma.


Menneskehedens nye hjem, New Los Angeles.

Avataren i Xenoblade Chronicles X laver man selv, modsat det første spil i serien. Man kan vælge mellem at være mand eller kvinde, og derfra tilpasse sit udseende ud fra en masse valgmuligheder. Denne del er rent kosmetisk og giver ikke nogle stats-mæssige fordele. Man vælger også sin karakters stemme, men denne bliver aldrig hørt i spillets cutscenes og bliver kun brugt i kamp. Man er en såkaldt "silent protagonist" i stil med Link fra Zelda-serien, men kan afgive sin mening når man bliver spurgt i spillet, hvilket kan have en lille effekt på hvordan spillets begivenheder udfolder sig, eller det forhold man opbygger til forkellige karakterer. Dette aspekt føles dog ikke ret indvirkende på spiloplevelsen, men er en sjov feature der skaber en følelse af agency (spillerens indvirkning på spiloplevelsen) i spilverdnen.

Indvielse i BLADE-ordnen
Efter Elma har fundet ens avatar ude i felten, bevæger man sig sammen tilbage til New L.A. og bliver indviet i BLADE-ordenen, der står for "Builders of the Legacy After the Destruction of Earth". BLADE varetager både militære, politimæssige og udforskningsmæssige missioner og er generelt set ansvarlige for at menneskeheden overlever og falder godt til på Mira. Øjeblikkeligt efter man bliver indviet i BLADE skal man vælge division. Divisionerne har forskellige ansvarsområder og navne derefter, men har også en gameplay-mæssig indvirkning. Divisionerne dikterer hvilke opgaver man får divionspoints for. F.eks. er min karakter del af Harriers-divisionen, som står for at holde bestanddelen af farlige monstre nede og bliver indkaldt når der er store, stygge monstre på færde. Harriers får derved divisionspoint ved at fælde disse monstre. Yderligere får man et stat boost fra sin division. Harriers giver f.eks. mere skade til Melee våben. Det bliver sat op, som om ens valg af division har meget at skulle have sagt, men det er egentlig mest divisionspoint og stat bonussen man bør lægge vægt på når man vælger. Det har ikke den store indvirkning på hvordan historien udvikler sig.

Efter man har valgt division fortsætter historien, men jeg vil ikke sige alt for meget, da der gemmer sig nogle store plot twists, som jeg ikke vil spolere her - nogle mere overraskende end andre. Spillets karakterer er en blandet landhandel, som er mere eller mindre interessante at interagere med. Man bruger meget tid med ens holdleder Elma og det 13 årige geni, Lin og kommer derfor til at kende de to bedst. Elma er en stærk leder, som også anses som en heltinde af de fleste andre BLADEs, men det bliver også hurtigt klart at der er ting i hendes fortid som nager hende. Lin er holdets joker, som altid har en kvik bemærkning parat og er lidt grovere i munden og mere direkte end de fleste andre karakterer i spillet. Disse to karakter opbygger man hurtigt en relation til og deres stemmeskuespil er noget af det bedst udførte i spillet. I den mindre interessante ende af karaktergalleriet møder man rumvæsnet Tatsu, som følger med på ens missioner efter man møder ham tidligt i spillet. Han er af racen Nopon, der mest af alt ligner en krydsning mellem en hamster og en kartoffel og bliver hurtigt et irritationsmoment, mere end et velkomment indslag i spillet. Der går da heller ikke længe før joken om, at Lin gerne vil bruge Tatsu som ingrediens i aftensmaden, bliver en smule gammel. Man kan især her mærke at spillet er udviklet af japanere og den meget anime-agtige humor er meget markant i spillet, men hvis man er til japanske tegneserier og tegnefilm, vil man føle sig hjemme i spillet.

Missioner
Spillet er spækket med karakterer, nogle som man kan have med i kamp, eller blot NPC'er der giver en missioner. For at holde styr på de mange karakterer kan man konsultere sit affinity chart. Denne feature er et overblik over de karakterer man har mødt i spillet og de relationer de har til hinanden og ens hovedkarakter. Ved at sige ting, som ens holdkammerater tilgodeser og ved at arbejde sammen i kamp og klare missioner, opbygger man affinity, men man kan ikke altid stille alle tilfredse, så det er en god idé at fokusere på én holdkammerat ad gangen. Affinity chart'et er et behjælpeligt værktøj, som giver overblik over ens relationer, og hvis man har en eller to karakterer man specielt gerne vil forhøje sin affinity med, så kan man holde styr på det her. Yderligere gør spillet meget ud af affinity-missioner, som er små sidemissioner, der oftest handler om en holdkammerat. Nogle missioner har brug for en bestemt mængde affinity med den pågældende holdkammerat for at man kan starte den. Affinity-missioner fungerer rigtig godt, fordi de giver et bedre indblik i karakterernes historie og i sidste ende hæver ens affinity med dem.

Der er dog også andre missioner, udover story missions og affinity missions. I New L.A. lige udenfor ens hovedkvarter, er der et mission board, hvor man kan finde en række missioner af forskellig karakter. Disse har forskellige belønninger og det er en alternativ måde at stige i niveau på i spillet. Spillet har utroligt meget indhold som resultat og det kan til tider virker meget uoverskueligt. Story missions er delt op i chapters, som fremdriver spillets historie, men spillets måde at fremme historien på er en smule klodset. Efter hver story mission skal man opfylde krav for at tage den næste story mission, hvilket kan ødelægge spillets pacing, når man har fået blod på tanden for at fremme spillets historie. Det gør dog at man får prøvet andre aspekter af spillet, story missions imellem, og at man da altid har et mål at arbejde hen imod, men det føles som en meget klodset måde at håndtere spillets historie på, da den brydes op. Især hvis man har spillet det første Xenoblade Chronicles, som havde en mere organisk tilgang til afviklingen af historien, er dette en smule uvant. Med dét sagt, så er det alting værd når man endelig fremskrider historien i spillet.

Storslåethed
Noget af det der står klart meget tidligt i Xenoblade Chronicles X er spillets storslåethed. Ligesom det første spil, indeholder spillet en masse store, åbne områder, som spilleren kan udforske frit, så længe man ikke møder et for stærkt monster. Mira er delt op i 5 kontinenter kaldet Primordia, Noctilum, Oblivia, Cauldros og Sylvalum, som man kommer til løbende igennem spillet og har alle meget variede landskaber, flora og fauna. Men for at en så stor og åben verden skal fungere godt, så skal der være indhold i den, og det formår Xenoblade Chronicles X især at gøre. Spillets verdenskort er delt op i et hexagongitter, hvor hver hexagon har en form for event eller mission tilegnet sig. Dette kort, som er tilgængeligt og interagerbart fra Wii U Gamepad'ens skærm, giver også spilleren overblik over FrontierNav, som hjælper én med at scoute Mira's kontinenter. FrontierNav fungerer bedre jo mere du udforsker. Ved at finde landemærker og sætte data probes kan man låse op for steder man kan fast travel til. Data probes har dog også en anden funktion idet man kan skifte de probes ud med andre typer probes. Mining probes giver mere udvinding af Miranium (en værdifuld resurse), mens research probes giver flere penge fra FrontierNav.


FrontierNav, set fra Wii U Gamepad.

Kamp på Mira
Et af spillets absolutte højdepunkter er kampsystemet. Det starter simpelt og en smule langsomt ud, men man stige i level og får låst op for nye classes og nye arts (evner man kan bruge i kamp), føles det helt perfekt. Som standard har alle classes et langdistance våben og et nærkampsvåben. Man skifter i mellem disse i kamp, da forskellige arts bruger forskellige våben. Overordnet set virker spillets kampsystem meget simpelt. Din karakter angriber automatisk, så længe den er i kamp og inden for rækkevide af dit mål, og man bruger arts ved at vælge dem og trykke på A. Det mest unikke aspekt ved Xenoblade Chronicles X' kampe er Soulvoice-systemet. I løbet af kampen råber dine holdkammerater opmuntrende sætninger til dig. Disse opmuntringer har en bestemt farve, som tilhører en bestemt type af art. F.eks. bliver den gule type af arts stærkere hvis en holdkammerat råber en gul soulvoice ud, osv. Hvis du derfor lader være med bare at trykke på en art når den kommer af cooldown, men venter til at du får en soul voice der er af samme farve, så bliver den art stærkere når du bruger den. Soulvoice-systemet kan være en smule forvirrende til at starte med, men når man fanger idéen, så giver det kampene et ekstra lag. Jo mere komplicerede kampene bliver, jo mere får man brug for at bruge soulvoices effektivt.


Kampsystemet i aktion.

En anden markant ting ved spillets kampsystem er, at der ikke er nogen decideret healer på holdet. Man kan bruge regenererings arts der koster TP eller bruge den ene class der har en healing art, men det er ikke her man får hoveddelen af sin healing fra. Måden man reelt healer på i spillet er ved at der til tider kommer et 'quicktime event' op på skærmen, hvor man skal time at trykke B på det rigtige tidspunkt. Man kan enten få perfect, good eller miss, hvor perfect healer mest og miss slet ikke healer. Det lyder simpelt, men kan til tider komme op på mere intense tidspunkter, hvor man f.eks. er fokuseret på at tjekke sine arts cooldowns, f.eks. Yderligere varierer 'quicktime eventet' i hastighed fra gang til gang, men i svære kampe er det nødvendigt at time dem ordentligt, for at overleve. Hvis man ikke får healet og man dør, så kan man genoplive hinanden, men kun hvis man eller ens holdkammerater er i besiddelse af 3000 TP, som er en resurse man normalvis også bruger til yderst specielle arts. Skulle man dø, er der ikke den store konsekvens. Man bliver blot smidt til det sidste fast travel-punkt man har besøgt. Heal-systemet fungerer egentlig meget godt, men det er i starten utroligt svært at gennemskue hvad systemet bruges til, da man ikke bliver sat særlig godt ind i det. Jeg måtte læse manualen for at forstå mange af de aspekter, som spillets kampsystem introducerer, men når man forstår dem, så danner de tilsammen et godt og dybt kampsystem.

Meget af den dybde kommer dog også fra spillets classes, som føles utroligt varierede og opfylder forskellige roller. Når man når rank 10 med spillets basis class, Drifter, så kan man vælge i mellem tre grene af classes, Striker, Commando og Enforcer. Disse grene kan hver især specialiseres i yderligere 2 trin. De våben man bruger for hver class er vidt forskellige. Jeg startede med at gå ud af den gren der hedder Striker, som gav mig mulighed for at agere tank for mit hold. Det betyder at Striker classes har mere HP end andre og kan tilkalde sig fjendernes opmærksomhed og derved tage slagene for ens holdkammerater. Tilgengæld slår de ikke nær så hårdt som andre classes der fokuserer på skade. Halvvejs inde fik jeg dog lyst til at prøve en class der lå dybt nede i en anden ende af class-træet, nemlig blast fencer, en lyssværdskæmpende damage dealer class, der er en smule mere avanceret at bruge. Heldigvis er der rig mulighed for at skifte til andre classes og det kan endda også betale sig at level flere classes i sidste ende. Hver gang du stiger i rang i en class, låser du op for enten nye arts eller class skills. Class skills er ofte baseret på stat boosts, men er til tider kun brugbare i meget specifikke situationer. Der er f.eks. en class skill der gør at du giver mere skade til mekaniske fjender. Det gode ved class skills er at så snart du har låst op for den kan du bruge den hos alle classes. Man har derfor frit spil til at finde lige præcis den opsætning af class skills til sin karakter, som man synes virker bedst. Dette understreger systemets dybde, da man kan lave en del theory crafting med systemet.


Der er rig mulighed for at finde en class der passer til éns præferencer.

Alt i alt er kampsystemet i Xenoblade Chronicles X utroligt underholdende og dybt, og selvom det til tider kan virke en smule langsomt, især når man kæmper mod nemme fjender, så føler man modsat også at man har brug for mere tid i de svære kampe. Kampe foregår i real time og man kan ikke sætte spillet på pause for at overveje sit næste træk, hvilket giver kampene en følelse af intensitet, især når man kæmper mod stærke fjender.

Dig og din Skell
Efter at have spillet mere end tyve timer, så låser man op for en feature, som spillet reklamerer for i sine trailers, nemlig at man kan få sin egen mech, som i spillet hedder Skell. Hvis man troede at spillet var kompliceret i forvejen, så tager Skell-systemet spillet til helt nye højder. Skells har to funktioner:


  1. Forbedret navigation af spilverdenen: Du kan bevæge dig hurtigt fra punkt A til punkt B, samt nå steder du ikke kunne før.
  2. Nye kampmuligheder: Skells kan bruges i kamp og er især behjælpelige når man kæmper mod store fjender.


Til at starte med kan ens Skell hoppe højere end en selv og man kan lave den om til et køretøj der hurtigt lægger kilometer bag sig. Senere i spillet låser man ligeledes op for et flyvemodul, der gør at man kan nå områder der var utilgængelig før.


Min majestætiske Skell.

I kamp fungerer ens Skell nogenlunde, som ens hovedkarakter, men der er nogle markante forskelle, bortset fra at ens Skell slår ufatteligt meget hårdere end én selv. Ens Skell lærer for det første ikke arts på samme måde, som ens karakter. Skell har plads til en lang række våben, som sidder forskellige steder på mech'ens krop, som hver især dikterer hvilke arts ens Skell kan bruge, og det er derfor vigtigt at have så mange våben på sin Skell som muligt, hvilket ikke er helt billigt. Man skulle tro at spillet ville blive ufatteligt meget nemmere efter man låser op for sin Skell, men i stedet låser man bare op for en helt ny verden af udfordring. Store fjender, som før ignorerede dig, ser nu din Skell som en trussel og angriber hvis de ser den. Yderligere, hvis du kommer i den situation at din Skell går i stykker, kan det få store konsekvenser for dit videre brug af den. Når en Skell dør, får man endnu et 'quicktime event' på skærmen og jo bedre man klarer det, jo mindre koster det at reparere sin Skell. Hvis man dog fejler dette 'quicktime event', skal man betale dyre domme for at reparere sin Skell, hvis den ikke er forsikret. I alle tilfælde, så skal man tilbage til New L.A. og hente sin maskine igen, hvis den er gået i stykker. Systemet er derfor ganske godt balanceret; man får en meget stærk maskine der kan gøre (nogle) kampe væsentligt nemmere, men samtidig, hvis man ikke passer på, kan den meget nemt ende som en bunke skrot. Det føles dog helt fantastisk at løbe/køre/flyve rundt i sin helt egen mech, især når spillet også tilbyder en så stor og åben verden at udforske med den.

I det hele taget er spillet rigtig godt til at pace dine belønninger og dine muligheder i forhold til navigation, vilket ens Skell er det bedste eksempel på. Man starter med at løbe rundt på sine egne ben i en verden der føles alt for stor, men når man låser op for sin Skell og senere hen får den til at flyve, så bliver det hele mere og mere overskueligt. Fast Travel hjælper selvfølgelig også, men Xenoblade Chronicles X' verden er en fornøjelse at bevæge sig rundt i.

Styring
Overordnet er spillets styring ganske fin. Man skal dog lige vænne sig til at man bruger Wii U gamepad'ens D-pad til at styre menuer, mens man dog stadig bruger den venstre analogpind til at styre sin karakter. Når man sprinter eller hopper, føles det ikke super godt. Begge to lider af en lidt akavet animation, som man dog vænner sig til. Hoppet lider yderligere af at man hopper langt mere vertikalt end horisontalt, hvilket føles mærkeligt, men det er dog yderst brugbart, når man skal hoppe op af et bjerg. Man kommer i det hele taget til at bestige mange bjerge, bakker og klipper i spillet, og her er det vertikale hop da også brugbart, men dets game feel er stadig helt ved siden af. Der hvor styringen er sværest er dog når du kører rundt i din Skell. Den kan til tider være svær at styre og jeg ender personligt tit med at køre ud over en kant jeg ikke ville ud over. Overordnet set gør styringen dog det den skal, den kunne bare godt føles lidt bedre.

Præsentation
Spillets præsentation er en noget blandet oplevelse. Generelt er der meget positivt at sige om det dog. Spillet er et af de flotteste spil til Wii U og især når man står på en bakke og kigger udover landskabet kan man se en masse detaljer og mange af spillets kontinenter er fulde af liv. Man kan godt se at der er nogle objekter der popper og på skærmen her og der, fordi de bliver loadet ind, men spillet har en af de mest imponerende drawing distancer (distancen der bedømmer hvor meget du kan se af spilverdenen ad gangen) jeg har set, hvilket vidner om Monolith Softs talent for at lave flotte, livlige og fantasifulde verdener. Der hvor grafikken fungerer dårligst er dog selve karakternes animationer. De virker ofte stive og en smule akavede, men man vænner sig hurtigt til det.


Spillet er forbløffende flot. Og stort. Her kigger vi ud over en brøkdel af Primordia.

På lydsiden er der igen både gode og dårlige ting. Det bedst ved lyden er at mange af udendørsområderne har utroligt fængende musikstykker og generelt set passer lydeffekterne rigtig godt. Soulvoice-systemet gør også at der er mange forskellige stemmer man skal lægge mærke til i kamp, men man kan klart og tydeligt høre de vigtige detaljer, trods det travle lydlandskab i kampens hede. Stemmeskuespillet, som vi har været en smule inde på, er meget varierende. Mens Elmas og Lins stemmeskuespillere klarer det hæderligt, så er stemmeskuespillere for andre karakterer, så som f.eks. Tatsu og Irina, ikke nær så overbevisende. Det er dog langt fra det værste jeg har hørt i et JRPG med stemmer. Med dét sagt, så er der en del af musikken der er utroligt forfærdelig at lytte til, hovedsageligt fordi at der pludselig kommer sang eller rap inde over. Spillets almindelige kamptema starter meget godt ud, men hvis kampen trækker ud, glider sangen over i en akavet rap, der føles helt malplaceret. Yderligere er temaerne fra New L.A., både dag- og nattemaet, helt horrible. Det eneste sted hvor dette koncept med sangtekster fungerer er i det yderst catchy tema der spiller under boss-kampe.

Sociale funktioner
Som om alt det vi allerede har snakket om ikke var nok, så er der også en række sociale funktioner i spillet. Når man f.eks. løber rundt på Mira kan man støde på andre spilleres avatars, som man kan rekruttere til sit hold som en AI-styret holdkammerat i 30 minutter ad gangen. For at gøre dette skal man registrere sin avatar i New L.A. Dette er et meget sjovt system, men oftest har jeg foretrukket at tage et fuldt hold af spilkarakterer med på holdet i stedet, da jeg foretrækker at spille disse spil solo.
De sociale funktioner fylder dog meget i spillet og Monolith Soft har gjort meget ud af at understrege dette for spilleren. Hver gang man starter spillet op får man mulighed for at vælge sit squad. Disse squads fokuserer hver især på varierende grader af samarbejde med andre spillere, hvilket har effekt på hvilke typer missioner man får løbende ude i felten. Selvom man vælger det squad der ligger mest op til en singleplayer-oplevelse, så bliver man stadig sat i et squad med andre spillere. Man kan så se deres fremskridt i spillet, hvilket giver en lille følelse af at man er del af et større hele. Grundet BLADE-systemets opbygning med divisions, giver de sociale funktioner også mening i Xenoblade Chronicles X' verden, hvor det ikke er utænkeligt at der er masser af andre BLADE-medlemmer der render rundt på Mira og udfører missioner. Når man er ude i felten kan man nede i det højre hjørne af skærmen, se en række squad tasks, som ofte går ud på at slå en bestemt mængde af fjendetyper ihjel. Når du eller en anden spiller i dit squad slår en fjende ihjel, som er del af squad taskens objective, så tæller det kill for alle i dit squad, hvilket gør at man kan arbejde sammen med andre spillere om ekstra belønninger. Det er også muligt at spille direkte sammen med 3 andre spillere, men jeg har ikke prøvet disse missioner endnu, så vil nødigt udtale mig om dem.

Menuer og meta-systemer
Et så stort spil, som Xenoblade Chronicles X har et utal af menuer og meta-systemer. Der er menuer til stortset alle ting i spillet, så som ens udstyr, ens arts, en class og class skills, ens holdkammeraters arts, de sociale funktioner, og mange flere. Dette gør at spilmenuen er utroligt stor og kan til tider være svær at finde rundt i og præsenterer virkelig meget data. Nogle gange har man fået en instruktion fra en NPC, men så glemmer man det fordi man har så mange andre ting i hovedet, grundet spillets størrelse. Yderligere er der et stort antal stats man skal holde styr på. Udover skade stats er der også defensive stats og andre stats som har en helt tredje effekt. Disse er ikke særlig godt forklaret i spillet, hvilket er frustrerende til tider. Yderligere tager de mange menuer og HUD-elementer utroligt meget plads på skærmen, som oftest føles roddet at se på og som resultat er teksten også gjort mindre på nogle elementer, for at få plads til mere, hvilket gør det en smule irriterende at læse HUD'en.


Et eksempel på en af spillets mange menuer. Der er meget data at tage bestik af.

Spillet har yderligere end række meta-systemer, som det omtalte squad-system, samt FrontierNav-systemet på Wii U Gamepad'en. Disse systemer er mese systemer er med til at gøre et stort og forvirrende spil, endnu mere stort og forvirrende. Men jo flere af disse ting man mestrer, jo bedre bliver spiloplevelsen.

Konklusion
Xenoblade Chronicles X er ikke et spil for spillere der ikke har meget tid til at spille. Det er et kæmpe spil, som har langt over 50 timers spiltid hvis man skal igennem alting i spillet - måske endda nærmere 100 timer. Yderligere er det ikke et spil for de sarte, da spillet ikke er særlig godt til at holde folk i hånden. Der er så mange systemer, så stor en landmasse og så favnende en mængde indhold, at man oftest er nødt til at sætte sig små mål man vil nå, for hver gang man starter spillet. Dette gør at spillet ikke er det mest tilgængelige spil, men sætter du dig ned med det og investerer tid i spillet og tid i at lære det, så bliver du også belønnet med et spil der har massere at byde på:


  1. Et dybt, underholdende kampsystem med masser af variation, især mht. hvilken class du spiller.
  2. En stort, smuk verden at udforske, med masser af unikke og mindeværdige lokationer.
  3. En medrivende historie med masser af karakterer at investere sig i, samt en række plot twists man ikke så komme.
  4. Et spil hvor du ikke blot løber rundt på dine ben, men også kan flyve i og kæmpe med en kæmpestor Mech, som føles utroligt sej.


Det er selvfølgelig ikke de eneste gode ting, men det er de mest bemærkelsesværdige ved spillet. Du skal dog være klar på at spillet langt fra er perfekt:


  1. Mængden af indhold i spillet er til tider meget overvældende
  2. Spillets præsentation, stemning, m.m. er yderst inspireret af japansk kultur og minder meget om anime- og manga-serier, når man f.eks. kigger på de jokes spillet indeholder, de gestik karakterne bruger og udseendet af gear og karakterer, m.m..
  3. Spillet sværhedsgrad varierer meget og kan få fra utroligt nemt til utroligt svært på meget kort tid. Dog er der ikke de store konsekvenser ved at dø, medmindre man sidder i sin Skell.
  4. Spillet føles ikke lige så poleret, som andre spil til Wii U.


Med disse ting i mente, skal det dog siges, at dette spil også kommer som kaldet, i en tid hvor Wii U'ens bibliotek har været i en tørkeperiode. Er du hardcore spiller, og mangler et langtidsholdtbart spil at spille, så er Xenoblade Chronicles X helt klart anbefalelsesværdigt.

3
1ups givet

4/5


Forbeholdt niche gamere

Øjeguf

Kommentarer:

#1 - SBWA

Level: 10 (Bomchu)

11-12-2015 11:46

Som forventet er det noget af en mundfuld at komme i gang med. Du sælger kompleksiteten godt, jeg får virkelig lyst til at smide alt til side og fordybe mig resten af vinteren.
0
1ups givet

#2 - Nemy

Level: 27 (Beetle)

11-12-2015 21:04

Super anmeldelse af et super spil. Jeg er i hvert fald overbevist om, at jeg skal give mig i kast med det Smiley
0
1ups givet

#3 - Park_Triolo

Level: 14 (Inkling)

13-12-2015 08:32

Yummmmmm... jeg har allerede bestilt limited edition, så det kan komme under juletræet. Smiley
0
1ups givet

#4 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

13-12-2015 17:08

Rigtig fin anmeldelse må jeg sige. Jeg tror aldrig, at jeg selv får det spillet, men håber, at det får den succes spillet fortjener..
1
1ups givet

#5 - Nikra

Level: 9 (Bob-omb)

14-12-2015 01:58

Jeg ved at de fleste Sony og Microsoft gamers rundt omkring i verden er dybt misundelige på dette spil: De kan ikke forstå hvorfor det ikke er et multi platform spil. lol
1
1ups givet

#6 - Nemy

Level: 27 (Beetle)

24-12-2015 15:46

Nikra skrev:
Jeg ved at de fleste Sony og Microsoft gamers rundt omkring i verden er dybt misundelige på dette spil: De kan ikke forstå hvorfor det ikke er et multi platform spil. lol


Det kan man vel også godt forstå de er. Men det er da dejligt der stadig er fede eksklusiver til Wii U! =)

0
1ups givet

#7 - Splatoon

Level: 3 (Koopa-Troopa)

24-12-2015 17:50

Virker som en lidt for stor mundfuld at komme igang med for mig må jeg indrømme Smiley
0
1ups givet

#8 - DasMaiz

Level: 1 (Goomba)

29-12-2015 00:57

Lyder yderst fornuftigt. Må have købt det
0
1ups givet