Skrevet af Zone - 31-12-2025 16:45
Nytåret nærmer sig, og som resultat begynder man ofte at kigge tilbage på året der gik. 2025 har været et forrygende Nintendo-år, nok mest fordi Nintendo Switch 2 endelig blev afsløret og udgivet i det forgangne år. Men udgivelserne til Switch 1 lod sig vente på sig i det første halvår, hvilket var yderst usædvanligt i en generation, hvor Nintendo har holdt en lind strøm af udgivelser flydende nærmest alle år. Det gjorde de så op for, med et yderst kondenseret første halvår af Switch 2’ens levetid. Men selvom Nintendo har lanceret deres nyeste konsol og har udgivet en række spil - er det så godt nok? Og hvilke nye (eller genudgivede) spiloplevelser var de bedste? Jeg har spurgt nogle stykker fra N-clubs redaktion (inkl. mig selv) om deres oplevelse af Nintendo-året 2025, så lad os se hvad de svarede.
Zone (Streamer, podcast-vært, anmelder og content-koordinator)
Er du tilfreds med Nintendos 2025 helt overordnet?
Nintendo-året 2025 føles på mange måder som en forløsning, efter mere end halvdelen af Switch 1-generationen var fyldt med ‘Switch Pro’ og ‘Switch 2’-rygter. 2025 var endelig året det skete. Vi så Nintendos næste maskine og vi fik den endelig i hænderne - en opgraderet, stærkere udgave af vores elskede Nintendo Switch! Så helt overordnet er jeg ret godt tilfreds. Software lineuppet haltede i den første del af året. DKC Returns HD og Xenoblade Chronicles X DE var nok ikke helt nok til at få folk op at ringe (selvom jeg var meget tilfreds med sidstnævnte af de to), men jeg føler de gjorde op for det med en bred vifte af bangers i det sidste halvår - alt fra Mario Kart World og Donkey Kong Bananza til Pokémon Legends Z-A og Metroid Prime 4: Beyond. Switch 2-generationen er i gang og 2025 var året det skete! Mega hype!
Hvad er din yndlings spiloplevelse på Switch 1 eller Switch 2 i 2025?
Jeg har spillet mange gode spil, især på Switch 2, men ét spil står over dem alle grundet det håndværk og den nytænkning der er gået ind i spillet. Jeg taler selvfølgelig om Donkey Kong Bananza, der bogstaveligt talt bragede igennem, da det udkom. Udover at spillet er mega sjovt at spille (smadr, smadr, smadr, æd banan!!!), så havde det en god pacing og en fabelagtig slutning, der både var rørende og selvfølgelig højeste skuffe af spildesign.
Andre spil du vil nævne?
Der var nogle runner-ups til Bananza selvfølgelig. Først og fremmest Mario Kart World, der genopfinder Mario Kart-formularen og har givet et friskt pust til en meget rigid genre. Og så er musikken i det spil helt fænomenal! På tredjepart-scenen imponerede Hollow Knight: Silksong, og Team Cherry formåede at levere en højkvalitets efterfølger til det første spil - en ret vild præstation! Det spil var godt nok svært... Men intet slår følelsen af at slå en boss når du har brugt 30+ forsøg på lortet!
Hvad ser du frem til på Switch 1 eller Switch 2 i 2026?
Jeg ser mest frem til Fire Emblem: Fortune’s Weave. Den trailer vi fik i September Direct’en var mageløs og skide flot! Jeg tror det bliver et super godt Fire Emblem-spil, og jeg har virkelig brug for et saftigt et af slagsen, da det efterhånden er længe siden Three Houses udkom!
Hvad er dit største håb for 2026?
Jeg håber vi ser Monolith Softs næste projekt! Gerne den nye IP de efter sigende skulle have arbejdet på i laaaang tid. Det behøver ikke udkomme i 2026, men en annonceringstrailer der giver et kig på grafikken, kampsystemet og historien ville være drømmen! Det firma har rykket sig længere og længere op ad rangstigen som Switch 1-generationen er skredet frem. Jeg kan ikke vente med at se hvad de har kokkereret og hvad de kan få ud af en Switch 2! Det bliver crazy. Selvfølgelig vil jeg også gerne se andre ting, som noget juicy til Zeldas 40 års jubilæum, eller et nyt 3D Mario! Men Monolith Soft står højest på listen lige nu!

Darlick (Streamer)
Er du tilfreds med Nintendos 2025 helt overordnet?
Switchen for mig har altid manglet flere 3rd Party udviklere. Disse har overordnet set været repræsenteret i Indie-verdenen, hvilket er noget jeg i de sidste fem år er dykket mere og mere ned i, takket være vores seje community, som kommer med gode råd til netop spil i den kategori. Jeg frygtede lidt da Switch 2 blev annonceret, at selve konsollens performance ikke ville leve op til de hardware-mæssige krav fra de grafisk tunge spil. Det viste sig, at jeg glædeligt tog fejl. Den nye Switch 2 har i den grad banet vejen frem for 3rd party udviklere, fordi den kan klare netop de grafiske krav. Senest har jeg fået spillet Final Fantasy VII Remake Intergrade demoen på min Switch 2, og kan ikke få armene ned over, hvor godt spillet er optimeret til maskinen. Derudover har Switch 2 haft en rigtig god lancering af deres egne titler inden for det første halve år. Jeg ejer kun Mario Kart World og Metroid Prime 4, så jeg har stadig Donkey Kong Bananza til glæde i fremtiden! Jeg er uden tvivl ret godt tilfreds med 2025.
Hvad er din yndlings spiloplevelse på Switch 1 eller Switch 2 i 2025?
Uden tvivl “Emio the Smiling Man”. Jeg er i de seneste par år blevet draget af de gode historier, som en ‘visual novel’ kan byde på. Nok er der ikke så meget “gameplay”, men hvis historien fanger mig, så er jeg 100% på. De sidste par år har jeg spillet Coffee Talk-serien, som foregår i en alternativ Seattle, hvor fabelvæsner såsom elvere, orker og nekomimi er blendet ind i samfundet. Det, disse spil gjorde så godt, var at tage hverdagsproblemer såsom racisme og få blendet det godt ind i historien, uden at det føles akavet. Da jeg blev rådet af Zone og Pydte til at spille Emio the Smiling Man, hoppede jeg direkte på vognen. Spillet skuffede ikke! Med et blend af mystik og detektivarbejde, blev mordsagen om Emio en spændende og overraskende oplevelse for mig. Der var nogle vilde plottwist, hvor at jeg slet ikke havde regnet ud hvem Emio egentlig var, før til allersidst. Epilogen sidder stadig dybt i mig den dag i dag, og det er der stadig ganske få spil der har formået at gøre ved mig.
Andre spil du vil nævne?
Et spil jeg med længsel havde ventet på en Switch 2 udgivelse, var uden tvivl The Legend of Zelda: Breath of the Wild. Jeg havde med vilje ventet på Switch 2’s udgivelse med at spille og streame det her spil på NClubDK og det har uden tvivl været et kæmpe sats fra min side, for hvad nu hvis spillet slet ikke udkom? Man havde nemlig kun hørt nogle rygter tilbage i 2023 og 2024 om en tech-demo til en gaming convention.
Så der var glædesudbrud fra min side, da Nintendo løftede sløret for en Switch 2 udgivelse af dette spil. Spillet levede tusind procent op til mine forventninger. Solid kampsystem, tilpas (og til tider utilgiveligt) sværhedsgrad, flot åben verden med masser af mystik, gåder og Koroks. Spillet har røget ind i min top 10 af all-time favorites. Jeg ser bestemt frem til Tears of the Kingdom, som jeg streamer på kanalen til august 2026!
Hvad ser du frem til på Switch 1 eller Switch 2 i 2026?
Jeg er ret positivt indstillet på det nye Fire Emblem. Jeg ved godt, at jeg altid joker og memer omkring Fire Emblem, om at der har været mange af dem. De tidligere til Wii, WiiU og Switch 1 har ikke rigtig fanget mig, men det her, Fire Emblem: Fortunes Weave, ser ikke bare flot ud visuelt, men også plotmæssigt virker det solidt. Hvem ved, det kan være at det bliver mit første spil i den serie, eller måske viser det mig også vejen frem til de gamle spil i serien?
Hvad er dit største håb for 2026?
Nintendo fik med Donkey Kong Bananza lavet et mageløst og kritikerrost 3D Donkey Kong-spil, som oversteg alle forventninger. Jeg syntes det var fedt at de tog en så tilsidesat figur som ham, og gav ham sit fortjente Switch-moment. Der er flere kære figurer som ikke er blevet rørt ved i over et årti, som jeg gerne vil se hvad Nintendo kunne gøre ved. Og et lidt upopulært take, så kan jeg fint vente lidt længere på en annoncering af et nyt 3D Mario spil, hvis det betyder at nogle andre får en chance i rampelyset.
Mit største håb for 2026 er uden tvivl, at vi ser en genfødsel af Star Fox-serien. Denne serie har så meget potentiale. Både med vilde kampe i rummet, samt eventyr og udforskning af planeter. Med Mass Effect og Starfield som inspiration og eventuelle koncepter, kunne det passe Star Fox så godt!
Og hvis ikke det, kunne det så egentlig ikke være ret fedt at se noget nyt inden for Mother? Uanset hvad vi får, skal jeg nok blive glad for at se en annoncering af et nyt 3D Mario... Men det er altid sjovt at drømme sig til, hvad man kunne få på en Switch 2, ikk?

Champion (Streamer og anmelder)
Er du tilfreds med Nintendos 2025 helt overordnet?
Da Switch 2 blev annonceret tidligere i starten af året, havde jeg allerede store forventninger til maskinen fra starten af, og jeg synes i skrivende stund her i udgangen af 2025 at Nintendo og Switch 2 har levet op til mine forventninger. Software lineup’et kunne godt have været en bitte smule stærkere, men de titler vi har fået fra Nintendo selv har været nogle absolut solide nogen med Mario Kart World, Donkey Kong Bananza og Metroid Prime 4, som de helt tunge titler. Ud over det så er der også allerede et rigtigt godt 3rd party udvalg til maskinen, som allerede nu kun bliver bedre i 2026, så jeg synes helt klart at Nintendos 2025 i mine øjne har været 10 ud af 10.
Hvad er din yndlings spiloplevelse på Switch 1 eller Switch 2 i 2025?
Alle ved jo godt hvad der kommer nu, ‘so without further ado’: Min største spiloplevelse i 2025 er selvfølgelig Metroid Prime 4: Beyond. 8 år tog det fra vi så annonceringen under E3 til vi stod med det i hånden, og det var ventetiden værd. Fra start til slut var det et mageløst spil der solgte mig på alle parametre. Fra gameplay til det visuelle til hele lydsiden, så kører alt bare for spillet, i min optik. Mere vil jeg ikke sige her, men hold øje med hjemmesiden i starten af 2026 ;)
Andre spil du vil nævne?
Var Prime 4 ikke kommet i år, så var min største oplevelse i 2025 gået til Xenoblade Chronicles X: Definitive Edition, der udkom i starten af året til Switch 1. Som kæmpe fan af Xenoblade-serien var X endnu et fantastisk spil i en allerede fantastisk serie. Over 100 timer fik jeg lagt i spillet, og selvom der var en hel del grind, så var det en oplevelse af de helt store, og det er en oplevelse jeg synes folk skulle opleve selv, da den serie altså bare kan noget helt specielt.
Hvad ser du frem til på Switch 1 eller Switch 2 i 2026?
Allerede i Januar kommer det første spil jeg ser frem til på Switch 2 i 2026, nemlig Final Fantasy VII Remake Intergrade, og selvom jeg har spillet det på PC, så er det helt klart noget jeg forventer at samle op på Switch 2 i løbet af året. Ellers er det spil som Pokémon Pokopia og det nye Yoshi-spil, der kommer til at have min opmærksomhed. Derudover så er det helt vildt at det nye Resident Evil kommer til Switch 2 allerede på spillets globale udgivelsesdato og ikke som en titel vi kommer til at se længere hen af vejen, og RE9 er også et spil jeg regner med at jeg skaffer mig til Switch 2 på et tidspunkt.
Hvad er dit største håb for 2026?
Jeg hopper med på Zones Monolith hype og siger at mit største ønske for næste år er at se noget nyt fra Monolith. Som skrevet længere oppe så var det et Monolith-spil, der var tæt på at tage årets spiloplevelse. Som kæmpe fan af historien så jeg gerne et Chronicles 4, men bliver det noget helt andet de kommer med, så tager jeg også varmt imod det! Ellers så har jeg ikke rigtigt nogen vildt store håb, eller, det skulle da lige være det næste mainline Zelda spil, og som nævnt før så er det jo spillets 40 års fødselsdag i år, så noget nyt Zelda kunne være så fedt!

ChiCkenEL (Event-crew og kommende streamer)
Er du tilfreds med Nintendos 2025 helt overordnet?
Nu sidder jeg her, sidst på året og tænker tilbage, tænker, manglede jeg noget? For mig har 2025 ikke været et år med mange spilindkøb. Faktisk kan jeg slet ikke komme i tanke om noget, fra før jeg lagde min bestilling på en Nintendo Switch 2 og et fysisk eksemplar af Mario Kart World. Men som en der altid er bagud med sine spil, så har jeg slet ikke følt at der var noget jeg manglede. Det jeg havde brug for, det fik jeg - en ny og forbedret maskine, nemlig Switch 2. Min ”day one” Switch fra marts 2017 har kæmpet og den har gjort det godt. Den har været med mig overalt i de år jeg har haft den. Den er blevet slæbt med på den ene tur efter den anden - den var altid med.En OLED-model fik jeg aldrig, og derfor var det eneste jeg rigtigt ventede på, tiden til en opgradering. Netop da jeg ikke har følt jeg har manglet nogle spil, så har dette, mere eller mindre for mig, været nok til at jeg fik lyst til at vende endnu mere tilbage til gaming end jeg længe har haft.
Hvad er din yndlings spiloplevelse på Switch 1 eller Switch 2 i 2025?
Igennem 2025 har jeg været lidt igennem det gamle katalog jeg har i gemmerne, og føler næsten altid jeg har noget der er værd at tage frem. Men to spil er for mig, blevet de spil jeg vil huske tilbage på, når jeg tænker på 2025. Efter Mario Kart 8 Deluxe fik vi endelig en afløser, og kan kun sige, Mario Kart World har virkelig løftet opgaven med stil. Det er en fryd at køre igennem landskabet, om det er ræs imod npc’er, alle på N-club, eller når jeg sidder med datteren. Spillet kan få alle til at smile, grine og råbe af de andre. Alle følelserne kommer man igennem, og lige netop dette spil, kunne bare levere noget jeg ikke har oplevet længe. En bane jeg lige siden Nintendo 64 altid har set frem til i et nyt Mario Kart, er Rainbow Road. Kuldegysninger over hele kroppen, hår der rejste sig, et fugtigt øje og fuldstændig målløs.
Mario Kart World, har for mig været min yndlings spiloplevelse i år. Men jeg er nødt til at nævne Metroid Prime 4: Beyond. For dette spil, et spil der har været ventet år efter år, har vi holdt håbet højt. Det kom endelig, og hvor har det taget mig med storm. Et vanvittigt flot spil. Jeg nyder at gå rundt og hygge mig uden at have travlt. Kigger i hjørner og kroge - bare se på alle de detaljer der er i spillet. Så for at de begge kommer med, vil jeg sige at Mario Kart World har været min yndlings multiplayer og Metroid Prime 4 Beyond har været min yndlings singleplayer oplevelse i år.
Andre spil du vil nævne?
Et spil jeg aldrig tror jeg havde tænkt på, at jeg ville sætte på en liste er Bluey. Når jeg ser min datters øjne mens vi spiller et spil, som er skabt ud fra noget hun har set i tv. Hun hopper rundt, hun griner og da spillet er lavet med de velkendte danske stemmer, så forstår hun hvert et ord. Alle de fjollede ting de siger og gør i tv serien. At opleve dette med min datter er helt fantastisk. Kan næsten forestille mig, at det har været en lignende oplevelse for min mor, da jeg var lille og så Super Mario Bros Super Show og hun sad sammen med mig og vi skiftedes med controlleren i Super Mario Bros 3.
Hvad ser du frem til på Switch 1 eller Switch 2 i 2026?
På nuværende tidspunkt, er et af de spil jeg ser meget frem til Yoshi and the Mysterious Book. Spillet ser så hyggeligt ud og grafikken er virkelig charmerende. Yoshi’s Story til Nintendo 64 var nok et af de spil jeg spillede mest. Desværre har jeg aldrig fået fat i Yoshi’s Woolly World og Yoshi’s Crafted World, som jeg virkelig godt ville prøve. Lige da de startede fremvisningen af Yoshi and the Mysterious Book, var jeg helt sikker på at det var en efterfølger og vi ville få Yoshi’s Story 2.
Hvad er dit største håb for 2026?
Det har allerede været nævnt, men vi kan ikke komme uden om det. Jeg håber virkelig at Nintendo gør klar til at vælte os totalt, og fejre Zelda ordentligt, nu det er 40 års jubilæum. Da vi rundede 35 års jubilæumet, følte jeg virkelig de skuffede og slet ikke rigtigt officielt markerede det. Foruden en ordentlig fejring af Zelda serien, så har jeg en del andre ting jeg håber på kan blive en realitet, men jeg tænker vi nøjes med to ekstra her.
Spillet Starlink føltes næsten som et Star Fox spil, når man spillede det på Switch. Man sad med Fox McCloud mellem sine hænder, i hans lille fly. Man kunne flyve rundt ude i rummet, man kunne ”lande” på planeter og udforske. Kunne Nintendo lave et spil, hvor man kunne rejse ud på denne måde, udforske forskellige verdener, hvor man gik rundt som i Star Fox Adventures som på GameCube. Fox er lidt blevet efterladt i Super Smash Bros serien, men jeg føler han fortjener at komme tilbage i den helt store Triple A-oplevelse og virkelig få sit Switch moment. Nintendo DS/3DS var de to første håndholdte konsoller jeg har haft fra Nintendo. Desværre ligger de lidt gemt væk, for den store skærm trækker altså bare meget mere. Så derfor ville jeg virkelig elske at se Nintendo bringe disse maskiner til NSO.

Det var så et par ord om Nintendo-året 2025 og det kommende 2026, fra nogle af vores crew-medlemmer. Men hvad synes du, kære læser, om året der er gået, og er du enig med vores iagttagelser? Vi vil meget gerne høre hvad I har at sige derude. Nu er der ikke andet tilbage end at ønske jer et RIGTIG GODT NYTÅR!
#1 - ChiCkenEL
Level: 8 (Pirahna Plant)
31-12-2025 16:53
Spændende at læse andres tanker for året, og det kommende.
#2 - JOEP
Level: 51 (Rito)
07-01-2026 06:40
Jeg var lidt sent på den til denne artikel, da juleferien var mere travl end forventet, men her er mit besyv uden at have læst andres tanker:Er du tilfreds med Nintendos 2025 helt overordnet?
Det er svært at være utilfreds, da der er kommet en spritny konsol, og det sker jo ikke hvert år. Jeg mener dog, at det var en svag line-up ved lanceringen af Switch 2 - der manglede altså en killer single-player-oplevelse fra Nintendo. Jeg kan ikke se, hvorfor vi skulle vente til sommerferien med at få Donkey Kong Bananza, specielt ikke når efteråret så var så pakket med titler, som det var.
Overordnet set har året været et fint år - masser af spil, knap så meget tid til at spille dem.
Hvad er din yndlingsspiloplevelse på Switch 1 eller Switch 2 i 2025?
Sea of Stars er det første spil jeg spillede i 2025, og det står tilbage som en rigtig god oplevelse - et fantastisk RPG-spil.
Andre spil du (kort) vil nævne?
Derudover er der Donkey Kong Bananza og Pokémon Legends: Z-A, som jeg i begge tlfælde var skeptisk over, men som begge vandt mig over på det grundlæggende sjove gameplay. Og man kan ikke sige 2025 uden at nævne Hollow Knight: Silksong, som hurtigt blev et af mine mest spillede spil i året.
Hvad ser du frem til på Switch 1 eller Switch 2 i 2026 (allerede annoncerede projekter)?
Der er ikke annonceret noget, som jeg ser super meget frem til. Jeg er mere oppe at køre over de spil, der er udkommet, men som jeg endnu ikke har haft tid til at prøve kræfter med, og jeg føler, at min Wish List på eShop bare vokser og vokser.
Hvad er dit største håb for 2026?
Jeg synes, tiden er ved at være moden til at se nyt fra StarFox, og gerne noget der er mere som StarFox Adventures.
Men ellers håber jeg på at se noget nyt og interessant, som ikke bare er mere af det samme som før.
