Valg 2011

Skrevet 26-08-2011 19:06 - Redigeret 26-08-2011 19:09

Så skete det. Lars Lykke trykkede på valgknappen klokken 11.00 i dag. Der er valg i Danmark, og det sker d. 15 september 2011.

Nu vil jeg så spørge jer på N-club: Hvem (eller hvilket parti) stemmer I på, og hvorfor? (Hvis I er under 18 ligesom mig, kan I stadig deltage i diskussionen).

Hvis jeg kunne stemme, ville jeg helt klart stemme Venstre. Jeg synes, at den politik, de fører er realistisk. Det jeg kan lide er, at de vil fjerne SU'en for hjemmeboende, hvilket jeg synes er en god ting på mange måder. Jeg skal snart til at have SU, og jeg må indrømme, at jeg ikke ville bruge pengene på skolerelaterede ting, nej tværtimod! Jeg ville nærmere bruge det på nye spil, tøj osv.

Jeg vil dog understrege, at jeg synes, at SU'en skal beholdes for dem, der ikke bor hjemme, eller for dem, der er afhængige af at betale transport til ens uddannelsessted. Desuden synes jeg, at efterløn-justeringen er en god idé. Vi bliver nødt til at være længere tid på arbejdsmarkedet for at vores samfund kan køre rundt, da ældrebyrden bliver større og større. Dette synes jeg, er en god løsning. Desuden bliver dem, der er helt slidt op ikke efterladt. De får nemlig noget, der kaldes en senior-pension. Skatterne bliver heller ikke sat op, men bliver hvor de er.

Jeg stemmer ikke rød, fordi de vil bevare alt vores velfærd, hvilket kan vise sig umuligt. De vil løse pengeproblemerne med at sætte skatterne op for dem, der tjener mest samt for dem, der er millionære. Det er jo virkelig dumt, da det ikke giver incitament for at tage en høj uddannelse. Hvorfor blive læge, hvis man tjener lige så meget som en lastbilchauffør i sidste ende? Hjernekraften er Danmarks vigtigste resource, og det er også derfor, at vi skal give folk lyst til at forske og tage høje uddannelser. De vil desuden bevare SU'en for hjemmeboende hvilke er unødvendige udgifter samt bevare efterlønnen.

De røde vil desuden have at alle skal arbejde længere (12 minutter længere om dagen). Jeg synes ideen er rigtig god, og jeg var også tilhænger af den indtil at jeg fand ud af, at de egentlig ikke ved, hvordan de vil føre den ud i livet. Det er meget svært, at aftale med hele Danmark, at alle skal arbejde længere. Det er ikke noget 'man bare lige gør', og jeg tror desværre ikke, at det bliver en realitet hvis de kommer til magten.

Hvad er jeres tanker?

#166 - Skrevet 18-09-2011 12:00 - Redigeret 18-09-2011 12:05

Som sagt, AE er en socialistisk organisation, jeg prøver bare at få lidt mere dybde i debatten.

Men bliver det offentlige bedre af den borgerlige politik? Har de ikke allerede kørt en "starving the beast" strategi de senere år? Problemet, tror jeg, ligger heller ikke kun i, at folk ser ned på det offentlige, hvis de da gør det, men at de er drevet af en tilgang til tingene, der siger, at de simpelthen ikke har nogen interesse i at give penge til noget, de ikke selv har brug for. De har jo rigeligt med penge til privathospitaler. Også derfor jeg har svært ved at se, hvordan det offentlige skal kunne 'konkurrere' mod det private, fordi folk som regel ikke har noget valg. Og hvis de har et valg, vil de jo bare vælge det private - for det er sådan folk tænker (ikke alle, men hvis man var rig ville man da vælge 'det bedste').

Og ja, halvdelen af befolkningen er på overførselsindkomster, men er halvdelen afhængige af dem? Er der ikke bare nogle rige pensionister, der ikke har så voldsom brug for folkepensionen? Det er trods alt den dyreste af slagsen, i hvert fald hvis man skal tro de her tal fra 2007: http://www.itrojka.dk/samf_C/figur/fig17_5.pdf

Jeg siger bare, ville det ikke være bedre at køre en endnu større omfordelingspolitik i det offentlige, end at skære ned på det? Eller, bare skære ned på støtten til dem, der ikke har lige så meget brug for den.

#167 - Skrevet 18-09-2011 17:30

Det er ikke nødvendigvis så slemt at halvdelen af befolkningen får understøttelse fra de offentlige.

Det offentlige har bare overtaget familiens rolle.
I gamle dage skulle en far nemt forsørge 7 personer(Sig selv, sin hjemmegående husmor-kone, sine børn og forældre).
I dag skal han kun forsøge sig selv og så én offentlig person.
Mens forældrene og børnene bliver passet, undervist, helbredt og forsørget på det offentliges regning.

Faktisk er antallet af folk, der arbejder i det private, steget kraftigt siden kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet.

#168 - Skrevet 18-09-2011 19:12

Svært at se noget om hvad borgerlig politik vil gøre, eftersom det har vi ikke haft meget længe. Det offentlige er kun vokset og vokset de sidste 10 år. Langt mere end Nyrup havde planlagt, så man kan på ingen måde sige der er kørt nogen "starving" politik.
Altså du behøver ikke stille det så firkantet op. "Rige" mennesker er jo for det første ikke så ens, og det er jo kun et meget lille mindretal der er så rige at de vil kunne betale alting selv. Langt de fleste mennesker, også den højere middelklasse og de mere velhavende, har selvfølgelig også gavn af det offentliges ydelser og betaler også gerne til det. Men derfor er det vel også rimeligt at sige at det må have en grænse hvor høj skatten skal være og hvor stor den offentlige sektor skal være. Det er sørgeligt at den politiske debat skal blive så firkantet, at hvis man taler om at den offentlige sektor måske bare skal fylde 22% af BNP fremfor 25%, så bliver det fremlagt som om man ønsker amerikanske tilstand og ønsker at afskaffe alle former for socialhjælp. Mange borgerlige, herunder fx Cepos og LA, taler jo sådan set bare om at få den offentlige sektor ned på omtrent Nyrup niveau. Og Danmark var altså ikke en minimalstat i 90'erne.

Selvfølgelig er der velhavende pensionister, men det er jo ikke ligefrem i flertal. Problemet er jo heller ikke så meget pensionister, fordi de er af gode grunde uden for arbejdsstyrken. Problemet er den store, og stadig voksende, del af befolkningen i den arbejdsdygtige alder der er uden for arbejdsmarkedet og er afhængig af kontanthjælp, dagpenge, førtidspension og efterløn.

Det sidste du skriver er vel egentlig en slags konservativ politik? At man prioriterer velfærdsydelserne til dem med behov. Lavede man den prioritering så kunne vi skære skatterne og det offentlige drastisk ned. Som det er nu, så er det de 90% rigeste der betaler til de 90% fattigste. Det siger sig selv, at dermed betaler størstedelen af befolkningen egentlig blot til dem selv, med staten som fordyrende beukratisk mellemled. Populært sagt, kunne de 90% i stedet betale langt mindre hver især, men så vil hjælpen være målrettet de 10% med behov. Men velfærdssystemet er jo bygget op omkring middelklassens rettigheder, hvilket i sidste ende ikke kommer de allersvageste ret meget til gode.

#169 - Skrevet 18-09-2011 19:16

For det første kan man jo overveje hvor sundt det er at staten overtage familierollen. Engang var det sådan noget der blev skrevet om i dystopiske fremtidsromaner. I Sovjetunionen tog man jo faktisk dette meget bogstaveligt, hvor alle børn blev sendt i fælles opdragelsesinstution, og de egentlig forældre dårligt havde noget med dem at gøre. Det giver selvsagt en meget ensartet og fuldstændig statsstyret befolkning. Selvfølgelig i extremerne.

Men i øvrigt, det er da interessant at du faktisk påpeger at før i tiden kunne en mands arbejde forsørge sig selv, kone og en håndfuld børn. I dag skal både mor og far have fuldtidsarbejde, bare for at forsørge sig selv plus 2-3 børn, og så plus det til det offentlige. Det siger da egentlig lidt om hvor ineffektivt det måske er.

Og nej, antallet af folk der arbejder i det private er ikke steget. Det er antallet af arbejdspladser i det offentlige der er steget. Faktisk er der siden 50'erne næsten ikke kommet nye arbejdspladser i det private. De er næsten alle gået til det offentlige. Politiken nyhed

#170 - Skrevet 18-09-2011 19:49

Ja, i Tyskland bliver kvinderne forarget, når de hører at mødrene ikke selv passer deres børn, men at de istedet bliver sendt i børnehave.
Jeg tror dog personligt at børnene har meget bedre af at blive blandet sammen og lære hvordan man omgås andre, end de har ved at blive hjemme hos den hellige familie hele deres liv, som man gjorde i gamle dage på de jyske familiebondegårde.

Jeg tror dog, at hvis vi droppede de offentlige børnehaver og skoler, så ville folk ikke bare gå tilbage til familielivet igen.
Istedet ville de nok bare finde private børnehaver og private skoler.
Så er man jo lige vidt.

Tværtimod, hvis consumerismen havde været et problem(som jeg ikke mener det er, folk fortjener alle de produkter de ønsker) så må det da skyldes markedet, der er dårlige til at producere de ting, vi faktisk behøver.
Det er vel ikke det offentliges skyld, at familierne i dag bruger mange flere penge på ting som underholdning, mode, design osv.

Hmm, det har du sikkert ret i.
Isåfald er kvindernes andel af arbejdspladserne nok bare flyttet fra familien til det offentlige. Hvilket også var min hovedpointe.

#171 - Skrevet 18-09-2011 20:39 - Redigeret 18-09-2011 20:39

Jeg siger skam heller ikke der noget i vejen med børnehaver og den slags, men derfor er det vel rimeligt at ville fastholde en vis form for grænse for hvor meget staten skal være en del af vores liv. Vi kunne også fuldstændig afskaffe private hjem og alle mennesker levede, arbejdede og sov i statslige kollektiver. Det er prøvet i Sovjet.

Igen kommer du med den der logik om at det åbenbart skal være enten eller. Kan man ikke sætte grænser for statens indblanding i familielivet, uden at der skal være tale om den totale afskaffelse?

Selvfølgelig er det ikke det, men nu er det engang sådan at det er det offentlige der er vokset i vores samfund. Antallet af offentlige ansatte er mangedoblet. Skatten er blevet markant højere, og det offentliges andel af BNP er vokset og vokset. Så det er hovedsageligt det offentlige forbrug pengene er gået til, ikke det private forbrug som du taler om.

#172 - Skrevet 18-09-2011 21:18 - Redigeret 18-09-2011 21:21

Problemet er at 'private' hjem og virksomheder ofte er eget af andre end lige dem, der bor og arbejder i dem.
Mens offentligheden, som ordet siger, er ejet af alle.

Jeg ser ikke noget galt i at det offentlige en dag, når vi endeligt har fået ressourcemanglet under kontrol(og den måde det gøres bedst på er desværre ved at sprede markedet og liberalismen over hele verden), skulle eje alle huse og virksomheder.
Så længe det er dem, der bor og arbejder i dem, der bestemmer over dem.
Det er ikke tilfældet i det private, hvis man lejer en lejlighed bestemmer ejeren måske at man ikke må have kæledyr.
Hvis man arbejder hos en privat virksomhed, er det chefen, der bestemmer over alt man gør og producerer indenfor arbejdstiden.

Jeg tror det, du er bange for, nærmere er bureaukratiet end hvem der ejer det.
Det var især det, der gik galt i Sovjet, Nazityskland osv. frygten for modrevolutioner fik bureaukratiet til at tage overhånd og samfundet endte med at blive styret top-down istedet for bottom-up.

For min skyld må folk gerne selv bestemme om de bor alene, i familier eller i kollektiver. Så længe de også bidrager til samfundet udenfor.

Bureaukrati er en dårlig ting, det er jeg helt enig med dig i. Tanken om at totalitær regering skulle styre alting er bestemt skræmmende.

Derfor mener jeg at staten helst skal have så lille indflydelse over befolkningen som muligt og på længere sigt helt afskaffes.

Jeg synes dog det er fint nok, at staten i dag f.eks. tvinger børn til at gå i folkeskole eller smider kriminelle i fængsel.
Godt nok kan man sige, at der er tale om berøvelse af friheden.
Men når det på længere sigt går hårdt ud over samfundet og især personen selv, så er det vel rimeligt at staten tager over.

Jeg er enig i at det offentlige i dag overhovedet ikke er effektivt.
Jeg tror både det skyldes, at det skal konkurrere med de private virksomheder og at det skal konkurrere med andre lande.
Derfor har regeringen krævet næsten total overvågning og bestemmelse over institutionerne. Hvilket fører til en masse unødigt bureaukrati og papirarbejde, som spilder alle de offentlige arbejderes tid og forhindre nye tiltag fra den enkelte institution.

Noget af det mange partier inkl. Liberal Alliance, De Radikale og Enhedslisten gik til valg på, var at afskaffe noget af bureaukratiet i det offentlige.
Så det er et problem, som flere anderkender.

#173 - Skrevet 18-09-2011 21:28

Hvorfor er det egentlig et problem?

Jamen i dag har du jo allerede valget til begge dele. Du kan købe ejerbolig. Det har sine fordele og ulemper. Eller du kan bo til leje, der har sine fordele og ulemper. Du kan blive selvstændig eller du kan finde et lønningsjob. Begge har sine fordele og ulemper. Hvorfor skulle det hele topstyres og fast bestemmes på den måde? I dag er der altså frihed til at indrette sig på flere måder.

Hvilket folk også allerede kan i dag. Hvorfor skal staten overhovedet ind over det der?

Det lyder jo sådan set alt sammen rimelig liberalistisk. Det er jo ikke nødvendigvis anarki. Der må også bare være grænser for hvad staten behøver at blande sig i.

Helt rigtigt, specielt fordi at det private erhvervsliv i meget stor grad er gået væk fra kontrol og beukrati, og over til mere individuel medarbejder frihed under ansvar. Det er sørgeligt den danske stat skal gå direkte imod den progressive udvikling der sker uden for murerne, hvilket jeg desværre tror skyldes at alt for mange politikere aldrig har haft et almindeligt job i erhvervslivet, men har i stedet levet det meste af deres liv i et politisk parti, på partikontorerne, i kommunalbestyrelsen og sidenhen folketinget. Og kontrol og beukrati viser jo politisk magt og styring, fremfor at man overlod det til folk selv.

#174 - Skrevet 19-09-2011 12:58 - Redigeret 19-09-2011 12:59

^ Jeg er meget enig i ovenstående. Der mangler helt sikkert erfaring fra det private. Den private del er bare meget bedre til at indordne sig efter tiderne. I krise tider, må man prioritere de ting der immervæk er vigtigst.

Personligt er jeg selv en helt del liberal og går indfor at landet skal kunne styre sig selv med mindst mulig indblanding fra det offentlige. Derfor er det mig også en gåde at en liberal regering har indført så meget 'papirnusseri' i kommunerne, der har ført til fyringer i institutioner, men hyringer indenfor administration. Istedet for store administrationsafdelinger, bør vi have lidt flere pædagoger, hjemmehjælpere med mere.

Det kan ikke være rigtig at det er den vej vi skal gå.