N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Se Indie World Showcase i...

Prøv Eiyuden Chronicle: ...

Tre nye spil til SNES Onl...

Inti Creates annoncerer U...

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Mega Man 9 (WiiWare)

Skrevet af CAPTAIN N - 22-03-2009 16:27

HJÆLP!!! Robotterne er løs!
Vi befinder os i året 20XX, kort efter det forrige spil, hvor Mega Man besejrede den onde Dr. Willy og hans robotter. Nu er verden så atter i harmoni, og alt ånder fred og idyl hos Mega Man og Dr. Light. Freden varer naturligvis ikke længe, for ud af det blå begynder aggressive robotter at gå amok i byen og ødelægge alting. Dr. Wily fortæller, at det ikke er hans robotter som er på spil, men derimod den gode Dr. Lights. Dr. Light genkender sine robotterne og undrer sig over hvorfor de alle er gået amok. Mega Man sætter ud for at løse problemet og rense Dr. Lights navn. Med sig har han sin trofaste robothund, som af og til kan hjælpe ham, og så sin arm kanon. Mega Man er kort sagt ude, for at gøre det, han gør bedst, nemlig at sparke en god omgang robotmås, og klare sig gennem en masse hårde baner. Det er lige som vi allerbedst kender ham.



Bosserne i Mega Man 9 er gode og varierede, hvis du da ellers når frem til dem


The Blue Bomber
Har man prøvet nogle af Mega Man spillene før på den gamle NES konsol, vil man nogenlunde vide, hvad der er i vente. Mega Man skal besejre otte robotbosser, som hver har sin bane, med hver sit tema. Når man besejrer en boss, installeres bossens våben på Mega Man, som så kan bruge det som han lyster. Hvis en boss f.eks. skyder med ildkugler efter dig, så kan du også skyde med ildkugler, efter du har besejret ham. Der er masser af våben, og de er alle både er effektive og meget nyttige til forskellige ting. Skyder du eksempelvis med lyn, kan du skade fjender med panser. Bruger du tornadoer, kan du hoppe højere - og så videre.
Selv bosserne har oftest en svaghed overfor bestemte våben. Det gælder kort sagt om at kende alle ens våbens styrker og funktioner godt, hvis man gerne vil gøre spillet lidt nemmere at komme igennem, da du sikkert vil have store problemer ved at prøve at klare det hele, med dit lille startvåben.

Men for overhovedet at komme til at kæmpe imod en boss, skal du nå hen til ham først. Hver boss har som sagt deres egen baner, med forskellige fjender og opgaver. I nogle baner skal du ikke bare kæmpe mod fjender, men også imod selve vejret. I andre baner er du måske under vandet, og kan hoppe meget højere end normalt, og nogle baner har også minibosser.

Uanset banen, er der een ting alle sammen har til fælles... De er svære. For at gennemføre en bane i Mega Man 9, kræver det at man kender banen ud og ind, og virkelig øver sig på dem. Noget der oftest vil blive et problem, er de meget præcise hop, man skal lave hele tiden. Det andet problem er de mange 1-hit-kills. Hvis du f.eks. rører ved nogle pigge, eller kommer i kontakt med lava, er det "Instant Kill". Hvis du tager skade fra en fjende, og bliver slået bagud og rammer en af delene, giver spillet dig, heldigvis, et kort sekunds udødelighed, til at redde dig selv. Dette er en meget dejlig ting - det hjælper dog ikke imod bundløse huller.

Imellem banerne kan du også gå på indkøb i workshoppen. Her kan du købe forskellige ting, der vil gøre spillet meget mere venligtsindet, som blandt andet ekstra liv, energy tanks, praktiske powerups og andre ting. Du får råd til at købe disse ting når du samler skruer op, rundt omkring i banerne. Disse kan findes, enten liggende frit, til at tage, eller kan falde ud af besejrede fjender. Man skal sørge for ikke bare at sløse alle skruerne væk, men bruge dem til ting, man virkelig skal bruge, som energy tanks, der næsten er uundværlige senere i spillet, da disse kan lade dit liv fuld op, når som helst du er lavt på energi.



Et forkert skridt og det hele skal tages om. Det er hårde vilkår ligesom det var for 20 år siden


Det er ikke det letteste spil i serien at lægge ud med, og selv for en garvet Mega Man veteran vil man finde masser af udfordring, og blive husket på hvor svære spillene virkelig var dengang. Mega Man 9 er bestemt et spil, der er skabt til fans, men alle er velkomne til at prøve kræfter med det. Selv når spillet er gennemført, er der masser af replay value, som det også var tilfældet i de gamle spil.

Når spillet er gennemført, kan du nemlig gå i gang med den virkelig udfordrende del af spillet. Der er nemlig i Mega Man 9 en masse challenges, som du kan prøver kræfter med. Disse kan bestå af alt fra at besejre 100 fjender, til at gennemføre hele spillet uden at blive ramt bare en eneste gang. Det er en fed måde at forlænge spillets levetid på, selvom nogle af udfordringerne er mere end umulige for de fleste normale mennesker i denne verden.

Du kan også downloade Mega Mans bror: Proto Man, og spille som ham, gennem spillet. Proto Man har nogle evner som Mega Man ikke har. Han kan blandt andet blokere fjendtlige projektiler, han kan oplade og affyre skud, og så kan han glide langs gulvet. Det er med andre ord ikke bare et andet outfit, men en helt anden figur du får for pengene.

Der er også andre dele af spillet, som kan købes over Nintendos shopping channel. Hvis du måske ikke fandt Mega Man 9 udfordrende nok, kan du downloade en højere sværhedsgrad og prøve kræfter med den. Du kan også få nye baner og udfordringer. Det kan måske godt virke lidt plat, at man skal betale yderligere for at få adgang til hele spillet, men priserne er så lave at man nemt kan se gennem fingrene med det, da man trods alt får en masse for de penge man giver.



Alle bosser har en svaghed, så det gælder om at bruge det rigtige våben hvis kampen ikke skal være et helvede


8-Bit 4-Eva
Det er sjældent, at et spil i så høj grad går efter retro gamere, som Mega Man 9 gør. I en tid hvor alt helst skal være i det smukkeste fotorealistiske 3D, og have et kæmpe symfoniorkester i baggrunden, tager Mega Man 9 en helt anden vej og bruger gammeldags sprites og 8-bit grafik, hele vejen igennem. Man føler virkelig hele vejen, at man spiller en gammel klassiker fra 80'erne, og det er en skøn nostalgisk følelse. For selvom spillet rent grafisk, ligner det vi så for 20 år siden, er den stadig skøn at se på, da den så godt fanger alt det karakteristiske fra de første spil, og det er et imponerende grafisk arbejde udviklerne har gjort sig, med at få hele den gamle stemning med fra de gamle spil. Musikken er en tand for sej. Det er helt nye tracks til hver bane, og er som resten af spillet, lavet med de samme instrumenter, som i gamle dage. Det hele virker bare så originalt, selvom det følger en formel, som snart er et kvart århundrede gammelt. Det kan godt være svært for en ny spiller at se det fantastiske i en masse gammeldags grafik, musik og gameplay, men sandheden er jo, at det netop er alt det, som der gør det hele til en speciel oplevelse. Alle kan nyde Mega Man 9, selvom spillet naturligvis er 100% fan service.



Mega Man 9 kræver utrolig god timing og præcision og du kommer med garanti ikke til at gennemføre en bane første gang du prøver, så det er bare op på cyklen igen, som man siger


Det bedste fra det bedste er det bedste
Det er virkelig svært at forklare, hvad der er så fedt ved Mega Man spillene. Måske er det udfordringen, måske er det tilfredsstillende at overkomme/klare de svære baner. Måske er det de gode minder fra en svunden tid. Uanset hvad det er, så er Mega Man 9 opskriften på, hvordan man allerbedst koger en gourmetsuppe på et gammelt koncept. For at nyde Mega Man 9 til sit fulde, skal man nok være fan af originalerne, eller generelt retro gamer. Men elsker man en udfordring er der i hvert fald nok at gå i krig med, og en masse gode timer at komme efter i Mega Man 9.
Jeg har testet alle 3 konsol versioner af spillet og må sige, at Wii versionen føles som den mest naturlige at spille på, da Wii Remoten mest minder om den originale NES kontroller. Faktisk er et af de eneste helt store mangler ved spillet, at Capcom ikke inkluderede GameCube controller support, som de havde lovet. Dette betyder, at man ikke vil kunne bruge ting, der sidder i GCN portene, som bl.a er en RetroPort, til at bruge sin gamle NES kontroller. Det var vi lidt skuffede over, selvom Wii Remoten trods alt gør et fint arbejde.

Hvis man skal nævne noget negativt om Mega Man 9, skal det siges, at det kræver en god mængde tålmodighed og øvelse, da spillets sværhedsgrad med garanti vil kunne sætte en nybegynder ud af spillet på få sekunder. Men når man først har lært det bliver det meget sjovere at spille. Sådan er Mega Man bare. Spillets tekst kan også til tider være gabende langsomt men heldigvis skal der ikke læses meget i spillet.

Det kan for nogle måske også virke lidt surt, at man skal bruge øvrige Wii points på at få adgang til alle funktioner i spillet. Men man kan jo betragte selve spillet som en økonomi version, og så hvis man kunne lide det, kan man lige fyre de sidste points af på resten. Når man tænker på, at man i sin tid betalte 5-600kr for et Mega Man spil, er det et røverkøb at kunne købe denne nye fulde version for kun 1000 Nintendo Points, som jo svarer til ca. 80kr for et Mega Man spil, som er mindst ligeså stort, som alle dens forgængere. Capcom giver jo nærmest spillet væk til os.

Mega Man 9 kan anbefales til nye og gamle spillere, som holder af en god omgang retro sjov. Det er alle pengene værd, og er efter anmelderens mening det bedste WiiWare spil til dato, og jeg er bestemt ikke færdig med at spille på det endnu, selvom jeg allerede har taget turen 3 gange!

0
1ups givet

5/5


Forbeholdt niche gamere

Fremragende lyd

Særdeles udfordrende

Kommentarer:

#1 - Lukas Skywalker

Level: 25 (Kokiri)

22-03-2009 16:56

Fremragende anmeldelse og forhåbentlig også et fremragende spil, som jeg skal have erhvervet mig så snart jeg får fyldt Wii kontoen op Smiley
0
1ups givet

#2 - Rotjen

Level: 1 (Goomba)

22-03-2009 20:10

Har gennemført spillet...
Jeg har aldrig spillet et megaman spil som var så svært... jeg har gennemført de fleste af Megaman X spillene, alle 4 Megaman Zero spil og de to ZX spil...

Prøv det, få tæsk, prøv det igen, få tæsk, prøv det igen, vind! Smiley

-Rotjen,,
0
1ups givet

#3 - Greven

Level: 1 (Goomba)

22-03-2009 20:41

Har gennemført det 3 gange, jeg er totalt konge til det game.

Det er ikke så svært når man lige får styr på lortet, jeg er kongen af 2D gaming.
0
1ups givet

#4 - Gradius

Level: 5 (Cheep)

23-03-2009 09:49

^^^
Du er alt for sej!


0
1ups givet

#5 - Shajita

Level: 28 (Skeeter)

23-03-2009 20:12

personligt synes jeg at Megaman 9 er det mest over-rated spil i denne generation. Det er utroligt så meget Capcom kan slippe afsted med i nostalagiens navn.
0
1ups givet

#6 - Mr. Mario

Level: 23 (Skree)

26-03-2009 21:49

Nu hvor vi endelig kan spille WiiWare- og Virtual Consol-spil fra SD-kort, tror jeg, at jeg snart henter dette spil.
0
1ups givet

#7 - chessr

Level: 31 (ChuChu)

27-03-2009 09:51

Jeg blev bedre til spillet efter jeg fik den der Datel Retro controller Smiley har stadig svært ved spillet selvom jeg uden problemet faktisk kan gennemføre Megman 1-5 af de gamle med en GC controller Smiley
0
1ups givet