Max & the Magic Marker (WiiWare)

Skrevet af Morztan - 25-01-2010 15:20

På trods af at Press Play ikke har brugt deres fantasi til at lave en dyb historie (Max får en tusch med posten, han tegner en lilla bøhmand, der kommer til live og flygter ind i Max' tegninger, Max følger efter. Historieforløb slut...), så er det i allerhøjeste grad op til spilleren selv at anvende sin fantasi, for at få de bedste oplevelser ud af spillet.
Du tager rollen som Max og skal ved hjælp af din magiske tusch finde vej igennem en række baner fordelt over 3 hoved-verdener, for til sidst at stå ansigt til ansigt med Mustacho, som den lilla bøhmand nu engang hedder. Max styres med nunchucken, mens du med Wii-pointeren let og elegant kan føre tuschen rundt på skærmen.

Tegn dig vej frem til dit mål

Tuschen kan du anvende til at tegne bolde, trapper, luftballoner, ramper, vipper, broer mm. og derefter kan Max anvende disse til at nå nye steder og gemte bonusser på hans vej gennem spillet. Det er en utrolig fed spil-idé som Press Play her har fundet, og selve funktionaliteten af den enestående spilmekanik er meget veludført. Hvis du har en idé, og en rolig nok hånd, så kan du højest sandsynligt få det op på skærmen og til at virke. Forvent dog ikke at kunne tegne biler, fly og maskinkanoner, og at de virker efter hensigten.
Tuschen har heller ikke uendelige mængder farve i sig. Dette skal man samle ind undervejs i banen. Men bedst som tuschen er ved at være fyldt op, når man til et checkpoint, hvor Mustacho lusket venter på at suge alt farven ud igen. Derefter er det ud at få samlet mere farve, til at løse de næste puzzles. Udover farve kan man også samle hvad der ligner små bobler med inspiration, uden at disse dog har nogen effekt (i hvert fald ikke på undertegnede...) og nogle såkaldte "secrets" der låser op for ekstra materiale.
En gang imellem bringer den magiske tusch dog også nogle glitches med sig. Jeg var ude for at streger jeg tegner forsvandt og dukkede op et helt andet sted på banen, at Max røg igennem stregerne og at streger gik tværs igennem omgivelserne. En enkelt gang, da jeg ville gå op ad en trappe jeg havde tegnet, blev jeg skudt 4 skærmlængder væk og kunne forlade banen uden problemer. Et crash eller to er det desværre også blevet til. Set i tilbageblik er der faktisk overraskende mange små-fejl i spillet, men lad det med det samme være sagt, at det ikke er noget der ødelægger den samlede spiloplevelse.

Et lille ad-hoc skur beskytter Max mod den ødelæggende regn

Grafikken i Max and the Magic Marker er god, uden er være specielt fantastisk eller enestående. Der er ikke gjort det store ud af det kunstneriske udtryk, på samme måde som man heller ikke har søgt at skabe en unik eller vedkommende historie. En pudsig og lækker detalje er dog når man fryser Max' verden. Dette kan man i tilfælde af at man vil stoppe alt hvad der sker omkring Max, for at give sig selv bedre tid til at tegne. Når man gør dette, bliver alt hvad man ser på skærmen lavet om til hvad der ligner en rigtig børnetegning, med grove streger og farver tværet ud i hinanden. Det fungerer rigtigt godt, og tilføjer spillet noget stærkt savnet charme.
Charme finder man nemlig heller ikke meget af i spillets lydside. For at et spil virkeligt skal krybe ind under huden er baggrundsmusikken ofte en vigtig faktor. Igen kan nævnes eksemplerne LostWinds og World of Goo. Musikken i Max and the Magic Marker er nok det mest simple og, ironisk nok, uinspirerende, jeg har hørt i et spil. Faktisk nyder jeg spillet mere uden lyd på, for musikken og dens uendelige, og jeg mener UENDELIGE, loops irriterer og stresser hele vejen igennem spillet. Om det er hensigten at musikken skal stresse, skal jeg lade være usagt.

Når man fryser skærmen skifter stilen drastisk. God detalje!

Lydeffekterne er ganske gode, og særligt lyden af tuschen er rigtigt behagelig, mens man spiller. Man får virkeligt fornemmelsen af at man tegner med en stor orange tusch på skærmen. Stemmeskuespil er der intet af, men på den anden side er der heller ingen historie, der skal fortælles. Igen savner man lidt charme hos karaktererne.
Tiden det tager for at gennemføre spillet, er hvad man kan forvente af en WiiWare titel. Vælger man dog at suse hovedløst gennem banerne, uden at finde de mange hemmeligheder spillet gemmer på, så er man igennem på godt 3 timer første gang. Press Play har som sagt været så venlige at smide en række sjove "unlockables" ind i spillet, der heldigvis giver lyst til at samle alt i alle baner. Og er dette ikke ok for dig, er der time-trials til alle banerne.

Jeg ved ikke hvad det er der får mig til overordnet at udtrykke mig så kritisk omkring Max and the Magic Marker. Jeg har længe fulgt med på udviklernes hjemmeside og set de allerførste work-in-progress videoer fra Max fra for længe siden. Der er ingen tvivl om, at jeg havde sat høje forventninger til det spil, som nu endelig er at finde på WiiWare, men jeg mener nu heller ikke, at de har været for høje. Max and the Magic Marker virker mest af alt for mig som en spildt mulighed. Der er ingen tvivl om at Press Play er en hårbredde fra at have fuldstændig styr på deres fede tegnemekanik, men selve implementeringen af den i spillet, kunne have været bedre.
Press Play har udtalt, at det var deres hensigt at alle puzzles skulle kunne løses på forskellige måder. Det er også en nobel tanke, men har i dette tilfælde medført at banerne, i hvert fald i de to første verdener, er ufatteligt ens opbygget, dog med en lille sjov idé presset ind hist og her. Det går desværre bare ud over fantasiforladte gamere, som undertegnede, da jeg har løst 99 ud af 100 situationer ved at tegne en trappe op til mit mål, hvilket i længden ikke har været særligt sjovt og udfordrene. Derfor kom den 3. verden som en dejlig afveksling, da det er tydeligt at Press Play her har tænkt meget mere i et banedesign, hvor man som spiller ikke har lige så frie tøjler, og det synes jeg fungerede langt bedre end de første to tredjedele af spillet. Mere af den slags næste gang, tak.
Press Play har også udtalt at de fandt på spilmekanikken før de fandt på karaktererne og verdenen, hvilket man helt sikkert også kan mærke. Der er ikke gjort noget ud af at lave en fortælling eller skabe en bestemt stemning i spillet. Det er i bund og grund et spil der har til formål at underholde ved hjælp af den fantastiske tegnemekanik kombineret med spillerens fantasi. Og det gør det, heldigvis, også godt.

Den tredje og sidste verden hvor banedesignet bliver betydeligt forbedret

Konklusion
Jeg vil mene, at for 70 kr. så bør alle give dette spil en chance, og lad mig endeligt høre jeres mening om det. Det kan være det er min manglende fantasi, der afholder mig fra at falde helt pladask for Max med den magiske tuschpen, men derudover mener jeg, at der er lagt gevaldigt i ovnen til en overlegen efterfølger, hvis Press Play lægger lidt mere vægt på stemningen i spillet og ikke mindst på banedesignet.
Så se at få tændt for jeres Wii, download Max & the Magic Marker, og støt en dansk udvikler med et stort potentiale!

Kommentarer: