Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Test af SteelSeries Arctis 1 trådløst headset til Switch

Skrevet af Nemy - 29-12-2019 17:47

Nintendo Switch har for mig været en fantastisk maskine. Fra jeg sad med maskinen første gang har det været den foretrukne platform jeg spiller mine spil på. Der er nu gået 2½ år, og jeg er egentlig overrasket over, hvor meget af den tid jeg bruger maskinen, der foregår i håndholdt mode. For nyligt opgraderede jeg til en Switch Lite netop af den grund. Den største udfordring har dog længe været at finde et ordentligt headset til maskinen - trådløst vel og mærket. Nu tror jeg, at jeg langt om længe har fundet dette i SteelSeries Arctic 1 headset, der er kompatibel med Switch.



Jeg blev en smule skuffet da jeg pakkede headsettet ud. Det føles en smule ”billigt”, hvis man sammenligner med andre af de headset, som jeg har været i besiddelse af fra SteelSeries. Når det er sagt handler det jo i sidste ende om, hvordan det føles at bruge dem. Her skuffer Arctic 1 heldigvis ikke. Det er behageligt at have på, og lyden er utrolig god. Normalt har jeg ved over-ear headset haft tendens til at få ondt i ørene ved længere sessioner. Dette har jeg slet ikke oplevet efter at have skiftet til Arctis 1. Det er selvfølgelig ikke en garanti for, at andre vil have det på samme måde, men hos mig er mine ører langt mere glad for udformingen af Arctis 1, end de har været for andre over-ear headsets jeg har benyttet. Arctis 1 kan også benyttes uden mikrofon, og det er således muligt at tage denne af, hvis du udelukkende vil bruge den til lyd. Dette er jo (desværre, fristes man til at sige) derfor optimalt ift. Switch.



Multi-kompatibiliteten ved headsettet gør også, at det allerede er blevet det primære headset jeg bruger. Jeg kan både bruge det til min Switch, men jeg kan også sagtens benytte det til de andre platforme jeg benytter såsom Playstation 4 og PC. På den måde kan jeg bruge det samme headset til alle platforme og slipper for at skulle skifte imellem flere. Det trådløse element er jeg fortsat kæmpe tilhænger af. Jeg hoppede på vognen med den første udgave af Apples earpods og har ikke set mig tilbage.

Batteritiden er selvfølgelig også et vigtigt punkt når vi taler et trådløst headset. Her skuffer Arctic 1 bestemt ikke. Med imponerende 19 timers batterilevetid holder batteriet snildt til 4-5 af mine Switch Lite-opladninger. De 19 timers batterilevetid er selvfølgelig vejledende. I min daglige brug er jeg dog snildt kommet på den gode side af 15 timer, hvilket ikke er det store problem. Headsettet kan oplades via USB og jeg benytter derfor ofte lejligheden til at lade det op når jeg alligevel sidder foran computeren.



Der er heldigvis ikke så mange negative ting at sige om headsettet. Der er nogle få gener når man bruger headsettet meget, men det er heldigvis i småtingsafdelingen. Det er utrolig let at miste den trådløse ”dongle”, der skal sidde i din Switch. Det ville have været oplagt med en opbevaringsmulighed på selve headsettet, men det er der ikke. Min løsning er blevet, at jeg altid lægger den i min håndholdte Switch-taske, for så er jeg sikker på hvor den er. Jeg kan dog sagtens se et scenarie, hvor man kommer til at miste den. Det er heller ikke muligt at se, hvor meget batteri der er tilbage på selve headsettet. Endelig er der lige lovlig mange ”dele” man skal holde styr på og med ingen oplagte opbevaringssteder kan det derfor blive et mindre problem at huske, hvor alle delene er. Jeg har dog valgt at have alle løsdele pånær donglen i min computertaske. Så ved jeg altid hvor tingene er.

Ovenstående ting er dog mindre gener, og når du har headsettet i brug er der ingen mærkbare irritationsmomenter. Lyden er god, og rækkevidden er tilstrækkelig. Headsettet er gået hen og er blevet en uundværlig del af mit håndholdte Switch-setup. Hvis du mangler et headset til din Switch kan jeg derfor varmt anbefale, at du smider penge efter Arctic 1 fra SteelSeries.

3
1ups givet

Kommentarer:

#1 - Retrolasse

Level: 14 (Inkling)

29-12-2019 19:40

Er headsettet sponsoreret eller har du selv købt det? Hvis det sidste er tilfældet, hvad kostede det så? Denne type af anmeldelse klæder virkelig sitet. Meget mere af dette Smiley
0
1ups givet

#2 - DragonTail

Level: 6 (Cucco)

29-12-2019 21:32

Enig med Lasse, fedt med den type! Smiley kunne godt selv bruge et headset til switch Smiley
0
1ups givet

#3 - Krisp

Level: 18 (Twhomp)

29-12-2019 21:43

Men hvis man både kan bruge den trådløst via Switch i docked tilstand og i håndholdt, hvordan forbinder bruger man så sin USB dongle? Kan den omformes til at passe i den lille USB indgang der er på selve Switch'en?
0
1ups givet

#4 - Nemy

Level: 27 (Beetle)

29-12-2019 23:15

#1
Den er sponsoreret. Det kan fås til ca. 900 kr. Det er modtaget ift. typen af indhold, det vil vi stræbe efter i så fald! Smiley

#3
Der følger en omformer med så den passer til almindelig USB også Smiley
0
1ups givet

#5 - Sillyyy

Level: 17 (Deku Baba)

02-01-2020 15:23

Det er en super god idé at skrive i starten af sin anmeldelse, hvis det produkt du anmelder er sponsoreret.
2
1ups givet

#6 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

02-01-2020 15:39

Ikke at jeg er uenig som sådan, men jeg håber, at I kan se, at selvom vi får sponsoreret ting til anmeldelse herinde giver vi det en fair bedømmelse, uagtet om det er hardware eller software. Det er vigtigt for os at give en fair bedømmelse, som hjælper andre.
1
1ups givet

#7 - ThePatrickBay

Level: 33 (Hammer Bro)

02-01-2020 15:41

99% af alt der bliver anmeldt på N-club er sponsoreret. Vi får ikke betaling for at anmelde produkterne (uanset om det er spil eller tilbehør), men må beholde produktet.
0
1ups givet

#8 - Sillyyy

Level: 17 (Deku Baba)

02-01-2020 16:32

#6 Det føler jeg også I gør, men det er ikke sjældent, at sites eller privatpersoner lyver om hvor godt produktet er for bl.a. at sikre sig, at firmaet fortsætter med at sende gratis ting fremover. Så jeg synes det er mest fair over for læserne at lave en lille neutral disclaimer i toppen, "Steelseries har sponsoreret dette produkt til anmelderen" eller lignende.
1
1ups givet

#9 - powerfull499

Level: 18 (Twhomp)

03-01-2020 21:57

Super fed anmeldelse Smiley Fedt at et "rigtigt" trådløst headset til Switch findes, som man kan bruge undocked.
Jeg er dog enig med Sillyyy. Jeg er slet ikke i tvivl om, at I giver en rigtig og fair bedømmelse. Det er dog stadig at rart at vide, at der dybest set er tale om en reklame. Det er egentlig ligegyldigt, om det er en god eller dårlig bedømmelse - i begge tilfælde er der tale om reklame for produktet. I kan bare skrive det i bunden af anmeldelsen Smiley
1
1ups givet

#10 - Nemy

Level: 27 (Beetle)

03-01-2020 22:54

@Sillyyy og powerfull499:

Jeg kan sagtens følge jeres argumentation, men omvendt har jeg/vi heller ikke set det som normal praksis på et redaktionelt site (frivilligt eller ej), at vi skal fortælle, at produkterne i anmeldelserne er blevet foræret af producenten. Som Patrick nævner er 99% (hvis ikke 100%) af det vi anmelder noget, som vi har fået fra producenten (ligesom det i øvrigt også gør sig gældende på de fleste andre sites, der anmelder spil og hardware). Jeg kunne bedre forstå det, hvis det var en personlig blog eller lignende, hvor der var blandet indhold med anbefalinger af produkter, hvor nogle var sponsoreret og andre ikke var.

Når det er sagt, så er det selvfølgelig noget vi vil overveje, hvis der er stor stemning for at det skal gøres Smiley
1
1ups givet

#11 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

03-01-2020 23:02

^Det står nu godt nok altid i bunden af anmeldelser på eksempelvis NintendoLife, og en enkelt gang har en udgiver også krævet af os, at det skulle stå i anmeldelsen kan jeg huske. Det er ikke en stor ting, og det vil være let at tilføje, hvis det er..

Det var, da jeg anmeldte Spyro, kan jeg se, for der har vi det på Smiley
1
1ups givet

#12 - DragonTail

Level: 6 (Cucco)

21-10-2020 15:51

#11
Man kan vel også finde talrige eksempler på det modsatte? ? For mig gør det ikke nogen forskel om i skriver det eller ej. Synes det er ret let at gennemskue de influencers der roser et produkt bare for at please producenten
0
1ups givet

#13 - powerfull499

Level: 18 (Twhomp)

07-01-2020 01:30

Jeg kan godt se pointen, Nemy! Det er lidt af et dilemma, men jeg har nu kigget på andre sites, og det er bestemt ikke alle, der gør det. Nintendolife, som er det engelske medie jeg følger mest, gør det, men IGN ser fx ikke ud til at gøre det. Jeg vidste faktisk heller ikke, at stort set alt, som bliver anmeldt her på siden, er sponsoreret. Smiley
0
1ups givet