N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Se Indie World Showcase i...

Prøv Eiyuden Chronicle: ...

Tre nye spil til SNES Onl...

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

10 spil, jeg gerne vil se på Nintendo 64 Mini

Skrevet af Nemy - 18-01-2019 10:26

I sommers skrev jeg en artikel, hvor jeg kiggede på, hvilke spil jeg gerne ville se på en Gamecube Mini. Der blev efterfølgende spurgt ind til, hvorfor jeg tog forskud på glæderne når der ikke engang var annonceret en Nintendo 64 Mini. Det var der flere årsager til, men nu har jeg også valgt at skrive om, hvad jeg gerne vil se på en Nintendo 64 Mini hvis en sådan maskine bliver annonceret. Man kan diskutere, hvorvidt spilbiblioteket på N64 er bredt nok til en classic, men ikke desto mindre har man lov at håbe.

Nintendo 64 var den første hjemmekonsol fra Nintendo jeg ejede, og alene derfor har den en særlig plads i min barndom. Selvom Gamecube fortsat er min favorit Nintendo-konsol, så havde jeg også en perlerække af gode oplevelser på Nintendo 64. Nedenfor kommer i ikke-prioriteret rækkefølge, 10 af de spil jeg gerne ser er med på en Nintendo 64. Uanset hvor urealistiske ønskerne måtte være.

Banjo Kazooie

Jeg har aldrig været særlig stor fan af platformsgenren, men Banjo Kazooie var alligevel for stor en perle til, at jeg ikke kunne elske den. Spillet står som et af de absolut bedste minder jeg har fra min Nintendo 64-tid.

Body Harvest

Body Harvest er for mig en af de mest oversete Nintendo 64-titler. Et sandkassemiljø, der måske var lidt forud for sin tid sammenkogt med Alien Invasion og en krig mod det onde. What’s not to like?

Conkers Bad Fur Day

Det er formentlig ikke særlig realistisk, at dette spil ville finde vej til en Nintendo 64 Mini. Ikke desto mindre står Conkers Bad Fur Day stadig som en af de mest absurde og sjove spiloplevelser jeg har haft. Jeg skal helt sikkert genopleve spillet en dag. Det ville være fedt, hvis det var på en Nintendo 64 Mini, men hvis ikke kan det også gøres på den originale konsol.

Perfect Dark

Perfect Dark er måske det Nintendo 64-spil jeg har brugt allerflest timer i. Det var nærmest reglen, at vi tog hjem til mig efter skole for at spille 4 mod 4.

Harvest Moon 64

Jeg har brugt et hav af timer i Harvest Moon-spil siden mit første møde med serien i Harvest Moon 64. Jeg ville formentlig begive mig ud på endnu en gård, hvis muligheden opstod i en Nintendo 64 Mini.

The Legend of Zelda: Ocarina of Time

Den største skam jeg har i livet er måske, at jeg aldrig har gennemført OoT. Jeg føler mig dog overbevist om, at jeg ville få det gjort, hvis jeg havde det på en maskine, som jeg ikke skulle ned i kælderen for at hente. Til gengæld tror jeg, at jeg har spillet første del af spillet 20-25 gange, og den del kan jeg godt lide. Så jeg antager, at jeg også ville være vild med anden del.

The Legend of Zelda: Majoras Mask

Majorask Mask har jeg aldrig spillet, men af en eller anden grund har denne titel altid tiltalt mig mere end OoT. Det anderledes take på Zelda virker utroligt tiltalende, og hvis ikke det var fordi jeg insisterer på at gennemføre OoT først, så havde jeg allerede spillet Majorask Mask til ende.

Paper Mario

Paper Mario fortryllede mig fra første gang jeg stiftede bekendtskab med det. Et hav af timer er brugt i både dette og efterfølgeren der kom til Gamecube. Jeg er kæmpe fan af det turbaseret kampsystem kombineret med Marios forunderlige verden. Jeg blev aldrig vild med, at de forsøgte at ændre formularen på Wii og fjernede det turbaseret kampsystem.

Pokémon Snap

Det var aldrig det Pokémon-spil jeg drømte om dengang. Et fuldblods Pokémon-spil til en hjemmekonsol. Den drøm bliver formentlig til virkelighed i år eller næste år, når det næste Pokémon-spil udgives på Switch. Det var dog det næstbedste. Et spil, hvor det gjaldt om at tage så gode billeder som muligt af Pokémoner i naturen. Jeg har godt nok brugt mange timer på at få de perfekte billeder. Det ville være ”a trip down memory lane”, som jeg ville elske.

Super Mario 64

Jeg fik min Nintendo 64-maskine juleaften og det eneste spil jeg fik med var Super Mario 64. Jeg brugte nærmest alle vågne timer mellem jul og nytår på at spille det igennem. Det er sjældent, at jeg har været så bidt af et spil, som jeg var af Super Mario 64. Selvom spillet allerede har været tilgængeligt på diverse platforme siden hen er det et must på en 64 Mini.

Ovenstående var mine bud på, hvilke titler jeg gerne vil se på en Nintendo 64 Mini når den forhåbentlig bliver en realitet. Jeg vil meget gerne høre dine bud på, hvad du gerne vil se og om der er perler jeg har overset?

3
1ups givet

Kommentarer:

#1 - AND

Level: 35 (Lakitu)

18-01-2019 12:28

Fedt med endnu en liste! Mon ikke N-castet får vendt den ved lejlighed, ligesom med Gamecube-listen? Det ønsker undertegnede sig i hvert fald! Smiley

ANDen er naturligvis solgt, så snart Banjo-Kazooie nævnes, men hvis et par ekstra spil skulle nævnes, så kommer de her:

-Banjo-Tooie: Opfølgeren, der udvidede konceptet og næste nåede 1'erens genialitet.
-Mystical Ninja: Starring Goemon: Genial (og meget japansk) action-eventyr, som minder ganske meget om Zelda-serien.
-Star Wars: Shadows of the Empire: Kultklassiker! Eminent blanding af 1st/3rd person shooter action og flykampe.

Derudover er der jo alle multiplayer-klassikerne: Mario Party 1-3, Mario Kart 64, Super Smash Bros., Wave Race 64, Diddy Kong Racing.

Boblere: GoldenEye, Jet Force Gemini, Lylat Wars, Mystical Ninja 2.
1
1ups givet

#2 - martinmartin

Level: 12 (Fire Keese)

18-01-2019 14:58

Body Harvest er helt sikkert et spil med et stort ambitionsniveau, men jeg synes selv det er svært at rose spillet for andet end netop det. Det er dog ret spændende, at udviklerne lavede Grand Theft Auto 3 senere hen (som jeg husker det).

Mit personlige favorit N64 spil er Sin & Punishment lavet af Treasure. En arkade shooter sat i post-apokalyptisk verden med post-moderne animé historie, hvor Treasure lige blander railshooter med "2D" run & gun elementer. Helt sikkert en klassiker. En N64 mini vil ikke være komplet uden, da det virkelig viser, hvad konsollen kunne. Samtidigt er spillet et tidsvindue, der også viser hvor meget japanske spil var inspireret af Neon Genesis Evangelion animéen i den periode.

Ellers er Pokémon Puzzle League et absurd godt spil, til trods for den noget kedelige præsentation. Panel de Pon (eller Tetris Attack som det oftest kendes som i vesten) er nok mit favorit puzzle spil og multiplayer delen i Puzzle League har både dybde og stor underholdningsværdi.

Ellers er jeg også med på Wave Race64 og Lylat Wars, som AND nævner.
1
1ups givet

#3 - Alpha sapphire

Level: 15 (Geega)

18-01-2019 16:32

Rayman 2 er også meget sandsynlig da det er en af de mest populære platformere nogensinde. Ubisoft ville sikkert heller ikke have noget imod at genudgive det for 5000. gang
1
1ups givet

#4 - Krisp

Level: 18 (Twhomp)

21-01-2019 07:57

Gode titler på din liste.

Jeg vil dog tilføje Mario Kart 64 som et must!, Goldeneye og Diddy Kong Racing (selvom det aldrig sker), Donkey Kong 64, Mario Party 1/2 og Yoshi's Story.

Og så er der også... Mortal Kombat 4 (bedste slås spil på N64'eren), Killer Instinct, Turok 1/2, Mission Impossible, Donald Duck: Quack Attack, Glover, Clay Fighter 63 ½, Pilot Wings, Mischief Makers.

Alt for mange fede spil til N64'eren, til at man kan vælge. Smiley
1
1ups givet

#5 - AND

Level: 35 (Lakitu)

21-01-2019 11:17

^Arh ja, gode gamle Yoshi’s Story - det var min favorit titel som barn!

Da jeg prøvede at spille det igen her for en tre-fire år siden, kedede jeg mig dog bravt i det.

Men under alle omstændigheder er mekanikken med at klare baner ved at samle frugt, frem for de normale lineære platformeres mål for enden, super godt tænktSmiley
0
1ups givet

#6 - Krisp

Level: 18 (Twhomp)

22-01-2019 07:57

#5: Har du prøvet "The melon challenge" ? Hvis du vil skrue lidt op for sværhedsgraden, så prøv at spille spillet igennem, hvor du kun samler meloner. Det er den frugt som giver flest point. Det er ret svært, især fordi hvis man først kommer til at æde en forkert frugt, så er det værsgo at starte helt forfra. Smiley
1
1ups givet