Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Load spil fra extern hard...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Redaktionen runder året af: Årets bedste spil-oplevelse

Skrevet af JOEP - 07-12-2019 13:52

Når et år er ved at gå på hæld er det altid en god lejlighed til at gøre status på året og se, hvad det egentlig har budt på. Noget af det mest oplagte at fokusere på er naturligvis, hvad den bedste spiloplevelse i 2019 egentlig har været, og mens nogle fra redaktionen kommer ind på dette emne i podcasts, så vil vi andre give vores syn på sagen. Uden videre omsvøb:

Jakob / JOEP:
År 2019 har generelt været et godt år for Switch-ejere med adskillige stærke udgivelser - specielt i det sidste halvår - og det har været svært at vælge det, der har været den nok bedste oplevelse. Ikke desto mindre tror jeg, at kvaliteterne i Astral Chain kom mest bag på mig. Spillet indeholdt ikke bare en interessant historie, stemmeskuespil og en flot grafikstil, det var også et et overraskende interessant kampsystem med masser af kombinationsmuligheder til at tilpasse det ens egen spillestil. Dertil kommer politiarbejdet mellem kampene, der faktisk ikke var helt tosset. Derfor må jeg give Astral Chain titlen som årets bedste spil til en Nintendo-konsol i min optik.

Også værd at nævne: Ni no Kuni: Wrath of the White Witch, Cuphead, Baba is You

Patrick / ThePatrickBay:
Siden jeg var barn, har det været en drøm for mig, at der skulle udkomme et full-blown Pokémon-spil på en hjemmekonsol, og 2019 blev endelig året, hvor det skulle ske. Pokémon Sword/Shield blev mødt af stor modstand på grund af nogle mere eller mindre velovervejede designvalg. Spillet har sine udfordringer, såsom suboptimal pacing, en ustabil framerate nogle steder samt den dårligste historie i noget Pokémon-spil. Dog mener jeg, at det er det flotteste Pokémon-spil med det mest interessante udvalg af Pokémon’er nogensinde. Desuden er brugerinterfacet er optimeret med en masse quality of life-forbedringer. På den baggrund vælger jeg Pokémon Sword/Shield som min bedste spiloplevelse i år. Der er udkommet mange lækre spil på Switch i 2019, men jeg er i skrivende stund hoppet på overraskende få af dem. Jeg forestiller mig, at spil som Luigi’s Mansion 3 kunne have en chance imod Pokémon Sword/Shield, men jeg må vente til 2020, før der er hul i kalenderen til at spille det.

Ricki / nemy:
Året i år er et af de stærkeste år vi har set i lang tid, hvis man kigger på listen over udgivelser. Det er derfor svært kun at vælge én oplevelse, som har været den bedste i år. Mit valg er dog i sidste ende faldet på Luigi’s Mansion 3. For mig tager 3’eren serien tilbage i den rigtige retning efter en afstikker i Dark Moon, hvor baneopdelingen ikke tiltalte mig. Jeg får dejlige nostalgiske vibes, som bringer mig tilbage til den første oplevelse jeg havde med serien i Luigi’s Mansion til GameCube. Samtidig er stort set alt opgraderet og gjort bedre. I 3’eren er der rig mulighed for exploration og der er en super balance i spillets puzzles, der gør, at man skal bruge tilpas lang tid på dem uden at man bliver alt for frustreret. Hvert floor har sit eget tema, hvilket gør spiloplevelsen dejligt afvekslende. Opdelingen i etager gør også, at det er et perfekt spil for undertegnet. Jeg kan klare en etage og så holde pause. Det gør, at jeg kan passe spillet ind i en travl hverdag. Udover en sublim singleplayer oplevelse er multiplayer-delen også overraskende underholdende. Jeg stiftede første gang bekendtskab med den under N-Tonight #7, og herefter er jeg løbende vendt tilbage til den.

Blandt andre gode spiloplevelser i år er det værd at nævne Wargroove, SteamWorld Quest, Fire Emblem: Three Houses, Draqon Quest XI S og Pokémon Sword.


Hvilket spil har været det bedste i år i din optik?

3
1ups givet

Kommentarer:

#1 - powerfull499

Level: 18 (Twhomp)

07-12-2019 17:06

Interessante skrivelser. Er især overrasket over ThePirateBays valg på Pokémon! Jeg har ikke selv spillet det, men nettet har meget delte meninger om det. Astral Chain er gået lidt under min radar siden det er blevet udgivet, - må jeg nok lige få checket ud!

Jeg har ikke selv spillet så meget Switch i år. Jeg købte Cuphead i starten af året og Super Mario Maker II i sommers. Begge rigtig fine spil, men jeg har savnet lidt nogle decideret must-haves. Luigis Mansion og Links Awakening er et par spil, som jeg har et godt øje til, men ikke noget jeg har sprunget på (endnu).
1
1ups givet

#2 - The ultimate beast

Level: 20 (Moblin)

07-12-2019 20:27

2019 var året, hvor jeg endelig tog mig sammen til at få en Switch. Løftet om længere batterilevetid på den nye model var lige det skub, jeg havde brug for. Jeg har dog ikke haft min Switch så længe endnu, men mine store 2019 oplevelser har været Fire Emblem: Three Houses, Legend of Zelda: Link's Awakening og Pokémon Sword. Alle tre er virkelig gode oplevelser, og jeg fortryder ikke et øjeblik, den tid jeg har brugt på dem. Når det så er sagt, så er Fire Emblem: Three Houses det spil, der har gjort allerstørst indtryk på mig. Jeg blev simpelthen så opslugt af karaktererne og historien, at jeg brugte flere timer på det end Zelda og Pokémon til sammen. Jeg har ligefrem lyst til at spille det igen, men har ikke lyst til at dedikere så mange timer lige nu, da jeg stadig har mange andre oplevelser i vente. Men mit bud på årets bedste spil er Fire Emblem: Three Houses Smiley
3
1ups givet

#3 - Krisp

Level: 18 (Twhomp)

08-12-2019 00:25

Nu har jeg også brugt meget af året på at spille ældre udgivelser, det var bl.a. året hvor jeg endeligt tog mig sammen til at spille det originale Luigi’s Mansion igennem og har brugt mange gode timer på at klare alle tre Spyro remakes 100% på Xbox’en.

Men hvis jeg skal holde mig til 2019 udgivelser, så må Resident Evil 2 (remake), Untitled Goose Game og A Hat In Time (Switch) være min top 3 for året, indtil videre. Det skal lige siges at jeg endnu ikke har prøvet Pokemon Sword/Shield. Luigi’s Mansion 3 hører til iblandt mine boblere, men jeg synes spillet var lidt for langtrukkent i sidste ende og der var nogle meget frustrerende elementer (din møg spøgelses kat!) som trækker meget ned. Jeg synes 1’eren er et langt bedre spil, mere passende i længden og mere enkelt.
2
1ups givet

#4 - Sillyyy

Level: 17 (Deku Baba)

08-12-2019 08:48

Jeg fik en Switch sidste søndag. Jeg ventede til at de på et eller andet tidspunkt lavede en forbedret Switch-konsol, det gjorde de endelig, så jeg valgte at købe konsollen og spil ved black friday. Jeg har egentlig ikke spillet Nintendo de sidste år, sidste gang jeg virkelig brugte tid på et Nintendo-spil, var Fire Emblem Awakening til 3DS.

Jeg har spillet en masse Pokémon Sword og Tetris 99 regelmæssigt, Smiley Synes konsollen som helhed er en fed oplevelse, det er hurtigt at launche og skifte spil. Husker Wii U'en som værende langsom og klodset, så dette er langt sjovere at have med at gøre. Jeg er ikke tilhænger af "årets spil" konkurrencer, men min oplevelse med Switch denne uge er hvertfald min bedste oplevelse inden for gaming dette år.

Jeg har stadig Fire Emblem Three Houses, Smash og Captain Toad til rådighed, når jeg har brug for en pause fra Pokémon!
0
1ups givet

#5 - ThePatrickBay

Level: 33 (Hammer Bro)

08-12-2019 09:08

powerfull499 skrev:
Interessante skrivelser. Er især overrasket over ThePirateBays valg på Pokémon! Jeg har ikke selv spillet det, men nettet har meget delte meninger om det.



Jeg tror bare, at min trodsige tilgang til folks (i nogle tilfælde berettigede - i nogle tilfælde absolut ikke berettigede) kritik betyder, at jeg nogle gange indtager det modsatte standpunkt. Ja, Game Freak kom med sketchy argumenter for ikke at inkludere National Dex. Ja, der er nogle problemer med draw distance, performance (nogle få steder) og historien. Men hvis man i forvejen er fan af Pokémon-formularen og man ignorerer internettets heksejagt, så er det virkelig et solidt spil. Jeg gennemførte Sword efter 3-4 dage, og jeg er pt. ved at gennemføre Shield for at få et fuldt Galar Dex - selvom det går langsomt lige nu pga. meget arbejde.

2
1ups givet

#6 - HinKyto

Level: 8 (Pirahna Plant)

08-12-2019 17:10

Har altid syntes, at den slags trodsige tilgang var mærkelig, men vi er alle berettigede til vores egen mening, hvordan end man er nået frem til den mening er vel i og for sig irrelevant når det kommer til subjektive emner som detter.

Personligt synes jeg, at spillene ser sjove ud, men vælger at købe dem brugte på et senere tidspunkt. Jeg har ikke lyst til at støtte GameFreak monetært, efter hvordan de løj over for os. Derudover synes jeg ikke at det er okay, at de laver et så ringe et produkt, som de har gjort, når Pokémon bogstaveligt talt er verdens største multimedie-franchise. Andre spiludviklere med langt færre resourcer til rådighed opnår at skabe spil med langt mere polish.

Jeg ved ikke, jeg føler mig bare bitter over at man bliver fandommen bliver behandlet på denne måde bare fordi at spillene sælge ligegyldigt hvad.
0
1ups givet

#7 - NikoZ

Level: 3 (Koopa-Troopa)

08-12-2019 17:15

Er ikke helt blevet fanget af Astral Chain og ved ikke rigtigt hvad det er men har hørt positivt om det så tjekker det nok ud.

Jeg er ret enig med Patrick. Der er en dårlig story og knap så gode valg samt gode valg. Oplever dog ikke problemer med framerate. Generelt set vil jeg også sige at Pokemon Shield (den rigtige af de to) er et af de bedste eller det bedste switch spil i år.

Luigis mansion synes jeg i grunden også virker lidt fedt men er aldrig rigtigt blevet fanget af det og synes ærlig talt ikke det fungerer voldsomt godt. Jeg synes det er lidt ærgeligt eftersom det virker så fedt.
0
1ups givet

#8 - Jonezy

Level: 18 (Twhomp)

08-12-2019 17:30

Det lugter rigtig meget af et Fire Emblem år for mig... Brugte over 100 timer på at spille FE: 3 Houses igennem og har lyst til en ny omgang med et nyt house allerede. Starten af året gik med at få gennemført DKCR: Tropical Freeze og Mario+Rabbids til kæmpe fornøjelse, men det tæller nok ikke i denne sammenhæng.

Luigi's Mansion er dog rigtig rigtig godt. Smiley
0
1ups givet

#9 - ThePatrickBay

Level: 33 (Hammer Bro)

08-12-2019 18:24

HinKyto skrev:
Har altid syntes, at den slags trodsige tilgang var mærkelig, men vi er alle berettigede til vores egen mening, hvordan end man er nået frem til den mening er vel i og for sig irrelevant når det kommer til subjektive emner som detter.

Personligt synes jeg, at spillene ser sjove ud, men vælger at købe dem brugte på et senere tidspunkt. Jeg har ikke lyst til at støtte GameFreak monetært, efter hvordan de løj over for os. Derudover synes jeg ikke at det er okay, at de laver et så ringe et produkt, som de har gjort, når Pokémon bogstaveligt talt er verdens største multimedie-franchise. Andre spiludviklere med langt færre resourcer til rådighed opnår at skabe spil med langt mere polish.

Jeg ved ikke, jeg føler mig bare bitter over at man bliver fandommen bliver behandlet på denne måde bare fordi at spillene sælge ligegyldigt hvad.



Jeg synes, det er meget forkert at kalde det et ringe produkt. Jeg er fuldkommen ligeglad med, hvad Game Freak har udtalt, så længe spillet er godt - og det ér det. Et spil bliver ikke dårligere af, at nogen lyver. Hvis man kunne lide ethvert spil i Pokémon-serien, vil man også kunne lide Sword/Shield. Nej, spillet er ikke perfekt, men når folk der aldrig har prøvet spillet beskriver det som et ringe produkt på baggrund af en overdreven kritik, så mener jeg, at det er vigtigt, at folk der rent faktisk har spillet det fra start til slut be- eller afkræfter de myter, som random review bombere på nettet kaster om sig. Og det er selvfølgelig ikke en reference til dig - selvom du deler mange af holdningerne med review bomberne kommunikerer du det i det mindste på en ikke-toxic måde.

Og i øvrigt, så er jeg meget overbevist om, at de uperfektheder der er i forhold til performance mm. ikke skyldes Game Freak, men at Pokémon Company er meget hardcore i forhold til release date, og så er Game Freak bare nødt til at release hvad end de kan nå at lave færdigt til den dato.

1
1ups givet

#10 - HinKyto

Level: 8 (Pirahna Plant)

08-12-2019 18:44

Det vil jeg så være uenig med dig i. Jeg sagde lige netop at de ser sjove ud, for at understrege at jeg ikke mener, at de er dårlige spil, og kan godt se, at jeg måske skulle have gjort det lidt mere klart. Dog synes jeg ikke, at jeg er uberettiget i at sige, at produketet er ringe, selvom jeg ikke har spillet det, da jeg har set en masse gameplay af spillet. Nej, det er ikke et forfærdeligt Pokémon spil, men de bugs og performance-problemer, som vi ser i spillet, er ret store. Budgetet for Pokémon-spillene er relativt småt i forhold til andre spil, i sær når man ser på hvor meget mere de tjener ind. Igen, jeg siger ikke at spillet er dårligt, men det er ikke dét produkt, vi fortjenner, ergo synes jeg det er et ringe produkt.

Er GameFreak skyld i performance-problemerne? Er det The Pokémon Company, der lægger for meget press på dem? Det kan jeg jo selvfølgelig ikke sige, men hvor om alt er, så er der jo netop et problem. Team'et er alt for småt til at klare opgaven, og Game Freak foretrækker at deres team forbliver lille.*

* https://www.thegamer.com/game-freak-prefers-small-dev-team-according-to-former-pokemon-chief/

Jeg er ikke typen, der synes, at man ikke må have lov at købe Sword og Shield, fordi jeg ikke har lyst til at gøre det. Jeg forstår det godt, og kan også godt forstå hvorfor mange har en positive oplevelse med spillet, men jeg finder det dybt problematisk, hvordan GameFreak / The Pokémon Company har håndteret hele situationen såvel som hvordan det endelige produkt vi fik var.
0
1ups givet

#11 - ThePatrickBay

Level: 33 (Hammer Bro)

08-12-2019 20:21

Selvfølgelig kan man danne sig et indtryk af spillet uden selv at have siddet med controlleren i hånden, men det er umuligt at få den fulde oplevelse ved at se videoer.

Du siger, at det ikke er et forfærdeligt Pokémon-spil, men du bruger dog stadig ordene "ringe" og "elendigt" til at beskrive produktets kvalitet. Jeg har i de 70 timer, jeg hidtil har spillet spillene, endnu ikke oplevet nogle bugs. Og performance-problemer i form af framedrops er afgrænset til nogle områder af Wild Area. Jeg oplevede ingen nævneværdige framedrops andre steder i spillet - og slet ikke værre end andre højt profilerede AAA-titler i hvert fald.

I mine øjne blander rigtig mange tingene sammen; spillets kvalitet kontra Game Freaks kommunikation. Jeg interesserer mig meget, meget lidt for at bedømme Game Freaks håndtering. Jeg er interesseret i produktet, ikke nogle PR-folk der hev en undskyldning ud af røven. Produktet er solidt og har det største udvalg af Pokémoner i én region nogensinde. Der er nogle ridser i overfladen i form af en elendig historie, lav draw distance og performance problemer nogle steder i Wild Area, men Pokémon-formularen virker, og der er en stor mængde QoL-forbedringer i forhold til de syv foregående generationer.

Skulle jeg bedømme Game Freaks kommunikation, så ville den sikkert være i den helt lave ende af skalaen, men det ændrer ikke på spillets kvalitet.
1
1ups givet

#12 - powerfull499

Level: 18 (Twhomp)

08-12-2019 21:02

^ Rigtig interessant diskussion, ThePatrickBay og HinKyto! Der er også stor diskrepans mellem anmeldere og brugeranmeldelser på Metacritic, - 80/100 fra de professionelle og 4.6/10 fra brugerne.
Det kunne godt tyde på, at de professionelle kun har bedømt spillet, mens brugerne tager hele konteksten med, som HinKyto også påpeger (altså hvad man blev lovet kontra hvad man fik). Der er nok også et element af vrede brugere, som har anmeldt det uden at have købt det.
1
1ups givet

#13 - HinKyto

Level: 8 (Pirahna Plant)

08-12-2019 21:05

Hvis du skal citere mig, så må du meget gerne bruge ord, jeg faktisk har brugt. Har lige gennemlæst mine kommentarer, og på intet tidspunkt brugte jeg ordet "elendigt." Hvis jeg har misset det, så må du meget gerne pege ud hvor jeg sagde det.

Jeg vil igen gerne understrege at jeg ikke ser underholdningsværdi og produktkvalitet som værende det samme, og jeg må også indrømme at jeg ikke ser isoleret på spillet, men også firmaet / firmaerne bag spillet samt hvad der har fundet sted mellem annonceringen og spillets udgivelse.

Jeg vil ikke sige at jeg er ligeglad med at have alle Pokémon med i spillet, men jeg vil godt pointere, at jeg ikke er i den camp, som insisterer på, at de alle skal være med, og har det helt fint med det roster, som vi endte med. Derimod synes jeg på ingen måde, at det er okay at bruge undskyldningen, at de gøre det, fordi de skal forbedre animationer, og endda lave modellerne fra bunden igen, hvilket jo er bevist, at de ikke har gjort. Nogle modeller er blevet opdateret, men ingen er bygget op fra bunden, hvad jeg har hørt af.

Et andet stort problem er hvordan Pokémon og NPC'er dukker op og forsvinder alt for tæt på spilleren, hvilket personligt ville hive mig ud af oplevelsen.

Og så er der jo også grafikken, hvor jeg er meget splittet, fordi på den ene side, så er det utroligt æstetisk, og der er også ting, jeg ville mene er grafisk flotte, men på andre punkter er spillet ikke særligt pænt. For eksempel er der træerne, som vi jo alle har pointeret i månedsvis. Det er ikke noget nyt, men ville det virkligt være så svært at give dem nogle bedre teksturer? Ikke i følge denne video:

https://www.youtube.com/watch?v=fovy4cxwTvc

Jeg er ikke vred på Game Freak, fordi at de har lavet et dårligt spil, men fordi at de burde have lavet et, som var bedre, end dét, de lavede. De har resourcerne til det, men af den ene eller den anden grund, så har de lavet et middelmådigt produkt, som er tilfreds med at tage to skridt frem, og ét tilbage, i stedet for at tage tre skridt frem. Sword og Shield er uden tvivl en forbedring af serien, men det kommer ikke tæt på at nå sit fulde potentiale.
0
1ups givet

#14 - Marddos91

Level: 15 (Geega)

08-12-2019 21:08

Som Patrick, så er jeg også meget glad for den/de seneste udgivelse(r) i Pokémon-serien og Sword står for mig, som den bedste spiloplevelse i år - berettigede kritiske røster eller ej.

Jeg nød - og nyder stadigvæk - spillet til fulde omend der er ting, der kunne være bedre, men blot fordi ting kunne være bedre, så bliver det altså ikke et dårligt spil. Der vil altid være delte meninger. Et spil som Red Dead Redemption 2 har fået vanvittigt gode anmeldelser, men jeg kan ikke fordrage det og synes det er den værste gang lort, jeg har spillet på Xbox.

Udover Pokémon Sword, så nød jeg virkelig Marvel Ultimate Alliance 3, som er meget tæt på at være mit GOTY, hvis ikke det var for Pokémon. Zelda remake, Dragon Quest XI og Cuphead nød jeg også overraskende meget alle tre. Der er formentligt et spil, jeg har glemt, men så har det nok ikke været så stor en oplevelse for mig alligevel.
1
1ups givet

#15 - powerfull499

Level: 18 (Twhomp)

08-12-2019 21:11

Marddos91 skrev:
Som Patrick, så er jeg også meget glad for den/de seneste udgivelse(r) i Pokémon-serien og Sword står for mig, som den bedste spiloplevelse i år - berettigede kritiske røster eller ej.

Jeg nød - og nyder stadigvæk - spillet til fulde omend der er ting, der kunne være bedre, men blot fordi ting kunne være bedre, så bliver det altså ikke et dårligt spil. Der vil altid være delte meninger. Et spil som Red Dead Redemption 2 har fået vanvittigt gode anmeldelser, men jeg kan ikke fordrage det og synes det er den værste gang lort, jeg har spillet på Xbox.



Fedt med noget nuancering!
Bliver dog trist af at læse det med Red Dead Redemption. Synes det ser virkelig fedt ud, og har ønsket mig det i julegave! Håber ikke at det skuffer!

0
1ups givet

#16 - Marddos91

Level: 15 (Geega)

08-12-2019 23:51

#15 Mht. RDR2, så svinger min spilsmag så meget frem og tilbage, at det da nok skal passe, at jeg indser, hvor fedt spillet egentlig er, hvis jeg tager mig sammen til at smide det i maskinen igen om nogle år. Men jeg har virkelig ikke kunnet se det fede i det som så mange andre. Det er flot, jovist, men jeg synes simpelthen bare, det var for kedeligt og langsomt.

Jeg er dog en af de meget få, der ikke er fan, så du skal nok blive glad for det. Mit eget køb var ikke baseret på andet end omtale og havde ikke rigtig det store kendskab til spillet inden jeg fik det, så du virker allerede nu til at have mere styr på om det kunne være noget for dig eller ej.
0
1ups givet

#17 - ThePatrickBay

Level: 33 (Hammer Bro)

09-12-2019 06:51

@HinKyto: Jeg beklager, at jeg fejlciterede dig omkring ordet "elendigt" - min overtrætte hjerne læste ordet "endeligt" som "elendigt".

Jeg har ikke mere at tilføje, uden at vi går i ring omkring hvorvidt Game Freaks elendige (ja, nu brugte jeg ordet Smiley ) PR-afdeling skal påvirke hvordan spillet isoleret set er. For det må være produktet, der er det vigtige og skal stå alene, når vi bedømmer det.

@Powerfull499: Du skal tænke på, at der var massiv review bombing, da spillet kom ud. De fleste 0-3 karakterer fra brugere har aldrig rørt spillet, og det er som at rate en restaurant uden at have spist maden (for the record, det er slet ikke hvad jeg "beskylder" HinKyto for). Metacritic plejer at fjerne review bomb-ratingerne efter noget tid, så vi om en måned eller to kan se det korrekte tal. De har netop gjort det for nogle dage siden med Death Stranding, der også blev udsat for massiv review bombing. Det spil er nu hoppet hele vejen op på 7,3 i stedet for at rode rundt nede omkring Pokémons karakter, hvis ikke lavere.
1
1ups givet

#18 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

09-12-2019 10:59

Fedt med lidt reel diskussion!

Pokémon Sword var blandt de sværere spil at anmelde for mit vedkommende, synes jeg. Fordi selve grundspillet er sådan set helt fint, og det fungerer, også teknisk er der ikke voldsomme performance-problemer, bare uhensigtsmæssigheder og ærgerlige begrænsninger, og når spillet lægges side om side med spil som BotW og Witcher III er det svært at være imponeret, når de kommer på samme konsol. Men det store problem med Sword er bare, at det havde potentiale til at være meget mere - og er det noget, som skal trække et spil ned i en anmeldelse? Det er altid svært at bedømme. Jeg følte, at i dette tilfælde var det bare et tydeligt eksempel på en færdig prototype, som de bare lige sendte ud af døren. Jeg er sikker på, at Pokémon Lance eller hvad vi får bliver et meget mere helstøbt og færdigt spil, når det udkommer næste år, fordi det så har fået lidt mere tid i ovnen.

Men jeg er også der, hvor jeg mener - ligesom HinKyto - at Nintendo og The Pokémon Company bør finde nogle nye udviklere til projektet. Game Freaks størrelse gør, at de slet ikke kan følge med udviklingen på området, og når man har med den største spil-franchise i verden så er det bare ikke godt nok, det de smider på gaden, selvom jeg fra et forretningsmæssigt synspunkt godt kan forstå logikken.
1
1ups givet

#19 - HinKyto

Level: 8 (Pirahna Plant)

09-12-2019 08:15

@ThePatrickBay
Det er også helt i orden, vi kan alle begå fejl. Og det er jo ikke fordi, at jeg ikke kan lide Pokémon; det er jo netop derfor, at jeg er så hård mod det, som jeg er. Gennem mange år af min opvækst har Pokémon været en stor del af mit liv og identitet. Jeg er gået væk fra det senere, men det farverige univers fylder stadig utroligt meget i mit liv, og derfor bekymrer det mig, når jeg ser hvor forhastede spillene er såvel som nogle af de valg, de har truffet. Jeg bryder mig ikke så meget om dynamaxing som et koncept, men jeg havde det på samme måde med mega evolution og Z-moves, som jeg nu henholdsvist elsker og er neutrale overfor, så jeg har tænkt mig at gå ind med et åbent sind, når jeg når til spillet.
0
1ups givet

#20 - Park_Triolo

Level: 14 (Inkling)

09-12-2019 10:39

Witcher 3 på Switch er for mig noget af det fedeste, der udkommet i år. Men nu mangler jeg selvfølgelig også lige at få købt Pokémon Sword/Shield, Luigi´s Mansion 3 og Alien Isolation. Smiley
1
1ups givet

#21 - BroSmash

Level: 8 (Pirahna Plant)

09-12-2019 11:58

For mig har året stået på en hel del Smash Bros. Ultimate (det udkom så sent i 2018 at jeg var langt fra færdig med at spille det da det blev 2019 Smiley ). Derudover har højdepunkterne primært været de store Nintendo-titler, men blev også fanget af SteamWorld Heist, der for mig var en overset perle Smiley
1
1ups givet

#22 - Retrolasse

Level: 14 (Inkling)

09-12-2019 13:42

I år har jeg kun købt tre spil til min Nintendo Switch. Det er New Super Mario Bros. U Deluxe, The Legend of Zelda: Link's Awakening og Luigi's Mansion 3. De to sidstnævnte var rigtig gode oplevelser, mens Super Mario var en rigtig tam oplevelse i gennemspilning nummer to.

Weegee vinder med et mulehår foran Link Smiley
0
1ups givet

#23 - Michael

Level: 18 (Twhomp)

09-12-2019 14:30

Jeg har desværre en god håndfuld Nintendo releases, der venter på at blive spillet (blandt andet Luigi's Mansion), så dette års personlige favoritter er ikke Nintendo-spil. Jeg spiller en smule Pokémon Sword, og det er et fint spil, men nøj hvor må det være trættende at være Game Freak og levere hvad der føles som cookie cutter spil gang på gang. Jeg har ikke rørt et eneste af 3DS-spillene, men det føles ikke som om jeg er gået glip af en hel generations 'innovative' ideer, for de er ingen steder at se. Det er hyggeligt at sidde og spille, men der er virkelig ingen nytænkninger at spore, det er ikke andet end det ene meget sikre valg efter det andet.

Nu hvor jeg har fået lov at være muggen, så har det heldigvis været et fantastisk år for spil! Føler virkelig konstant jeg har været bagud i et forsøg på at komme igennem min spilliste!

HADES, Sekiro, Apex Legends, Katana Zero, Ni No Kuni Remaster, Mutant Year Zero, Star Wars Jedi Fallen Order, Outer Worlds, Resident Evil 2, Devil May Cry 5, Darksiders Genesis, Control etc. etc. Jeg føler virkelig jeg kunne blive ved endnu. De to førstnævnte er mine absolutte favoritter (HADES udkommer i øvrigt på Steam i morgen!) og har givet mig så meget, fantastisk spilletid. Det er mange år siden jeg har haft SÅ meget at spille igennem i løbet af et enkelt år Smiley
0
1ups givet

#24 - ThePatrickBay

Level: 33 (Hammer Bro)

09-12-2019 18:54

@JOEP: Ja nu lovede jeg dig jo yderligere kommentarer til anmeldelsen, men mange af pointerne havde HinKyto også, så tænkte at det lige så godt kunne tages op her. Jeg elsker din kommentar: "det havde potentiale til at være meget mere", for hér er der virkelig en interessant diskussion i, om spillet skal vurderes for det, det er, eller hvad det kunne have været. Det er noget, der ikke er et fuldkommen svar på, og der er gode argumenter for og imod begge dele.

@HinKyto: Personligt er jeg ret neutral omkring dynamax/gigantamax, ligesom jeg også er det med mega evo og Z-moves. Synes det er fint, de prøver sig frem med nogle nye måder at bringe lidt innovation ind i det, men det er noget, der kræver mere end et enkelt spil i mine øjne for at vurdere, om det vil være fedt på den lange bane. Tænker at vores diskussion ender her, men det har været super at få lidt meninger frem, som ikke bare er flame war.
1
1ups givet

#25 - HinKyto

Level: 8 (Pirahna Plant)

09-12-2019 20:48

@ThePatrickBay
Tja, men jeg frygter, at de nok vil skrotte det i næste generation, ligesom de lige har skrottet mega evolutions og Z-moves. Jeg synes, det er ærgrerligt, at alt skal gøres til gimmicks på denne måde. Men ja, man kan jo sagtens have modstridende holdninger, uden at man skal gå i kødet på hinanden, og har selv nydt diskussionen Smiley
0
1ups givet

#26 - Park_Triolo

Level: 14 (Inkling)

19-12-2019 09:48

Jeg må sige, at Witcher til Switch er noget nær det bedste på Switch i år. Men ja, der er jo så mange at vælge imellem. Jeg synes jo også, at Luigi's Mansion 3 er super og et gratisspil som Asphalt 9, hvor jeg foreløbig har brugt næsten 60 timer (uden at bruge mønt). Men ja, umiddelbart så tager Witcher præmien for mit vedkommende.

Husk Netflix-serien starter imorgen. Smiley
1
1ups givet

Læs videre

Is It Wrong To Try To Pick Up Girls In A Dungeon? - Infinite Combate annonceret til udgivelse herhjemme i 2020
Lanceringstrailer for Star Ocean: First Departure R udsendt
Ny trailer for Atelier Dusk Trilogy Deluxe Pack udsendt
Darksiders Genesis får ny trailer
Ugens Tilbud: Uge 49 2019

Astral Chain

Astral Chain
Platform:
Nintendo Switch

Udgivelse:
30-08-2019

Kan købes hos:
Proshop - 409.00 kr
Coolshop - 429.00 kr

Luigi's Mansion 3

Luigi's Mansion 3
Platform:
Nintendo Switch

Udgivelse:
31-10-2019

Kan købes hos:
Proshop - 407.00 kr
Coolshop - 449.00 kr

Pokémon Sword

Pokémon Sword
Platform:
Nintendo Switch

Udgivelse:
15-11-2019

Kan købes hos:
Proshop - 407.00 kr
Coolshop - 439.00 kr