Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Yoshi's Crafted World (Switch)

Skrevet af JOEP - 27-03-2019 15:00

Man tror det næsten ikke, hvis man ikke kender til det, men dinosauren Yoshi er faktisk ret gammel som spilfigur og fik sit første spil tilbage i 1995 med Super Mario World 2: Yoshi’s Island. Her mødte vi også for første gang Baby Mario, og lige siden har Yoshis egne spil været med baby-udgaver af kendte Mario-figurer. Senest Yoshi optrådte i sit eget spil var i 2015, da Yoshi’s Woolly World så lyset på Wii U, og her blev vi mødt af en unik grafisk stil med alt lavet i garn. Nu har det så fået en efterfølger – sådan cirka – for Yoshi’s Crafted World bærer den håndlavede stil videre, men i stedet for garn, er der nu benyttet alt, hvad man kan finde i faget håndarbejde fra folkeskolen, og derfor er alt lavet af pap, stof, fingerbøl, og hvad tingene nu ellers hedder.

I Yoshi’s Crafted World møder vi nok engang en glad flok Yoshi’er, som danser rundt om en sten, der bliver kaldt Sundream Stone og har magiske egenskaber. Egenskaber, som Baby Bowser og Kamek, den blå troldmand, er ude efter, så Baby Bowser kan få opfyldt sit største ønske. I kampens hede sker det dog, at de fem krystaller fra stenen spredes rundt i verden, og det er nu op til Yoshi at få dem tilbage igen, inden Kamek og Baby Bowser får kløerne i dem. Således starter spillet, men inden du kommer for godt i gang skal du lige vælge, hvilken Yoshi du vil spille som – jeg valgte i stedet for den klassiske grønne at gå med en flot lilla på min hustrus opfordring.



Efter valg af Yoshi bliver du ledt til spillets første bane, som du også finder i demoen på eShop. Du bevæger dig fra venstre til højre og skal i bund og grund blot til banens mål. Undervejs har du dog et delmål i form af at samle margueritblomster, som du finder et vist antal af spredt rundt på banen, og du får derudover også en blomst for at finde 100 mønter, en blomst for at komme i mål med fuldt liv, og til sidst en blomst for at finde 20 røde mønter på banen. Sværhedsgraden for at finde disse blomster veksler, men du skal ikke forvente at finde og få alle blomster første gang, du spiller en bane. Heldigvis gemmes dine fremskridt, så mangler du kun blomst fire på banen, behøver du ikke finde de resterende igen.

Udover at spille banerne igennem med dette mål, er der dog også yderligere to formål i at spille banen. Fra et vist punkt i spillet får du nemlig adgang til at spille banen bagfra, dvs. banen flippes rundt, og du skal nu samtidig med at nå i mål også finde tre hunde, som har gemt sig på banen. Finder du dem inden for en tidsgrænse vanker der en ekstra blomst. Derudover er der også opgaver givet af en robot, som vil have dig til at finde en eller flere genstande på de forskellige baner i bytte for blomster.



Der er altså rigtigt mange grunde til at genspille alle banerne, for blomsterne er relevante i forhold til at komme videre i spillet. Spillet er nemlig delt op i små områder eller temaer, som hver indeholder en til tre baner, og for at låse op for et område skal du afgive et antal blomster - mellem fem og 50. Det er derfor væsentligt, at du ikke blot går i mål på hver bane, men faktisk forsøger at finde blomsterne. Og det er da også i fremsøgningen af blomsterne, at du finder spillets sværhedsgrad, for det er meget let bare lige at komme igennem banen, og du vil i de første mange baner formentlig ikke møde spillets Game Over-skærm.

Yoshi starter hver bane med 11 hjerter, og et for tæt møde med en fjende tager 5 af dem. Dør du helt, er det dog ikke nogen større katastrofe, end at du starter ved sidste checkpoint, som der er et par stykker af på hvor bane. Hen mod slutningen af spillet vil du dog formentlig opleve et par dødsfald, fordi nogle af blomsterne kræver lidt mere af dig at få, og det skal nok tilfredsstille de almindelige spillere. Spiller du med børn eller folk, der ikke er vant til at spille spil, kan du dog slå Mellow Mode til, hvor Yoshi kan svæve uendeligt længe.



Der er ikke noget styringsmæssigt at klandre Yoshi’s Crafted World for - det kører godt og flydende, og hvis du dør, er det din egen skyld. Styringen af Yoshi er, som den skal være, men det kan godt være en udfordring af koordinations- og reaktionsevnen at skulle kaste med æg, mens du svæver i luften - Yoshis to signaturevner er jo, som du måske ved, at sluge fjender for at lave dem om til æg, der kan kastes mod ting og fjender, og at svæve med sit “flutter jump”, hvor han spræller med benene og holder sig svævende i en tid. Du kan lave så mange flutter jumps i træk, som du vil, men de skal times godt, hvis du ikke vil tabe højde.

Grafikken er super flot, og det er sjovt at finde hverdagsting, der er gemt på banen og forklædt som forskellige ting til spillet. Mange analyser af demoen viste dog, at spillet kører i en lav opløsning i håndholdt tilstand, som gjorde det uskarpt, men det er ikke noget, jeg kan genkende i den endelige version af spillet - baggrunden er sløret med vilje, men sigter du efter noget, bliver der stillet fuldstændig skarpt på baggrunden. På TV-skærmen er der specielt ikke noget at klandre spillet for på den front.



Lydsiden er dog lidt mere mangelfuld, for her er ikke mange forskellige musiknumre, og de lyder relativt ens. Dertil kommer, at Yoshis egne lyde hurtigt bliver enerverende, så der er ikke megen grund til at have de gode høretelefoner på. Det er dog nødvendigt med lyd, når du forsøger at finde de tre Poochy-hunde, fordi de bjæffer, når du er tæt på dem, og uden den ledetråd vil du formentlig gå lige forbi dem på flere af banerne.

Der er masser af baner at gå i gang med, og det tog mig i omegnen af tolv timer at gennemføre dem, hvor jeg har sørget for at undgå “Find x af en genstand”-missionerne og for det meste kun har klaret banernes “rigtige” side og dermed ikke fundet hundene. Oven i de almindelige baner er der også en anden type baner, hvor du skal opnå et vist antal point for at få blomsterne, og det er ret sjovt at genspille dem for lige at gøre det lidt bedre. Her kan nævnes en bane, hvor du som en stor Yoshi-robot skal smadre ting, en bane hvor du kører på et tog og skal skyde dyr med dine æg, og en bane hvor du skal hoppe gennem en masse ringe for at få point. Til sidst er der enkelte boss-kampe, som dog ikke er noget specielt. Der er fin variation i banerne, men alligevel måtte jeg til tider lægge spillet fra mig efter en times tid, fordi det godt kunne blive lidt for ensformigt at klare bane efter bane - de er nemlig ikke altid så korte, og enkelte baner kan sagtens tage ti minutter at klare, hvis du er grundig i din søgen efter blomster, for så ikke at tale om at skulle genspille banen for at finde alle blomster.



Konklusion:
Jeg var urolig for spillet, inden jeg fik det til anmeldelse, fordi jeg, når jeg tænker tilbage på Yoshi’s Woolly World, kan huske, at jeg fandt det flot, men kedeligt. Den nervøsitet er dog gjort til skamme, og jeg synes, at Yoshi’s Crafted World er væsentligt sjovere end førstnævnte. Det sagt, så kan det godt blive ensformigt, og det tager noget tid, før spillet rigtigt folder sig ud - både kreativt og på sværhedsgraden. Grafikken i spillet er uden tvivl rigtig flot og farverig, så selv de mindste kan være med, hvilket endda er også er oplagt med spillets co-op-funktion og Mellow Mode, men lydsiden kunne godt trænge til en overhaling. Mens jeg havde det sjovt i de timer, jeg brugte på det, er det ikke et spil, der holder interessen ved mange timers spiltid af gangen, og det at skulle ind i hver bane og finde bestemte genstande er en særdeles billig måde at forlænge spillets levetid på. Er du typen, der finder Celeste for let, så er Yoshi ikke for dig, men for de resterende 98 % spillere, der godt kan lide hyggelige spil, så vil jeg klart mene, at Yoshi’s Crafted World er et køb, der er godt givet ud.

Spillet fylder 5.7 GB.

1
1ups givet

4/5


Familiesjov

Nemt at gå til

For de yngste

Øjeguf

Kommentarer:

#1 - BroSmash

Level: 8 (Pirahna Plant)

21-10-2020 15:51

God anmeldelse. Overvejer meget at hoppe på det. Har været lidt frem og tilbage her op til lanceringen, men lyder til, at der er god underholdning for pengene ??
1
1ups givet

Yoshi's Crafted World

Yoshi's Crafted World
Platform:
Nintendo Switch

Udgivelse:
29-03-2019

Kan købes hos:
Proshop - 371.00 kr
Coolshop - 416.00 kr