Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Se Indie World Showcase i...

Spil på vej til Switch

Amiibo!

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Førstehåndsindtryk af Luigi's Mansion udvidelsessættene til LEGO Super Mario

Skrevet af Nemy - 07-04-2022 10:00

LEGO Super Mario har efterhånden et par år på bagen og der er løbende kommet flere udvidelser til serien. Et af de mest interessante udvidelsessæt har for undertegnet været LEGOs take på Luigi's Mansion. Nu har jeg rent faktisk haft muligheden for at kigge nærmere på sættene og jeg er ikke blevet skuffet.

Helt konkret har jeg haft fingrene i Luigi's Mansion Indgangen, Lab og Poltergust udvidelsen samt spøgelsesjagtsættet.



Min søn på 5 har været min faste partner i mit LEGO Mario-eventyr, og hvor det tidligere har været mig der byggede og ham der destruerede tænkte jeg at tage en anden tilgang denne gang. Derfor begyndte vi med Lab og Poltergust udvidelsen, der er den mindst kompliceret af de 3. Med en iPad placeret foran os byggede min søn faktisk hele sættet selv, kun hjulpet på vej et par gange, hvor en klods ikke sad ordentligt fast og han manglede de fornødne fingerkræfter. Hele iPad-builderen er måske lidt for moderne for undertegnet der foretrækker de gode gamle papirinstrukser, men jeg må konstatere at det var en kæmpe hjælp for min søn at kunne dreje og zoome ind på de forskellige instrukser.

Sæt 2 og 3 fik han også bygget mere eller mindre selv og vi stod til sidst med 3 ret kompetente udvidelser til vores andre baner. Vi har aldrig spillet det "rigtigt" fordi min søn foretrækker at lege det på sin egen måde, men til dem der spiller efter LEGOs "regler" er tiden udvidet til 90 sekunder i de nye sæt for at kunne få det hele med. Sættene introducerer både nye fjender, lyde og hemmeligheder, som er virkelig sjove at dykke ned i. Det er klart nogle af de mest detaljerede sæt, som jeg har haft i hænderne og de var lige en tand mere interessante ift. de lidt mindre komplicerede.



Spøgelsesjagt sættet er klart min favorit af de nye sæt. Det var en fornøjelse at dykke ned i alle de små detaljer, som LEGO-designerne har proppet ned i. For en der har spillet Luigi's Mansion 3 til Switch var det virkelig sjovt at se de små detaljer, som designerne har taget med fra spillet. Eksempelvis kan både Luigi og Mario-figurerne blive fanget i portrættet. Inspireret af spillet selvfølgelig.

Man kan selvfølgelig heller ikke snakke Luigi's Mansion uden at tale om støvsugeren. Her har LEGO designet en dragt, der passer til Luigi. Dragen kan se banal ud, men LEGOs designere siger selv, at den er noget af en bedrift. Knappen på forsiden tænder støvsugeren og det kan registreres, hvordan du bevæger figuren så du kan svinge frem og tilbage over spøgelserne for at fange dem. En øvelse der skal illustrere, hvordan du kaster rundt med dem i spillet.



Alt i alt er Luigi's Mansion-udvidelserne klart de bedste udvidelser, som jeg har haft i hænderne. LEGO har fanget essensen af Luigi's Mansion-spillene og pakket det flot ned i et LEGO-univers. Hvis du er til LEGO Super Mario kan jeg klart anbefale dig, at du giver dig i kast med Luigi's Mansion-udvidelserne.

1
1ups givet

Kommentarer:

#1 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

07-04-2022 14:50

Det lyder da meget sjovt. Har endnu ikke taget springet ind i LEGO Super Mario, men kan godt se det sjove i det.

Det er ret genialt med de interaktive samlemanualer til LEGO, men mener også der er noget lærerigt ved at sidde med papirudgaven sammen med de små. Alt skal jo ikke serveres på et sølvfad. Men selv de manualer er blevet noget mere pædagogiske siden 00'erne. Sidder nemlig med noget af det LEGO, jeg samlede sammen i løbet af 90'erne, og her er der sjældent indikeret, hvilke nye brikker der er kommet til, så man skal virkelig kigge sig for ift. de nyere sæt.
0
1ups givet