N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Se Indie World Showcase i...

Prøv Eiyuden Chronicle: ...

Tre nye spil til SNES Onl...

Pokémon Unite

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

8 spil, jeg gerne vil se på Gamecube Mini

Skrevet af Nemy - 13-07-2018 16:02

Der går i skrivende stund rygter om, at Nintendo arbejder på en Gamecube Mini. Det ville være fint i tråd med deres strategi hidtil, hvorfor det selvfølgelig har sat tankerne i gang hos undertegnede. Gamecube var min anden Nintendo-konsol, og trods den middelmådige succes i det store billede, så står konsollen stadig som den nok bedste konsoloplevelse jeg nogensinde har haft.

Men hvad var det fantastiske så ved konsollen? Ja udover opgraderingen af selve hardwaren så var det også første gang, hvor jeg som konsolspiller fik muligheden for at tage oplevelsen online, og det var helt klar et af stederne, hvor jeg meget af min tid i den generation.

Nedenfor har jeg listet de 8 Gamecube-spil, der gav mig de største oplevelser og som jeg gerne vil genopleve på en Gamecube Mini.

8. Mario Party 4

Skal vi ikke lige nuppe en 50 runders Mario Party i aften? Jo det kan vi godt nå. Den optimistiske sætning er sagt lidt for mange gange, og er eksemplet på, at vi af og til ikke bliver klogere.

Det er kendt som spillet der ødelægger venskaber, og i dette tilfælde også spillet der ødelægger controllere. Op til flere controllere har måtte ladet livet i forsøget på at finde den bedste button-mash taktik til diverse mini games. Pro-tip: Tag to cola-kapsler fra en halv eller halvanden liters flasker. Sæt disse på dine fingre og kør så kapslerne op og ned fra knapperne der skal trykkes på. Det giver en utrolig speed. Ved nærmere eftertanke var det vist også den taktik, der ødelagde den gule styrepind på flere controllere. Så konklusion: Don’t do this at home.

7. Phantasy Star Online Episode III: C.A.R.D. Revolution

Jeg er måske en af de eneste i klubben, der gad bruge min tid på PSO III. Af fans var spillet udskældt, men for undertegnet var kortdelen af spillet helt fantastisk. Jeg brugte uanede mængder tid på at grinde nye kort og optimere mit deck og strategi.

Onlinedelen var en af de mest sofistikerede på Gamecube-maskinen, hvilket i sig selv gjorde spillet til en super oplevelse for undertegnede. Onlineturneringerne var sjove og gjorde, at man hele tiden tog en kamp mere. Jeg kan nok tælle antallet af turneringer jeg vandt på én hånd, men hvis Phantasy Star Online Episode III: C.A.R.D. Revolution på mirakuløs vis fandt vej til en Gamecube Mini ville jeg købe maskinen kun for det.

6. Eternal Darkness: Sanity's Requiem

Igen et lidt alternativt valg. Jeg har ønsket og håbet på en efterfølger lige siden jeg for første gang spillede som Alex i det dystre og mærkelige Eternal Darkness-univers. I et par år syntes rygterne at lade mit ønske blive opfyldt, men det blev desværre aldrig til noget. Så selvom drømmen er død kan jeg stadig genopdage det uhyggelige mansion, hvor drømmen blev skabt. Antallet af gennemspilninger af det oprindelige er tocifret, så der er nu gået tilpas lang tid til, at jeg igen har mod på at begive mig ud i det.

5. Paper Mario: The Thousand-Year Door

Det bedste Mario-spil nogensinde. Så bold et statement tør jeg godt lave. For det er hvad Paper Mario er for mig. Og her snakker vi det oprindelige Paper Mario, hvor turbaseret RPG var core-elementet i spillet. Jeg elskede at gå på opdagelse i den magiske verden med mine companions. Derfor hoppede jeg naturligvis på Paper Mario: The Thousand-Year Door da det udkom til Nintendo Gamecube. Selvom det ikke var helt ligeså magisk som det oprindelige til Nintendo 64, så var det godt nok til at være et af de mest spillede spil på konsollen for mig.

Jeg har i mange år overvejet at gennemspille titlen igen, men har aldrig fået gjort det. En Gamecube Mini ville gøre, at jeg gjorde alvor af det løfte.

4. Luigis Mansion

Luigis Mansion var det første spil jeg smed i maskinen, og det vil alene af den grund allerede stå som en magisk oplevelse. Slottet var et af de steder jeg brugte de fleste af de første af mine Gamecube-måneder. Jeg gennemførte spillet flere gange og var hele tiden på udkig efter nye hemmeligheder i slottes passager.

En genudgivelse på Switch er mit ønskescenarie, men efter udgivelsen på 3DS er dette nok ikke så realistisk. Jeg sætter derfor min lid til en Gamecube Mini, der selvfølgelig skal indeholde Luigis Mansion.

3. Star Fox Adventures

En vis hr. Zone vil nok ikke give mig ret her. At have set ham miste livsglæden på vores streams efter at have spillet Star Fox Adventures burde have fjernet spillet fra listen. Det ændrer dog ikke ved, at undertegnet har været underholdt utallige timer og gennemført spillet flere gange i løbet af Gamecubens æra.

Jeg tørster efter et nyt Star Fox Adventures-spil selvom det nok er usandsynligt. Derfor ville jeg elske at genopleve spillet på en Gamecube Mini.

2. Super Smash Bros. Melee

Super Smash Bros. Melee har opnået kultstatus på den internationale Smash Bros.-scene, og ikke uden grund. Selvom jeg langt fra er professionel Smash-spiller, så står Melee som det bedste spil i serien for mig (indrømmet, jeg fik aldrig rigtig givet mig i kast med Smash Wii U, så det har jeg ikke i min referenceramme). Et utal af timer blev brugt i spillet. Det var et af de spil der oftest blev hevet frem, når der var gæster. Alle havde naturligvis deres eget nickname på konsollen (ja altså efter først til mølle da der jo var begrænsning), og der blev livligt delt øretæver ud til højre og venstre i vennekredsen.

Som eksempel på noget af det Gamecube gjorde bedst og som jeg elsker Nintendo for: Samlede mennesker til lokal multiplayer. Det er nu engang det, der er sjovest.

1. The Legend of Zelda: The Wind Waker

Det første Zelda-spil jeg har gennemført. Ja jeg tør godt indrømme det. Jeg har aldrig gennemført Zelda: Ocarina of Time, for jeg havde det aldrig på Nintendo 64 og det blev således aldrig en klassiker for mig. Det gjorde Wind Waker til gengæld, og det har nok været det spil, der har siddet længst tid i min Gamecube-maskine.

Tiden er inde til, at jeg igen kaster mig ud på verdens syv have som Link. Kom så med den Gamecube Mini så jeg kan komme fra kaj.

Det var mine bud på, hvad jeg gerne vil have på en Gamecube Mini. Hvad står øverst på din ønskeliste?

4
1ups givet

Kommentarer:

#1 - martinmartin

Level: 12 (Fire Keese)

13-07-2018 20:13

Interessant med valget af PSO III! Jeg har brugt begrænset tid med det, men jeg følte altid kort delen føltes sært ubalanceret. Det skyldes måske uvidenheden. Eller at jeg fik mit eget kort fix fra Baten Kaitos, der måske ikke holder helt i dag, men stadig har en helt unik charme og masser(!) af rumklang på al stemmeskuespillet. Generelt sjovt med fascination af kort mekanikker i den periode, da Lost Kingdom serien også gjorde brug af dette.

Gamecube ærens ultimative perle er stadig F-zero GX, i min optik, som derfor selv er toppen af den liste. Det er et spil, som jeg stadig kan vende tilbage til igen og igen.

Til trods for de alle blev portet, så var Capcoms udgivelser til Gamecuben ret vilde. Killer7 er absurd og fantastisk, men også dødirriterende på samme tid. Resident Evil 4 er en klassiker og Viewtiful Joe stadig helt sin egen.

Jeg synes også godt lige at Skies of Arcadia Legends kunne finde sin vej til maskinen, hvis den kommer. Det mangler jeg stadig at spille.
0
1ups givet

#2 - ChampionOfWhat

Level: 17 (Deku Baba)

13-07-2018 21:58

Metroid Prime 1 + 2 er også et must på en GC mini. Virkeligt to af de bedste titler der kom til maskinen
1
1ups givet

#3 - AND

Level: 35 (Lakitu)

14-07-2018 11:02

Fed artikel!

Der er nogle titler på den top 8, som jeg er helt enig i - og andre, som jeg er rygende uenig i *host* Star Fox *host*.

Jeg savner først og fremmest Metroid Prime og Resident Evil 4, som - hvis I spørger mig - er blandt de bedst Nintendo-spil overhoved. Derudover har jeg en forkærlighed for Echoes og Mario Kart Double Dash.
0
1ups givet

#4 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

14-07-2018 14:03

Jeg synes, det er en svær størrelse at vælge spil til en potentiel GameCube Mini, fordi flere af de store spil sidenhen er blevet genudgivet. F.eks. synes jeg ikke, at Wind Waker Kan udkomme der, når det nu er kommet i en opdateret HD-udgave. Det samme gælder Metroid Prime-spillene, som jo er udkommet i en trilogi-pakke med gyro-kontrol, hvilket unægteligt gør spillene bedre.

Melee derimod kunne godt komme, SFA ligeså. Jeg kunne også godt se F-Zero GX komme, selvom jeg nok mere tror på en reel genudgivelse med online her.

Ellers tænker jeg følgende spil kunne inkluderes uden større problemer:
Pikmin 1/2
Eternal Darkness
StarFox Adventures
StarFox Assault
Mario Kart DD
Mario Golf
Mario Party 4/5/6
Kirby Air Ride
Wave Race Blue Storm
1080° Avalanche
Mario Strikers
Fire Emblem Path of Radiance
0
1ups givet

#5 - Krisp

Level: 18 (Twhomp)

15-07-2018 00:37

Øh, skal vi ikke lige have en N64 mini først? Smiley.

Jeg sprang selv GC generationen over, så jeg er nu også mere interesseret i en N64 mini. Wind Waker har jeg gennemført og Sunshine er det eneste 3D Mario hvor jeg simpelthen ikke bryder mig om styringen i spillet. Det kunne de evt. fixe i et remake istedet. Smiley
0
1ups givet

#6 - Nemy

Level: 27 (Beetle)

15-07-2018 21:56

#1 Uuh Killer 7 kunne også have været et godt alternativt bud!

#2 Ja havde nok smidt Prime på som nummer 9 eller 10 hvis listen havde været længere, har dog ikke brugt så meget tid med det.

#3 Resident Evil 4 kunne også sagtens have været på listen, men har bare spillet det en del på andre platforme også, så for mig er det ikke noget jeg kun forbinder med GC.

#4 Kan sagtens følge din pointe. Ift. Wind Waker har jeg dog ikke spillet genudgivelsen, så for mig ville det være et glædeligt gensyn.

Helt enig i dine tilføjelser til listen. Mario Party 5 og 6 synes jeg dog ikke havde den samme charme som 4eren.

#5 Hehe jo, men nu var det lige ovenpå rygterne omkring GC Mini, så fik lyst til at skrive artiklen Smiley
0
1ups givet

#7 - TheSonicolas

Level: 23 (Skree)

15-07-2018 22:23

Min liste:

1: Mario Kart Double Dash
2: SSB: Melee
3: SM: Sunshine
4: Luigi's Mansion
5: MP1
6: RE4
7: LOZ: Twilight Princess
8: LOZ: Wind Waker

Det er ikke sat i rækkefølge efter hvilke jeg bedst kan lide.
1
1ups givet

#8 - Sillyyy

Level: 17 (Deku Baba)

19-07-2018 22:00

Fire Emblem: Path of Radiance.
Mario Party 6 eller 7.
Mario Smash Football.
Super Mario Sunshine.
Pikmin eller Pikmin 2.
Mario Kart Double Dash.
Starfox Adventures.
Zelda: The Wind Waker.

Jeg har lavet min liste efter, hvilke Gamecube-spil jeg vildt gerne vil spille igen
0
1ups givet

#9 - Natascha*Nat*

Level: 2 (Keese)

05-12-2018 00:40

1. Mario Sunshine
2. Zelda, Majora's mask
3. Mario Party 4
4. Mario Kart DD
5. Mario Golf
6. Animal Crossing
7. Luigis Mansion
8. Mario Party 5

9. Mario Party 6
10. Mario Party 7
11. Zelda - Twilight Princess
12. Zelda - Wind Waker
13. Super Money Ball 1
14. Super Monkey Ball 2
15. Super Mario Strikers
16. Paper Mario
17. SSB - Melee
18. Pikmin 1
19. Pikmin 2
20. Wario world
21. Harvest moon
22. HP og de vises sten
23. HP og hemmelighedernes kammer
24. Simpsons hit 'n run
25. HP og fangen fra Azkaban
26. HP - Quidditch

Jeg har lige lavet en lidt længere liste end de fleste, I know, men der er bare så mange af spillene, jeg ikke har prøvet at spille, som jeg derfor ønsker at få med. Smiley
1
1ups givet

#10 - Moses

Level: 3 (Koopa-Troopa)

05-12-2018 01:49

1.Mario Sunshine
2.Mario kart DD
3.The Legend of Zelda: Twilight Princess
4.Animal Crossing
5.super smash bros melee
Spil jeg ikke har spillet, men gerne vil prøve.
6.‘LUIGI’S MANSION’
7.THE LEGEND OF ZELDA: FOUR SWORDS ADVENTURES’
8. Paper Mario: The Thousand-Year Door

.
1
1ups givet

#11 - Krisp

Level: 18 (Twhomp)

05-12-2018 08:56

#9: Majora's Mask er ellers en N64 udgivelse. Smiley. Men der kom en udgave af Ocarina of Time (Master Quest) til cuben.
0
1ups givet

#12 - Zecher

Level: 4 (Stalkid)

05-12-2018 09:56

Mario sunshine
Windwaker
Twillight princess
Luigis mansion
Paper Mario
Pikmin 1+2
Ocarina of time + majoras mask
Smash
Kirby
Konga spillene
0
1ups givet

#13 - TheIssing

Level: 5 (Cheep)

05-12-2018 13:49

Jeg er ret enig med store dele af de valg.
Havde selv PSO III, men jeg var ikke specielt god til det spil, tror ikke mit engelsk var stærkt nok den gang, til jeg helt fattet, hvad jeg lavet.


0
1ups givet